Slaver i Stokhuset. (Efterskrift til Politivennen)

Den 31te Decbr. 1811 fandtes i Kbhavns Fæstnings Stokhuus følgende Antal Slaver: I. Dømt ved civile Retter; a) Ærlige 56, deraf dømte paa Livstid 42, Udlændinge 7, Kbhavnere 7; b) Uærlige 22, alle dømt paa Livstid, kagstrøgne og brændemærkede, deriblandt 3 Udlændinge og 3 Kbhavnere. II, Dømt ved Sø-Etaten: 51 Slaver, hvoraf 21 paa Livstid, 23 Kbhavnere, 7 Udlændinge. III. Dømt ved Land-etaten: a) Ærlige 60, heraf 48 paa Livstid, 17 Udlændinge, 1 fra Kiøbenhavn; b) Uærlige 8, alle dømte paa Livstid og kagstrøgne, hvoraf 3 Udlændinger. Altsaa haves ialt 197 Slaver, 34 Udlændinger, og 46 født i Kbhavn, 5 af den catholske og 1 af den græske Religion. Den ældste i Alder er 72 Aar, den ældste i Slaveriet sidder siden 1782. 

Dagen 10. januar 1812

Konvojen sejrer forbi Kronborg. (Efterskrift til Politivennen)

Den 27de Decbr. Kl. mellem 1 og 2 Eftermiddag, gjorde denne Convoi sig atter seilklar, og begyndte at passere Kronborg Fæstning saa nær som Vind, Veir og Grundene tillode det. Ved saaledes at passere Kronborg Fæstning, blev den beskudt af Morterer og Kanoner, men den lange Afstand gjorde, at Virkningen ei var saa betydelig, som man havde ønsket; imidlertid har man dog bemærket, at nogle Skibe bleve trufne af Bomber, ja endog af Kugler. De fiendtlige Krigsskibe beskød i Forbiføring Fæstningen, men uden Virkning.

Dagen 30. december 1811.

Kronborg. Borgen skulle være ført tilbage til hvordan den så ud dengang. Foto: Erik Nicolaisen Høy, 2019.

Den engelske konvoj. (Efterskrift til Politivennen)

Batteriet Trekroner d. 26de Decbr. En idag nordfra indpasseret Sloop beretter at den fiendtlige Convoi laae ankret norden for Hveen 1½ Miil, sydøst fra Helsingør. En Kutterbrig var krydsende under Concoien. - Kaperfører Holm med Kaperen Laxen er indpasseret og beretter at han var ifølge med Kaperfører Bistrup som blev taget d. 24de af en fiendtlig Kutterbrig. De jagede en Coffardibrig, af Concoien paa Grund ved Landskrona før Bistrup blev taget. - En fiendtlig Kutterbrig saaes igaar Morges at ligge til Ankers under svenske Kysten ud for Landskrona; men kl. 9 Formiddag lettede den og stod nord efter; siden har den ikke herfra været i Sigte. - I Morgenstunden har man af og til hørt en Deel svære Skud nord fra.

Dagen den 29. december 1811.

Gale Hans. (Efterskrift til Politivennen)

De 2de Personer, som ved Helsingør overfaldt og vilde myrde en Bonde, ere dømte til Rasphuset, efter 2 Dages Spidsrod, 8 Gange hver Dag. Den ene syntes meget mismodig, den anden derimod, sædvanlig gale Hans kaldet, ligegyldig og fræk. Denne sidste har og den 8de, Dagen førend han skulde udstaae sin første Straf, uagtet strængt Opsyn, dog vidst at gjøre sig usynlig, og mange Mennesker vare i stor Angest for dette Samfundet farlige Menneske, indtil det Rygte bredte sig, at han skulde være paagreben ved Hammermøllen og bragt i sikker Forvaring.

(Fyens Stift Kongelig Allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende, 13. december 1811)

Et par uger senere kunne Dagen 26. december 1811 fortælle:

Gale Hans skal, som det hedder, være paagrebet. Gid det snart maatte bekræftes. 

Men:

Efter Skrivelse fra en Bonde i Tjærebye, en Miil denne Side Ringsted, til sin Søn i Helsingøers Garnison skal gale Hans for nogle Dage siden have været der, hilset fra Sønnen, og forlangt Penge og en Madpose; men da man vidste forud, at der stak en Skjelm i Hanses Trøie, bekom han Intet. Siden fik de der at vide, at han var rømt. Han er muelig allerede paagrebet.

(Fyens Stift Kongelig Allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende den 27. december)

Samme avis undrede sig stadig over den manglende pågribelse den 21. januar 1812 i forbindelse med en omtale af et tyveri i Helsingør:

Mærkeligt er det ellers, at af de mange Tyverier, som i nogle Maaneder ere begaaede her, opdages meget faa; ligesom og, at man endnu ingen Vished har for at gale Hans er paagreben 

Den 9. juni 1812 kom avisen med en meddelelse om at han var pågrebet:

Endelig er den berygtede gale Hans efter 7 Maaneders Flugt bleven paagreben, og den 3die bragt til Kronborg. Han skal siden Juul have tjent som Kudsk paa Melbyegaard, hvor man ogsaa annammede ham. Han havde tilsneget sig et Pas, som lød paa en Musqu. af N. L. Reg. 4de Bat. Han saae ellers got ud, og var got klædt.

Mere om den engelske flåde. (Efterskrift til Politivennen)

Helsingøer den 25de Decbr. Den fiendtlige Flaade, imellem 30 og 40 Seilere, ligger endnu østlig for Hveen. Den skal have taget en dansk Kaper. Efter kort Tøeveir igaar fik vi nogen Frost, som synes at ville vedvare. En velgjørende Snee formilder dens strænghed. Saalænge denne Vind staaer, vil den fiendtlige Flaade ikke kunne udseile.

Med den fiendtlige Convoiflaade under Hveen er ikke foregaaet nogen mærkelig Forandring. - Som bekiendt have Kaperførerne Lars Madsen og Raaber i fællig taget et Skib, og Kaperfører Buch et andet, og bragt dem begge i sikker Havn.

Dagen den 27. december 1811.