Der er stor forskel på hvordan den slesvig-holstenske politiker, jurist og journalist Theodor Olshausen blev vurderet i Danmark og i udlandet. Til illustration af dette en artikel fra Kjøbenhavnsposten, og nogle kommentarer til den.
Det demokratiske Parti i Slesvigholsten.
Efter Opstanden udbrød, gaves der i Hertugdømmerne et Parti, som satte den politiske Frihed over den separatistiske Statstilværelse, som de renommerede Oppositionsførere stræbte at faae istand. Børsenhalle betegnede dette Parties Tilhængere som Ultraradicale og Kosmopoliter og bebrejdede dem, at de ikke ubetinget afviste den ved Reskriptet af 28de Januar 1848 tilsigtede Heelstatsforfatning. Deres Antal var kun ringe og ved den revolutionaire Storm bleve de ganske overdøvede, forsaavidt de ikke frivillig gjorde fælles sag med Oppositionen i Haab om at kunne faae et demokratisk SlesvigHolsten istand, hvortil der for Revolutionen kun var ringe Udsigter. Dette skete ogsaa. Den provisoriske Regering kunde ikke modstaae Begivenhederne, som for en kort Tid gjorde Slesvigholsten til en demokratisk Republik, indtil Landsforsamlingen bragte en Reaction tilveie. Denne Landsforsamling var sammensat efter den samme Valglov som den franske Nationalforsamling og havde den samme conservative Charakteer. Olshausen traadte ud af Regeringen og omsider gjorde Malmøe-Conventionen Ende paa det hele Provisorium og satte en saakaldet gemeinsam Regering i Stedet. Den gemeinsame bestod af Eliten af Bureaukratiet og Aristokratiet i Slesvig-Holsten og fra dens Tid daterer sig derfor Organisationen af et egenlig demokratisk Parti i Hertugdømmerne.
De ovennævnte i national Henseende indifferente Demokrater dannede egenlig ikke noget politisk Parti med Magt og Indflydelse; den separatistiske Opposition var altfor mægtig til at noget Parti kunde gjøre sig gjeldende ved Siden af dette, den forenede alle mulige politiske Partier fra Stok-Aristokrater og Prælater indtil Demokrater i sit Skjød. Olshausen hørte ingenlunde til de ovennævnte Demokrater og det er først længe efter Revolutionens Udbrud, at han er bleven Demokrat i tydsk Forstand. Hidtil var han fornemmelig kun fremtraadt som Antidansker og Eenhedstydsker. Den gemeinsame Regerings reactionaire og servilpreussiske Tendents fremkaldte først en egenlig Opposition indenfor Slesvigholstens egne Enemærker; der dannede sig efterhaanden en "Venstre" i Landsforsamlingen og Olshausen blev dens Chef. Denne Venstre satte sig fornemmelig den Opgave at havde Landets Selvstændighed mod de preussiske Officerers Anmasselser, noget som det rigtignok var lettere at fordre end virkelig at gjennemføre, naar man ikke vilde sætte Preussens Venskab paa Spil.
Det varede imidlertid længe, før det Olshausenske Parti optraadte ligefrem fjendtligt mod Preussen eller med republikanske Tendentser. De slesvigholstenske Socialdemokrater eller Republikanere talte et ganske andet Sprog i Rheinische Zeitung og andre Blade end Olshausen i Schleswig-Holsteinische Zeitung. Dette Blad - den nuværende Norddeutsche freie Presse - sluttede sig til venstre Centrum i Frankfurt og var ivrig for der preussiske Keiserdømme, som den frankfurtske Venstre forkastede. Det haabede nemlig med Rette stor Fordeel for Slesvigholsten af Keiserdømmet, for hvilket der intetsteds blev arbeidet ivrigere end i Byen Slesvig, som forudsatte det som noget, der forstod sig af sig selv, at den selv vilde komme til at høre til "Riget". Men da Preussen vægrede sig mod at modtage Keisertitelen af Frankfurternes Hænder, begyndte de venstre Slesvigholstenere at antage en fjendtlig Holdning og Bruddet blev bestemtere, da Krigen med Danmark blev ført saa søvnigt og endte med Nederlaget ved Frederits.
Ved Oppositionen mod Preussens Forhold i den slesvigholstenske Sag er det Olshausenske Parti bragt til ogsaa i andre Henseender at opponere og overhovedet til at forkaste den hele preussiske Politik og opplante det tydske Demokraties Fane. Norddeutsche freie Presse tager overalt Revolutionens Parti, forkaster det monarchiste Princip, angriber det konstitutionelle Parti - Bourgeoisiet hvis Organ den dog i sin forrige Skikkelse selv var.
Det kunde synes gaadefuldt, at et saa conservativt Blad har kunnet finde saa megen Anklang i et saa konservativt Land som Slesvigholsten, ja at dets Redacteur endog er Fører af en stor parlamentarisk Fraction, der i enkelte Tilfælde har opnaaet Majoritet, hvis ikke man betænkte, at det egenlige Udgangspunkt for dette Demokrati er Fjendskabet mod Danmark, den bestemte Villie paa ingen Maade at lade sig forene med dette. Det har nu viist sig, at Kontrarevolutionen ikke opbyder den Energi mod Danmark, som Slesvigholsten troede at kunne fordre, og, efter Principet: Adskillelse fra Danmark for enhver Priis søger man da Hjælp hos Revolutionen. Man er kun revolutionair i Seperatismens Interesse, man hylder Revolutionen som en Krigsmaskine mod Danmark, men heller ikke videre. Den preussiske Contrarevolution driver Slesvigholsten over til Grændsen af der revolutionaire Demokrati.
