01 august 2018

Nytaar i Helsingør. (Efterskrift til Politivennen)

Helsingøer d. 1ste jan. Nytaars Aften var her vist nok en Skrækkens Aften for Mange, især nervesvage mennesker. Ikke har man i mange Aar paa Gaderne hørt saa mange Pistol og Flinteskud som denne Aften. Man vil end mere vide, at man har havt en Svingbasse paa en Slæde, og affyret samme flere Gange udenfor eller vel endog mod nogle Huse paa Strandgaden. Ved Knaldets Virkning sprang 13 store ruder i et Huus, 3 i et andet, alle til den kostbare Priis 6 a 8 Rd. Stykket, og nogle mindre i et tredie. Hvor meget end Politiet eftersporede disse kaade Mennesker, kunde de dog ikke vorde opdagede, paa en enkelt Dreng nær, hvem man fratog en Pistol. Ilde ellers, at sligt Skyderie endnu skal kunne finde Sted, og ikke vorde forebygget.

(Dagen, den 4. januar 1811)

30 juli 2018

Politivennen

Politivennen No. 669 er udkommen og indeholder: Opfordring til Øvrigheden i Randers og til Øvrigheden paa ethvert andet Sted, hvor Lejebibliotheker ere eller fremstaae. - Forslag om [Dreskill]ings og [Riffilv]ingssedler. - Ønske til [Bankotrextonen]. - et Exempel paa at vore ridende Herrer ikke alle undsee sig ved at ride over tunghørige Mennesker midt paa den brede Landevei. - Bønner og et Ønske fra Helsingør. - Forslag om Ansættelse af Stiftsbygmestere, Stiftsagerdyrkere, Stiftsgarnere, Stiftsfiskemestre og Stiftsskovmestere. - Politiindberetninger og Foranstaltninger. - Et højst mærkeligt Brev af Kristian de Store om at ansøge Benaadelse paa Grund af Kone og Børn m.m. - Maaden at gjore en fortræffelig Slaaenvin. - Torvepriser. -  Dette, saavelsom ethvert af de foregaaende Nummere faaes for 4 Sk hos K. H. Seidelin i Pilestræde No. 119, hvor Bidrag modtages og Subskription stedse staaer aaben paa dette blot til Almennytte sigtende Ugeblad. 

Dagen. 18. december 1810.

29 juli 2018

Politivennen

Politivennen No. 657 er udkommen og indeholder: Tanker med det i Politivennen No. 656 gjorte Forslag om Husassurantsers Forhøjelse i Forhold til den nu højere Indtægt og højere Bygningsomkostninger: med Gjendrivelse af Udgiveren. - Forslag til private kaperrederiers Prisers bedre Udligning. - Livsfare for den som i Mørke vil fra gamle Kongevej til Vesterbro og omvendt. - Opfordring til enhver god dansk Mand og Qvinde, at opgive gode Drikkevarer, hvortil Kolonialvarer og selv fremmede Fastlandsvarer, enten aldeles ikke, eller dog i usædvanlig mindre Andel behøves. - Torvepriser. -  - Dette, saavelsom ethvert af de foregaaende Nummere faaes for 4 Sk hos K. H. Seidelin i Pilestræde No. 119, hvor Bidrag modtages og Subskription stedse staaer aaben paa dette blot til Almennytte sigtende Ugeblad. 

Dagen. 4. december 1810.

28 juli 2018

Drukneulykke. (Efterskrift til Politivennen)

Den 1ste Julii d. A. indtraf det Tilfælde, at en Konstabel ved det kongelige Artillerie, som vilde bade sig i den saakaldede Køkkenkurv, vovede sig for langt ud i Dybet, uden at kunne svømme; han sank og forsvandt endelig aldeles. 2de Søekadetter, P. Bang (en Søn af afdøde Professor, Doktor og Borgemester Bang) samt E. F. Evald (Søn af S. T. hr Generalkrigskommissair og Deputeret Evald), som havde været ude at svømme og allerede vare oppe af Vandet og halvt paaklædte, ilede, paa Skriget af de tilstædeværende Tilskuere og andre, som vare ude at svømme, til Stedet, sprang ud, og reddede ikke uden egen Fare for den Druknede.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende, 23. november 1810)

Politivennen om kvinder og smør

Politivennen opfordrer vakre Dannerqvinder at sammentræde i Spareselskaber, for at udfinde den sparsomste Maade at lave gode, sunde danske hverdagsretter paa, og i særskilte Ugeblade meddele deres Opdagelser og Raad. "Alle fremmede - hedder det sammesteds med god Skjel - forbavses ved at see vor umaadelige Brug af Smør. Ene hver Huusmoder høres begræde Smørrets Dyrhed, og dog tænker hun ikke paa at bruge destomindre. Blot Smør paa Brød eller blot Ost til Brød holdes for Tiggerføde! Mangfoldige af almindelig Mands Retter, selv de i sig selv fede, komme paa Bordet saaledes svømmende i Smør,at man maae ækles derved.

Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissementss-Tidende, 20 november 1810.