11 september 2018

Viborg Teater. (Efterskrift til Politivennen)

I Viborger Samler læses følgende: "Forlangt Indrykkelse. En Mand i det dramatiske Selskab her i Byen hørte ved det sidstgivne Stykke med megen Misfornøielse nogle Tilskueres upassende Latter, netop i de Scener, hvor enhver, der havde blot den ringeste Sands for Stykket, nød dets Udførelse med Taushed og med ganske andre Følelser, end den, Skoggerlatter tilkjendegiver. Denne Mand tør vist nok paa de fleste af Selskabets Vegne erindre Vedkommede om, at de ville forskaane deres Medinteressente for saadan Skoggren, for ei derved at forstyrre den fælles Fornøielse, da Selskabet ellers i Følge Lovene har Ret til at udelukke dem." Hvad denne Mand vel vilde have sagt, hvis han havde været Vidne til de paa den kongelige danske Skueplads Mandagen d. 4de Mai under Opførelsen af Hr. Balletmester Laurents Ballet forefaldne Uordener og Uanstændigheder, der kalde Knud Lavard- og Hospital-Optrinene, for hvilke vi nys have maattet høre ilde, i frisk Minde.

( Dagen, 6. maj 1812)

10 september 2018

Ligkister af pileflet. (Efterskrift til Politivennen)

Den 3die i d. M. lod Hs. Excellence Hr. Geheime-Statsminister Rosenkrantz udsende en Kurvemager til Ryegaard, som under Præstens Tilsyn har ikke allene lært Skoledrenge kurveflætning, men endog øvet de i sidste Aar underviste til mere Fremgang. Man har derved især drevet paa at flætte Liigkister; et Arbeide, som der i Egnen finder saamegen Modstand, saalænge Bræder kan faaes for Penge, men som vil uden Tvivl snart vorde brugelige, da de her giorte ere ualmindelig smukke og udsirede. En Huusmand af Sonnerup Sogn, Erich Nielsen, har imidlertid lært i Aar at gjøre disse Liigkurve, saa gode og smukke, at han snart vil derved vorde en saare nødvendig Mand i Sognet og Egnen. Prøver af disse Liigkurve, med og uden Zirater, ere til Eftersyn i Præstegaarden, og haaber Præsten snart at kunne formaae Menigheden til at benytte samme. Imidlertid var det at ønske, at saadanne Kurve vare almindelige; og det ville de vist blive naar de gjordes smukkere end de, som hidtil hos Adskillige ere foreviste. Landet vilde spare betydelige Capitaler, og Pileplantningen udbrede sig mere og mere. Maaske Regieringen kunde om nogle Aar aldeles forbyde de gamle kostbare Kister, og inden vis Tid bestemme Kurve for alle Døde, eller i det mindste for Landmanden. Uden Tvivl vilde hver Bonde tænke mere baade paa Pile og sin Liigkruv. Isteden for at stiæle af Naboens Hegn, vilde han selv plante Pile; og isteden for i den lange Vinter-Aftenstund at sove i Kakelovns-Krogen, arbeide paa en Liigkurv. En smuk Liigkurv med ophøiet Laag, af forskiellige Pile og malet med sorte Zirater og med Siderne forsynetmed Haantag, er, naar den er godt fast flettet, i alle Dele lige saa smuk som den bedst udkilede Trækiste; men derom giøre ingen sig noget rigtig Begreb, uden den, som seer de smukke Liigkurve. Det kalder af sig selv, at de i Priser vil betales efter deres Godhed; men de vil aldrig blive saa dyre, som de simpleste Fattiges Ligkister, der for Tiden ei faaes under 16 a 18 Rd. Held være den Patriot, der udbreder disse Liigkurve blandt Folket! Han er Fædrelandets Ven, og Menneskeslægtens Velgiører! Hver mand paa Landet kunde frembringe Materialerne til sin Liigkiste.

Dagen 27. april 1812

09 september 2018

Stokhusslaverne. (Efterskrift til Politivennen)

Slaverne i Stokhuset er det ifølge Hs. Majestæt Kongens allerhøieste Befaling allernaadigst tilladt i deres Fritimer at forfærdige Haandarbeider af forskielligt Slags, som større og mindre Træsorter, Klædeklemmer, Støvleknægte, Garnvinder, Hasper, Kurvemagerarbeiide o.s.v. Vedkommende der derefter ønsker sig af ovenanførte Sorter, haver at henvende sig til Stokhuusforvalter  Bierregaard, der besørger Varene foreviste og Arbeider udleveret imod Betaling. Alt Salg af Slaverne selv, være sig i Stokhuset eller paa Gaderne er aldeles forbudet ligesom ogsaa dem der have Opsigt med dem; og Ubehageligheder vil følge for dem, som imod Formodning maatte giøre Aftale med Slaverne selv om at []ere sig Arbeider. De som igien handler med Træarbeider og hvad andet i Stokhuset kan tages, ønsker man selv ville levere det dertil fornødne Træ; de derimod som kiøbe i det Smaa kan bekomme samme uden at levere Træ. - Saalænge indtil den af Hs. Majestæt Kongen allernaadigst approberede forandrede Indretning i Stokhuset er fuldført, haves der fra Commandantskabets Side intet imod, at der kiøbes af de Sælgekoner som med Træarbeider fra Stokhuset udgaar, men, naar bemeldte Forandring er fuldført, bliver det disse Koner forbudet med Trævare derfra at udgaae til Salg, og hvorom i de offentlige Tidender vil skee nærmere Bekiendtgiørelse.