Det preussiske Tryk hviler haardt paa Holsten, men Preussen maa ogsaa døie meget til Gjengjæld. Snart revser og smæder det Slesvigholstenerne, snart smigrer det dem. Saaledes ogsaa omvendt. Trods den fuldkomne Hensynsløshed, hvormed Preussen bedømmes i Landsforsamlingen og i den demokratiske Presse, forudsættes det dog stedse, at Slesvigholsten ikke ganske kan blive forladt af Preussen. Bebrejdelserne kunne i visse Maader gjælde som Opfordringer til den preussiske Æresfølelse og hvis de fandt Gjenklang, hvis det kunde tænkes, at Preussen med Tilsidesættelsen af alle Hensyn styrtede sig ind i Krigen, for at havde det kongelige Program for Felttoget af 1848, da vilde hine demokratiske Parti opgive sin revolutionaire Holdning; thi dets Hovedformaal er Løsrivelsen fra Danmark og Revolutionen benyttes som ethvert andet Middel hertil, og derved adskiller det olshausenske Demokrati sig fra hiint, som allerede bestod for Krigen og stedse holdt sig fjernt fra Narionalhad og slesvigholstensk Sentimentalitet, som man har kunnet see af dets Yttringer i Blade fornemmelig udenfor Hertugdømmerne. Dog have disse Demokrater ogsaa i nogen Tid havt et Organ i Kieler demokratischers Wochenblatt, som ikke kunde bolte sig. Nogen parlamentarisk Indflydelse have de aldrig opnaaet, medens det olshausenske Parties Indflydelse er i stadigt Stigende og vilde opnaae stor Majoritet, hvis Valg paa ny skulde foretages i Holsten og Sydslesvig. Man seer dette deraf, at Kocks Valg kun ved Intriguer blev forhindret i Kiel og endelig fandt Sled med en saa glimrende Majoritet i Rendsborg.
Kjøbenhavnsposten, 16. januar 1850.
Theodor Olshausen (1802-1869) blev tidligt influeret af den liberale Burschenschaft-bevægelse, som gik ind for demokrati. Han opholdt sig 1824-1827 som flygtning i Schweiz. Da han kom tilbage til Tyskland, udgav en venstreorienteret avis. I 1829 bestod han juridisk embedseksamen og blev advokat i Kiel. I februar 1830 grundlagde han Kieler Correspondez-Blatt, som udover at blive forbillede for danske aviser, blev talerør for den slesvig-holstenske bevægelse. 1839-1845 stod Olshausen for nyholstenismen: Holsten ville hurtigere få en fri forfatning, hvis det frigjorde sig fra Slesvig. I 1844 vendte han dog tilbage til slesvig-holstenismen. 1847 kom Olshausen i den rådgivende stænderforsamling i Holsten hvor han tilhørte den liberalt orienterede venstrefløj.
Da udviklingen tog fart fra januar 1848, mente han på mødet i Rendsborg den 18. marts 1848 at hertugdømmerne skulle løsrives fra Danmark og nedsætte en provisorisk slesvig-holstensk regering. Det blev nedstemt, men han deltog alligevel i den deputation, som rejste til København for at kræve en fælles slesvig-holstenske forfatning og Slesvigs optagelse i Det tyske Forbund. Som andetsteds nævnt, udbrød derefter Krigen 1848-51. Han blev minister for politi og sociale arbejder i den provisoriske regering. Her lykkedes at gennemføre en øjeblikkelig lettelse af husmændenes og arbejdernes kår, og han gjorde et stort arbejde for folkeoplysningen iblandt arbejderne, og indførelse af almindelig valgret til den grundlovgivende forsamling. Han forlod regeringen i august 1848, hvorefter han var medlem af den konstituerende forsamling indtil 1850.
Th. Olshausen - den noksom bekjendte holstenske, meer end slesvigholsteenske, Bevægelsesmand fra 1848, hvem den borgerlige Friheds Udvikling egentlig var Hovedformaalet - udfolder endnu i sit 62de Aar i St. Louis en stor aandig og publicistist Rørighed. Da han, udelukket fra Amnestien, begav sig først til Davenport og derfra til St. Louis, kjøbte han der et Blad, "Den vestlige Post", som kun fristede en meget kummerlig Tilværelse. Men Olshausens rastløse Flid bragte Liv i Bladet og har gjort det til et af de første og meest udbredte i det vestlige America. Han har tilkjøbt endnu et Blad "den nye Tid" og udgiver dem nu forenede i Dobbeltnummere, Morgen og Aften, og om Søndagen. Med Bladenes Udgivelse og forstærkede Redactionskræfter forbinder han et stort Bogtrykkeri og beskjæftiger dagligt ca. 80 Personer. Da man nylig spurgte ham, om han ikke snart vilde vende tilbage til sit gamle Hjem, henviste han til de store Bladforetagender, der lagde Beslag paa hans Tid og Kræfter, og tilføiede: "Kunde jeg rive mig løs, saa trak jeg mig gjerne tilbage fra det stormbevægede Liv i en rolig Havn, og et landligt Ophold i stille Indgetagethed var mig da det kjæreste. Vilde jeg vende tilbage til Tydskland, saa vilde det være et stort Spørgsmaal, om Livet der endnu vilde goutere mig. Man stikker der endnu for dybt i Fyrstetilbedelsen, Respecten for Fødselsadelen og i Underdanigheden, til at det kunde behage En, der i mange Aar har været fri Borger. Thi trods alle Dumme, Fordærvede og Raaheden her nyder man dog en ganske ulige større politisk og Samfundsfrihed, end i de europæiske Monarchier."
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 6. oktober 1864).
I 1865 vendte Olshausen tilbage til Europa og bosatte sig i Schweiz.
