Stænderforsamlingerne. (Efterskrift til Politivennen)

Det ligger i den tydske (og sikkerligen og i den danske) Characteer, at ogsaa i disse Anliggender, netop de dygtigere, isærdeleshed de meest livserfarne Mænds Stemmer ikke ukaldede ville trænge sig frem, fordi det desværre er umiskjendeligt, at saa mange af Døgnets Skribenter ex professo lader formode, at de ofte mere have sig selv end Sagen for Øie; fordi af denne Grund mange Statsstyrere ere ugunstigt stemte for al ukaldet Indblanding i det offentlige Liv, og netop derfor Mange, hvis samlede Erfaring og Stemmer vilde være saare tjenlige for Folkelivets Fremskriden, ville tie, for ikke at blive satte i Klasse med hine virkelig Ukaldede. Ikkun paa denne Maade, ved udtrykkelige Opfordring til Alle, og derved fremkaldet Medvirkning af alle, eller idetmindste af de fleste aandige Kræfter hos et Folk opstaaet Constitutionslov kunde man kalde en virkelig til Tiden svarende, eller idetmindst dens Krav nærmest kommende, og den vilde i Gjerningen være udgaaet fra Folkelivet. 

(Kjøbenhavnsposten, 11. april 1831)

Bal en masque.

I Søndags, den 27de f. M. gaves i det Hr. Knirsch tilhørende Hôtel d'Angleterre et Bal en masque, hvori omtrent 600 Personer deeltoge. Uagtet man bemærkede mange brillante Costumer og gode Characteermasker, herskede under selve Maskeraden kun ringe Livlighed, da ikkun saare Faa søgte at udføre de Charakterer, de havde valgt at fremstille, ligesom der eiheller var arrangeret noget Optog eller deslige. Maaskee har det lange Tidsløb, i hvilken ingen offentlige Maskerader have været givne heri Hovedstaden, hos Mange bragt denne Forlystelse i Glemsel; hvorhos det dog ikke bør lades ubemærket, at man i det Hele aldrig der har kjendt det Liv og den tvangfrie Lystighed, som aander i Sydboernes mere nationale Forlystelser af denne Art, hvilke i den Grad synes at komme i Modstrid med Nordboens Charakteer, at Mange genere sig for at vise sig lystige, om det endogsaa er under Maske. Da de Deeltagende havde demaskeret sig, og Ballet, som sædvanligt, afløste Maskeraden, herskede i det Hele en langt muntrere Tone. For øvrigt var Arrangementet særdeles smagfuldt, og ingensomhelst Uorden fandt Sted. Saare rigtige vare vistnok de tagne Bestemmelser, hvorefter ikke Enhver der ønskede Billet tilstædtes Adgang, alle de Deeltagendes Navne iforveien skriftligen vare opgivne, Ingen kunde overdrage sin Billet tiil nogen Anden etc. Imidlertid vilde deet dog have været ønskeligt, om Publikum iforveien havde været noget nøiere bekjendt med de Regler, som de private Bestyrere af denne Maskerade maae antages aat have fulgt med Hensyn til Antagelsen eller Forkastelsen af de indkomne Anmodninger om Billetter. 

(Kiøbenhavnsposten, 1. marts 1831)

Frederik 6.s indkalder til Stænderforsamlinger. (Efterskrift til Politivennen)

Glædesyttringer i Anledning af Hs. M. Kongens Befaling om Stænders Indførelse. Den almindelige Glæde, som Kundgjørelsen af vor elskede Konges Villie ihenseende til raadgivende Stænders Indførelse i Danmark, har vakt heri Hovedstaden, yttrede sig igaar (Søndag), idet et betydeligt Antal saavel offentlige som Privatbygninger vare brillant oplyste. Allerede Aftenen iforveien saae man enkelte Privathuse illuminerede; men først igaar, da Efterretningen, igjennem de offentlige Blades Organ, kan antages at være bleven overalt bekjendt, antog denne Illumination en almindelig Characteer, og udbredte sig, uagtet Størstedelen af Hovedstadens Indvaanere vare aldeles uforberedte derpaa, hurtigt i alle Stadens Qvarterer. Enkelte Steder vare endog Transparenter anbragte; saaledes i Fiolstrædet udtil Volden Hans Majestæt Kongens Navnetræk med Krone under hvilket der læstes et Vivat, Alt i en glimrende Belysning af couleurte Glasperler; og paa Nørregade det Kongelige Navnetræki transparent Ild. Mange Steder saaes Blomster, Guirlander og andre Decorationer. Udenfor de Kongelige Prindser og Prindsesser Palaier og adskillige offentlige Bygninger (som Raad- og Domhuset, Gjethuset, Hovedvagten o. fl.) brændte Beegfakler. Metropolitanskolen udmærkede sig isærdeleshed ved en brillant Belysning. Uagtet en talrig Menneskevrimmel indtil silde paa Aftenen mylrede igjennem Gaderne, forefaldt ingensomhelst Uorden. - Samme Aften opførtes i det Kongelige Skuespilhuus Heibergs nationale Skuespil: Elverhøi. Ved den bekiendte Replik i 4de Act, som alluderer paa vor Konges landsfaderlige Sind og den frie Adgang, alle Undersaatter have til hans Person, gjenlød det hele Huus af jublende Bifaldsytringer.

