Lars Christian Wiig: Forbrydelse betaler sig? (Efterskrift til Politivennen)

Han blev formentlig født 1817. 

4. maj 1841 stak han af fra en hyre efter at være mistænkt for tyveri. Han blev fanget, og indsat i Forbedringshuset på Christianshavn.
Herfra flygtede han den 2. november 1841 sammen med Jens Peder Haudrup, fanget mindre end en uge efter. Den 21. juni 1842 blev han herfor dømt til 27 slag kat og 10 års fæstningsarbejde. 
Den 9. december 1842 blev han efterlyst for undvigelse, men tilsyneladende fanger igen og sendt til Rendsborg. 
9. juni 1843 anmeldtes han undveget fra fæstningsslaveriet i Rendsborg.
Den 29. maj 1856 rapporteres det at han lever fint af smugleri og salg af tyvekoster. 
Herefter bliver der stille om ham. Det fremgår ikke af aviserne om han er pågrebet.


Tyvssag. En nylig løsladt Arrestant, Lars Christian Wiig, blev ved Politiets Foranstaltning sendt til Helsingør, for derfra at faae Hyre; men da han skulde føres ombord, undløb han. Da der hvilede en høi Grad af Mistanke paa ham, at han Natten imellem den 19de og 20de April havde begaaet et Tyverie hos Spekhøker Olsen i Adelgade, blev han af Politiet eftersat og anholdt i Hillerød den 23de og derfra sendt hertil. Det fra bemeldte Olsen bortstjaalne Sølvtøi m.m. har man fundet skjult i Frederiksberg Have i et Tørklæde, og det blev der taget i Besiddelse af Politiet. (Berl. Av.)

(Den Vest-Siællandske Avis (Slagelse),  4 maj 1841)


Forbedringshuusfangerne Lars Christian Wiig og Jens Peder Haudrup undveeg i Tirsdags Aftes (den 2den f. M.) fra en af Arbeidssalene, hvor nogle og tyve Fanger paa samme Tid vare beskjæftigede med Lys. Igjennem en i Væggen anbragt Jerndør krøb de ind i Kaminen, derfra gjennem Skorstenen ud paa Taget til Embedsmændenes Bolig i Søqvæsthuset, hvor de traf et Qvistvindue aabnet, gjennem hvilket de kom ind paa Loftet og derfra gjennem en Trappegang ned i Gaarden. Over en Have flygtede de nu ind paa Exerceerpladsen, hvor de skiftede deres Fangebeenklæder med andre, de havde medbragt, og kastede hine over i bemelte Have tilligemed et langt af mangfoldige Stumper sammenbundet Reb, som de havde anskaffet til dermed at nedfire sig af Stiftelsens Tag, men ikke kom til at bruge. Samme Aften kastede de deres Trøier ind i en 'port i Sølvgaden, og vidste at forsyne sig, den Ene med en Frakke og den Anden med en Trøie og at skaffe sig Penge. Natten mellem afvigte Torsdag og Fredag, da Vægteren i Larsleistræde  Nr. 89, Rasmus Larsen, skulde til at raabe 3, kom to Personer fra Nørrevold ind paa hans Post, men i det de saae ham, gjorde de en kort Vending og gik tilbage, dette vakte hans Opmærksomhed, og da de to Fangers Undvigelse var bekjendtgjort Vægterne ved Paraden med Løfte af 20 Rbd. Duceur for at paagribe dem, ligesom han ogsaa havde seer Politiets Betjente hver Nat patrullere efter dem, formodede han strax, at det maatte være Wiig og Laudrup, og gik efter dem; den ene undslap over Volden og blev beller ikke funden af de Patrouiller, der senere udsendtes til Kirsebærgangen og tilstødende Steder. Den anden blev efter Vægterens Tilraab til Skildvagten forhindret fra at bestige Volden, hvorpaa han piilsnart løb ned af Nørregade. Her var den forfølgende Vægter endelig udmattet og maatte overlade den der posthavende Vægter det Videre. Personen løb imidlertid ind i Krystalgaden, og ligesom han kom om Hjørnet, standsede han pludseligt sit hurtige Løb og gik ganske roligt, saa at den derværende Vægter, der havde hørt sine Collegaers Fløiten, og antog deres Raab:  "Stop" for "Brand", spurgte ham hvor IIden var, og blev henviist til Nørregade, hvor han ogsaa ville begive sig, da Vægteren derfra kom ind i Krystalgade og fortsatte Forfølgningen, men uden at kunne komme Personen nær, der ved at see ham, med sin tidligere Hurtighed løb bort ind i lille Fiolstræde. Vægteren i denne Gade, som havde hørt Fløiten i Nørre- og Krystalgade, kaldte ved signal lille Kanikestrædets Vægter til Hjælp og ilede den Flygtende imøde, denne undgik med sin sædvanlige Smidighed den første, men, standset af den sidste, løb han paa omtrent 20 Alens Strækning uden for den nye Provstebolig tre Gange frem og tilbage paa Fortougel mellem disse to Vægtere, som han ikke kunde komme forbi, og som heller ikke kunde gribe ham, før de endelig begge kom ham saa nær, at de samtidigt lagde Haand paa ham. Uden at ane det havde de grebet Lars Christian Wiig, een af Statens allerfarligste Tyve. Han havde et nyt Huggejern i Haanden, og den ene Vægter var saa forsigtig at lage den anden til Vidne, at han fratog ham det, hvilket bevirkede hans senere tilstaaelse af at have havt det. Han har intet Forsøg gjort paa at værge sig dermed og, med Undtagelse af at han paa Vægterens Spørgsmaal, hvorfor han havde det: svarede: "hvad kommer det dig ved", aabnede han ikke sin Mund den hele Tid. - Just faa Øieblikke før Wiig og Laudrup bleve sete i Larsleistræde, havde en Smed i et nærliggente Huus ved Nørrevold opdaget Tyve i Boutiken og var gaaet ud af sit Vindue langs Volden for at hente Hjælp. Flere Omstændigheder sætte det udenfor al tvivl, at Wiig og Haudrup kom ligefra Udførelsen af dette særdeles dristige Tyveri, men herom, saavelsom om deres øvrige Foretagender i de faa dage, Wiig var paa fri Fod, er det endnu for tidligt at gjøre nogen Meddelelse. L. C. Wiig var indsat i Forbedringshuset paa 8 Maaneder for Løsgængeri. Hendrup er i Mandags Aftes ogsaa paagreben (Dg)

