Peter Hiort Lorenzen (1791-1845) er kendt for at tale dansk i stænderforsamlingen. I Haderslev borgerforening skrev han på tysk. Lyt til dialekten der blev talt i Hiort Lorenzens hjemstavn. Borgerforeningen var blevet stiftet af P. H. Lorenzen i 1838, men udviklede sig til i 1845 at være en af hans argeste modstandere. Han havde den 2. januar 1845 holdt en voldsom tale i anledning af kronprinsens besøg i Haderslev. Den 2. januar 1845 havde kronprinsen gjort et kort ophold på et kvarter hvor embedsklassen var til kur. Borgervæbningen var mødt op, klokkerne lød og der var illumination. Senere udviklede det sig til håndgribeligheder som blev refereret i danske aviser (som ikke findes i mediestream), og censureret i det tysksindede "Lyna" - nummeret findes ikke da det blev beslaglagt af politiet.
Nyheden nåede til København (Fædrelandet) i form af en ukommenteret artikel med Peter Hiort Lorenzens udlægning af affæren:
- Redactionen har modtaget Følgende til Optagelse fra Hr. Peter Hjort Lorenzen i Haderslev.
Man kjender vore "lykkelige" Presseforhold i det frie "Schleswigholstein", og dette maa tjene til Undskyldning for, at jeg ønsker at besvære Deres ærede Læsere med nærværende Bagatel. Det er jo hverken den første, eller vil blive den sidste Gang, at en liden Fugl fra vore Egne bliver forjaget af Censurens Skud, og maa søge en Gren paa Pressetræet i Kongeriget, for der at qviddre sit uskyldige Vers i Ro. Ja det gjælder om Ro, thi den bliver herovre hos os altid dyrere, og vil tilsidst slet ikke kunne kjøbes for Penge. Saa reiste vor ristede Kronprinds i Torsdags Aftes da her igjennem til Tydskland; Alt aandede Hilsen og Glæde; de trefarvede Standarter havde ikke vovet at komme til syne, de vilde heller ikke hele have kunnet trække sig tilbage til de Vraaer, hvor de gjernmes; men deres Dæmon var derfor ikke vegen, han var desto mere ildestemt, fordi han ikke havde maatte gjøre sine farvede Løier. Det saae maa, da jeg og flere Bønderfolk om Aftenen gik sammen ind til en herværende Vært, for at drikke et Glas, inden vi skiltes ad. Under et Par loyale og patriotiske Skaaler bleve vi forstyrrede af en indtrængende schleswigholsteinsk Hobs Haanlatter, ja bleve endog hilsede med nordalbingiske Haandtag; men saa vidste vi, at danske Hænder, - deriblandt ogsaa et Par norske Næver, - maatte lange til, og det kan ikke nægtes, at der spildtes, for Rolighedens Skyld, ikke saa lidt fortydsket Blod, medens det danske og norske blev i sine Aarer. For imidlertid at værne om den svindende Landero herovre saa meget som muligt, indgav jeg nedenstaaende Klage, og tilstillede til samme Tid "Dannevirkes" Udgiver en Afskrift til Optagelse. Men forunderligt nok er det blevet denne forment, at skrive om dette Byanliggende, om hvilket vore Modstandere sætte de mest absurde Forklaringer i Circulation. Jeg beder Dem derfor at skjænke nedenstaaende Klage en Plads i Deres Blad.
"Til det kongelige Politikammer i Haderslev.
Et sørgeligt Optrin er Anledning til nærværende Besværing. Efter at Hs. kgl. Høihed Kronprindsen igaar havde forladt Byen, og Høitidelighederne til hans Ære vare forbi, gik jeg og flere Venner her af Byen ind til Gjæstevært Nehlsen for at tømme et Glas Vin til Afsked med nogle Bekjendtere fra Landet. I den offenlige Skænkestue, hvori vi befandt os, sad Advocat Stibolt og Jernstøberne Petersen og Bonnichsen. Det varede længe, inden den bestilte Vin kom frem , og medens vi som anstændige og ædruelige Gjæster omsider nød samme, havde der været Tid nok til, maaskee for de i Stuen Antrufne, at indkalde fra Borgerforeningens Locale og, som det hedder, endog fra Jørgen Rabens Gjæstgiveri, en fjendlig Flok Mennesker til os, som ogsaa snart begyndte med at forstyrre vor selskabelige Underholdning. Medens vi, ingen Ufred anende, tømte en Skaal for HS. kgl. Høihed Kronprindsen og een for Rigets Fane, med en aldeles beføiet Bemærkning imod enhver Concurrent, besvarede den indtrængende fjendlige Flok, bestaaende af Borgerofficiererne Bager Burmeister, Postholdcr Jørgen Raben, Tobaksfabrikant Petersen og Bager Schley, de tre sidste i Uniform, Sadelmager Bungartz sen., Kjøbmand Hans Bertelsen, Stentrykker Andersen, Skipper Boseck, Advocat Nissen, Stolemager Lauritzen, Glarmester Rasmussen, Kiøbmand N. P. Møller, Bogbinder Møller, Maler H. Häger og flere Andre, som ellers intet Ærinde viiste at have i Stuen, begge disse vore Skaaler med en Haanlatter. Hermed ikke tilfredse lagde Jernstøber Petersen og Sadelmager Bungartz sen. formelig Haand paa vor Ven, Bogtrykkersvend Hermann Koch, og udskjældte ham for "Dreng", der Intet havde i Stuen at bestille. Kort derpaa fattede bemeldte Sadelmager Bungartz sen. mig i Brystet, og nu blev det klart, da ingen af Politipersonalet var tilstede, at vi, for at værge for Liv og Lemmer, som efter de Angreb, de øvrige af de Indtrængte een efter anden udførte, svævede Fare, maatte værge os, saa godt vi kunde, og see til at forskaffe os den Fred, som man paa en saa ondskabsfuld Maade havde forstyrret. Paa den underligste Maade var Værten forsvunden, som ellers burde have anvendt sin Indflydelse, for at frede om vort korte Ophold under hans Tag. Han maa forklare, hvilke Grunde der have afholdt ham fra at opfylde sin Pligt.
