Nakskov. (Efterskrift til Politivennen)

For nogen Tid siden tildrog sig i Nakskov følgende pudsige Begivenhed: Imedens Naskoviterne af den mosaiske Religions-Bekiendelse bivaanede i Synagogen deres sædvanlige Andagtsøvelse, fandt 2de kaade Knægte af den christelige Religions Bekiendelse for godt at tilspigre Udgangen, saa at de, efter fuldendt Andagt, ikke kunne komme ud af Synagogen. Imidlertid slap de, og vare heldige nok at opdage Gierningsmændene, der, for deres Kaadhed, maatte hver især bøde 9 Rbd. S: B.

Aalborg Stifts Adresse-Avis og Avertissementstidende. 30. maj 1818.

Ildebrand, Lille Strandstræde. (Efterskrift til Politivennen)

Den nys omtalte Ildebrand i Kiøbenhavn, opkom i Sadelmager og Vognfabrikør Jansens Gaard No. 63 i lille Strandstrædet. Ikke allene hele denne temmelig store Gaard brændte, men Ilden tog, ved den stærke blæst, ogsaa fat i de tilstødende Bygninger, af hvilke især 3 bleve meget beskadigede. Den udbredte sig saa stærkt og hurtigen, at man maatte kaste Boehave, og, da Hr. Eckersberg just havde sit Atelier der, adskillige af hans Malerier ud af Vinduerne. Endnu Natten fra Onsdag til Torsdag, Kl. 1, begyndte Ilden at lue op igien i de nedbrændte Ruiner, hvilket foranledigede Brandraab og klemten med Klokkerne fra Taarnene; men efter at være blevne satte meget i Uroelighed, beroligedes Hovedstadens Indvaanere snart, endskiønt en stor Mængde Mennesker vare stimlede ud tiil Brandstedet. - De som især have lidt ved Ilden ere Pastor S. Schiødte, Vognfabrikør Jansen, Mechanikerne H. v. Pløtz og C. J. Norberg, og Mad. K. Nybroe. Alle disse Mænd, der med deres Familie af Luen ere blevne fordrevne fra deres Huus og seet deres meeste Indboe ødelagt, bevidne nu i Avisen alle de Menneskevenner, der har hiulpet dem at redde, deres Tak. Hr. Nordberg savner af meget, han har mistet, 2000 Pd. Blly en betydelig Mængde smeddede og færdiggiorte Jernvaltser, Gevær-Laase, Messing, Maskindele, til Værdie nogle 1000 Rbd.

Aalborg Stifts Adresse-Avis og Avertissementstidende 20. maj 1818.

Lille Strandstræde 63 blev 1847 delt i to: 63A og 63B. Der er nok tale om 63A, fordi huset blev opført 1820 for sadelmager Bendt Jansen, og er i dag Lille Strandstræde 24. 63B blev i 1847 sammenlagt med nr. 60 til 60 & 63 B, nutidens Sankt Annæ Plads 10, opført 1785 af tømmermester Andreas Hallander, og blev altså ikke berørt af branden.  

Politivennen om privatteatre. (Efterskrift til Politivennen)

I Politievennen læses "et Par, ikke smigrende, maaskee des sandere, Ord til Forsvarerinden af Privat-Theatret", hvem Forfatteren reent ud erklærer at aldrig har nogen ædel Qvindehaand skrevet hiint bekjendte Stykke i Skilderiet, og mindre vil Nogen vedkjende sig det. "Lad - siger han - ugivte Fruentimmer spille Komedie og Tragedie saa meget de behage. Derimod har jeg intet. Den Mand, som vælger en af disse Theaterprindsesser til Ledsagerinde i Livet, han veed forud hvad han faaer og han har kun sin selvvalgte Skjebne at bære. See Dem om i Kjøbenhavn! Byen er stor. Men jeg vædder med Dem, at De vil finde faa - meget faa Koner af nogen Rang eller Stand, eller hvis Mænd sidde i agtede og offentlige Embeder, som nedlade sig til at spille Roller i dramatiske Selskaber, hvormeget Lysten til Forlystelser desværre! er større end til at studere og kjende den Rolle, Man har som Pligtrolle at spille inden Dørre." - Anden Udgave af herr Amtsprovstens Skrift indeholder ikke de Udfald paa Privattheatrene, som i første Udgave mishagede saa-Mange af Skuespillets Forfægtere; derimod have nogle Udfald paa Leiebibliothekerne paadraget en temmelig alvorlig Tiltale i Aarhuus Avis af dennes Udgiver Herr. elmquist, som selv i sin Tid har oprettet et Leiebibliothek. At Herr Amtsprovsten f. Ex. kalder dem Kloaker, hvrfra Uhumskheder udflyde til Sædernes Fordærrvelse, viser, at han bruger en Udtryksmaade, som vel kunde have været noget mere moderat.