(Kongelig allernaadigst privilegerede Viborg Stifts-Tidende, 6. november 1841)

Lars Christian Wiig flygtede fra Volden ned ad Nørregade mod Krystalgade. Foto: Erik Nicolaisen Høy.

Paakjendte Retssager.

Kjøbenhavnske Sager. Den 21de Juni 1842: 1. Justitsraad og Proc. Weidemann Actor, contra Arrestanten Lars Christian Wiig. For at være udbrudt af Forbedringshuset og derefter at have begaaet Indbrudstyveri ansaaes Arrestanten med 27 Slag Kat og 10 Aars Fæstningsarbeide.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 2. juli 1842)



Efterlysning.
Fra Kjøbenhavns Fæstnings Stokhuus ere undvegne:
1) Fæstningsslaven Lars Christian Wiig, fød i Helsingør, hjemmehørende i Kjøbenhavn, 25 Aar gl., indsat i Slaveriet i Aaret 1842. Hans Signalement er: middel af Væxt, proportioneret Legemsbygning, blaa Øine, brune Haar. Han har et Ar over venstre Tommelfinger og Huller til Ringe i Ørene.
Hvo, som anholder nogen af disse Slaver, erholder de reglementerede Opbringerpenge.
Kjøbenhavns Stokhuus, den 9de Decbr. 1842
J. E. Nissen
Stokhuusinspecteur.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger 10. december 1842)

Stikbrev.

Da de til det herværende Stokhuus hørende Fæstningsslaver Hans Joachim Hinrich Rieck eller Riecken og Lars Christian Wiig Torsdagen den 8de dennes ere undvegne fra Arbeidet, saa anmodes vedkommende Øvrigheder herved tjenstlig om at ville arrestere disse Forbrydere, hvor de maatte antræffes, samt meddele Commandantskabet Underretning om deres Anholdelse, for at man herfra kan træffe fornøden Foranstaltning til deres Afhentelse.
Commandantskabet over Fæstningen Rendsborg
den 9de Juni 1843. v. Bardenfleth.

Signalement

over

Slaven Hans Joachim Hinrich Rieck eller Riecken.

Fornævnte Fæstnigsslave er 34 Aar gammel, født i Segeberg, 63 1/4 Tommer høi, blond af Haar, har graae Øine og rask af Gang. I den øverste Tandrad er een Tand beskadiget. Den 34de Juli blev han benaadet, og er den 23de April d. A. fra Segeberg igen afleveret til herværende Stokhuus. Han taler høitydsk og plattydsk, og er undvegen i de sædvanlige Slaveklæder.

Signalement

over

Slaven Lars Christian Wiig.

Fornævnte Fæstningsslave er 26 Aar gammel, født i Helsingøer, 63 3/4 Tommer høi, har mørkt Haar, blaae Øine og en rask Gang. Han har i den venste Side en lille bruun Plet. Iøvrigt er han Snedker af Profession, taler dansk, og er undvegen i de sædvanlige Slaveklæder.

