18 april 2019

Ribe Musikdirecteur. (Efterskrift til Politivennen)

Ribe, d. 27 Juli. En saakaldet Musikdirecteur Køhler gav den 24de dennes paa Raadhuset i Ribe efter foregaaende Indbydelse en Concert for Valdhorn og Violin, som formedelst sin yderst slette Beskaffenhed fortjener offentlig at berøres. Anmelderen vil forbigaae Personens yderst slette Ajustiment i Paaklædning, der, skjøndt stridende imod Velanstændigheden, ikke vedrører det egentlige talent, men kun indskrænke sig til at omtale dette, som saa maadeligt at en slig Person ingensteds burde tillades at opføre Concert og reent ud bedrage Tilhørerne for Entree-Pengene, ei at tale om den Tortur for ethvert musikalsk Øre maatte lide under Opførelsen. - Paa Valdhornet, der udgaves for hovedinstrumentet, udførte han en af Fraentzels Qvartetter meget slet omsat og forandret og hvori ingen af de accompagnerende Instrumenter havde mindre obligate Partier end Solospilleren. En Violin-Concert blev udført saa maadelig baade i Henseende til Færdighed, Reengribning og Smag, at Spilleren neppe qvalificerede sig til at spille paa en Dandsebod. - Hans idelige Spytten efter en Tobaksskraae, den han beholdt i Munden endog under en saakaldet Bravour Aries Afsyngen, forøgede det Væmmelige i hele Foredraget. - Et ret vakkert Accompagnement, hvorved forskjellige af Byens Liebhavere og Musici assisterede ham, lod Tilhørerne taale dette usle Solospil noget længere end man ellers ville have kunnet udholde; men Øret trættedes omsider og Taalmodigheden forgik næsten alle Tilhørerne, saa at den sidste Deel af Concerten saa at sige opførtes for tomme Vægge. - Det var at ønske at slige Personer hellere bleve hjemme end foretoge dem Reiser, der mere ligne Tiggerie end Frembydelse af den skjønneste sandselige Nydelse. - En behageligere Moeroe nød et talrigere Publikum Dagen efter ved at høre den unge Mademoiselle Ferrari ved en Concert traktere Harpen med Færdighed og Smag, hvorved saavel som ved hendes Beskedenhed hun udgjorde en aldeles Contrast imod hiin Eventyre. (Ribe Av.)

(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn 31. juli 1819)

Markedet i Odense i 1819. (Efterskrift til Politivennen)

Odense, den 15 Juli. Vort store Knuds Marked, som holdes i Dag, favoriseres af det skjønneste Veir, hviket og har lokket usædvanlig mange Besøgere hertil. Sælgernes Antal, ligefra de glimrende Galanterieboder ned til Snurrepiberie- og Skjænke-Bordene er overordentligt, men Omsætningen staaer ikke i Forhold til Tilskuernes  Mængde, og Man mærker overalt at det rene Væsen fattes. - Gyngemaskinen var først i Aftes opeist paa salig Graabrødrekirkes Tomte; men fik strax saa mange ubudne Gjæster, at Politiet og Militærvagt maatte tage den under Beskyttelse. Den optoges da igjen i Dag og henflyttedes fra offentlig Plads til Ridebanen i Provstegaarden, hvor den i Aften er i fuld Gang, og FOlk kappes om at give Penge for at faae en Svingom. Fattigkassen vilde vist være godt tjent med, om der blev hævet et Par Skilling af hver Person trax ved Intrædelsen. Hele Kunsten, om Man bør kalde det saa, ligner livagtig Spillet i en Hestemølle, naar Man forestiller sig anbragt 4 Træheste og 4 Kasser i Form af Kaner langs med Jorden, som pakkes fulde med Tilskuere, der betale for visse Omdreininger. - Her kan Man i Sandhed sige: at Lysten driver Værket. (Hempels Av.)

