- Man har gjort os opmærksom paa, at den Rende, som løber langs med Philosophgangen, og isærdeleshed Udløbsgrøften mellem det forrige Blaa Taarn og Bryghuset ved Langebro, udbreder en saa pestagtig Stank, at det er umuligt for Beboerne i Nabolauget at aabne Vinduerne. Vi anmode derfor vedkommende Autoritet om at sørge for en hurtig afhjelpning af dette Onde.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 2. juli 1853, 2. udgave).
Imedens al Consumtion er afskaffet existerer der endnu en Afgift af 11 sk. for hvert Læs Brænde, der indføres af Stadens Porte, der erlægges til Bomforpagteren og controlleres af Skildvagten indenfor Porten, men da ingen Instrux findes paa nævnte Steder for hvad der sorterer under Brænde og hvad der er Gavntræ, kalder denne vilkaarlig Gavntræ for Brænde, naar det falder ham ind, og undertiden ogsaa omvendt, saa at ikke sjeldent Skildvagten standser de Læs, Bomforpagteren har ladet passere, hvilket naturligviis ofte leder til scaudaleuse Optrin, naar Folk ikke godvillig vil finde sig i denne vilkaarlige Fremgangsmaade. Og navnligen er dette Tilfældet med Klodse, der dog beviisligen ere Gavntræe og hvorfor der, da Consumtionen existerede, blev svaret 15 . pr. Læs, imedens et Læs Brænde kostede 27 sk, men efter Bomforpagterens Mening er det nu Brænde altsammen.
Indsenderen var saaledes Vidne til et saadant Optrin igaar (den 22de Juni) ved Østerport ved Indførelsen af to til Marinens Brug indkjørte Egeklodse, for hvilke Bomforpagteren vilde have Afgiften, men som Kudskene naturligviis ikke fandt sig beføiede til at betale, og kunde dette snart have ledet til alvorlige Optrin, hvis disse ikke tilsidst havde givet efter. Men dette er kun et enkelt af de mange Tilfælde af samme Natur, Indsenderen, der dagligen passerer Østerport, har været Vidne til.
Det var derfor ønskeligt, hvis denne Afgift ikke aldeles kan hæves som jo unægtelig nar det Bedste, om der paa Bommen og paa Skilderhuset blev opslaaet en trykt Instrux, for hvilke Trævarer der er fri Indførsel, og for hvilke der skal svares Afgiften, hvorefter Enhver kunde rette sig, for at forebygge slige Uordener i Eftertiden.
Kjøbenhavn, den 23de Juni 1853.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 30. juni 1853, 2. udgave).
11. juni 1853 konstateredes det første tilfælde af kolera i København. Aviserne fortalte ikke noget om det de første par uger, men rygterne spredte sig. Den første melding kom fra Kjøbenhavnsposten 26. juni 1853:
Kjøbenhavn, den 26de Juni 1853.
- Ved en offentlig Opfordring fra Stadsphysicus, Prof. Hoppe, til Læger og medicinske Studenter om at yde det Offentlige deres Tjeneste under en Cholera-Epidemi, stadfæstes det Rygte, der allerede i nogle Dage har været udbredt, at Choleraen uventet og pludselig har viist sig her i Kjøbenhavn, navnlig i Nyboder. Blandt de offentlige Foranstaltninger, der nu kunne ventes udførte, skulle vi tillade os at minde om Offentliggjørelsen af Sundhedsregler og Præservativer, der ere anvendlige for Enhver i Almindelighed, da dette vistnok vil bidrage meer end noget andet til at formindske Frygt og Uro. Et andet Ønske, der rigtignok ikke saa let lader sig opfylde, var, at der blev foretaget alvorlige Skridt til at udelukke usunde og skadelige Næringsmidler fra Forbruget og derimod hidskaffe større Forraad af gode og kraftige Fødemidler, saa at Priserne derpaa kunde gjøre dem mere tilgængelige for de fattigere Classer. Thi det er vel antageligt, at den nu i lang Tid herskende uforholdsmæssige Durtid, der har henviist den fattigere Deel af Befolkningen til mindre god og tilstrækkelig Næring, turde faae mere Andeel i Sygdommens mulige Udbredelse end Mangelen paa tilstrækkelig Gadefeining o. desl.