Skjønt vi med Guds Beskjærmelse og vort Mod kom med sunde Lemmer og sparet Liv ud af en fjendlig og i høi Grad exentrisk Flok Menneskers Hænder, saa have vi dog den største Aarsag til at begiære Sagen undersøgt paa det Omhyggeligste, at de saa særdeles Skyldige kunne vorde afstraffede efter Lovens Strenghed, at det kan sees, at Politiet i en By, hvor der er en for Etaten og den borgerlige Fred høist farlig Faction tilstede, kan havde sin lovlige Myndighed, og at der ikke hos fredelige Borgere og Bønder skal opstaae Frygt for at vorde insulterede og morderisk overfaldne, naar de her begive sig ind paa offenlige Steder.
(Fædrelandet 7. januar 1845).
Peter Hjort Lorenzens fremstilling af sagen stemmer ikke overens med hvad der kom frem i den efterfølgende retssag, se senere. Men den fremstod på dette tidspunkt som den eneste kendte version i københavnske aviser, fx Fædrelandet som kritikløst videregav den. Lorenzen blev næsten prompte udelukket af borgerforeningen og fik senere en rådstuedom på 120 rigsdaler:
Den sekretæren for den lokale borgerforenings henvendelse til den herværende P. H. Lorenzen, om at han var blevet udelukket af selskabet med 103 stemmer imod 1 på en generalforsamling i selskabet efter en optræden, der fandt sted her om aftenen d. 2. januar afgav han følgende erklæringsbrev, som vi hermed deler med vores læsere:
Auf die Ansiege des Secretairs des hiesigen Bürgervereins an den hiesigen P. H. Lorenzen, dass derselbe zufolge eines Auftrittes, der hier am 2. Januar Abends stattfand, in einer Generalversammlung der Gesellschaft mit 103 gegen 1 Stimme aus der Gesellschaft ausgeschlossen worden war, erfolgte von ihm nachstehender Brief, den wir hiermit unsern Lesern mittheilen:
Til toldassistent Falkenberg
her
Haderslev, 4. januar 1845.
Det sendte mig en seddel i morges, hvor han der udgav sig for at være sekretær for den lokale borgerforening, meddelte mig at jeg blev stemt ud på foreningens generalforsamling i aftes.
Jeg vil ansøge ledelsen om en retslig straf, som brugte den begejstring der var forårsaget af en hændelse, der fandt sted i forgårs, ikke i borgerforeningens lokalitet, men i hr. Nehlsens restaurant, til at vildlede en del af virksomhed, dem der begår en voldshandling der er lige så tumultarisk, som den er ulovlig, betragter jeg mig stadig med fulde rettigheder som medlem af borgerforeningen, og intet vil kunne forhindre mig i at blive ved med at frekventere værtshuset, som jeg vil.
Dette til orientering for vedkommende.
An den Zollassistenten Falkenberg
hieselbst
Hadersleben den 4. Januar 1845.
Es hat mit heute Morgen einen Wisch gesandt, worin Er mit, als Secretair des hiesigen Bürgervereins sich gerirend, von Directionswegen anzeigt, dass ich gestern Abend in einer Generalversammling jenes Vereins ausballotirt worden bin.
Ich werde die gerichtliche Bestrafung der Direction beantragen, welche die durch einen vorgestern Abend, nicht im Locale des Bürgervereins, sondern in der Gaststube des Herrn Nehlsen stattgehabten, Vorfall bei gewissen Personen hervorgerufene Aufregung benutzt hat, um einen Theil der Gesellscahft zu verleiten, jenen, ebenso tumultarischen, wie gesetzwidrigen Act der Gewalt zu begehen, betrachte ich mich übrigens nach wie vor mit vollem Rechte als Mitglied des Bürgervereins un Nichts wird mich abhalten können, das Lokal desselben nach Belieben ferner zu frequentiren.
