Hittebarn i Hjørring. (Efterskrift til Politivennen)

"Hjør. Av." meddeler følgende nærmere Omstændigheder om det der i en Vogn fundne Barn og dets Moder: Pigen, som er Moder til det, tjente hos en Værtshusholder der i Byen; men midt i forrige Maaned blev hun bortvist af Tjenesten paa Grund af sit fremrykkede Svangerskab og havde fra den Tid af intet blivende Opholdssted. I den første Tid turde hun vel om Dagen opholde sig hos sin Søster, der er Sypige, men om Natten vilde eller kunde denne ikke beholde hende. Hun gik da omkring paa Gaderne indtil alt blev stille, hvorpaa hun listede sig ind i Madame H.'s Stald paa Østergade. I de Dage hun sad hos Søsteren, syede hun paa Børnetøi. I Løverdags fjorten Dage kjørte hun med en Bonde til sine Forældre i Hørmested; men Faderen var opbragt paa Grund af hendes Frugtsommelighed og nægtede at beholde hende i Huset, hvorfor hun maatte begive sig tilbage til Hjørring. Hun fik nu Ophold hos en gammel Kone, der boer udenfor Byen, men blev efter et Par Dages Forløb ogsaa bortvist herfra paa Grund af Mangel paa Plads. Dette var i Tirsdags. Uden at vide, hvor hun skulde begive sig hen, drev hun igjennem Gaderne og ankom i Mørkningen til Indgangen af Plantagen, og da hun her begyndte at føle Smerter og ikke vidste noget Sted, hvor hun kunde ty hen i sin Nød, gik hun ind i Anlæget og satte sig ned ved et Træ. Her blev hun siddende i flere Timer, indtil hun mellem Kl. 10-11 fødte Barnet. Da hun mærkede, at det havde Liv, tog hun det op til sig, for saa godt hun formaaede at holde det varmt, og samtidig grov hun med Hænderne i Jorden, for at udslette Sporene af, hvad der var foregaaet. Saasnart hun for Udmattelse og Kulde kunde reise sig, forlod hun Plantagen med Barnet, hvilket hun havde indsvøbt i et Stykke Linned og sit Halstørklæde, og begav sig med del til Madame H.'s Stald; men ad Daggry maatte hun atter forlade dette Tilflugtssted. Hele denne Dag tilbragte hun med Barnet i er lille Krat Øst for Hjørring; men da det atter var begyndt at blive mørkt, gik hun ind i Byens Plantage. I de sidste otteogfyrretyve Timer havde hun lidt skrækkelig af Smerte, Kulde og Udmattelse ligesom ogsaa af Mangel paa Føde, og da hun frygtede for, at Barnet, som hun ingen tilstrækkelig Næring havde til, skulde dø for hende, fik hun i sin Fortvivlelse den pludselige Indflydelse at skille sig ved det og overlade det til Andres Forsørgelse ved at henlægge det i en Vogn, som hun saa holde udenfor et Hus lige ved Indgangen til Plantagen, og til den Ende lagde hun ogsaa Barnet, der var indsvøbt i det omforklarede stykke Linned og Tørklæde op i Vognen foran Sædet, til den ene Side, for at Vognens Eier ved Opstigningen skulde blive det vaer og ikke træde paa det. Hun turde ikke oppebie, at det blev fundet, men begav sig umiddelbart derefter til den gamle Kones Bopæl, hvor hun tidligere havde havt Ophold, og her blev hun siddende udenfor til langt hen paa Natten, da hun omsider blev lukket ind og fik Tilladelse til at tilbringe Resten af Natten siddende paa en Stol. Om Morgenen maatte hun igjen forlade dette Opholdssted og drev i nogen Tid omkring i Gaderne og paa Veiene udenfor Byen, indtil hun hen paa Dagen kom tilbage til den gamle Kone, som imidlertid havde været i Byen, og ved sin Hjemkomst fortalte, at et Barn var blevet fundet i en Vogn. Af Frygt for ar blive opdaget turde hun ikke længere blive hos denne Kone, og uden at aabenbare Noget for hende, forlod hun nu atter hendes Hus og gik nu igjen omkring i Gaderne indtil Aften, da hun søgte Ly mod den voldsomme Regn i en Værtshusholder B. tilhørende Stak paa Marken, hvor hun var bleven aldeles gjennemblødt; da hun ikke kunde udholde det længere for Kulde, søgte hun paany Ly i Madame H.'s Stald, hvor hun forblev til Daggry, hvorefter hun atter, drivvaad som hun var, gik omkring, indtil hun omsider samme Dag (1ste Juledag) begav sig tilfods til Rakkebo for at søge Tilflugt hos Kjærestens (en Smedesvend) Forældre. Her blev hun underrettet om, at hun var eftersøgt af Politiet som mistænkt for Barnefødsel i Dølgsmaal, og da hun strax tilstod Alt, fulgte hun med Manden næste Dag til Hjørring, hvor hun blev afgiven til Politiet. Hun forsikrer, al det aldrig har været hendes Agt at føde i Dølgsmaal, ei heller har hun havt til Hensigt at skille Barnet ved Livet ved at henlægge det i den omforklarede Vogn, tvertimod for at redde dets Liv, da hun i sin Fortvivlelse og uden nærmere Eftertanke pludselig greb til dette Middel. Det maa bemærkes, at Barnet, trods dets tynde Beklædning, fandtes aldeles sundt. - Enhver, som gjennem denne Skildring har fulgt den stakkels Moder paa hendes Lidelsers Vandring, vil vist af Hjærtet ynkes over hende og haabe, at den strenge Retfærdighed ved Bedømmelsen af Handlingen tager Hensyn til det Overmaal af Kval, der nødvendig maa have indvirket paa denne Ulykkeliges Sjælstilstand, da hun i Fortvivlelsens yderste Øieblik troede sig forladt af Alle og greb den Udvei, der pludselig viste sig for hende til at blive af med Barnet, ikke ved at volde dets Død, men ved at redde dets Liv.