Det med at det ramte "uventet og pludselig" skal dog nok tages med forbehold. Kolera havde raset omkring Danmark i flere årtier, også fx i Sverige. Se fx Politivennens artikler om kolera, hvor især året 1831 var foruroligende. De nærmere omstændigheder blev et par uger senere refereret i Ugeskrift for læger: Den 12. juni var en 19 årig tømmermand blevet indlagt på søetatens hospital. Han blev helbredt og udskrevet den 25. Han boede i Møntergade og havde arbejdet på en mudderpram. Den 18. blev en 57 årig kone som havde ligget på samme hospital, blev syg og døde den 22. Den 20 blev 3 patienter angrebet af kolera, hvoraf de 2 kom sig, mens den tredje døde den 25. Også andre patienter blev så angrebet. Den 23. blev et 2½ års barn i Nyboder, og især fra den nordøstlige del af byen begyndte der nu at indkomme koleratilfælde til hospitalerne. Resten er historie. Dagen efter Kjøbenhavnsposten artikel kom det så på forsiden af det officielle organ, Berlingske Tidende, 27. juni 1853:
Bekjendtgørelse fra Sundhedscollegiet.
Da en ondartet Cholera i de senere Dage har viist sig i Kjøbenhavn, og i flere Tilfælde havt Døden til Følge, i nogle endog efter faa Timers Forløb, uden at det har kunnet eftervises, at Sygdommen har været indført andetsteds fra, og da det ved Erfaring tilfulde er godtgjort, at Grunden til denne Sygdoms udbredelse hovedsagelig maa søges, foruden i Temperatur og Veirforhold, ogsaa i Levemaaden og i urigtige eller i mangelfulde diætetiske og hygieiniske Forhold, saa finder Collegiet sig opfordret til at offentliggjøre nedenstaaende Forholdsregler til Forebyggelse af Sygdommen, og tilføier dernæst en Anviisning til foreløbig Behandling af samme.
Forholdsregler at iagttage til Forebyggelse af Sygdommen.
1) Man maa undgaae Opholdet i indsluttet, fordærvet og fugtig Luft. Denne maa derfor flittigt renses og fornyes ved dagligen at aabne Vinduerne og fjerne Alt, som fylder Luften med skadelige Uddunstninger; den størst mulige Reenlighed saavel i som omkring Boligerne maa iagttages.
2) Man maa vogte sig for Forkjølelse, deels ved ikke at udsætte sig for pludselig Vexel af Varme og Kulde, deels ved en passende Klædedragt, deels ved snarest muligt at skifte vaade Klædningstykker. I Særdeleshed gavnligt er et varmt Bælte om Maven og uldne Klæder nærmest Kroppen, hvorved mild Hududdunstning befordres.
3) Man maa sørge for Reenlighed, saavel i Linned og Lagener, som ved Badning og Vaskning af Legemet, dog at ved kolde Bades Brug i fri Luft anvendes særdeles Forsigtighed, ligesom ved de varme Bade.
4) Man maa vogte sig for uafbrudt Aandsanstrengelse, nedtrykkende sindslidelser, især Frygt, Nattevaagen og Alt, hvad der forresten svækker Legemet.
5) Man maa iagttage Maadehold i Spise og Drikke. Saavel Mangel paa disse som en altfor stor Mængde og slet Beskaffenhed, har i denne Henseende en skadelig Indflydelse. Man maa desaarsag afholde sig fra Nydelse af alle sværtfordøjelige, sure, fede, opblæsende og afførende Fødemidler, saasom raa, især umodne, Frugter og Haveurter, Meloner, Agurker, Kaal og Roer, det Fede af Flesk, meget fede Fisk osv. Gavnligt er det at tilberede Maden med en passende Tilsætning af de almindelige Kryderier.