Dies zur beliebigen Nachricht.
P. H. Lorenzen.
(Lyna. Nr. 3. Wochenblatt für Hadersleben und Umgegend / Ugeblad for Haderslev og Omegn 8. januar 1845).
Nr. 2 fra 1845 af Lyna blev beslaglagt af politiet og findes ikke i Mediestream (se tysk artikel herom herunder). Nummeret indeholdt en beretning om optrinnet den 2. januar 1845. Nr. 3 indeholdt altså P. H. Lorenzens artikel, mens nr. 4 stadig ikke nævnte overfaldet, sandsynligvis af frygt for at blive konfiskeret af politiet:
Haderslev, hvad vi have forudseet, er indtruffet. Aarhuus Avis Nr. 5 og et Følgeblad til Ove Thomsens Avis Nr. 3 bringe en fuldkommen løgnagtig Beretning af den herværende P. H. Lorenzen om det den 2. Januar om Aftenen her forefaldne scandaløse Optrin; store Pakker af "trykte sager" ere fra Aarhuus og Odensee ankomne her til staten, og tjenstfærdige Aander skulle allerede være beskæftigede med deres Udbredelse. Vort Blads No. 2, der indeholdt en, efter vor Mening, fuldkommen sandfærdig Beretning om hiint scandaløse Optrin, tør ikke komme for Lyset, og vi staae saaledes Værgesløse; dog nei, tør vi end ikke selv forsvare vor Anskuelse, saa glæder det os derimod, at Folkestemningen selv kraftig forsvarer den. Dette viser sig ved enhver Leilighed; saaledes er Forfatteren af ovennævnte løgnagtige Beretning ei blot, som vi titligere have fortalt, med 103 mod 1 stemme udsluttet af Borgerforeningens selskab, men ogsaa Deputeretcollegiet har andraget paa hans Afskedigelse, event. suspension som Deputeret; saaledes er der senere (i Torsdags Aftes) i Borgerforeningens Generaforsamling eenstemmig antaget et "aabent Sendebrev til vore slesvig-holst. Brødre', hvori de derværende stemninger og Tilstande skildres, og en "Bøn til Overcriminalretten i Slesvig, om Nedsættelse af en Commission i Anledning af det berørte scandaløse Optrin." Ogsaa udtaler sig Kjernen af Landbefolkningen stedse tydeligere for os, og vi ville derfor i Forbund med Folkestemningen rolig vedblive at værne om det elskte Slesvig-holsten.
(Lyna. Wochenblatt für Hadersleben und Umgegend / Ugeblad for Haderslev og Omegn 11. januar 1845).
- Den lille tumultuariske Skærmydsel, som, ifølge den i vort Nr. 1782 af Hr. P. H. Lorenzen indførte Beretning, om Aftenen d. 2den, efter at Kronprindsen var passeret gjennem Haderslev, fandt Sted sammesteds mellem nogle danske Borgere og Bønder og en Hob Schleswigholstenere, som overfaldt de første paa et offenligt Sted, - har naturligvis frembragt megen Bevægelse i den lille haderslevske Verden, hvor Partikampen paa Grund af det indskrænkede Gebet og den indskrænkede Synskreds, indenfor hvilken den føres, bliver mere fanatisk smaalig, mere personlig irriterende, end man i større Kredse let kan giøre sig en Forestilling om. Da det tydske eller rettere fortydskede Parti, som i det mindste forsaavidt er det stærkeste i Byen, som fast alle Embedsmænd aabenbart eller hemmelig høre til det, naturligvis maatte ærgre sig over at see sine Klopfægtere kastede paa Døren, eller i alt Fald fandt Leiligheden beqvem til at udøve en live Hævn mod en Medborger, der paa Grund af sin politiske holdning længe har været dem en slem Torn i Slet, saa ilede de alt Aftenen efter at hint Optrin var passeret, altsaa den 3die dennes, at sammentromme deres Tilhængere til en saakaldt Generalforsamling "i Borgerforeningen", paa hvilken de med Love og Vedtægter, liden Motivering, ved en uordenlig tumultarisk Afstemning excluderede Hr. P. H. Lorenzen af Klubben. Da Hr. Lorenzen imidlertid erklærede, at han ikke erkjendte hin ulovlige Act for gyldig og saaledes ikke derved vilde lade sig afholde fra at besøge Foreningens Locale, om han saa fandt for godt, saa tyede Klubbens Direction til Politimesteren der først sendte Hr. Lorenzen en Anmodning, og da den ikke frugtede, en Ordre til at undlade at besøge Localet. Saavidt vi vide, vil Hr. Lorenzen for Retten drage "Borgerforeningens" Direction til Ansvar for den ham ved den ulovlige Exclusion tilføiede Tort og Fornærmelse.
(Fædrelandet 15. januar 1845).