(Ribe Stifts-Tidende 12. januar 1858)

Tunnel under Kjøbenhavns Havn. (Efterskrift til Politivennen)

Gasværkets tunnel under Københavns Havn. Den gik mellem Gammelholm og "Dokken". Gennembruddet skete den 12. januar 1858. 

Den nye Tunnel mellem Kjøbenhavn og Christianshavn nærmer sig nu med stærke Skridt sin Fuldendelse. Der manglede igaar kun omtrent 10 Fod af hele Længden. Arbeiderne paa den ene Side kunde høre Larmen fra deres Kammerater paa den anden, og man venter, at de ville naae hinanden en af de første Dage i næste Uge. Tunnelen er imidlertid endnu ikke udhugget i sin fulde Brede af 10 Fod i Diameter, og naar Gjennembruddet er skeet, skal man altsaa skride til Udvidelsen af hele den underjordiske Gang.

(Dagbladet (København) 9. januar 1858).

Den nye Tunnel mellem Kjøbenhavn og Christianshavn er nu fuldendt. "Dagbl." giver heraf følgende interessante Fremstilling, som vi tillade os at optage:

Det glæder os at kunne meddele, at den dristige Plan til Udgravningen at en Tunnel mellem Kjøbenhavn og Christianshavn, paa hvilken Borgerrepræsentationen gik ind med en anerkjendelsesværdig Beredvillighed, nu er heldigt udført af Entrepreneurerne for Gas- og Vandværkerne tiltrods for de betydelige Vanskeligheder, som have maattet overvindes, navnlig fra det stærkt indstrømmende Vand og fra den forpestede Luft, som udvikledes i denne Dybde. Som allerede meddeelt vare Arbeiderne sidst i forrige Uge skredne saa vidt frem fra begge Sider, at Larmen af Hakkerne trængte igjennem den halve Snees Fod, som endnu adskilte dem; den Afstand, som var tilbage, formindskedes hurtigt, og allerede Mandags kunde man gjennem Skillevæggen høre Folkene tale paa den anden Side. Igaar Middag Kl. 12 foregik derpaa Aabningen af Tunnelen i dens hele Længde paa et Punkt, der ligger omtrent 280 Fod fra Brønden paa Christianshavnssiden og c. 120 Fod fra Nedgangen paa Gammelholm, hvor Arbejderne ikke have kunnet skride saa rask fremad, da man har havt megen Besværlighed med det indstrømmende Vand og navnlig har maattet nedsænke sammenskruede Jerncylindre i den 70 Fod dybe Nedgang. Til den angivne Tid steg et Selskab, bestaaende af Vandinspecteur Colding, Mr. Aird, Etatsraad Forchhammer og endeel Ingenieurer, ned ad de smalle lodrette Stiger paa Gammelholmssiden og vadede igjennem Tunnelen hen til det Sted, hvor Aabningen skulde skee; Hr. Colding slog det første Slag igjennem den tynde Skillevæg, som var ladt tilbage af Mineurerne, de øvrige Herrer fulgte hans Exempel, og i faa Minuter var der en saa stor Aabning, at en Person kunde trænge sig igjennem den. Da der er arbeidet fra begge Sider paa eengang, har det været en Hovedopgave at bestemme Retningen for de tvende Sæt Arbeidere, for at de ikke skulde gaae feil af hinanden, og skjøndt der var anvendt al mulig Omhu paa ved Hjælp af Kompas og andre Instrumenter at afstikke en nøiagtig Linie, imødesaae man dog med nogen Ængstelse Udfaldet; heldigviis var denne Ængstelse ubegrundet, Retningslinierne vare nøiagtige, og man mødte hinanden 40 Fod under Havbunden i den samme Linie, saa at det vil være let at nivellere den ubetydelige Afvigelse, naar Tunelen udvides til den bestemte Vidde og derefter føres med en ægformig Hvælving af 2½ Steens Muur i Cement.

