Kommunestyrets spæde start var forordninger om fattigvæsnet (1803) og skolevæsnet (1814). Kongen udnævnte amtmænd, præster og andre embedsmænd og medlemmer af de lokale råd. I 1837 indførtes valgret til købstædernes borgerrepræsentationer og 1841 til landdistrikternes amtsråd og sogneråd. En sag fra 1843 viser at alt endnu ikke var på plads.
Commune-Væsenet. I flere jydske Aviser læses Følgende efter "Ny Jyllandspost": I Skive er Formanden for Borgerrepræsentanterne, Kiøbmand Hald, bleven excluderet af Kommunalbestyrelsen. For en meget fattig Pige, der paastod at være mishandlet af sin Huusbonde, optraadte nemlig Kjøbmand Hald som Værge, under hvilken Sag en Sognefoged Mortensen blev afhørt som Vidne. Da denne Mands Forklaring i Retten afveg fra nogle Udladelser, som han, ifølge tvende Personers Vidnesbyrd, skulde have brugt andetsteds, saa indberettede Kiøbmand Hald for Stiftamtet i Viborg det formeentlige Tvetydige, der laae i disse Depositioner. Imidlertid paaklagede Sognefogden Halds Udladelser for en Politiret, og kaldte dem "løgnagtige". Dette gav Anledning til, at Byfogden, Kancelliraad Horn, optraadte mod Kjøbmand Hald, ved den 26de Novbr. sidstl. for Borgerrepræsenterne at andrage paa at Kjøbmand Hald excluderedes af Repræsentantsforsamlingen, fordi han i en Skrivelse til Stiftsamtet i Viborg skulde have giort en "løgnagtig Beskyldning" imod Sognefoged Mortensen. "Efter nogen Ventilation" tiltraadte Repræsentanterne Kancelliraadens Mening. Saaledes maatte Kjøbmand Hald finde sig i, indtil videre at blive excluderet af den Kommunalforsamlng, hvori han hæderligen har virket, samt taale de Forhaanelser, en saadan Medfart drager med sig, men Enden er ikke endda. Efter Forlydende har denne saa haardt krænkede Mand indgivet allerunderdanigst Klage til Hs. Majestæt Kongen, og der er saaledes ingen Tvivl om, at han vil vederfares den Ret, som enhver Undersaat, der lever under det gode danske Scepter, har Krav paa. Sandsynligviis vil dette nye Bidrag tiI de communale Tilstande i Provindserne snart modtage en nærmere Belysning. Vi tilføie kun, at der i hvert Tilfælde ikke kan være Tale om nogen Exclusion, der bliver lig Berøvelsen af en Ret, og at Kommunalbestyrelsen ikke er berettiget til at excludere, men kun til at suspendere, indtil den suspenderede ved Dom har mistet sin Habilitet. Hvorledes iøvrigt Kommunalbestyrelsen, for en privat Injuriesag, kan foretage endog din en suspension, er os uforklarligt, saa meget mere, da den her saaledes Behandlede er en pletfri og agtværdig Borger, der her synes kun at have handlet i god Hensigt, om end hans Handlemaade - hvilket først nærmere maa oplyses - har været overilet. For Communalbestyrelsen (navnlig Repræsentantskabet) i Skive maa det være en Pligt imod Medborgere, nærmere at belyse Sagen og sin Handlemaade i denne.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 2. januar 1843)
Indenlandske Efterretninger.
Kjøbenhavn, den 23de Januar.
Der har i de offentlige Blade varet meddeelt, at Kjøbmand Hald i Skive af Communalbestyrelsen er entlediget som Borgerrepræsentant; men da disse Meddelelser ere oprindelig tagne fra Ny Jyllandspost, der ikke er paalidelig i Referatet af Sagens factiske Omstændigheder, saa trænge de til Berigtigelse, som her skal gives. Naar Jyllandsposten kalder Hald en "drabelig Kæmpe for Sandhed og Ret", saa er det besynderligt, at dette stærke Udtryk ikke har vakt Mistanke mod Meddelelsens Rigtighed i det Hele, ligesom jeg er vis paa, at Hald er saa beskeden, at han vil erkjende, at hans Ven er gaaet for vidt i sin Roes, hvilket et intimt Venskab imidlertid kan undskylde.