Af Drikkevarer maa især undgaaes daarligt Vand, slet gjæret eller suurt Øl, suur Melk og en umaadelig Nydelse af Brændevin. Derimod vil en ringe Qvantitet af sidstnævnte Drik, tilberedet med kryddrede og bitre Substantser, ikke skade de dertil Vante; lige saa lidet som en maadelig Nydelse af god Viin.
Ialmindelighed fortsætter man bedst sin tilvante Levemaade, forsaavidt den ikke staaer i Strid med Ovenanførte.
Anviisning
til at kjende og behandle Choleraen indtil Lægehjælp kan erholdes.
Cholera udbryder enten pludseligt, eller efter at den Syge i nogen Tid har følt sig ilde og lidt af Mathed, Uro, Tunghed i HOvedet, Svimmel, Trykken i Hjertekulen, Spænding i Underlivet, Madlede, Qvalme, Brækning og - næsten altid - Diarrhoe med eller uden Kneb og Trækninger i Lemmerne.
Den Syge bør da strax gaae i Seng og dække sig vel til, mod Diarrhoen og Maveknebene tage en Theeskeefuld americansk Olie hver anden Time nogle Gange, samt drikke flittig varme Drikke, f. Ex. Salep, Riis- Havre- eller Bygsuppe, almindelig Thee eller Chamille-, Hylde- eller Pebermyntethee, hvortil kan sættes lidt Viin eller Cognac. For end mere at befordre Transpirationen, som altid er gavnlig, kan tillige tages Minderer-Draaber, efter Alderen fra en Theeskeefuld til en Spiseskeefuld hver anden Time, eller 20 til 30 Campherdraaber. Ere de varme Drikke den Syge meget imod, eller forværre de Brækningerne, da kan ofte koldt Vand, helst med Iis i, taget et Glas hver 1/4 - ½ Time i Forbindelse med Minderer- eller Campherdraaberne gjøre god Nytte. Vedbliver Diarrhoen kan man til Voxne give 5-10 Opiumsdraaber i Forbindelse med Campherdraaberne, og mod Maveknebene anvendes med Nytte Indgnidninger med tyk Campherolie alene eller blandet med omtr. 1/6 Opiumsdraaber.
De heftigere Tilfælde, som enten udbryde pludseligt eller følge efter de anførte mildere, ere: hyppig, smerteløs Diarrhoe, Brækning, heftig Tørst, indvendig Hede; den udaandede Luft, ligesom ogsaa Tungen og Huden fornemlig paa Hænder og Fødder iiskolde, Huden desuden sammenskrumpet, bleg eller blaalig, ofte bedækket med kold Sved, Øinene indsunkne, omgivne af blaae Ringe, Stemmen hæs, Pulsen svag, neppe følelelig, Vandladningen standset; der indfinde sig smertefulde Kramper i Underlivet, i Armene og Benene, Sløvhed og Ligegyldighed, dog uden Tab af Bevidsthed, og ofte med Kraft til at gaae oppe, selv kort før Døden.
Udtømmelserne ved Brækning og Diarrhoe kunne i Begyndelsen være galdeagtige, men senere bestaae de af en tynd, Havresuppe eller Riisvand lignende snokket Vædske.
Under disse Omstændigheder anvendes, foruden de allerede anførte Midler, Gnidning af Huden med Børster eller uldne Klude dyppede i Brændeviin med Salt og Peber (en Spiseskeefuld af hver til en Pægel), eller i Campherspiritus eller Terpentinolie; hvor Huden er koldest lægges desuden Dunke med varmt Vand i, eller Poser med varmt Sand eller Aske; paa Armene, Læggene og i Hjertekulen lægges Sennepskager (Sennepspulver udrørt med varmt Vand eller Eddike og lagt mellem linnede Klude) som naar de have ligget 15 til 20 Minutter aftages for kort efter atter at paalægges; den hæftige Tørst og Brækningerne lindres oftest ved iiskoldt Vand eller ved at synke smaa Stykker IIs, sjeldnere befinder den Syge sig bedre ved lunkne Drikke. Strømmer Blodet til Hovedet med stærk Døsighed og Tunghed, anvendes kolde Omslag, som skiftes hver 4-5 Minutter, og 6-8 Igler i Tindingerne. De heftige Kramper lindres bedst ved Indgnidning med Campherolie, hvortil som anført kan sættes Opiumsdraaber.
