10 september 2018

Ligkister af pileflet. (Efterskrift til Politivennen)

Den 3die i d. M. lod Hs. Excellence Hr. Geheime-Statsminister Rosenkrantz udsende en Kurvemager til Ryegaard, som under Præstens Tilsyn har ikke allene lært Skoledrenge kurveflætning, men endog øvet de i sidste Aar underviste til mere Fremgang. Man har derved især drevet paa at flætte Liigkister; et Arbeide, som der i Egnen finder saamegen Modstand, saalænge Bræder kan faaes for Penge, men som vil uden Tvivl snart vorde brugelige, da de her giorte ere ualmindelig smukke og udsirede. En Huusmand af Sonnerup Sogn, Erich Nielsen, har imidlertid lært i Aar at gjøre disse Liigkurve, saa gode og smukke, at han snart vil derved vorde en saare nødvendig Mand i Sognet og Egnen. Prøver af disse Liigkurve, med og uden Zirater, ere til Eftersyn i Præstegaarden, og haaber Præsten snart at kunne formaae Menigheden til at benytte samme. Imidlertid var det at ønske, at saadanne Kurve vare almindelige; og det ville de vist blive naar de gjordes smukkere end de, som hidtil hos Adskillige ere foreviste. Landet vilde spare betydelige Capitaler, og Pileplantningen udbrede sig mere og mere. Maaske Regieringen kunde om nogle Aar aldeles forbyde de gamle kostbare Kister, og inden vis Tid bestemme Kurve for alle Døde, eller i det mindste for Landmanden. Uden Tvivl vilde hver Bonde tænke mere baade paa Pile og sin Liigkruv. Isteden for at stiæle af Naboens Hegn, vilde han selv plante Pile; og isteden for i den lange Vinter-Aftenstund at sove i Kakelovns-Krogen, arbeide paa en Liigkurv. En smuk Liigkurv med ophøiet Laag, af forskiellige Pile og malet med sorte Zirater og med Siderne forsynetmed Haantag, er, naar den er godt fast flettet, i alle Dele lige saa smuk som den bedst udkilede Trækiste; men derom giøre ingen sig noget rigtig Begreb, uden den, som seer de smukke Liigkurve. Det kalder af sig selv, at de i Priser vil betales efter deres Godhed; men de vil aldrig blive saa dyre, som de simpleste Fattiges Ligkister, der for Tiden ei faaes under 16 a 18 Rd. Held være den Patriot, der udbreder disse Liigkurve blandt Folket! Han er Fædrelandets Ven, og Menneskeslægtens Velgiører! Hver mand paa Landet kunde frembringe Materialerne til sin Liigkiste.

Dagen 27. april 1812

Ingen kommentarer:

Send en kommentar