Det saaledes i kort Tid udførte Arbeide er ikke blot i sig selv interessant, men ogsaa af stor Betydning for Hovedstaden. Adskillige tydske Blade have spekuleret over, hvorfor man i Kjøbenhavn har villet grave en Tunnel, da den i London har betalt sig saa slet, og gaae saaledes ud fra den forkeerte Forudsætning, at den er bestemt til Færdselen. Dette er som bekjendt ikke Tilfældet; Tunnelen er alene bestemt til at føre Gas, Vand og Kloakledningerne, der ikke vilde være sikkre paa Havbunden, fra Kiøbenhavn til Christianshavn, og dersom Muurbeklædningen ikke kan holde Vandet ude, er det ikke usandsynligt, at man lader Tunnelen løbe aldeles fuld for kun at pumpe den læns, naar Rørene skulle eftersees eller repareres. Vigtigst vil Tunnelen blive for det eventuelle Kloaksystem; ved den er der bortryddet en at de største Hindringer for et System, der fører alle Uhumskheder saa langt bort fra Byen, at de ikke atter kunne skylles tilbage af Strømmen.

(Flyveposten 14. januar 1858).

Tunnelen under Havnen. Foto fra Københavns Gasværker 1857-1932. S. 156. I bogens tekst er der følgende forklaring: "Christianshavn fik først gasforsyning i 1859 grundet på, at tunnelen under havnen, hvorigennem ledningen til Christianshavn førtes, først blev færdig i 1858. Et billede fra tunnelen ses på Fig. 97 ". Det viste foto har denne betegnelse.

Borgerrepræsentanternes Møde, Tirsdagaften Kl. 6 3/4.

- - -

Skrivelse fra Magistraten af 27de f. M. angaaende Udmuringen af Tunnellen mellem Gammelholm og Christianshavn og Anskaffelsen af en Dampmaskine til sammes Lænsning. (Udmuringen foreslaaes kun ved begge Ender af Tunnellen; Anskaffelsen af en Dampmaskine med Opstilling vil koste 9400 Rd. Magistraten forlanger 12,000 Rd. hertil, men paa den anden Side vil der blive besparet 15,000 Rd. i den med Entreprenuren stipulerede Sum, thi da Kalklaget har viist sig solidt, kan man nøjes med en 9 Fods Tunnel i Kalklaget, istedetfor at der skulde være 13 Fod i Kalklaget, og derpaa mures til indtil 9 Fod. H. P. Hansen udtalte, at Communen kun paa en mindre fuldstændig Maade havde opnaaet denne Communication med Christianshavn, da Tunnellen skulde blive 13 Fod. Rothe paaviste, at da der vil blive besparet 15,000 Rid. ved Arbeidet var Tunnellen ogsaa bleven noget snævrere indvendig, idet man nøiedes med den indre Kalksteen istedetfor med Muurværk, da Kalken havde viist sig særdeles solid. Ussing spurgte om denne Sag skulde endelig afgjøres i Mådet. Formanden: Nei, den var kun til 1ste Behandling. Ussing: Kunde man ikke nøies med at leie en Dampmaskine? Rothe: Naar Tunnellen skal lændses, maa dette skee strax og man har da ikke Tid til at leie og transportere en Maskine hen til Stedet. Den faste Dampmaskine, som nu staaer der, kan haves for 9400 Rd.; naar den tekniske Borgermester derfor har forlangt 12,000 Rd. saa vil han maaskee derfor anskaffe 1 eller 2 transportable Dampmaskiner, som ogsaa kunne anvendes i andet communalt Brug. Holmblad mener, at Tunnellen bør indmures i den oprindelige Vidde, da den jo og i sin Tid skal optage Cloakrøreren. Rothe erklærer at i Tunnellens nuværende Vidde, 9 Fod, er der Plads ogsaa til Cloakrørene; skal den mures heelt indvendig, maa den derimod udhugges til en Vidde af 13-14 Fod. Men saalænge man ikke veed, om der bliver noget af Cloakanlægget, er det urimeligt at gjøre Tunnellen 13 Fod viid. Hermed endte 1ste Behandling.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 8. April 1858. Uddrag).

Borgerrepræsentanterne 2. behandling af sagen stod at læse i Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 13. april 1858.

Tunnelen imellen Kjøbenhavn og Christianshavn er nu rigtignok færdig, forsaavidt at man har brudt en rummelig Canal igjennem Kalkstenen under Havnebunden, for derigjennem at føre Gas-, Vand- og om muligt ogsaa Cloakrørene ud til Amager; men at kunne holde denne Tunnel fri for Vand, det har man ikke opnaaet. Kalkstenen er saa spaltet og poreus, at der trænge Vandmasser til et Beløb af 20,000 Tønder igjennem den i Døgnet. Allerede ved Arbejdets Paabegyndelse bemærkede man denne Omstændighed, og det havde da vistnok været rigtigst at opgive Foretagendet; nu discuterer man i Communalbestyrelsen om Hvad der under saadanne Omstændigheder herved er at gjøre. (Fs. A.)

(Lille Belts Tidende eller Middelfart Avis for Politik, Handel og Bekjendtgørelser 26. april 1858).