Iblandt hvilke Folk den drabeligt Helt P. H. Lorenzen og hans Compagni søge at finde en Støtte for deres politiske Anskuelse, derpaa fortælles flere mærkelige Exempler. Saaledes fandt han strax efter det bekjendte scandaløse Optrin en Person, der før har været Skomagermester i Aarhuus, men senere har degraderet sig til Svend i Haderslev, og vandrede med denne Arm i Arm hen til Redacteur P. Chr. Kock. Den nye Ven modtoges her naturligviis med Fryd og Glæde og kan selv ikke noksom fortælle, hvor dårlig han blev tracteret. Endnu maatte han gjøre en lille Tour med Lorenzen, og see, da kom en anden tørstig Sjæl og sluttede sig til ham. "Hvem er denne?" spurgte Lorenzen, "En Russe" lød svaret. "En Russe? - men han taler jo dog Dansk, og saa er han vor gode Ven." - Haandslag - Pagten var sluttet. Lignende Pagter skulle senere være sluttede.
Man seer, at der idetmindste for Russer er Udsigt til, at faae Indflydelse paa vor politiske Udvikling. Skulde der vel være samme Udsigt for Tyrker? Gamle Folk paa Landet fortalte, at Sibylla, eller en anden her, har spaaet om, at Tyrkerne engang skulde vande deres Heste i Kolding Aa, og naar man ret betænker Alt, saa maa man indrømme, at der allerede vise sig betænkelige Tegn.
- - -
Haderslev. P. H. Lorenzen fortsætter endnu sine løgnagtige Beretninger i Ove Thomsens Avis, hvori han f. Ex. paastaaer, at man maa have kastet hele Haandfuld Kugler, da han blev udballoteret af Borgerforeningen. De, der have seet, hvor talrig den balloterende Generalforsamling var og hvorledes der balloteredes, ville kunne bevidne det Modsatte.
Til vore tidligere Referater angaaende denne sag tilføie vi endnu, at, efterat det førhen meddeelte latterlige Brev var indløbet fra Lorenzen, Borgerforeningens Direction fandt det meest passende, at overgive det til Politiet, som da ogsaa tilsidst under Trudsel af Arrest har forbudt Lorenzen at betræde Borgerforeningens Local, indtil han ad Rettens Vei havde forskaffet sig Adgang dertil.
(Lyna. Wochenblatt für Hadersleben und Umgegend / Ugeblad for Haderslev og Omegn 18. januar 1845).
I tyske aviser lagde man især vægt på den censur af tysksindede aviser som fandt sted fra myndighedernes side. Se fx nedenstående oversættelse af en tysk artikel, originalen følger efter oversættelsen:
Fra Slesvig-Holsten, 12. januar. Et oprørende element er for nylig blevet tilføjet det nye forsøg med rigsbankmønten. De mænd i Danmark der sigter mod en gradvis indlemmelse af hertugdømmet Slesvig og derfor midlertidigt at fremme det danske sprog, og som derfor kaldes propagandister på denne side, er lykkedes med at træffe undertrykkende foranstaltninger mod den dagspresse i hertugdømmet Slesvig som kæmper mod de danske propagandaaviser. Der er tre aviser som opretholdes af det Danske Selskab til bevarelse og udbredelse af danskheden i hertugdømmet Slesvig, nemlig "Flensburger Zeitung" som er skrevet på tysk, "Apenrader Wochenblatt" og "Danevirke" på dansk. Alle tre har eksisteret i omkring 8 år siden propagandaen begyndte sin aktivitet. Først fik "Danevirke" et privilegium gennem højere instans efter at kancelliet flere gange nægtede det. Så fik udgiveren af et tysk ugeblad i den overvejende tyske by Aabenraa sit privilegium administrativt frataget og overgivet til en dansker til at udgive et dansk ugeblad. Endelig blev "Flensburger Zeitung" privilegeret, i begyndelsen kun for handel og erhverv. Alle tre aviser kan ikke overleve alene af deres abonnenter, men er som nævnt støttet af Danmark. "Flensburger Zeitung" udvidede straks sit område (tre ord mangler) til nu at omfatte handel og erhverv, kæmper nu for statens enhed og mod hertugdømmernes tyskhed; der (to ord mangler) udsigten åbnes, også tilladelsen til at betale (ord mangler) modtaget. Alle tre aviser bruger det mest fjendtlige sprog mod tyskernes og tyske tendenser, sandsynligvis i modstrid med de censurerende tysksindede politimyndigheders vilje som dog følger deres instruktioner. Til gengæld generes hertugdømmet Slesvigs tyskskrevne og tysksindede aviser uhyre meget, hvert øjeblik støder man på hvide spalter og konfiskationer, hvorfor man holder sig til de holstenske papirer, som er langt mindre generet. Men nu ser det ud til at de tysksindede aviser der skriver i det danske sprog, er meget i fokus. Dette indbefatter hvad der før var den eneste danske avis i hele landet, "Dänisches Sonderburger Wochenblatt" og ugebladet "Lyna" udgivet i Haderslev. Sidstnævnte dukkede faktisk op én gang før, men to gange inden for de sidste to år og siden halvdelen på tysk og halvdelen på dansk. Grunden til at disse blade udgives helt eller delvist på dansk, er at den dansktalende landbefolknings behov i Nordslesvig bliver tilfredsstillet og søger en modvægt og balance til de dansksindede blade. Imidlertid er "Lyna" for nylig blevet meget generet, men privilegiet til "Dänisches Sonderburger Wochenblatt" er blevet fuldstændig trukket tilbage ad administrative veje. Det hævdes at dette skete efter en angivelse fra en dansk propagandist, og at han allerede i København havde fået udsigt til at genvinde privilegiet til at udgive en dansk pro-dansk avis. Der gives afslag på ansøgninger om stiftelse af nye tyske aviser. Om disse og lignende hændelser er der ikke ringe ophidselse rundt omkring i det nordlige Slesvig, idet de dansksindede efter højere beskyttelses mening bliver yderst prætentiøse og generer tyskerne. Der har allerede været blodige hoveder i byen Haderslev.