(Den til Forsendelse med Brevposterne Kongelig allernaadigst (alene) privilegerede Aarhuus Stifts-Tidende, 12. juni 1843)


Aalborg, den 29de Mai.
Følgende Skrivelse fra Haderslev har i denne Tid været omsendt til de forskjellige Jurisdictioner:
"En her anholdt Person, om hvem det er oplyst, at han er den i Aaret 1842 fra Nyborg Fæstning undvegne Slave Jørgen Jørgensen Levin, har iblandt Andet afgivet følgende Forklaring :
Da han omtrent i Midten af April Maaned drev omkring i Egnen af Ribe. traf han i et Værtshuus i denne By en Mand, der efter Udseende maatte antages at være en omrejsende Handelsmand, men i hvem Arrestanten gjenkjendte en paa Livstid inddømt Fæstningsslave ved Navn Widt eller Wiig. Denne Person betroede Arrestanten, at han for længere Tid siden var undvegen fra Slaveriet i Rendsborg og at han nu levede af at sælge Contrebande og Tyvekoster, og at han stod i Forbindelse med en Tyvebande i Jylland, til hvilken iblandt Andre hørte en Mand ved Navn Ole Andersen i Egnen om Silkeborg. Han foreviste for Arrestanten et Pas, der var skrevet paa Tydsk og lød paa Levi fra Eiderstedt, og fortalte, at han havde et eget Kjøretøi og at han reiste i Fælledsskab med 3 Mandspersoner og et Fruentimmer og nu var paa Veien til Hobro Kanten. Efter Arrestantens Udsigende var Wiig eller, som han nu lader sig kalde, Levi godt klædt, havde Briller med Sølv- eller anden Metalindfatning og talte til Folk i almindelighed Dansk med gebrokken tydsk Accent, men til Arrestanten under fire Øine reent Sjællandsk.
Efter at jeg i denne Anledning har indhentet Oplysning fra kommandantskabet i Rendsborg, er det mig meddeelt, at en Person ved Navn Lars Christian Wiig under 8de Juni 1843 er undvegen fra Stokhuset i Rendsborg uden senere at være paagrebet. Hans Signalement er opgivet saaledes: middel af Væxt, proportioneret Legemsbygning, blaae Øine, brune Haar; han har et Ar over venstre Tommelfinger og Huller til Ringe i Ørene, hvorhos endnu bemærkes, at han er anseet med Straf af 2 Gange 27 Slag Kat, hvoraf der formeentlig vil være Spor paa hans Ryg.
Jeg tillader mig i denne Anledning at lade udgaae en tjenstlig Anmodning til samtlige Politieauthoriteter om at eftersøge den nævnte undvegne Slave, der er skildret som en høist farlig, dristig og snu Forbryder, og i Antræffelsestilfælde at tage ham under sikker Bevogtning og derom meddele mig Underretning. Om hans Følge har jeg ingen nærmere Oplysning.
Tylstrup Herredscomptoir i Haderslev,
den 19de Mai 1856."
(Underskriften er vanskelig at dechiffrere, men af Statskalenderen sees det at være Alexander Heide.)
Denne Skrivelse kaster et mærkeligt Lys paa vort Efterlysnings- og Politievæsens Historie og Forfatning. I 14 Aar kunne undvegne farlige Forbrydere drage uhindret om, organisere Tyvebander osv. Det synes at vidne om liden Iver og Forbindelse mellem Justitsbetjentene indbyrdes eller maaskee liden Bistand for disse hos det utilstrækkelige, ofte indolente eller indulgente, Landpolitie. For endeel har det maaskee ogsaa sin Rod i Mangelen paa friere berettiget Handelsnæring paa Landet, fordi man, da man ikke ganske kan eller vil afsavne denne, er bleven vant til at see gjennem Fingre med og tildeels beskytte Alle, der drage omkring i Handelsforretning og stundom under den skjule anden Industrie og Fingernemhed. Jo større Frihed der gives Landet til stedlig Næring, jo mere vilde hermed kunne øves Control og jo lettere vilde ogsaa Landpolitiet herved kunne faae Medhjælp fra Befolkningers Side til at have vaagent Øie med farlige og virkelige Vagabonder. - Som et andet Exempel her fra Egnen paa, hvor lang Tid ogsaa i en mindre Kreds undvegne Arrestanter kunne slippe for Anholdelse, kan anføres, at den 2den forr. Maaned anholdtes en Skræder Ped. Chr. Nielsen, som den 28de August 1854, altsaa for over 1 ½ Aar siden, var undvegen fra Thisted Arrest.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling, 29. maj 1856)

Adgangstegnet til Kirsebærgangen. (Efterskrift til Politivennen)