En communal Promenade. I Onsdags Middag foretog en stor Deel af Kjøbenhavns Borgerrepræsentanter en Spadseretour igjennem den anlagte Tunnel. Efter paa Dokken paa Christianshavn at vare blevne iførte en fuldstændig Sømandsdragt af Voxdug med Hætte, hvori Ingen skulde have gjenkjendt denne ærværdige Deel af Communalbestyrelsen, bleve de enkelviis i en stor bedækket Spand firede ned igjennem den 60 Fod dybe Nedgangsbrønd. De gik derpaa igjennem Tunnelen, der er 400 Fod lang, i mange Tommer høit Vand, og bleve efter endt Tour ligeledes i en Spand gjengivne Verden.

(Thisted Amtstidende. En politisk og Avertissements-Avis 10. maj 1858).

Fornylig foretog en stor Del af Kjøbenhavns Borgerrepræsentanter en Spadseretur igjennem den anlagte Tunnel. Efter paa Dokken paa Christianshavn at være blevne iførte en fuldstændig Sømandsdragt af Voxdug med Hætte, hvori Ingen skulde have gjenkjendt denne ærværdige Del af Kommunalbestyrelsen, bleve de enkeltvis i en stor bedækket Spand firede ned igjennem den 60 Fod dybe Nedgangsbrønd. De gik derpaa igjennem Tunnelen, der er 400 Fod lang, og som har omtrent den Høide og Brede, som den efter Kontrakten skal have, naar den, efter at være bleven yderligere udhugget, er bleven forsynet med Murværk. De maatte deretter vende tilbage, da der ingen Opgang er paa Gammelholm, og, paa samme Maade som de vare komne ned, atter lade sig fire op igjennem Redgangsbrønden. Tunnelen, der var oplyst ved paa begge Sider anbragte Lys, danner en uhyre lang Drypstens-Grotte, hvor Vandet uafladeligt strømmer ned fra Loft og Sider, ikke igjennem nogen enkelt Aabning, men rislende frem af Lofthvælvingen og Væggene, som er ustandseligt Kildevæld, hvilket allerede kan sluttes deraf, at der i Døgnet løber 20,000 Tdr. Vand ind i Tunnelen, Vandet stod derfor ogsaa mange Tommer høit i Bunden af Tunnelen, men ved anbragte Brædder havde man, saavidt gjørligt, søgt at gjøre Gangen passabel for Borgerrepræsentanterne. (Flp.)

(Ribe Stifts-Tidende 18. maj 1858).

I Borgerrepræsentanterne Møde

- - -

Under Sagen om Anlæg af en Tunnel mellem Christianshavn og Gammelholm henlededes Opmærksomheden paa det muligt Ønskelige i at nedlægge en dobbelt Ledning for at sikkre Christianshavn mod en Afbrydelse i Forsyningen med Vand og Gas. Comiteen for Gas- og Vandværkerne fraraader denne Plan, hvortil Forslaget var fremkommet fra Fabriqueur Holmblad. Den dobbelte Ledning vilde kunne fortæres af Søvandet, og den vilde koste 848 Lstr. Derimod foretrak Comiteen, at der i det nævnte Øiemed blev nedlagt en Gas- og Vandledning i Tunnelen af dobbelt Tykkelse mod den sædvanlige, overtrukket med "Dr. Smiths patenterede Opløsning." Udgifterne herved meente Directeur Rothe kunde udredes af de til uforudsete Udgifter ved Anlæget bevilgede 7000 Rd. Da Sagen ansaaes for en Bevillingssag, blev dens Afgjørelse udsat til næste Møde.

(Flyveposten 30. juni 1858).

Gasbelysningen paa Christianshavn, som allerede ved Efteraarets Begyndelse skulde have været sat igang, har hidtil ladet vente paa sig, og Grunden hertil skal være forskjellige, forudsete og uforudsete, Ulemper ved den med saa store Bekostninger anlagte Tunnel under Havnen. Efter hvad vi erfare, er Gasledningen gjennem Tunnelen imidlertid nu efter mange Møisommeligheder fuldført, saa at Gassen kan ventes tændt paa Christianshavn, saasnart Gasværket er istand til at levere det fornødne Kvantum. Da Imidlertid Forbruget for Tiden er uhyre stort her i Staden,*) og da den foretagne Udvidelse af Gasværket, paa Grund af en mindre punktlig Opfyldelse af ren om Forfærdigelsen af den nye store Gasbeholder sluttede Kontrakt, endnu ikke er færdig, vel neppe heller bliver det før efter Nyaar, vil det blive vanskeligt for Gasværket at levere den fornødne Gas i den forestaaende mørkeste Tid af Aaret. Dog haaber man at kunne bringe den offenlige Belysning istand, hvorimod der ikke er synderlig Udsigt til, at private Forbrugere paa Christianshavn ville kunne erholde Gas, forinden den omtalte store Beholder er opstillet.

*) Et Beviis paa, hvor vanskeligt det falder Gasværket at producere det fornødne Kvantum Gas havde man igaar Aftes, da den offentlige Belysning var meget svag, og der i flere Huse var en næsten fuldstændig Gasmangel.