Aus Schleswig-Holstein, 12, Jan. Zu dem neuen Versuch mit der Reichsbankscheidemünze ist hier neulich noch ein aufregendes Moment hinzugekommen. Es ist denjenigen Männern in Dänemark, welche es auf eine allmälige Einverleibung des Herzogthums Schleswigs und desshalb vorläusig auf Vorschiebung der dåanischen Sprache abgesehen haben und welche man daher diesseits Propagandisten nennt, geglückt, reprimirende Massnahmen wider die Tagespresse im Herzogthum Schleswig, welche gegen die dänische Propaganda kämpft, herbeizuführen. Der von den dänischen Gesellschaft zur Erhaltung und Verbreitung des Dänenthums im Herzogthum Schleswig unterhaltenen Blätter gibt es drei, denlich "Flensburger Zeitung", in deutscher Sprache geschrieben, "Apenrader Wochenblatt" und "Danevirke" in dänischer. Alle drei sind seit etwa 8 Jahren, seitdem die Propaganden ihre Wirksamheit begonne, in's Leben getreten. Zuerst erlangte die "Danevirke" ein Privilegium durch höhere Protection, nachdem die Kanzlei es mehrmals abgeschlagen. Dann würde dem Herausgeber eines deutschen Wochenblatts in der entschieden deutschen Stadt Apenrade sein Privilegium auf dem Verwaltungswege genommen und dasselbe einem Dänen zur Herausgabe eines dänischen Wochenblatts wieder gegeben. Endlich wurde die "Flensburger Zeitung" privilegirt, anfangs freilich nur für Handel und Gewerbe. Alle drei Blätter können sich durch ihre Abonnenten nicht halten, sondern werden, wie bemerkt, von Dänemark unterstützt. Die "Flensburger Zeitung" erweiterte gleich ihr Gebiet (tre ord mangler) sich jetxt wenig um Handel und Gewerbe, kämpft nun für die Staatseinheit und gegen das Deutschthum der Herzogthümer; es (to ord mangler) Aussicht eröffnet seyn, auch die Erlaubniss zu bezahlten (ord mangler) erhalten. Alle drei Blätter führen die feindseligste Sprache gegen die Tendenzen der Hersogthümer und das Deutschthum, wohl in Widerspruch mit dem Willen der censirenden dutsch gesinnten Politzeibehörden, die sich aber nach ihren Instructionen richten. Dagegen werden die deutcsch geschriebenen und deutsch gesinnten Blätter des Herzogthums Schleswig ungemein genirt, jeden Augenblick stösst man auf weisse Spalten und Beschlagnahmen, wesshalb man sich an die holsteinischen Blätter hält, die bei weitem weniger genirt werden. Aber sehr stark scheint es jetzt abgesehen zu seyn auf diejenigen deutsch gesinnten Blätter, die in däniscxher Sprache erscheinen. Dazu gehörte was früher einzige dänische Blatt im ganzen Lande, das "Dänische Sonderburger Wochenblatt" und die in Hadersleben erscheinende Wochenschrift "Lyna". Letztere erschien früher eigentlich einmal, seit etwa zwei Jahren aber zweimal und seitdem halb in deutscher halb in dänischer Sprache. Weshalb diese Blätter ganz oder theiweise in dänischer Sprache ersheinen, davon ist die Ursache die, dass man das Bedürfniss des dänisch redenden Landvolkes im nördlichen Schleswig zu befriedigen und hier ein Gegengewicht gegen jene dänisch gesinnten Blätter un die Wage zu elgen sucht. Nun ist aber die "Lyna" in neuester Zeit sehr genirt worden, dem "Dänischen Sonderburger Wochenblatt" aber gar auf administrativem Wege das Privilegium gänzlich entzogen. Man behauptet, diess sey auf Denunciation eines dänischen Propagandisten geschehen und sey diesem bereits in Kopenhagen Aussicht eröffnet, das Privilegium zur Herausgabe eines dänisch gesinnten Blattes wieder zu erlangen. Auf Ansuchen für die Gründung neuer deutscher Blätter werden abschlägige Bescheide gegeben. Ueber diese und ähnliche Vorgänge herrscht um nördlichen Schleswig eine nicht geringe Aufregung, indem die Dänischgesinnten in der Meinung höherer Protection überaus anmasslich werden und die Deutschen reizen. In der Stadt Hadersleben har es schon blutige Köpfe gegeben.