(Indsendt). Som bekjendt har Tegnet til Kirkebærgangene stedse været at erholde for en fastsat Priis, om man mindes ret 2 Rbd. Skjøndt denne Betaling er temmelig ubetydelig, saa har det dog maaskee været vanskeligt for mangen En, der ønskede at lade sine Børn nyde Godt af den smukke Promenade i Kirsebærgangene, at udrede den, og man maatte derfor sikkerlig være Prinds-Gouverneuren ret megen Tak skyldig, da han forrige Aar foranstaltede, at Borgerne efter Ansøgning til Gouvernementet kunne erholde Kirsebærtegn udleverede uden Betaling. Denne Indrømmelse har imidlertid ikke i Virkeligheden lettet Adgangen, men har tvertimod givet Leilighed til en i lignende Tilfælde ikke ualmindelig Art Misbrug, som Inds. anseer for rigtigst at bringe til offentlig Kundskab. Indgiver man egenhændig eller ved nogen Anden en skreven Ansøgning til Garnisonscontoiret, hvorfra den skal tilstilles Gouvernementet, saa kan man være temmelig vis paa, at den sjeldent eller aldrig bliver opfyldt; lader man derimod Skriveren paa Garnisonscontoiret udfærdige den, hvortil han ogsaa tilbyder sig, og derfor betaler ham et Honorar af 1 Rbd., saa kan man være vis paa sit Ønskes Opfyldelse. Tegnet bliver da tilbragt En, og Buddet som bringer samme, erholder, eller rettere sagt forlanger, 1 Rbd. for sin Uleilighed, idet han vægrer sig for at modtage en mindre Drikkeskilling. Saaledes maa altsaa Borgeren petitionere om og betale, hvad han hidtil har kunnet faae for den blotte Betaling. At Sligt er Gouverneuren ganske ubekjendt er man saameget mere overbeviist om som hans strenge Retfærdighedsfølelse er bekjendt, og disse her fremsatte Linier ville sikkert være nok til at sætte en Skranke derfor.  

(Kjøbenhavnsposten den 1. maj 1842)

"Figaros Foraarsfest". (Efterskrift til Politivennen)

Igaar Aftes begyndte "Figaros Foraarsfest" i Christiansborg Slots Ridehuus, der omtrent var decoreret og oplyst paa samme maade som ved Nytaarsfesten. Hr. Carstensen har denne Gang ved at indrette en Tombola, hvorved 210 Gevinster, bestaaende af Buster, Statuetter og levende Blomster i Potter, ved Lodtrækning fordeles til Publikum, bestræbt sig for at skaffe Festen en større Afvexling, ligesom der ogsaa er sørget for, at det ene Musikcorps øieblikkelig afløser det andet, saa at der aldeles ikke indtræder nogen Standsning i Musiken. Gevinsterne ere opstillede med megen Smag paa smaae Piedestaler, der ere anbragte paa forskjellige Steder af Væggene; saaledes, at to Figurer bestandigen indeslutte en Gruppe af smukke blomstrende Potteplanter. Den hele uhyre, af 4000 Lys oplyste Sal, faaer herved et særdeles festligt og pynteligt Udseende, der virkeligen fremtryller Foraaret for de Besøgende og sætter Enhver i den gladeste Stemning. Foraarsfesten var igaar ret godt besøgt og beæredes med Nærværelsen af Deres Majestæter og det hele Kongehuus. Vi ville haabe, at Entrepreneuren, der unegteligen ved slige Leiligheder er utrættelig i sine Bestræbelser for at more og underholde Publikum, denne Gang i det Mindste maa faae sine betydelige Udgifter dækkede, hvilket, efter hvad vi have erfaret, langtfra ikke skal have været Tilfældet med Nytaarsfesten. Iaften og imorgen Aften fortsættes Festen, og paa Mandag kunne de ved Tombola'en vundne Sager afhentes.

(Kjøbenhavnsposten, den 16. april 1842)

Limensgade Actie-Selskab. April 1842. (3). (Efterskrift til Politivennen)

Den 2. september 1841 kom en udpeget tremandskomite til Bornholm for at undersøge Hammers handlemåde. Denne konkluderede at Hammer var redelig og havde evner til at lede fabrikken, men manglende kundskab i omgang med mennesker. Desuden havde han overtrådt statutterne. Komiteen misbilligede repræsentanternes handlemåde, bl.a. at den havde erklæret generalforsamlingen den 24. juni 1841 for ugyldig. Den foreslog at Hammer forblev suspenderet på grund af det dårlige forhold til Limensgades naboer. Komiteens betænkning blev forelagt de københavnske aktionærer 3. november 1841. Tilsvarende blev der holdt møde på Bornholm den 20 december 1841. Og nu gik der helt hårknude mellem de bornholmske og københavnske aktionærer. 