(Dagbladet (København) 16. november 1858).

Christianshavn fik først gasforsyning i 1859 da der først skulle graves en tunnel under havnen som blev færdig i 1858. 

I maj 1859 godkendte indenrigsministeriet et lån til Københavns kommunalbestyrelse hvori bl. a. indgik 12.000 Rdl til en transportal dampmaskine til brug ved udpumpningen af den nyanlagte tunnel mellem Gammelholm og Christianshavn

Kjøbenhavns Borgerrepræsentation

Mødet den 20de August 1860.

- - -

3. Endelig havde Comiteen fremhævet, at Udførelsen at Tunnelen havde medført store, aldeles uventede Udgifter for Entrepreneuren, navnlig ved den Omstændighed, at Vandet, der under Arbeidet trængte ind i Tunnelen, medførte en i den Grad med Svovlbrinte besvangret Luft, at Arbejderne kun i meget kort Tid ad Gangen kunde holde ud at arbeide her, og da kun mod en meget høi Betaling, Noget, man forud ikke havde ventet. Medens Comiteen antog, at det Tab. Entrepreneuren havde lidt ved Udførelsen af Tunnelen maatte ansættes til 8000 a 9600 Lstr., ansaae den del for en Pligt saavel mod Communen som Entrepreneuren at anbefale, at der udenfor Contractsummen udbetaltes Entrepreneuren en Godtgjørelse af 1600 Lstr. 

Saa meget Magistraten end beklagede, at der ved Udførelsen af Tunnelen var paaført Entrepreneuren, Aird, et saa betydeligt Tab, og saa meget den end paaskjønnede den Samvittighedsfuldhed og Redebonhed, hvormed han havde opfyldt de af ham indgaaede Forpligtelser, ansaae Magistraten det dog for sin Pligt at holde sig til den en Gang oprettede Contract, idet man ved at oprette en saadan og overdrage Udførelsen at et saa precairt Foretagende til Een, fornemmelig havde villet sikkre sig imod, at det Beløb, man vilde anvende herpaa, blev overskredet, og det i dette, som i lignende Tilfælde, overhovedet maatte ansees betænkeligt, medens man maatte overlade Contrahenterne de heldige og uheldige Chancer, at overtage Følgerne af de sidste, paa hvis Formindskelse eller Fjernelse man ikke havde kunnet have nogen Indflydelse. Medens Magistraten derfor ikke troede at kunne anbefale, at de omhandlede 316 Lstr. og 15 Lstr. udbetaltes Aird, fandt den det derimod billigt, al de ovenfor nævnte 500 Lstr. udbetaltes ham uden Fradrag af hvad han havde indvundet ved Afhændelsen eller Benyttelsen af den paagjældende Kalksten. - Af Comiteens Beretning angaaende Udarbejdelsen at Planer til Kloaker her i Staden saaes, at Stadsingenieur Colding, til hvem dette Arbejde i sin Tid var blevet overdraget, ikke endnu havde kunnet fuldføre det, og at Comiteen paa Grund af de senere Forhold, der syntes noget at have fjernet del Tidspunkt, da der kunde tages endelig Beslutning om Gjennemførelsen heraf, ikke havde troet at burde paaskynde Fuldendelsen af disse Planer, hvad den ellers vilde have fundet sig foranlediget til. Denne sidste Omstændighed og navnlig de store Ulemper, der i den seneste Tid havde vist sig ved de i England udførte Kloaker, gjorde det formentlig tilraadeligt, ikke nu til Fuldendelsen af Planen til Arbeider, man neppe nu kunde ville paabegynde, at anvende yderligere Summer, foruden det alt medgaaede meget betydelige Beløb, der udgjorde 14.349 Rd. 32 Sk. Med Hensyn hertil havde Magistraten endnu tilføiet, at en Difference af 10 Rd. mellem dette Beløb og det ved Sammenlægningen af de i Comiteens Skrivelse anførte Summer fremkommende Beløb, 14,339 lfd. 32 Sk., hidrørte fra en ved en Ompostering indløben Fejltælling. - I Henhold til det Anførte havde Magistraten indstillet :

- - -

3, At der extraordinairt udbetaltes Entrepreneurernes Befuldmægtigede, Aird, et Beløb af 500 Lstr., der med Halvdelen belastedes Gasværkets og med Halvdelen Vandværkets Anlægssum.

---

(Fædrelandet 15. september 1860).

Tunnelen der forbinder Sjælland og Amager med el, vand, gas og kloak, findes stadig. Der siver ca. 1.500 liter vand ind i tunnelen i minuttet. Den vedligeholdes hvert 9. år hvor havnevandet pumpes ud for at kontrollere rørene (det tager 16 timer). Nedgangen findes ved havnekajen på Gammel Dok. Tunnelen er 3 meter bred, 3,5 meter høj og 125 meter lang. Den hælder svagt mod Havnegade. En ny tunnel blev lavet i 1900 til kloakledningen. Havvandet beskytter mod rust. 