Sagen forholder sig saaledes. En Sognefoged forklarer som Vidne i en privat Injuriesag, hvori Hald møder som Værge for Klagerinden: "at han ikke erindrer at have brugt en vis Yttring; det er muligt, at han har yttret sig saaledes, men det er vist, at han nu ikke erindrer det". Heraf tager Hald Anledning til at indberette til Amtet, at Sognefogden har bevidnet, "at han ikke har brugt hiin Yttring", og henstiller om ikke Forhør der optages, efterdi der er Personer, der kunne bevidne, at han har yttret sig saaledes. Forhør blev beordret optaget, og da Sognefogden vedblev sin aflagte og beedigede Forklaring, var der Intet ved Sagen videre at gjøre. Nu er det dog vel soleklart, at Hald i sin Indstilling til Amtet har gjort sig skyldig i en grov Usandhed eller Løgn, og derved foranlediget, at den uskyldige Sognefoged blev underkastet criminelt Forhør. Vel er det muligt, at Hald, da han nedskrev Indstillingen, troede, at han skrev Sandhed; men dette er dog ikke sandsynligt, efterdi han indstillede Sagen nogle Dage efter at han havde paahørt Sognefogdens Vidnesbyrd, og man maa antage, at han har lagt meget nøie Mærke til dette, efterdi Udfaldet af hans Myndlings Sag for en Deel kunde være afhængig af samme, og i alt Fald er det enhver Mands ufravigelige Pligt, der saaledes sigter en Anden, at vide med Bestemthed, og ikke blot at troe, at man beretter Sandhed. Eller maaskee er man berettiget til at fremføre saa mange ærererige Beskyldninger mod en Anden, som man lyster; naar man blot - siden kan godtgjøre, at Beskyldningerne stride mod klare uomtvistelige Facta. Communalbestyrelsen i Skive antager ikke dette, men formener tværtimod, at den Mand, der gjør sig skyldig i en saa grov Usandhed, som den Hald har fremført for Amtet, ikke er værdig til at være Borgerrepræsentant, efterdi den Tillid, der begrundede hans Valg, ikke længere kan være tilstede, eller med andre Ord, at han har, som Communalanordningen af 21de October 1837 13 siger: "gjort sig skyldig i en saadan Pligtovertrædelse, som gjør hans Udtrædelse nødvendig." Communalbestyrelsen har derfor ifølge samme § ved Kjendelse afgjort, at Hald burde entlediges. Det er muligt, at denne Kjendelse er urigtig og altsaa kan blive forandret (dette har den tilfælles med andre underordnede Domme); men hvorledes der kan tvivles om Bestyrelsens Competence til at afgive den, begriber jeg ikke.
I en Paternitetssag, som et Fruentimmer indklagede mod en Borgermand her i Byen, fremstod Hald, som var af Indklagede sigtet for at have udbetalt Klagerinden en Sum Penge, for at hun ikke skulde udlægge en anden Borgermand som Barnefader, og fralagde sig denne Sigtelse ved sin Eed, hvorimod han vedgik, at han havde underrettet Klagerinden om, at han hos Indklagede kunde skaffe hende 15 a 20 Rbd., naar hun vilde fritage ham for at udlægges som Fader til hendes Barn, ligesom Hald ogsaa tilføiede, at Klagerinden stedse for ham havde yttret, at Indklagede og ingen Anden var Fader til Barnet. Dette Factum meddeles for at vise, hvorledes Hald kæmper for Sandhed og Ret.
Jeg haaber, at de Blade, der have optaget Jyllandspostens Meddelelse om Halds Entledigelse, ogsaa ville lade denne Berigtigelse faae en Plads.
Byfogedcontoiret i Skive, den 18de Jan. 1843.
Horn.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 23. januar 1843)
Den Kokosnød som Kjøbmand Hald i Skive lovede at give By- og Herredsfoged, Cancelliraad Horn, at knække, sees nu af sidste "Jyllandspost" at bestaae i en Contrasigtelse imod denne Embedsmand, der vil gaae ud paa ikke Mindre, end "3 Marks infamerende Bøder" etc., efter Lovens 6-21-2 og 7. "Det bliver saaledes Deres Sag, Hr. Cancelliraad," siger Hr. Hald, "at aftvættte de Pletter, en saa ærerrårig, men lovhjemlet Paastand paafører Deres smukke uniform, som Byfoged i Skive, samt Herredsfoged i Sallings 4 Herreder."
(Kongelig allernaadigst privilegerede Viborg Stifts-Tidende 13. februar 1843).
Dommen blev offentliggjort i Kongelig allernaadigst privilegerede Viborg Stifts-Tidende 8. juli 1844. Købmand Hald førte en række injuriesager som han vandt de fleste af, indtil sin død i 1849.
Borgerrepræsentanterne i Skive, der ikke have været samlede siden Kjøbmand Hald i den bekjendte Sag har nedlagt Ærespaastand over dem, have fra Cancelliet erholdt alvorligt Paalæg om: "ikke formedelst deres private Tvistigheder at forsømme de dem paalagte offentlige Pligter i den Communes Interesse, hvis Tarv de ere valgt til at iagttage, da Cancelliet i modsat Fald vil see sig i den Nødvendighed at maatte andrage paa deres Entledigelse og Iværksættelse af nyt Valg."
(Den til Forsendelse med Brevposterne Kongelig allernaadigst (alene) privilegerede Aarhuus Stifts-Tidende 30. december 1843).