"Dagen" *) Nr. 81 indeholder angaaende Limensgade FabrikanIæg en lille Artikel, der kjendeligen hidrører fra en Mand, der ikke har det allermindste Kjendskab til det Actieselskab, hvis Formaal var bemeldte Fabrikanlæg, og dog indlader han sig paa at afgjøre, hvem der maa bære Skylden for Selskabets nær forestaaende Opløsning og Tabet af henved 12,000 Rbd. Da Udbredelsen i Publicum af en aldeles vrang Mening i denne Sag ei alene er uretfærdig, men ogsaa kunde afskrække fra Deltagelse i signende Foretagender i høiere Grad, end det synes denne hele Sag bør kunne, tillader jeg mig i al Korthed at give Selskabets Historie, saaledes som den fremgaaer af de førte Protokoller og Correspondance, hvilke vidtløftige Papirer jeg har havt særlig Leilighed til at gjøre mig nøie bekjendt med.

Limensgade Actieselskab sammentraadte efter Forslag af polytechnisk Candidat Hammer, og i Følge Anbefaling af den daværende ,,mercantile Industriforening". De af Selskabet den 17de August 1840 antagne Statuter indeholdt blandt andet de tre Puncter:

a) at Repræsentanterne, tre i Tallet, skulde vælges iblandt Actionairerne paa Bornholm, § 20;

b) at den aarlige Generalforsamling skulde holdes den 24de Juni hvert Aar paa Bornholm, § 12; og endelig:

c) at Fabrikanlæggets Bestyrelse skulde overdrages Candidat Hammer under Control og Medvirkning af Repræsentanterne, § 27.

Af disse Bestemmelser er det klart, at alle Actionairerne udenfor Bornholm ligefrem have fraskrevet sig enhver activ Delagtighed i Bestyrelsen, uden forsaavidt at de paa Generalforsamlingerne enten personlig eller ved Fuldmagt kunde gjøre deres Mening gjeldende, hvilken Rettighed dog endnu indskrænkes ved, at ingen Befuldmægtiget kan møde med flere end 15 Stemmer (see § 14 in line). Alligevel undertegnede en stor Deel af de sjællandske Actionairer en Protest imod Foretagelsen paa Generalforsamlingen den 24de Juni 1841 af et vigtigt af Repræsentanterne fremsat Spørgsmaal, paa Grund af en ved Indkaldelsen til Generalforsamlingen begaaet formel Feil, hvilken Repræsentanterne skrev Directeuren og denne hine, uden at det endnu til Dato har været muligt med Vished at afgjøre, hos hvem Skylden ligger. Denne Protest, imod hvis statutmæssige Form der iøvrigt ogsaa kunde opkastes Tvivl, blev af den dirigerende Repræsentant paa Generalforsamlingen taget til Følge i en langt større Udstrakthed end det var paatænkt, idet han deraf tog Anledning til at hæve den i enhver anden Henseende aldeles lovlige Generalforsamling. Dette Skridt var uomtvisteligt statutstridigt; men det var ingenlunde de bornholmske Actionairer der foretog det; tvertimod, disse protesterede stærkt imod Dirigentens Beslutning. Repræsentantskabet vedtog derpaa at sammenkalde en ny Forsamling paa en bestemt angiven Dag, og det overdroges Directeuren at foranstalte det Fornødne. Denne fandt sig imidlertid ikke foranlediget til uopholdeligen at efterkomme Repræsentanternes Forlangende, hvorfor disse, saavel paa Grund af denne Undladelse, som af andre formentlige Misgreb i hans Bestyrelse, i Kraft af den Repræsentationen i Statuternes § 31 tillagte Myndighed, suspenderede Directeuren, og sammenkaldte selv en Generalforsamling, hvilken dog ei blev fuldtallig nok for, at Spørgsmaalet om Directeurens Suspension kunde afgjøres. I Følge Statuternes § 15 skulde nu en ny Generalforsamling indkaldes tre Uger efter , og denne Forsamling vilde, uden Hensyn til det repræsenterede Actie-Antal, have havt Myndighed til Sporgsmaalets Afgjørelse; men saa let skulde Sagen ikke ende. Directeuren havde, da han blev suspenderet, protesteret derimod paa Grund af en formentlig Incompetence hos Repræsentationen, der dels ved at hæve Generalforsamlingen af 24de Juni havde udstrakt sin Myndighed længere, end den havde Ret til, dels ei var fuldtallig uden ved Tilkaldelse af en tredie , og han var altsaa vedbleven at handle som Directeur, saavidt det lod sig gjøre. Derhos indløb til Bornholm fra en Deel Actionairer i Kjøbenhavn en Skrivelse, hvori Repræsentanterne anmodedes om at fratræde, naar de ei kunde forliges med Directeuren, og kort efter afsendtes herfra, paa Directeurens udtrykkelige Forlangende, og saa godt som efter hans eget Valg, en Comitee af tre Actionairer for "undersøge Directeurens Forhold, forelægge det Resultat, hvortil den maalte komme, først for Actionairerne i Rønne og senere for dem i Kjøbenhavn." Denne Comitee er altsaa ei, som "Dagen" udtrykker sig, overskikket for at mægle Forlig; men for at undersøge Sagens sande Sammenhæng og oplyse Actionairerne derom. Alt dette fandt Bornholmerne sig i uden mindste Protest. Repræsentanterne fratraadte og stillede sig godvillig under Comiteens Dom, uagtet de meget vel indsaae, at de i deres Bestyrelse havde begaaet Feil, der ikkun for deres egen Samvittighed lod sig forsvare. Fra alle Sider mødte Comiteen enhver tankelig Velvillie paa Bornholm; men Sagens store Vidtløftighed foraarsagede, at en motiveret Betænkning ei kunde udarbejdes, i den korte Tid, hvortil Opholdet paa Bornholm var indskrænket. Det vedtoges derfor, at Betænkningen først skulde forelægges til Afstemning i Kjøbenhavn, og dernæst paa Bornholm. Comiteens enstemmige Indstilling gik i det Væsenlige ud paa , "at Directeuren skulde paalægges at udarbeide fuldstændige Bygningstegninger, samt en fast plan for Fabrikens Drift, og dernæst underkaste sig de nye Statuter, som Selskabet maatte antage". I modsat Fald maatte han, som Overtræder af Statuterne, i Følge Comiteens Mening, afskediges i Kraft af § 31. Over denne Indstilling fandt imidlertid paa Forsamlingen i Kjøbenhavn ingen Afstemning Sted, hvorimod man paa tre fortsatte Forsamlinger spildte Tiden med foreløbig Drøftning af et nyt Statut-Udkast, der, da det endelig kom til Bornholm, aldeles forkastedes, hvilket var let at forudse, saasom der i dette blev betaget Bornholmerne den dem i de første Statuter indrammede udelukkende Ret til Selskabets Overbestyrelse. De havde vel fundet dem i, en kort Tid at overlade Tøilen til Kjøbenhavnerne; men at lade sig for hele Fremtiden betage den Ret, de efter de første Statuter havde, det vilde de ikke. For nu at vedblive som man har begyndt, have de kjøbenhavnske Actionairer med stor Majoritet vedtaget at lade den lige siden Juli Maaned f. A, for suspenderet ansete Directeur sammenkalde en ertraordinair Generalforsamling i Kjøbenhavn, hvorpaa Selskabets Skjæbne efter deres Formening skal afqjøres; men herimod ville aanste naturligen Bornholmerne atter protestere, da det i Følge 12 i Statuterne i det mindste er høist problematisk, om extraordinaire Generalforsamlinger kunne holdes andre Steder, end hvor de ordinaire skulle holdes. Saaledes er maaskee Enden paa Sagen endnu langt borte, rimeligvis indtil den 24de Juni i Aar, da der saa ikke længer kan opstaae Tvivl om, at en Generalforsamling i Rønne er lovlig.