I midten af 1920'erne blev der gravet en ny tunnel til vand og gas til Amager. Også udhugget i kridtlaget uden afstivning af beton. Den kunne tømmes for vand via en pumpe som blev opbevaret i et lille hus på "Djævleøen" hvorfra man også kunne komme ned til tunnelen. Huset er bevaret på Enghave Brygge, dog flyttet. Pt som cafe med navnet "Anløbet".

Forsømt Barn i Sorø. (Efterskrift til Politivennen)

Som et Exempel paa Forældres Forsømmelighed imod deres Børn og paa den vistnok ikke ualmindelige Ligegyldighed fra Sogneforstanderskabernes Side i saadanne Tilfælde turde maaskee Følgende fortjene at offentliggjøres. I længere Tid var i Sorø og dens nærmeste Omegn et fattigt Pigebarn paa omtrent 10 Aar hyppig blevet seet snart under et Træ i en Allee, snart paa en Trappegang, snart i en eller anden Portkrog, hvor det havde leiret sig for at tilbringe Natten. Gjentagne Gange er denne ulykkelige Skabning vistnok bleven overgiven til Politiet, og ligesaa ofte er Barnet vel, efter en Nat i Arresten, afgivet til sine Forældre, der have hjemme tæt ved Sorø. Men Barnet har Stedfader, og denne kan ikke lide det; kommer det hjem, faaer det Hug, og vil Moderen træde imellem, faaer ogsaa hun Bank af den brutale og formodenlig fordrukne Fader. Barnet er som en Følge heraf stedse paa Vandring, hjemløst og forladt; maaskee er hun ogsaa fordærvet, men hvo kan undre sig herover? Endelig i Slutningen af Novbr. blev hun en Aften funden i en Jagtvogn som stod i en aaben Port, og hvorfra man havde hørt dæmpede Klageskrig. Det var en Frostaften, og den ulykkelige Huusvilde sad der aldeles forkommen og stivfrossen, ude af Stand til at støtte paa Fødderne. Efterat en i Huset boende Familie havde tager hende ind til sig, befandtes hendes Fødder, som neppe havde været af Strømperne i flere Uger, ophovnede, hullede og med Tegn paa Koldbrand i Tæerne. Samme Aften blev hun overgiven til Politiet, og Lægen, hvis Syn udtrykkelig forlangtes, stadfæstede næste Morgen Tilstedeværelsen af Koldbrand, hvorfor hun nu ligger paa Sygehuset - lykkelig saalænge. Nu endelig, da Barnet maaske er udsat for at blive vanført og har været nærved at omkomme af Kulde, nu siges vedkommende Sogneforstanderskab, for hvem Stedfaderens Umenneskelighed og Barnets Forladthed maa have været bekjendte, at ville sørge for det. Det er, om ikke for sent i høi Grad paa Tide. - Det var en Familie af den bedre Klasse, af hvem Barnet sidste Gang blev overgivet til Politiet efter først at være undersøgt og foreløbigt pleiet og med bestemt Forlangende om Lægesyn. Hvis det nu havde været en Ubekjendt, der fra Gaden havde indbragt Barnet til Politiet, hvad var da vel skeet? Svaret er neppe tvivlsomt: Barnet var sandsynligvis efter en Nat i Arresten blevet sendt hjem til Forældrene for atter efter ny Mishandling at blive jaget med de samme saarede og syge Fødder ind til Byen for at tigge og - finde Døden i en eller anden Krog. (Veile A.)

Ribe Stifts-Tidende 4. januar 1858)

Beensamling fra Universitetet. (Efterskrift til Politivennen)

En af Kjøbenhavns videnskabelige Samlinger har for nylig været udsat for at lide et ikke ringe Tab, idet en af Arbeiderne ved den nye Universitetsbibliotheks-Bygning havde fundet Lejlighed til at snige sig ind i Prof. Eschrichts Samling af Dyre- og Fugleskeletter i Universitetskjælderen og derfra at borttage et Partie Been. For at skaffe noget Brændeviin til sig og sin Kammerat, der beklagede sig over, at han trængte til en Dram, og at de i den senere Tid i Byggegrunden kun fandt saa faa Been - disse vare de nemlig berettigede til at sælge - , absenterede den Paagjældende sig pludseligt og overraskede sin Medarbejder ved at tilkaste ham en Hoben Been, som de derpaa, efter at de havde tilsmurt dem med Jord, solgte til en Jern-, Klude- og Beenhandler, til hvem de sædvanligt pleiede at afhænde gamle Been. Skjøndt denne ikke undlod at yttre, at det forekom ham at være nogle underlige Been, lod han sig dog berolige ved Sælgernes Fortælling om, at de vare fundne ved Gravning i Lille Fiolstræde, og kjøbte dem i god Tro. Det skal ved Sagens Undersøgelse for Retten ikke have været ganske let at overtyde Vedkommende om Vigtigheden af de stjaalne Been, der iøvrigt alle skulle være komne tilstede. (Dgbl.)

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 23. december 1857).