Da Sygdommen lettere hæves jo tidligere Midlerne anvendes, er det godt at være forsynet med nogle af de ovennævnte, nemlig Amerikansk Olie, Campherdraaber, Opiumsdraaber, tyk Campherolie, Chamille- eller Hvideblomster, Sennep, Brændeviin, Peber.
De her anførte Medicamenter kunne erholdes fra Kjøbenhavns Apotheker uden Recept.
Det Kongl. Sundheds-Collegium i Kjøbenhavn den 26de Juni 1853.
De officielle meddelelser fortalte ikke hvor omfattende den var, men det gjorde Flyveposten, 28. juni 1853:
Cholera-Epidemien. Af den i Kjøbenhavn for Tiden herskende Cholera have, saavidt vides, indtil igaar Formiddag, været angreben 43 Personer, hvoraf 22 ere døde. Som Optagelses-Localer for Cholerapatienter ere indrettede en Afdeling af det kongl. Frederikshospital, og en lille Afdeling af Frelserens Arbeidshuus paa Christianshavn; Frue Arbeidshuus ved Nørrevold vil om faa Dage være indrettet til samme Brug.
Anmeldelsesbureauer oprettes paa saamange Steder som muligt i Staden og paa Broerne, hvor der kan gives øieblikkelig Anviisning paa Lægehjælp, Medicin, Transportmidler til Hospitalerne m.v., hvorom nærmere Bekjendtgjørelse vil skee.
Directionen for Kjøbenhavns Fattigvæsen er anmodet om at paalægge dettes Districtslæger i de gjennem Sundhedscommissionen næmere betegnede Huse dagligen at forhøre sig hos alle der boende Familier om deres Sundhedstilstand, navnligen med Hensyn til den under en Cholera-Epidemie gængse Diarrhoe, der i Almindelighed giver Anledning til Sygdommen, og i fornødent Fald strax tage Vedkommende i Behandling. Lægerne anbefales i denne Hensigt at medføre et eller andet passende Lægemiddel hvoraf der øieblikkeligen kan gives det Nødvendige, inden Andet kan hentes fra Apotheket.
Districts-Sundheds-Commissionerne sættes i Virksomhed over hele Staden med det Hverv, dagligen at eftersee Reenligheds-Tilstanden i alle Huse og Gaarde, paatale Manglerne og i fornødent Fald gjøre uopholdelig Anmeldelse derom for Politiet. Hvorvidt det herved tilsigtede Øiemed kan opnaaes, vil for største Delen afhænge af Kjøbenhavns Borgeres velvillige og kraftige Understøttelse.
Herefter gengives de allerede nævnte anvisninger mm. fra Sundhedskollegiet. Epidemien var i første omgang i København, men i provinsen forberedte man sig, fx:
Politiplacat.
Ifølge de hertil indløbne Bladefterretninger, sees den asiatiske Cholera at være udbrudt i Kjøbenhavn.
Efter de Vedkommende Lægers oftere forhen udtalte Dom, vil ingen Provindsby i Danmark være udsat for denne Pest, dens Omsiggriben og Ødelæggelser, som Aalborg, hvis den skulde forplante sig hertil, ifølge Byens bestaaende locale og sanitaire Forhold, - naar ikke den størst mulige Omsorg udvises og iagttages for Reenlighed - for Skarnkisters, Priveters, Staldes, Møddingpladses og Cloakers Udrensning samt for Gaardes og Gaders uefterladelige Reenligholdelse.