(Frankfurter Ober-Post-Amts-Zeitung 18. januar 1845).
Magistratsdom i P. H. Lorenzens m. Fl. Sag. I Anledning af Optrinene d. 2den Jan. i Haderslev er der befalet en politiretlig Undersøgelse; følgende Uddrag af Retsprotocollen oplyser om dens Udfald: Efterat Politiretten her havde leveret Magistraten Acterne i en af samme indledet Undersøgelse, foranlediget ved de den 2den Jan. i Viinhandler Nehlsens Gjestestue forefaldne urolige Optrin, for at den skulde dømme i Sagen, var der i Dag (den 1ste Febr.) ansat Møde til denne Sags retlige Afgjørelse, og som Vidner vare dertil indstevnede Borgerne Hans Chr. Boseck og Peter Andreas Tobias Rensch, samt Kjøbmand og deputeret Borger Peter Hjort Lorenzen og Maleren C. P. Møller, og endelig Borgerne Andreas Bungartz, Hans Bertelsen og Fr. Daniel Schley.
For de tvende Vidner Boseck og Rensch blev i Maler E. P. Møllers Nærværelse Lovens Advarsel mod Meened oplæst, og de nævnte Vidner erklærede sig herpaa rede til edelig at bekræfte deres Udsagn, nemlig, at Maler Møller havde slaaet først og det med en Stok.
Begge Vidner bleve derpaa tagne i Eed og dimitterede, hvorpaa samtlige foran nævnte og i Sagen Implicerede bleve indladte, og følgende Kjendelse afgiven:
"Da det af den ved den herværende Politiret førte og Magistraten til Afgjørelse remitterede Undersøgelse sees, at det ligesaa lidt er blevet retlig beviist, at der ved det den 2den Januar om Aftenen i Viinhandler Nehlsens Skjenkestue stedfundne Slagsmaal har fundet nogen forudgangen Aftale om Slagsmaal sted, som at flere Medlemmer af "Borgerforeningen" ere blevne hentede for at kaste Kjøbm. P. H. Lorenzen og hans Selskab ud, og det under nærværende Omstændigheder heller ikke retlig kan bevises, og Detaillen ved Slagsmaalet heller ikke kan udfindes paa Grund af Vidnernes modsigende Udsagn,
kjender Magistraten i Staden Haderslev i Betragtning af,
at Kjøbmand H. P. Lorenzen har tilstaaet og er overbeviist om, at have den 2den Jan. om Aftenen i Viinhandler Nehlsens Skjenkestue, i hvis Huus, nemlig "Borgerforeningens" Locale, to trefarvede, saakaldte Schleswig-holsteinske Faner vare ophængte til Stads, ved en Toast for Rigsfanen betjent sig af det Udtryk: "Ned med de rebelske Faner! Ned med dem (eller Enhver), som vover at udstikke oprørske klude", et Udtryk , som under de givne Forhold naturligvis maatte bringe Gemytterne i Bevægelse, hvorhos Kjøbmand P. H. Lorenzens Paastand, at en Haanlatter eller Knurren af nogle af de Tilstedeværende ved et forudgaaende Hurra for Hs. Kgl. Høihed Kronprindsen havde ophidset ham, er aldeles ubeviist,
fremdeles i Betragtning af,
at Kjøbm. P. H. Lorenzen derpaa paa en haanlig Maade gjentagne Gange opfordrede dem der havde anskaffet eller ophængt, eller vare de af ham som rebelske eller oprørske betegnede Faner gunstig stemte, til at fremtræde,
og endelig i Betragtning af,
at Kjøbm. P. H. Lorenzen ved de oven omtalte Talemaader, samt ved at springe omkring og ved sin overhovedet upassende, til Strid opæggende Opførsel under de givne Forhold har givet umiddelbar Anledning til den opkomne Strid og det paafulgte Slagsmaal, samt i Betragtning af, at det ved to beedigede Vidners Udsagn er beviist, at Maler E. P. Møller har begyndt Slagsmaalet ved at slaae først og det med en Stok,
herved i denne Sag om det meerbemeldte den 2den Januar stedfundne Slagsmaal, ved hvilket der iøvrigt efter de indhentede Oplysninger hverken er blevet brugt Kniv eller andre skarpe Instrumenter, for Ret,
at Kjøbmand og deputeret Borger P. H. Lorenzen idømmes en Mulct af 120 Rbdlr. Sølv, som betales inden 14 Dage, eller i Overensstemmelse med Frdg 21de Jan. 1842 afsones, og Maler E. P. Møller, i Betragtning af, at han tidligere er idømt en Mulct af 10 Rd. paa Grund af Rolighedsforstyrrelse i et lignende Tilfælde, 14 Dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost, og skulle tillige Kjøbmand P. H. Lorenzen og Maler E. P. Møller, fordi de respective have fremkaldt og begyndt Slagsmaalet, solidarisk være pligtige at betale de af denne Sag flydende Undersøgelsesomkostningerne, hvis nærmere Opgjørelse og Moderation forbeholdes.