Man vil af denne korte Fremstilling af Selskabets Historie, hvori alt Uvæsenligt er udeladt, see, at Skylden for de Conflicter, der existere, ingenlunde ene og alene kan tilskrives de bornholmske Actionairer, der i Grunden ere de uskyldigste af alle; thi man maa vel vogte sig for at tillægge Actionairerne de enkelte Misgreb, som kunne vare begaaede af Repræsentanterne. Allermindst er det som "Dagen" udtrykker sig "Bornholmernes Modstand, Ensidighed og Jalousi". Det er netop snarere deres Eftergivenhed for de sjællandste Actionairers Protester og Anmodninger, der er Skyld i, at Sagen stedse mere er indviklet i et Væv, hvis Traad neppe mere er at finde. Havde nemlig Bornholmerne, uanseet de indløbne Protester i en extraordinair Generalforsamlinq tre Uger efter d. 10de Aug. d. A. approberet deres Repræsentanters Handlemaade, vilde alle Conflicter nu have varet endte. Det er sandt, at Directeuren maaskee derved var bleven afskediget; men Selskabet havde bestaaet, og i det mindste nogle Tusinde Rigsbankdaler mere end nu, været i Behold.

Om at nogen Actionairi paa Bornholm skulde være fremkommet med en saa latterlig Paastand, som den "Dagen" anfører, nemlig om Udbytte for Fabriken var i Drift, indeholder ikke nogetsomhelst Document i Sagen Oplysning , og jeg tager derfor ikke i Betænkning at erklære det for en ligefrem Usandhed; thi en simpel Yttrinq i denne Retning, hvorom jeg dog stærkt tvivler, er i alt Fald ingen paastand. Muligen forvexler "Dagens" Referent, hvis han ellers nogensinde har seet Statuterne, den i § 5 bestemte Rente-Udbetaling med Udbytte.