At Byens Indvaanere derfor omhyggeligen, hver for sit Vedkommende, vaage over Opfyldelsen af disse Betingelser for Bevarelsen af deres eget Liv og Sundhed, forøvrigt overeensstemmende med tidligere herfra udgivne Forskrifter, dette finder jeg mig foranlediget til foreløbig herved indstændigen at indskjærpe dem.
Aalborg Politikammer, den 28de Juni 1853. Johnsen.
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling, den 28. juni 1853)
Odense. Ogsaa her har Dandsebodsforlystelsen desværre givet Anledning til Rivninger mellem Haandværkssvende og Søfolk paa den ene og Soldater af Garnisonen paa den anden Side. Allerede forrige Søndag var der Klammeri i Dandselokalet i Hunderup Skov; det opfriskedes iaftes, og da Soldaterne, af hvilke kun Faa havde indfundet sig, fra Byen havde faaet hentet Forstærkning, som paa Veien tildeels forsynede sig med Knipler, udartede det til et vildt Slagsmaal. Endog den konstituerede Politimester i Distriktet - Stedet er beliggende i Odense Herred - blev saaret, da han kastede sig imellem de Kæmpende. Vel lykkedes det nu nogle fra det nærliggende "Fruens Bøge", hvor Skovselskabet havde en Sammenkomst, tililende Officerer at standse Slagsmaalet, idet de befalede Soldaterne ufortøvet at begive sig hjem og lovede en streng Undersøgelse, medens ligeledes tililende agtværdige Borgere søgte at formilde den ophidsede Stemning blandt de Civile; men det fornyedes i Nærheden af Byen. Der er Saarede paa begge Sider. Vi haabe, at den alvorlige Undersøgelse, som vi antage vil blive anstillet paa begge Sider, vil gjøre en brat Ende paa sligt Uvæsen og gjengive os den vante Fred. - Kneipen i Hunderup Skov vil vel blive lukket.
(Fyens Stiftstidende 13. juni 1853).
Det kom til at holde stik. Sagen kom i øvrigt til justitsministeriets kendskab:
I mellemtiden fortsætter ministeren, grev Moltke, med at udvide sit bureaukratiske terrorregime i Slesvig. Således blev bogtrykker Bade i Friedrichsstadt ikke blot forbudt at fortsætte med at udgive sin gamle, uskyldige "Boten", men hans tilladelse som trykkeri blev også inddraget, og pressen blev forseglet. På samme måde har man i Gottorf- og Hütten-kontorerne hæmmet den videre udgivelse af lokalbladene dér, med undtagelse af "Intelligenzblatt", samt driften af trykpresserne. Det synes at være Grev Moltkes hensigt at afskaffe alle tyske blade, såvelsom de tyske bogtrykkere i Slesvig, og vistnok alle undtagen "Flensburger Ztg." blive undertrykt. Sidstnævnte er naturligvis også skrevet på tysk, men redigeret i dansk propagandas ånd og støttet af statsmidler. Måske stopper denne avis endelig, ligesom de der ellers udkom der, længe har været forbudt, og i sidste ende vil der ikke længere være et tysk blad i Slesvig. Det ville slet ikke være en dårlig forklaring, i hvert fald ikke en umulig i dansk forstand, på "det tyske og det danske sprogs lige rettigheder". Alt er muligt i Slesvig. For der gælder nu hverken tyske eller danske love, og trods ophævelsen af belejringstilstanden styrer grev Moltke landet fuldstændig med ministerielle bestemmelser. Hvor længe denne situation vil vare, kan ikke forudsiges; Det virker som om Grev Moltke egentlig havde til hensigt at lade landet gradvist vænne sig til denne styreform. Det er faktisk ikke utænkeligt, at han på sigt har tænkt sig at drive forretning i Slesvig på den måde, og det er der næppe noget, der står i vejen for. Slesvig skal ikke indlemmes i Danmark - for det forhindrer Ruslands og Østrigs indsigelser - så det kan den heller ikke tage del i den danske grundlov, foreningen med Holsten er også opløst, så den tyske forbundsregering har absolut ingen mulighed for at påvirke forholdene dér endda indirekte, og for så vidt angår det liberale parti i Danmark, når det først gennem provinsgodsernes fremkomst har overbevist sig selv om, at landet overvejende er tysk og ønsker at forblive, vil det overlade ministeren plein pouvoir at fordanske det. stakkels land!
