07 september 2018

Ny Forordning for Fødselsstiftelsen. (Efterskrift til Politivennen)

8 Februar 1812 har Hs. Maj. i Anledning af en fra Direktionen for den Kgl. Pleie- og Fødselsstiftelse indgiven Forestilling, allernaadigst resolveret: at ugifte Mødre, som have ligget paa Fødselsstiftelsen frit eller mod ringeste Betaling 3½ Rd. ugentlig, maae, naar de, ved Udgangen derfra, medtage deres Børn til egen Forsørgelse, gives i de 3 første Aar, for den Tid Børnene leve, 1 Rd. ugentligen til Understøttelse for hvert Barn, foruden den Hjelp, som ellers efter de almindelige regler gives til Klæder ved Udleveringen, saavelsom til Begravelsesomkostninger, naar Børnene døe, imod at det gjøres Mødrene til Pligt, enten mod denne Understøttelse at modtage Børnene til egen Forsørgelse, eller og at gaae over paa Pleiestiftelsens Ammestuer, mod den Kost og Løn som der gives, for at amme 1 eller 2 Børn i 6 til 8 Uger; - at Directionen maae, for de Børn, Stiftelsen beholder tilbage at udsætte, efter Omstændighederne, uden for den almindelige Regel, være bemyndiget til at tilstaae i Klæder eller Penge indtil 1 Rd. ugentllig i Børnenes første 2 eller 3 Aar; - at den ugentlige Betaling for de betalende Patienter maae indtil videre forhøies saaledes for 1ste Klasse fra 14 til 18 Rd. 4 Mk. ugentlig eller 2 2 Rd. 4 Mk daligen; for 2den Klasse fra 9 Rd. 2 Mk. til 14 Rd. ugentlig eller 2 Rd. daglig; for 3die Klasse; fra 7 Rd. til 10 Rd. 3 Mk. ugentlig eller 1 Rd. 3 Mk. daglig; for de saakaldte Dameværelser for Udenbyes fra 21 til 35 Rd. ugentlig eller 5 Rd. daglig; hvorimod Betalingen for den Klasse til 3½ Rd. ugentlig skal forblive uforandret. - at den fastsatte Betaling af 20 Rd., som en ugift Moder, der har indlagt sig til høiere Betaling end 3½ Rd. ugentlig, hidtil har erlagt eengang for alle til Stiftelsen, imod at denne sørger for hendes Barn, skal forhøies til 40 Rd.; - at Adgangen for gifte Koner til, mod Betaling, at indlægge sig paa Stiftelsen, skal indskrænke sig til dem, som komme udenbyes fra, eller i det mindste til dem, som ikke have stadigt Ophold i Kjøbenhavn.

(Den Kongelig privilegerede Viborger Samler, 16. marts 1812)

02 september 2018

Det Classenske Bibliothek. (Efterskrift til Politivennen)

Læreren Hr. Professor Olufsen er nu indskrevet til theoretiske Forelæsninger i det Classenske Bibliothek, hvor Bogsamlingen i Naturalhistorien til Beqvemmelighed haves ved Haanden saavel som de reddede Agerdyrknings-Instrumenter fra Branden. Han beskiæftiger sig desuden med at udgive de oeconomiske Annaler quartaliter paa Fidei-Commissets Bekostning og paa lige maade befordrer en udvidet Udgave af hans Lærebog, hvilken Universitetets Land-Oeconomie. Professor følger, efter Indbydelsen forrige Aar d. 1ste Novbr. til sine Forelæsninger.