(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, den 20. juli 1819)


St, Knuds Marked var dennegang meget brillant, baade af kostbare Varer og Mængden af Beskuende. Det bedste Marked gjorde det Narrerie med Carousel-Spillet, thi det var aldrig tomt for Lystdhavende. Den første Aften var imidlertid dog mindst heldig for Eieren, thi da han havde opstillet sit Spilleværk paa Graaebrødre Kirkegaard, erkjendte Gadedrengene snart, at det var passende Legetøi for dem, og i Hast gjorde de sig til Herrer af hele Mechinen, hele 6 paa hver Hest, vel 16 i hver Kane, og Resten dreide selv Machinen gratis, saa Eieren var aldeles tilovers, indtil Politie- og Militair-Vagt satte ham igjen i rolig Besiddelse, og for at nyde denne Roelighed fremdeles, flyttede han da sin Herlighed til et mere indelukt Sted, Ridebanen i Provstegaarden.

- I forrige Tider kom ogsaa Boghandlere fra Kjøbenhavn med store Ladninger Bøger til St. Knuds Marked i ODense, hvor de falholdt samme i St. Knuds Kirke- Gangen ved Siden af Choret, og lode uddele trykte Cataloger over de medhavende Bøger med Priserne ved; nu derimod komme Galanteriehandlere fra Kjøbenhavn med alskens Nips og Luxusvarer hvis Navne man den Tid neppe kjendte. Men da savnedes ikke Penge blandt Folk til at kjøbe det Nyttige og Fornødne for, som nu mangen een maae savne - saaledes kan Tiderne forandre sig i et halvt Seculum! Da var der Læselyst og grundige Videnskaber blandt Folk, nu har man Oplysningens Overfladelighed og Forfængelighed. (Iversens Av.)

(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, 24 Juli)

09 april 2019

Henrettelse paa Lolland. (Efterskrift til Politivennen)

Mariboe, den 30te Marts. Blodscenen ved Pederstrup er fuldbragt. - Fredagen den 26de dennes blev Mordbrænderen, den ulykkelige og ubesindige Knud Ohre et Offer for Retfærdighedens hævnende Arm. Han er ikke mere, men Mindet om hans Skiændselsdaad vil evig staae antegnet i Lollands - Falsters Aarbøger. - Paa Veien fra Arresten i Nakskov til Retterstilladset sagde han, da han kiørte forbi sit Vaaningshuus, med en veemodig Stemme: der ligger mit Huus, og der er min Jord. Da han besteeg Retterstilladset rakte Hr. Pastor Vicarius Boisen ham Haanden med den ham ejendommelige Blidhed og Godmodighed, holdt en kort, høist rørende og hjertelig Bøn, og da Hr. Pastoren havde lyst Velsignelsen over den Ulykkelige, lagde han knælende sit Hoved i Blokken med de Ord: Gud være min arme Siæl naadig! hvortil Nikodemus (Skarpretteren) svarede: det skulde Du have betænkt før!. - Det var ellers at ønske, at slig en Personage vilde afholde sig fra sligt Sprog, der, paa saadan en Tid og under saadanne Omstændigheder, er høist upassende og langt fra ikke opbyggeligt; men med Anstand og Værdighed, at udføre sit tunge Kalds Pligter. I det øvrige gik den Ulykkelige sin Skiæbne imøde med Fred og Roe i Hiertet, og en stille Hengivenhed i den Algodes Villie. Efter Halshuggelsen sprudlede Blodet i 5 ½ Minut af Kroppen, og i ligesa lang Tid yttredes convulsiviske Muskelbevægelser i Hovedet. (Mariboe Av.)

(Den Vest-Siællandske Avis eller Slagelse Ugeblad for den uden- og indenlandske Historie og for Dagens vigtigste Nyeheder, 13. april 1819)

26 marts 2019

Bekæmpelse af fattigdom. (Efterskrift til Politivennen)