Tyveri. I Begyndelsen af sidstafvigte December Maaned blev der gjort Anmeldelse til Politiet om, at der var begaaet Tyveri fra Universitetets physiologiske Musæum, idet der fra det i Krystalgade beliggende, saakaldle gamle Anatomihuus, var bortstjaalet endeel Skeletter af forskjellige Dyr og nogle Stykker af en gammel Kakkelovn. Under den derefter imod Arrestanterne Jonas Andersson, Carl Martin Hækkebølle og Jens Peter Petersen samt de tiltalte Thomas Gøde, Christian Ole Wissing og Hans Andersen indledede Undersøgelse, blev det ved de af dem afgivne Forklaringer, i Forbindelse med de iøvrigt tilveiebragte Oplysnniger, godtgjort, at de, der arbeidere som Haandlangere ved Opførelsen af Universitetets Bibliotheksbygning, have havt Andeel i bemeldte Tyveri paa følgende Maade. Da Arrestanten Hækkebølle havde, som af ham forklaret, hørt, at der var Menneskebeen i Anatomihuset, krøb han, i det Øiemed at see disse Been, en Tag i Novbr Maaned s. A. over et henimod 4 Alen høit Plankeværk, der adskiller Anatomihusets Gaard fra den Plads, hvorpaa bemeldte Bibliotheksbygning opføres, og steg derpaa, efter at være kommen ned i Gaarden, ind af en Aabning paa Huset, hvori tidligere havde været anbragt et Vindue, der nu tilligemed de øvrige Vinduer var udtaget samt borttog derefter, da han var kommen ind i Huset, 2 Jernplader, som han igjennem en anden Aabning i Huset kastede ud i et paa den ommeldte Plads værende Skur, hvor de bleve modtagne af Arrestanten Petersen, og derpaa af dem i Forening med Tiltalte Wissing, der antog dem for stjaalne, solgte, hvorefter de om Aftenen alle 3 brugte endeel af de ved Salget erhvervede Penge tll Fortæring. Søndagen den 29de November næstefter bleve Arrestanterne Hækkebølle og Petersen enige om at bortstjæle er deel af de Been, der fandtes i Anatomihuset, hvorefter Petersen, medens Hækkebølle erholdt sig i Skuret, paa den ovenfor omforklarede Maade skaffede sig Adgang til Huset og kastede igjennem samme Aabning endeel Ben ud til Hækkebølle, der tilligemed Arrestanten Anderson modtog dem og lagde dem i en Sæk, hvorved de under Udkastningen understøttedes af Tiltalte Andersen, uden at denne dog var bekjendt med, hvem der udkastede dem, eller hvorledes man havde skaffet sig Adgang til Huset. Da Sækken ikke var bleven fuld med de af Arrestanten Petersen udkastede Been, gik Arrestanten Andersson ligeledes paa samme Maade over Plankeværket ind i Huset og udkastede endeel flere Been. hvorefter den største Deel af Benene i 2 forskjellige Gange bleve solgte, tildeels ved Hjælp af Tiltalte Wissing, der havde Mistanke om at de vare stjaalne, ligesom ogsaa samtlige Arrestanter og de Tiltalte om Aftenen i Forening brugte de ved Salget erhvervede Penge til Fortæring. Ved samme Leilighed bleve tiIlige2 Jernplader borttagne og solgte. Samtlige de stjaalne Been, der for Musæet havde en Værdi af 20 Rd., men som gamle Been kun kunne vurderes til omtrent 1 Rd., ere komne tilstede og tllbageleverede Musæet tillige med de sidstnævnte 2 Jernplader. For det Arrestanterne og de Tiltalte saaledes overbeviste Forhold bleve de - der samtlige ere over criminel Lavalder og hvoraf Ingen tidligere er funden idømt nogen Straf, naar undtages en Arrestanten Hækkebølle under 27de November 1850 overgaaet Krigsretsdom, hvorved han for Surordinationsforseelse blev andet med strængt Fængsel paa Vand og Brød i 6 Gange 48 Timer - ansete efter Forordningen af 11te April 1840. Arrestanterne, med Hensyn til hvem det den 29de November udførte Tyveri maatte ansees udført ved Indbrud, efter § 12 1ste Membrum, samt Arrestanterne Hækkebølle og Petersen tillige efter § 1, Tiltalte Andersen efter § 21. cfr. 1 og Tiltalte Wissing efter § 22, og fandtes Straffen for Arrestanterne at kunne bestemmes til Forbedringshuusarbeide, hver især i 2 Aar, og for de Tiltalte til Fængsel paa Vand og Brød, Andersen i 2 Gange 5 Dage og Wissing i 3 Gange 5 Dage, hvorhos Arrestanten Andersson, der er født i Sverige og kun har havt Ophold her i Landet fra St. Hansdags Tider 1853, vil efter udstaaet Straf være at bringe ud af Landet ved Politiets Foranstaltning.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 9. april 1858).