Inmittelst fährt der Minister Graf Moltke fort, in Schleswig sein bureaukratisches Schreckens-Regimet immer noch zu erweitern. So ist dem Buchdrucker Bade in Friedrichsstadt nicht blos untersagt worden, seinen alten, unschuldigen "Boten" noch ferner herauszugeben, sondern es ist ihm auch die Concession als Buchdrucker entzogen und die Presse versiegelt worden. In gleicher Weise ist in dem Amte Gottorf und Hütten das fernere Erscheinen der dortigen Lokalblätter, mit Ausnahme des "Intelligenzblattes", so wie der Betrieb der Druckerien inhibirt worden. Es scheint die Absicht des Grafen Moltke zu sein alle deutschen Blätter, so wie die deutschen Druckerien in Schleswig aufzuheben, und warscheinlich werden nach und nach alle bis auf die "Flensburger Ztg." unterdrückt werden. Diese letztere wird allerdings auch deutsch geschriben, aber im Sinne der dänischen Propaganda redigirt und aus gouvernementalen Mitteln unterstützt. Vielleicht wird auch diese Zeitung zuletzt aufhören, die sonst dort verbreitet waren, längst verboten sind, zuletzt gar kein deutsches Blatt mehr in Schleswig geben. Das wäre gar keine üble, wenigstens keine im dänischen Sinne unmögliche Erklärung der "Gleichberechtigung der deutschen und dänischen Sprache". Möglich ist in Schleswig Alles. Denn dort gelten jetzt weder deutsche noch dänische Gesetze, und trotz der Aufhebung des Belagerungszustandes regirt der Graf Moltke das Land ganz unumschränkt mit Ministerial-Rescripten. Wie lange dieser Zustand noch dauern wird, ist gar nicht abzusehen; es scheint, als ob der Graf Moltke recht eigentlich die Absicht habe, das Land nach und nach sich an diese Regierungsweise gewöhnen zu lassen. In der That, es ist nicht undenkbar, dass er auf die Dauer in dieser Art in Schleswig zu wirthschaften gedenkt, und es steht dem kaum noch etwas im Wege. In Dänemark soll nun einmal Schleswig nicht incorporirt werden - denn die Einsprache von Russland und Oestreich hindern das - also kann es auch an der dänischen Verfassung nicht Theil haben, der Verband mit Holstein ist auch gelöst, so dass der deutsche Bund durchaus keine Gelegenheit hat, auch nur indirekt auf die dortigen Verhältnisse einzuwirken, und was die liberale Partei in Dänemark betrifft, so wird sie, wenn sie sich erst durch das Auftreten der Provinziallandstände überzeugt haben wird, dass das Land überwiegend deutsch ist und bleiben will, dem Minister plein pouvoir lassen, um es zu dänisiren. Armes Land!
(Fränkischer Kurier : Nürnberg-Fürther neueste Nachrichten ; Mittelfränkische Zeitung. 5. juni 1853)
Carl greve (von) Moltke (1798-1866) var minister for Slesvig 1852-54. Han optrådte her strengt mod, hvad der i hans øjne var statsopløsende tendenser, såvel slesvig-holstenere som Ejderdanske. Således forbød han Dagbladet og Fædrelandet såvel som de slesvig-holstenske presseorganer, og hverken forsamlings-, forenings- eller petitions-frihed tolereredes. Hans indflydelse på forfatningslovene for hertugdømmerne var stor, og det var hans fortjeneste at de afveg stærkt fra Danmarks gældende demokratiske forfatninggrundsætninger. Han opretholdt de så stærkt anfægtede sprogreskripter, som F. F. Tillisch havde indført. Han var dekoreret både med Dannebrogsordenens Storkors og Elefantordene