Paa en Tid, da Fattigdom og Trang er saa almindelig, er det desto vigtigere for det Almindelige, og især for Landboerne, at befries fra den store Mængde tryglere og Omløbere, som hjemsøger Byer og eneliggende Stæder. Vel er denne Betlen forbuden i Lovene; men Frygten for at hændes noget Værre, afholder som oftest baade Sognefogderr og andre fra at anvende Tvangsmidler eller opbringe dem. Den ofte langt fra boede Politimester eller Herredsfoged kan med den bedste Villie til at hæmme denne Uskik, intet udrette; thi han mangler Bistand af underordnede Politibetjente. Foruden det, at Fattigforsørgelsen koster Landboeren meget aarlig, yder han til disse omløbende Betlere og arbeidsføre Tryglere saameget baade i Uld, Fødevahre og Penge, at det for hver Beboer ville opløbe til en ikke ubetydelig Sum om Aaret, dersom man vidste den. Lukker man ikke Haanden op for dem, true og skjelde de. Ofte kan en Beboer have 10 saadanne Besøg daglig. Med Skillinger slipper man dem ikke nu, som i forrige Tider. De mange Tyverier og Ildebrande paa Landet, nu mere end forhen, tilregnes ikke ubilligen slige Omløbere - og hvo ville ikke gjerne kjøbe sig disse Uheld fra, saalænge man kand? Den Embedsmand der raader Bod herpaa, vil altsaa vist nok være berettiget til det Offentliges Tak. Da en gavnbringende Anstalt maae være enhver magtpaaliggende, glæder det Anmelderen at kunne forsikre, at der cirkulerer i denne Tid et Forslag her i Stiftet fra en Herredsfoged, der øsnker at see denne Landeplage hævet. Han har foreslaaet Dherr. Proprietærer, Præster og andre at bidrage aarligt noget vist i Fourage eller Penge til, at holde i 2 Herreder til Prøve i 2 Aar 6 ridende Politibetjente, der maate være ugifte og patrollere idelig omkring i Districtet, for at opbringe saadanne Omløbere og fremmede Tiggere. De som ikke bidrage noget ved frivillig Subskription maatte betale noget af Hartkornet, som dog ikke formenes at ville overstige 32 sk. af Tde. Htk. Selv har Herredsfogden tegnet sig or et Bidrag af 200 Rbdlr. R. B. aarlig til denne Indretning, om han end skulle vorde forflyttet. Der er vel Ingen, der kunne drage denne Indretnings nytte i Tvivl; besparende for enhver Landboer ville den vist nok blive. Mange Tyverier og Ildsvaader ville og derved afværges. Haabe bør man derfor, at flere Politimestere paa Landet ville tage Deel i Sagen; thi da ville den lettere iværksættes. Disse Sværme af Lediggjængere ville ikke forstyrrre og beskatte den rolige Landmand og den virkelig Nødlidende og Fattige ville da bedre kunne hjelpes og underholdes.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 21. oktober 1818.

(Det fremgår ikke af artiklen hvilken herred der er tale om)

20 marts 2019

Krystalgade. (Efterskrift til Politivennen)

I Anledning af at Skidenstrædet, som nu paa nye brolægges, og bliver stampet paa en ganske nye Maade, da istedet for, at der forhen kun brugtes til Steenbroens Nedstampning en Støder eller saakaldet Jomfue, der førtes af een Mand, nu brugtes til Nedstampningen en saa svær Støder, at fire Mand maae være om at hæve samme, og kunne dog kun udholde dette Arbeide i kort Tid, da de igien afløses af andre fire, og Jorden endog i en Afstand af en Snees Alen ryster under Fødderne - tilføier Hr. Iversen i sin Avis følgende: "Det der ellers meget fordærver vor Brolægning i Kiøbstæderne er den evige Gadefeining med forslidte Skruppekoste, hvorved strax det til Jevning og Holdning paalagte Gruus fraskrabes, som giør Stenen løse, og de fremragende Kanter til sand Tortur for ømme Fødder. Gadefeining er fornøden, men hvorfor bruges ikke til nyebrolagte Gader Svabberter, som i Holland, og Vand? er Gaden meget ureen,saa skovles først Dynden af, ellers slaaes strax Vand paa, og overvidskes med Svabberter, der er en Samling af gamle Klude, befæstede paa et Kosteskaft. Ved Vandpaagydningen vindes ogsaa dette, at de Gaaende og Vinduerne undgaae Støvskyerne, og Stenene stedse mere befæstes."

Dagen nr. 197, 19. august 1818