Sluttelig maa jeg gjøre "Dagen" opmærksom paa, at Actien i Følge § 2 i Statuterne ikke er paa 100 Rbd., men paa 50 Rbd., hvoraf 30 Rbd. eller 60 pCt. ere indbetalte. For saa vidt nærværende Inserat skulde fremkalde et Svar af "Dagens" Referent, saa maa jeg forud erklære, at jeg i det Hele ikke finder, at Limensgade-Sagen, dels formedelst sin store Vidtløftighed, dels fordi det er en privat sammentraadt Actieforenings Eiendom, egner sig til Drøftelse i de offenlige Blade; men at jeg er villig til for enhver Actionair, der maatte ønske det, at meddele yderligere Oplysninger til, hvad jeg her angaaende det Historiske i Sagen har fremsat, ene i den Hensigt at fralægge Bornholmerne en ufortjent offenlig fremsat Beskyldning.

E. Schram.

*) Mangel paa Plads har forhindret Redactionen fra undersøge Sagens sande Sammenhæng og oplyse Actionairerne derom.

(Fædrelandet 5. april 1842. Også optrykt i Bornholms Kongelig privilegeret Avertissements-Tidende 12. april 1842).

Limensgade.

Da det, ifølge § 12 i de for Limensgade Actieselskab endnu gjeldende Statuter, synes utvivlsomt, at extraordinaire Generalforsamlinger skulle afholdes paa Bornholm, hvor Fabrikens Bestyrelse hører hjemme, og det ei ved nogen Fortolkning fornuftigviis kan antages, at Directeuren. Repræsentanter eller Actionærer have Tilladelse til at afholde Generalforsamlinger hvorsomhelst i Landet det maatte falde dem ind, ligesom der heller ei engang endnu af nogen lovlig Generalforsamling er afgjort, hvorvidt den, Cand. pol. P. Hammer af Repræsentanterne dicterede, Suspension endnu er gieldende eller ei: saa finde de Bornholmske Actionairer i bemeldte Fabrik-Anlæg sig foranledigede til herved offenligt at protrestere imod, at det af Aclionærerne udenfor Bornholm foranledigede, og af Cand. pol. P. I. Hammer sammenkaldte Møde i Kjøbenhavn, den 4de Mai næsttommende, betragtes som Generalforsamling, og altsaa imod: at der paa dette Møde foretages Noget, der kan influere enten paa selskabets Organisation og Love i Almindelighed, eller paa de bornholmske Actionairers Stilling til Selskabet i Særdeleshed.

Det bringes derimod i hele Selskabets Erindring, at den 24de Juni førstkommende afholdes her paa Bornholm, den efter Statuternes § 12 bestemte ordenlige aarlige Generalforsamling, hvortil Indkaldelse under Dags Dato er forlangt af undertegnede Actionairer.

Paa denne Forsamling vil Spørgsmaalene om den suspenderede Directeurs Forhold til Selskaber, og om nye Statuters Antagelse eller Selskabets Opløsning blive foretagne og afgjorte.

Rønne i Forsamlingen af Actionairerne i Limensgade Actie-Selskabet, den 13de April 1842.

Grønbech, Præst. O. Arboe, Consul og Kjøbmand. Fru D. Jespersen ved Fuldmagt. M. Koefoed, Capt. og Tøimester. Fru Rømer, ved fuldmagt. Jochum Jespersen, Kammerraad. C. W. Zahrtmann, Regiments-Chirurg. J. U. Jespersen, Landmand. O. P. Rasch, Kjøbmand. Brix, Landmand. P. J. Sohr, Rector. O. Sonne, Chef for 3die Dragon-Escadron. J. J. Holm, Kjøbmand. I. R. Balle, Kjøbmand. Hoffmann, Oberst og Commandant. S. Holberg. T. Colberg. A. P. Colberg, Kjøbmand. Steenberg, Provst. Grove, Landphysicus. Hasselriis, Adjunct. Peter H. Ronne, sen., Kjøbmand. Hans Peter Rønne, Kjøbmand. P. H. Rønne. G. R. Rønne, M. Munch, Skipper. P. Johnson, Consul, M. Dam, Artillericapt. A. Dam. H. J. Hansen, Kjøbmand. J. H Bohn, Kiøbmand. H. M. Koefoed, Ritmester. Sehestedt, Justitsr. og Amtsforvalter.

Kiøbenhavnsposten, 18. april 1842.

(Indsendt.)

Limensgade Aktieselskab.