Den deputerede Borger og Kjøbmand P. H. Lorenzen og Maler E. P. Møller erklærede, at de vilde apellere denne Kjendelse til den kgl. slesvigske Overret , hvorfor de udbade sig en Afskrift af alle Undersøgelses-Arterne, og blev dette Forlangende af Retten bevilliget.
ln fidem extractus;
Hargens."
P. H. Lorenzens Klage til Regjeringen i (Gottorp. (Efter Dannevirke.)
P. P.
Af hoslagte Extract af Haderslev Byrets-Protocol af 30te Januar d. A.
sub Nr. 1
vil den høie Kongl. Regjering kunne see, at jeg ved min Opførsel i Viinhandler Nehlsens Skjænkestue den 2den Januar d. A. skal have givet Anledning til en Strid og et deraf opstaaet Slagsmaal, hvori jeg dog ikke har taget nogen Deel; endvidere at jeg herfor af Magistraten i Staden Haderslev er bleven idømt en kongelig og Kjøbstad-Bøde af 120 Rbd. S. M.; og endelig, at jeg ved Appellation har gjort retlig Indsigelse imod denne Dom.
Saavidt er Alt i sin retlige, lovmæssige Gang, og Udfaldet vil vise, om bemeldte Kjendelse kan bestaae sin Retsprøve ved den høiere Domstol eller ikke. Men Magistraten i Haderslev har ikke ladet det beroe ved denne Kjendelse, men har i en Skrivelse af 31te f. M. underrettet mig om, at jeg er suspenderet fra min Funktion som deputeret Borger i Staden Haderslev.
Da Extracten af 30te f. M. viser, at jeg hverken har gjort mig skyldig i en Criminalforseelse eller har nogen Criminalstraf at udstaae, ikke engang, hvad jeg beskedent tillader mig at betvivle, naar Dommen af 30te f. M. skulde af den kongelige slesvigske Overret blive stadfæstet, ligesom jeg heller ikke, hverken under Undersøgelsen har været suspenderet fra mit Embede som Deputeret, eller ved Dom er bleven erklæret afsat derfra, saa viser den mod mig den 31te f. M. decreterede Suspension sig naturligviis som en ny Act, hvoraf jeg maa slutte at kunne vente, at man agter at indlede en Criminalundersøgelse imod mig for nogensomhelst anden, med Tildragelsen af 2den Januar, ingen Forbindelse staaende Forbrydelse, da, hvis saadant ikke var Tilfældet den mod mig decretcrede Suspension, efterat Dommen af 30te Januar d. A. var forkyndt, viser sig som en reen Voldsact, der savner enhver retlig og lovlig Støtte.
Naar jeg derhos endnu læser i Bladet Lyna Nr. 10 for 1ste Februar d. A., at Magistrat og Deputeret-Collegium eenstemmig skal have besluttet at andrage [en halv linje mangler] Afskedigelse som Deputeret saa maa dette enten være en blot Floskel, eller Magistrat og Deputeret-Collegium maa have en meget vrang Idee om Vægten af deres Andragender, naar de kunne troe, saaledes ene ved en Vilkaarligheds-Act, uden retlig Forhør og Dom, at kunne bevirke min Afsættelse.
Hvorvel jeg saaledes antager, at det af Lyna spaaede Andrag aldeles vil udeblive, og jeg i ethvert Tilfælde dog tør vente af den høie Regjerings bekjendte Retfærdighed, at et saadant Andrag vedbørligt vil blive tilbageviist, saa kan jeg alligevel ikke berolige mig over den mod mig decreterede Suspension. Efter det Foregaaende er denne Suspension uden al retlig Holdepunct og saa tør jeg, og det under Forbehold af min Ret mod Magistrat og Deputeret Collegium af en saa exorbitant Forholdsregel, ærbødigst bede:
at den høie Regjering vil ophæve den mod mig udtalte Suspension som Deputeret i Staden Haderslev s. s.