(Dagen den 24. januar 1812)

Strandvejen om Vinteren. (Efterskrift til Politivennen)

Vedbek d. 23de Januar. Nu er Strandveien saa herlig og god som en Vei nogenlunde kan være; dersom den er saa jevn og speilblank mellem Vedbek og Helsingør som den er mellem Vedbek og Kiøbenhavn, saa maa man med et Par raske velskiærpede Heste kunde kiøre fra Kiøbenhavn til Helsingøer i 4 Timer. Men ligesom Naturen herude ligger i Dvale, saaledes er ogsaa Færselen kun ubetydelig. I Efteraaret, da man neppe kunde aarke sig frem, og da man hvert Øieblik stod Fare for at blive siddende med Heste og Vogn, da var Færselen stor, saa det synes man netop vil kiøre naar man ikke kan. Dødsstilhed hersker nu rundt omkring de mangfoldige fra Kiøbenhavn til Vedbek ad Strandvejen liggende Lystgaarde, og selve de bekiendte Gjæstgivergaarde ere nu ligesaa tomme for Giæster som mange Cavalierers Punge om Sommeren, naar de forlade disse Steder. - I Politivennen ankedes for et Aars Tid siden over at man paa Strandveien ingen Lystald fandt, hvor Reisende kunde kiøre ind i, naar de overfaldtes af Regn. Denne Ubeqvemmelighed er nu afhjulpet i Skovshoved Kroe; da man alletider der hele Dagen igiennem finder en velindrettet Lystald aaben, hvor enhver kan kiøre ind og bede.

(Dagen 24. januar 1812)

Sogneskolerne. (Efterskrift til Politivennen)

Trinitatis Kirke-Skoles Indtægt har i 1811 været 1814 Rd. 7 Mk 2 Sk., dens Udgivt 1875 Rdd. 4 Mk. 8 Sk.; Skolens Direction, der med yderste Anstrængelse freder om denne nyttige indretning, beklager, at Skolens ubetydelige Kapital om en føie Tid vil være forbi og Skolen snart see sin Undergang imøde, hvis ikke flere velhavende Menneskevenner ville komme den til Hielp. - Skolebørnenes Antal er for nærværende Tid 122, 68 Drenge, 54 Piger, hvoraf kun en Pige bliver confirmeret til forestaaende Paaske. Af Pigerne er deels til dem selv og Drengene uden Betaling, deels til Fremmede for Betaling, som henlægges til deres Confirmation, strikket af Uld 75 Par Strømper, 67 Par Fødder til Strømper, 15 Par Vanter, 7 store Klokker, 3 mindre dito; af Bomuld: 42 Par Strømpper, 19 Par Fødder til Strømper, 3 Klokker, 7 Par Vanter, en Mands Nathue, 11 Børnehuer, 25 Bordter til Kioler, 2 Par Seler, 7 Par Børneskoe, 2 Par Ærmer, en Fruentimmerkrave. Spundet: 2½ Lpd. Hør, et Lpd Blaar, ½ Lpd. Uld, 2 Pd. Bomuld. Syet: 16 Mandsskjorter, 28 smaae dito, 29 Særker, 25 smaae dito, 4 Navneklude, 11 Fruentimmerkjoler, 19 Forklæder, 19 Mandekraver, 6 stolebetræk af Klude, sømmet 3 dito, sømmet 38 Halsklude.

(Dagen 21. januar 1812)

01 september 2018

Tyverier i Slotsruinen. (Efterskrift til Politivennen)

I Anledning af de i den senere Tid hyppigen forøvede Tyverier i Christiansborgs Slots Bygninger med Kobberplader og Kobberrør, er fra Politiets Side føiet den Foranstaltning, at Stedet hver Nat er stærkt besat af Vægtere, forsynede med skarpladte Geværer, og som hver Time paa Natten ringe med den paa Pladsen værende Arbeidsklokke, til Tegn paa, at de ere aarvaagne paa deres Poster. 100 Rdlr. er udlovet for Opdagelsen af Tyverierne.

(Dagen, den 10. januar 1812)

På Politivennens tid stod slottet som en ruin efter branden i 1794. Bygningsarbejdet var længe undervejs, næsten 25 år og var først færdigt i 1828. Det brændte i 1884, og blev erstattet af det nuværende som blev opført i de første årtier af 1900-tallet.