Da det er bekjendt, at en Strid er opstaaet imellem Actionair-Forsamlingen her i Byen og den paa Bornholm, der især gaaer ud paa, at Bornholmerne, uagtet deres ringe Antal Actier, ville have Eneraadighed over Selskabet, saa tillader man sig at gøre opmærksom paa, ar de bornholmske Actier ere udstykkede paa Børn, Fruentimmer etc., saa at der for hver Actie ogsaa paa det nærmeste er en Stemme, hvorimod de kjøbenhavnske Actier ere fordeelte paa et forholdsviis ringe Antal Actionairer, saa at disse ogsaa i Forhold til den indskudte Capital afgive et ringe

Antal Stemmer. Da det nu er Pluraliteten af de kjøbenhavnske Actionairers Mening, ar det vilde være til Selskabets Ruin at overlade Bornholmerne den hele Magt, saa er det deraf indlysende, hvor vigtigt det er, baade at alle Actier blive repræsenterede som kunne repræsenteres her i Byen, og at man bruger den samme Methode, der for er brugt paa Bornholm: at udstykke Actierne

paa mange Navne og bringe Fuldmagter for Afstemningen.

Men foruden dette komme tillige andre Hensyn, der gjøre en saadan Udstykning og fuld Repræsentation nødvendig. Det er nemlig i Statuterne bestemt, at ingen Hovedforandring i Selskabets Organisation kan finde Sted med mindre Halvdelen af Actierne ere repræsenterede og af disse de i Stemmer ere for den om ventilerede Forandring. Nu have Bornholmerne henved af Actierne, og disse give circa 1/3 af Stemmerne saaledes som Fordelingen nu er, saa at der ikke vil kunne tages nogen lovformelig Bestemmelse hverken med Hensyn til Direktionen eller Selskabet, saafremt ikke saagodtsom alle Actionairer udenfor Bornholm lade møde ved alle deres Actier, udstykkede til Enkelte. Dette Sidste kan imidlertid uden al Vanskelighed iværksættes endnu inden den forestaaende Generalforsamling, der afholdes den 4de Mai om Aftenen Kl. 7 i Industriforeningens Locale paa Østergade. Paa Grund af Sagens Vigtighed skulde det være os kjært, om ogsaa andre af Hovedstatens Blade vilde snarest mulig udtale sig angaaende dette for Selskabets Interesse saa vigtige punkt.

(Kiøbenhavnsposten, 28. april 1842.)

Ved generalforsamlingen i oktober 1842 blev Hammer afskediget, og ledelsen overgik til 3 københavnske aktionærer, direktør Stæger og Grove og Georg Pedersen. Ingen af dem anede ret meget om alun- eller cementproduktion. De skulle ligeledes forsøge at få overdraget ejendomsretten over Limensgade fra Hammer, hvilket skete i foråret 1843.

Nepotisme i ansættelsen af nye lærere på Nørrebro

Ved at omtale den saakaldte Magistratsskole paa Blegdammen, hvis Lærer for kort Tid siden ved Døden er afgaaet, har "Fædrelandet" nylig gjort opmærksom paa, hvorledes denne Skole er af Magistraten sat under Trinitatis-Sogns Præsters Curatel, saa at disse Præster indstille Candidater til den vacante Lærerpost, hvorefter Magistraten træffer Valget. Indtægterne ved denne Skole ere meget betydelige, og der vil sandsynligviis blive mange Concurrenter; men et Spørgsmaal er det om synderlig trøstelige Udsigter aabne sig for disse derved, at Indstillingen er nedlagt i hine 2 Præsters Hænder. Som Medlem af Sognets Skolecommission indstillede nemlig den ene af dem for nogle Aar tilbage en Broder til en offentlig Lærerpost der i Sognet; samme Broder havde non contemn. til Attestats; men denne Indstilling blev tilbageviist af Directionen for Borger- og Almueskoler. Broderen tog 3die Gang Examen, fik Haud., og erholdt det han søgte i Trinitatis Sogn; mangen ældre og dygtigere Candidat turde vel være forbigaaet herved. Naar man nu veed at samme Præst har en Svoger, som kom hertil for faa Aar tilbage, var kun ung Candidat, men strax fik en Aftenskole der i Sognet og ikke længe derefter en Dagskole, saa er der vel al sandsynlighed for, at denne samme Svoger turde komme særlig i Betragtning, da det jo ved slige Lejligheder ofte nok endnu gjøres gjeldende "at man dog ikke kan fortænke nogen i, at han sørger for sin Familie". Vi kunne derfor ikke andet end ønske, at Magistraten vil følge den i "Fædrelandet" fremsatte Opfordring, ved at bekjendtgjøre den omtalte Lærerpost ved Skolen paa Blegdammen som vacant, og derved aabne en almindelig Concurrence begrundet paa attesteret Duelighed og Anciennitet.

(Kjøbenhavnsposten 14. april 1842)