(Dagen den 3. april 1812)

08 september 2018

Haandværker-Bolig. (Efterskrift til Politivennen)

Hs. Majestæt har ved Rescript af 28de Octbr. 1811 paalagt Overbygningsdirecteur Etatsraad Hansen og Finansassessor Bank-Commissair Collin i Forening at besørge opført her i Staden en Bygning for den kongl. Kasses Regning, i den landsfaderlige Hensigt at skaffe flere Familier af den ringere Haandvæksstand Huusly for billig Betaling. Til dette Øiemed er efter Kongl. Resolution af 5te Marts d. A. kiøbt Grunden paa Hiørnet af Skindergaden og lille Fiolstræde, hvor den latinske Skole fordum stod. Dersom denne Foranstaltning maatte virke, at nogle af vore formuende Medborgere forenedes om at opføre een eller flere deslige Bygninger, og der saa tillige sørgedes for, at de, naar de vare opførte, ikke kom i Opkiøberes og Huusspeculanteres Hænder, saa vilde dette kongelige Foretagende vorde et af de mest velgiørende.

(Dagen 13. marts 1812)

Bygninger ligger stadig på hjørnet af Skindergade, Fiolstræde og Dyrkøb. Den blev opført med C. F. Hansen som arkitekt 1812-15. Oprindelig kaldt Trøstens Bolig og husede da også små håndværkere indtil 1854 hvor den blev overtaget af Samuel Soldin og Hustru Hanna Soldins Stiftelse til boliger for uformuende enker eller ugifte kvinder.

07 september 2018

Ny Forordning for Fødselsstiftelsen. (Efterskrift til Politivennen)

8 Februar 1812 har Hs. Maj. i Anledning af en fra Direktionen for den Kgl. Pleie- og Fødselsstiftelse indgiven Forestilling, allernaadigst resolveret: at ugifte Mødre, som have ligget paa Fødselsstiftelsen frit eller mod ringeste Betaling 3½ Rd. ugentlig, maae, naar de, ved Udgangen derfra, medtage deres Børn til egen Forsørgelse, gives i de 3 første Aar, for den Tid Børnene leve, 1 Rd. ugentligen til Understøttelse for hvert Barn, foruden den Hjelp, som ellers efter de almindelige regler gives til Klæder ved Udleveringen, saavelsom til Begravelsesomkostninger, naar Børnene døe, imod at det gjøres Mødrene til Pligt, enten mod denne Understøttelse at modtage Børnene til egen Forsørgelse, eller og at gaae over paa Pleiestiftelsens Ammestuer, mod den Kost og Løn som der gives, for at amme 1 eller 2 Børn i 6 til 8 Uger; - at Directionen maae, for de Børn, Stiftelsen beholder tilbage at udsætte, efter Omstændighederne, uden for den almindelige Regel, være bemyndiget til at tilstaae i Klæder eller Penge indtil 1 Rd. ugentllig i Børnenes første 2 eller 3 Aar; - at den ugentlige Betaling for de betalende Patienter maae indtil videre forhøies saaledes for 1ste Klasse fra 14 til 18 Rd. 4 Mk. ugentlig eller 2 2 Rd. 4 Mk daligen; for 2den Klasse fra 9 Rd. 2 Mk. til 14 Rd. ugentlig eller 2 Rd. daglig; for 3die Klasse; fra 7 Rd. til 10 Rd. 3 Mk. ugentlig eller 1 Rd. 3 Mk. daglig; for de saakaldte Dameværelser for Udenbyes fra 21 til 35 Rd. ugentlig eller 5 Rd. daglig; hvorimod Betalingen for den Klasse til 3½ Rd. ugentlig skal forblive uforandret. - at den fastsatte Betaling af 20 Rd., som en ugift Moder, der har indlagt sig til høiere Betaling end 3½ Rd. ugentlig, hidtil har erlagt eengang for alle til Stiftelsen, imod at denne sørger for hendes Barn, skal forhøies til 40 Rd.; - at Adgangen for gifte Koner til, mod Betaling, at indlægge sig paa Stiftelsen, skal indskrænke sig til dem, som komme udenbyes fra, eller i det mindste til dem, som ikke have stadigt Ophold i Kjøbenhavn.

(Den Kongelig privilegerede Viborger Samler, 16. marts 1812)