Men skulde et Andragende indkomme mod mig om min Affattelse af nogensomhelst Grund, og samme ikke egne sig til en hurtig, en saadan Adfærd alvorlig irettesættende Tilbagevisning, saa beder jeg ærbødigst om retlig Gehør, og dernæst:
at et saadant Andragende maa, førend der tages nogen Bestemmelse, vorde mig meddeelt til min Erklæring, s.s.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 7. februar 1845, 2. udgave)
I Fædrelandet blev denne dom betegnet som en "ny prøve af slesvigholstensk retfærdighed". Og den 8. februar udlagde Fædrelandet sagen således: "En dansk mand bliver i en dansk by af en dansk øvrighed straffet, fordi han kalder symbolet for hans færelands sønderlemmelse og statens opløsning en rebelsk, en oprørsk klub! Der ser man hvor fiffigt slesvigholstenerne benytte den nådige langmodighed hs. majestæt har udvist ved den tavshed at overse deres uforskammede demonstrationer under allerhøjstsammes ophold i Haderslev."
Den slesvig-holstenske regering ophævede den 7. februar 1845 P. H. Lorenzens suspension som deputeret, og afslog magistratens og deputeretkollegiets andragende om hans afskedigelse. Hvilket Magistraten meddelte ham den 10. februar 1845. En offentlig borgerforsamling ansøgte den slesvig-holstenske regering om at borgerne ikke mere kunne lade sig repræsentere af P. H. Lorensen. Stadretten (politiretten) afviste Lorenzens klage over at være stemt ud af Borgerforeningen i slutningen af februar.
P. H. Lorenzens indflydelse var på dette tidspunkt for aftagende, og da hans eneste betydelige meningsfælle, købmand H. de Wolff blev foreslået til deputeret, blev han vraget af Magistraten. Mange slesvig-holstenerne ophørte at handle hos ham, og han overlod forretningen til sin søn. Han døde kort efter, den 17. marts 1845.
Peter Hiot Lorenzen. En af dennes politiske Fjender har i "Hamb. Neue Zeitung", det slesvigholstenske Parties ivrigste Organ i Udlandet, sat den Hensovede følgende Eftermæle:
"Det Slesvigske, d. 20. Marts. I dette Øieblik faae vi i Korthed den løbende Efterretning fra Haderslev, at den derværende bekjendte Peter Hiort Lorenzen pludselig er afgaaen ved Døden. Lorenzen vil være bleven omtrent 54 Aar gammel; han var en yderst kraftig Mand af Legem og Sjæl. Hans offenlige Betydning viste sig først i det hertillands begyndende offenlige Liv. Først var han en begejstret Tilhænger af Lornsen, optraadte, Jydsk af Afstamning (?) og Dannelse, ogsaa for Slesvig-Holsteens tydske Rettigheder formedelst Pressen og formedelst det levende Ord, hvilket han som Deputeret for Staden Haderslev førte i den slesvigske Stænderforsamling. Som saadan forlangte han en konstitutionel Forfatning for Slesvig-Holsteen, fordrede for Slesvig Virkeliggjørelse af den lovlig ikke ophævede Pressefrihed, fordrede Ophævelse af Jagtregalet og Jagthoveri og nedlagte Protest imod de Danskes Indblanding og Indgreb i de herværende Rettigheder og Forhold. Med det slesvigholstenske Aristokrati kom han i stærk Kollission, af de Danske blev han dadlet. Hans demokratiske Natur, hans Fjendtlighed mod Aristokraterne, de Danskes Lovter (?) gjorde ham til en national Apostat; at han er bleven Friheden utro. kunne vi ikke troe, uagtet mange af hans sidste Handlinger og Ord anvendte den absolute Magt som Værn. Da han 1840 i sin Egenskab som Deputeret for Haderslev havde resigneret, blev han 1842 i Sønderborg valgt igjen med Majoritet, fordi det tydske Parti var adsplittet ved Aristokratiet (?). Han satte, som bekjendt, Stænderforsamlingen 1842 i stærk Bevægelse, opnaaede ogsaa mere end han kunde vente (?), men ikke saa meget som han vilde; derfor resignerede han 1844. Om han dermed har gjort de Danske eller de Tydske en Tjeneste, er vanskeligt at sige. Vi er af den Mening, at havde han som Deputeret 1844 indfundet sig i den slesvigske Stænderforsamling, vilde mangen Svaghed hos hans Modstandere ved hans Bestemthed være bleven styrket og Resultaterne blevne bedre. Ved sin ejendommelige Stilling og sin Lidenskabelighed geraadede Lorenzen i den sidste Tid i beklageligt Skridt og Misgreb (?). Afgjort er det, at Lorenzen var en Mand af betydelig Forstand og energisk Karakteer, og at heri mange af hans lærde Modstandere stode langt tilbage for ham, hvem den videnskabelige Dannelse destoværre manglede. Ved hans Død vil der vel indtræde mere Rolighed i det nordlige Slesvig, og det danske Partil vil, nu uden nogen voxen Fører, ventelig bortsvinde meer og meer. Men mon ikke ogsaa det tydske Parti i Slesvig overhoved uden Opposition vil blive flav og betydningsløst?".
(Dannevirke 2. april 1845)
Efter sin død blev P. H. Lorenzen i enkelte tyske aviser forvekslet med dr. Karl Lorenzen som til sin forbavselse kunne læse at han skulle være afgået ved døden den 17. marts 1845.