Aalborg Stifts Adresse-Avis og Avertissementstidende, 18. maj 1818. (Se også tidligere indslag herom).

Tyveri. (Efterskrift til Politivennen)

I Boring By ude ved Aarhuskanten skete nylig Indbrud om Natten i en Stue, hvor Manden laa Lig og skulde jordes den paafølgende dag. Et Skab med Sølvtøi, samt hvad videre Sager af Værdi, der ellers forefandtes i Ligstuen, var lykkeligvis samme Dag fløttet ind i en Stue ved Siden af, saa at Tyvene maatte gaae bort med næsten uforrettet Sag. At der var Folk i nærmeste Stue, og hørte al deres Raslen og Puslen i Ligstuen, behøvede de just ikke frygte stort for, da disse jo troede, at det var den salig Mand, som var oppe at røre sig, hvorfor de følgelig vel toge sig i Agt for at forstyrre den formentlige Genganger.

Aalborg Stifts Adresse-Avis og Avertissementstidende. 6. maj 1818.

Husholdningsbog. (Efterskrift til Politivennen)

Den blinde Christiane Rosen, Datter efter afdøde Farver Frederik Rosen i Kiøge, nu boende i Vognmagergade No. 72, første Sidesal, har havt det Held, at det første Bind af hendes Huusholdningsbog er gaaet godt fra Haanden. Hun indbyder nu til Subscription paa det andet Bind ved følgende Plan:

"Af min tidlige Ungdoms Flid og Møie paa mange vaagede Nætter tilsmiles mig en uskateerlig Glæde, i mit 50de Aar ved den rige Trøst mine indvortes Overbeviisninger give mig, at Tiden og Lykken intet kan bebreide mig i Medgangs efter Modgangs Time. Fra skiønnende Alder har Lydighed og Forsigtighed været mig tvende Hovedpligter, der have tilveiebragt mig varig Lykke i dette korte og ubestandige Liv. Med mine ringe Evner lagde jeg Haan på et Arbeide, som endnu var skiult for mig om dets bedre og heldigere Udfald. Overrasket ved Opmuntring af den Yndest og Bifald det ærede Publikum nu har viist mig ved allerede at have beæret mig med et større Antal Subscribentere paa dette Bind end det første, giør, at jeg ufortøvet vil arbeide paa Fuldendelsen af mit begyndte Værk, og skal derhos bestræbe mig for at giøre det saa fatteligt, at det kan afbenyttes af Enhver der uden Veiledning vil føre en oeconomisk Huusholdning; og skal altsaa dette Bind til samme Størrelse som det første snarest mueligt udkomme, ifald det er Lysets Faders Villie at forlene mig Kraft udi min mærke Vandring til at fuldende det.

Dagen 18. april 1818 (uddrag. Indholdsfortegnelsen er udeladt)

Redacteurens Anmærkning.

Christiane Rosen (1767-) var blandt pionererne af en ny type kogebøger rettet mod den sparsommelige og duelige husmor. Også med madplaner som fulgte året gang, samt hvilket socialt lag man tilhørte (herskab eller tyende, byboer eller bonde, fx). Det omtalte værk er hendes hovedværk i 4 bind (Oeconomisk Huusholdnings-Bog, 1818-21). Den indeholdt også information om slagtning, nedsaltning, syltning osv. Opskrifter på blodsuppe, kråsesuppe, søbekål og brødsuppe var aldrig set før. Vognmagergade 72, 1859 31. 1934 henlagt til offentlig gade.