Daniel Frederik Eschricht (1798-1863). Fysiolog, læge og zootom. Han var vidt berejst i Europa, og ansat flere steder i København. 1831 blev han medlem af sundhedskollegiet. I 1833 stiftede han i forening med Joakim Frederik Schouw og Jonas Collin den naturhistoriske forening, og han stillede da sin skeletsamling til foreningens rådighed, i hvis lokale den blev opstillet. 1841 købte Universitetet hele Eschrichts samling for 6000 Rigsdaler, og herved grundedes det fysiologisk-zootomiske museum, som for største delen anbragtes i kælderen under Universitetets Festsal og i den følgende tid forøgedes betydelig. Efter Eschrichts død, da fysiologien havde taget en anden retning, opløstes denne samling, og den største del deraf blev indlemmet i universitetets zoologiske museum.

Gasexplosion. (Efterskrift til Politivennen)

Et Par Gas-Explosioner fandt Sted samme Aften Gassen tændtes første Gang i Kjøbenhavn, den ene i Pilestræde, den anden i Brolæggerstræde. Sidstnævnte var desværre af en alvorlige Natur. I denne Gade boer en Brændevinsbrænder, som ikke har nogen overjordisk Ledning, men kun et underjordisk Gasrør, der gaaer tværs over Gaaden og ender tæt ved Porten til Mellembygningen, i hvilken Brænderiet er. Samme Dag, paa hvilken Gassen for første Gang blev tændt, bemærkede Karlene i Brænderiet en stærk Gaslugt over Steenbroen paa det Sted, hvor Røret i Jorden endte. De gjorde Brændevinsbrænderen opmærksom herpaa, og denne var uforsigtigt nok til at holde et Lys til Steenbroen, hvorfra Gassen opsteg. Strax antændtes denne, og en Mængde smaa Flammer brændte paa det anførte Sted. De nysgjerrige Karle stode og betragtede dette Skuespil og anede ingen Fare. Men under Mellemporten er en Kjælder, til hvilken Nedgangen er igjennem et Par Lemme i Portens Gulv. I denne Kjælder var en stor Mængde Gas indstrømmet fra Gasrøret, der ved Nedtagningen ikke var bleven forsynet med en Prop. I Portens Gulv var et lille Hul, hvorigjennem nogen Gas udstrømmede, og denne antændtes snart af de fritsvævede Gasflammer, som bevægede sig frem og tilbage over Steenbroen. Da man saa dette, var man uforsigtig nok til at tilstoppe Hullet i Gulvet. Men snart erfarede man Følgerne af denne Ubesindighed. Den i Kjælderen værende Gas var allerede antændt, og Nogle faa Øjeblikke efterat det omtalte Hul var bleven tilstoppet, slog Gassen med et voldsomt Knald Lemmen i Porten iveiret, og en Karl, der stod i Porten og saa paa Experimentet, styrtede ned i Kjælderens Flammesvælg. Han blev stærkt forbrændt og maatte strax bringes paa Hospitalet. Et Par andre nysgjerrige Tilskuere bleve kun let beskadigede. Dette Exempel vil vel nok være en alvorlig Advarsel til Publikum om, for Fremtiden at omgaaes Gassen med behørig Forsigtighed. Hvad de overjordiske Gasrør angaa, da ere samme kun forsynede med en simpel Hane, der holder Gassen tilbage. Da denne Hane ved en tilfældig Berøring let kan blive dreiet lidt, kan Gassen udstrømme, og dette kan navnlig i Værelser foraarsage store Ulykker. Derfor burde Gasrørene i Værelser foruden Skrue tillige være forsynet med Møttrik for Enden af Røret til at skrue af og paa, saa at, selv om Hanen blev dreiet om, Gassen ikke kunde udstrømme. Dette er Tilfældet i Berlin, og burde vistnok ogsaa her finde Sted. (Asf. A.)

(Ribe Stifts-Tidende 15. december 1857)

Fra Haderslev skrives under 22. Decbr. i "Dvk": Gaslygterne i Haderslevs Hovedgader og i et Par Privathuse bleve igaar Eftermiddags tændte. Om Aftenen samledes Borgerkollegierne i Gashuset for al bese dette og tage det i Øiesyn, og Alle vare enige om at ønske sig og Byen tillykke med delle Foretagendes heldige Begyndelse, - som bekjendt er Gasanlæget her i Byen en Kommunesag, da det baade er anlagt og bliver drevet for Byens Regning. Vi ere overbeviste om, at Alle om kort Tid, naar Entreprisen ret er igang, Gassen tilbørlig renset og Lysmængden paa sine Steder derved forøget til det Dobbelte, ville være enige med Kollegierne i Glæden over Værket og den Anerkjendelse, der er blevet dHrr. Howitz & Thorsen tildel for Planen og Kontrollen, hvilken sidste med Iver og Kyndighed er bleven ført her paa Stedet af Hr. Civilingeniør Hein. Om et Aars Tid, naar Værket har begyndt at give Overskud, skulle vi nok faa Ret i vor Paastand fra Begyndelsen om, at Kommunen har Gas billigst ved selv at drive Entreprisen, og at man staaer sig bedst ved al anvende vore danske Ingeniører til den art Arbeider.

(Ribe Stifts-Tidende 24. december 1857)