(Kjøbenhavnsposten, 14. februar 1831, side 128)

Dyrehaugen. (Efterskrift til Politivennen)

Igaaar (Søndag) var Dyrehaugen overordentlig talrigt besøgt. Om eftermiddagen fremviste Strandveien i flere Timer en næsten uafbrudt Række af Kjøretøier af alle mulige Arter, og Fodstien vrimlede af Vandrende; tvende Dampskibe (Caledonia og Dania) gjorde trende Gange Lystfarter frem og tilbage; og Dyrehaugsbakken var om Eftermiddagen og henad Aftenen saa fulde besat, at man kun med Møie kunde trænge sig igjennem Vrimmelen; saa at det Antal Mennesker af alle Klasser, der paa denne Dag, fra Kjøbenhavn og Omegnen, besøgte Dyrehaugen, sikkert uden Overdrivelse kan anslaaes til over 10,000. Om eftermiddagen kl. 4½ behagede det Hans Majestæt Kongen og D. K. H. Prinds Frederik Carl Christian og Frederik Ferdinand, med høie Gemalinder, tilligemed en talrig Suite af den Kongelige Hof-etat, paa det Kongelige Dampskib Kiel, at foretage en Lystfart til Dyrehaugen, hvorhen Hs. Kongl. Højhed Prinds Christian Frederik med høje Gemalinde ligeledes vare tagne i Høisammes Equipage fra Sorgenfrie. Ved Promenaden til Dyrehaugsbakken behagede det Hans Majestæt, med den Allerhøistsamme egne Nedladendhed og Mildhed, at dvæle nogle Øieblikke hos Dyrehaugens Jubelsanger den gamle Mosaist Levin, hvornæst samtlige høikongelige herskaber toge det Foureauxske Selskabs Liniedandser- og Ridekunster, Glaspusteriet, Menageriet og Panorama-Theatrret i naadigst Øiesyn. Efter et Par Timers Ophold i Dyrehaugen begav Hans Majestæt og samtlige høie kongelige Herskaber Sig ved Bellevue ombord paa det Kongelige Dampskib og retournerede hertil Toldboden iaftes Kl. 9. Et vedvarende skjønt Veirligt, der iaar hører blandt Sommerens sande Sjeldenheder, begunstigede denne Dag.

(Kjøbenhavnsposten, 12. juli 1830)

Mærkelig Criminalsag. (Efterskrift til Politivennen)

Ved den Kongl. Lands Overret samt Hof- og Stadsret blev den 16de dennes paakjendt en dertil appelleret Sag mod Arrestantinden Margrethe Olsdatter af Særløv, der tiltaltes for at have ved Gift ombragt sin Mand Gaardmand Peder Andersen Skou, og mod Arrestanten Ole Hansen af Horbeløv for at have været Medvider i denne Forbrydelse og tilskyndet Arrestantinden til at begaa den. - Arrestantinden var under Sagen overbeviist at have, for at skille sin Mand ved Livet, d. 9de Juni f. A., bibragt ham Rottekrudt i nogle til ham tillavede Pandekager og den paafølgende Morgen bibragt ham samme Gift i en Kop Kaffe. Den 12te Juni paafulgte Mandens Død. Ved den ved Falsters Birks Extraret afsagte Dom blev Arrestantinden dømt til at knibes med gloende Tænger, samt afhugges Haand og Hoved med Øre og disse sættes paa en Stage og Kroppen lægges paa en Steile, og Arrestanten til for Livstid at arbeide i Rasphuset, og ved Overretten blev denne Dom stadfæstet.

(Kiøbenhavnsposten, 22. januar 1830)