Kjøbenhavns offentlige Politiret, Juli 1866. (Efterskrift til Politivennen)

2den Afdeling. Assessor Behrend.

Tirsdagen den 10de Juli.

Kudsken Niels Olsen havde forleden Dag paa Nørretorv paakjørt en der holdende Vogn, hvorved et til 10 Rd. vurderet Vognhjul blev ødelagt paa den paakjørte Vogn; dette Faktum indrømmede Niels Olsen, men derimod paastod han, at han havde været nødt dertil for ikke at overkjøre nogle Smaabørn, der gik fra Skole, og af den Grund negtede han i Mindelighed at erstatte Vognens Eiermand den lidte Skade med 10 Rd. Men alle Nielses Indsigelser hjalp ikke. Vidnernes Udsagn gik ham stik imod, og nu faldt der Dom i Sagen, hvorved han dømtes til at bøde 4 Rd. til Kommunens Kasse og at erstatte Eieren de udlagte 10 Rd. for Vognhjulets Reparation.

- Carl Christian Benthien kunde heller ikke idag huske, at han forleden Dag havde overskredet Drosketaxten ved at forlange og faa 3 Mark for en Tur fra Jernbanen til Adelgade, men Dommeren hjalp paa hans Hukommelse ved at afhøre et Par Vidner, og saa var da Benthien endelig villig til at betale 2 Rd. i Mulkt samt at tilbagebetale det for meget opkrævede Markstykke, "skjøndt han aldeles ikke kunde huske, at han havde kjørt den paagjældende Tur."

- Uden at have Bevilling som Herbergerer har Værtshusholder Andreas Larsen i Nyhavn Nr. 14 havt Logerende lagvis, og derfor har han inden 8 Dage at udrede 2 Rd. til Fattigkassen samt at betragte denne Afgjørelse som en ham for første Gang overgaaet Dom for uberettiget Næringsbrug.

- Ole Jesper Andersen, der ernærer sig paa Gammelmønt Nr. 26 ved at laane paa Pant og ved at være Bordelvært, havde efter Rapporten opfordret den paa Gaden vagthavende Betjent til at skrive en i Gaden boende Værtshusholder for Nattesæde, men da Betjenten, som ikke kunde opdage noget Nattesæde, negtede at skrive nogen Rapport, blev Jesper Andersen - Bordelværten og Pantelaaneren - vred og ytrede, "at han maaske var mere pletfri end Betjenten, og at han da dette Øieblik erklærede ham Krig samt skulde lille ham af med Uniformen, hvad det saa skulde koste". Der var Vidner nok paa dette Forhold, og Bordelværten erlagde derfor idag 5 Rd. i Mulkt, hvorhos han af Dommeren underrettedes om, at næste Gang vilde den samlede Kriminalret tage ham under Behandling, hvis han atter fornærmede Politiet. Saa gik Pantelaaneren hjem for at fortsætte den for ham saa uheldig begyndte "Krig" ved at skrive en Klage til Politidirektøren over vedkommende Betjent, der efter Pantelaanerens Udsagn ikke røgter sin Dont.

- Kogjødnings Udløb i Teglgaardstrædes Rendesten skilte Brændevinsbrænder Larsen af med 4 Rd., hvorhos en lignende Sag mod Brændevinsbrænder Henriksen i samme Gade udsattes i 8 Dage.

(Dags-Telegraphen 11. juli 1866).

2den Afdeling, Assessor Behrend

Tirsdagen den 17de Juli.

- - -

- Jørgen Nicolaisen. som efter eget Sigende har en Mængde fine Bekjendtskaber blandt vore større og mindre Børsmatadorer, havde forleden Dag posteret sig paa Børstrappen Kl. 2 og trolig taget sin Kaskjet af for enhver af Merkurs Sønner, der begav sig op i Templet. Desværre for Jørgen Nicolaisen havde han modtaget adskillige Smaapenge af sine Børsvenner, og dette havde bevirket, at han blev transporteret bort af Politiet og tiltalt for Betleri. Der var dog idag ikke Tale om, at Jørgen Nicolaisen vilde indrømme at have betlet, men tvertimod protesterede han saa høirøstet og ivrig, at Dommeren under Protokollationen maatte lade ham sætte udenfor Retslokalet. Saa maatte Vidnerne efter Jøgensens bestemte Forlangende gjøre Ed paa deres Forklaringer, og Enden blev, at Jørgen Nicolaisen ved Dom blev tvungen til at vandre ud paa Ladegaarden for i 30 Dage at divertere sig der ved Tvangsarbeide.

(Dags-Telegraphen 19. juli 1866).

2den Afdeling. Assessor Behrend.

Torsdagen den 19de Juli.

- - -

- Flere Beboere paa Vesterbro havde indsendt Klager til Politiassistenten over, at nogle Handlende paa Broen solgte forfalsket Mælk, og derfor havde Politiet foranstaltet en Razzia blandt Mælkehandlerne paa Vesterbro. Hos Høker Jensens Enke paa Vesterbrogade Nr. 12 var der fundet Mælk, som indeholdt 10 pCt. Vand, og Fløde, som indeholdt Melstof. Hun betalte villig en Mulkt af 4 Rd. - Politiet havde ogsaa indfundet sig hos Melhandler Petersen, Vesterbrogade Nr. 45, Hjørnet af Gasveien; men han havde været det for snild. I hans Butik forefandtes der ikke Mælk, men i et Sideværelse stod to store Blikspande, der indeholdt Mælk, hvori der var 12 pCt. Vand, men denne Mælk var "Raamælk", som efter Hr. Petersens Sigende var bestemt til 4 Grise og ikke til Mennesker. Politiet mente, at "Raamælk" godt kunde sælges til Mennesker, men dette benegtede Petersens Kone, som ytrede til Betjenten: "Prøv De bare paa at lave Ost af Raamelk, saa skal De se, at den bliver ligesaa tør som en Pind; det forstaaer jeg mig paa, det kan De være vis paa!" og hertil føjede Melhandleren den værdifulde Bemærkning, paa hvilken vi henlede alle Husmødres og Kokkepigers Opmærksomhed, uden at vi dog ville citere Hr. Petersen som en Autoritet, at "Raamælk" kun er rigtig god til at bage Pandekager af. Da Betjentene nu desværre hverken vare kloge paa Ostelavning eller Pandekagebagning, og da det tillige var saa heldigt for Hr. Petersen, at der ikke var fuldstændigt Bevis for, at han havde havt isinde at sælge sin forfalskede Mælk til Kunderne, hævede Dommeren Sagen med den Bemærkning, at det maatte ansees for en tilstrækkelige Straf for Hr. Mælkehandler Petersen, at Sagen var bleven offentlig behandlet.

- - -

(Dags-Telegraphen 20 juli 1866)

(Assessor Behrend.)

Tirsdagen den 21de Juli.

Jernhandler Hans Nielsen driver en Handel med Klude og Been i Landemærket, uden at have den fornødne Bevilling og uden at have forskaffet sig den fornødne Tilladelse af Sundhedspolitiet til at drive den omtalte Forretning paa det angivne Sted. Nielsen, som indrømmede Rapportens Rigtighed, vilde dog ikke rette for sig i Mindelighed og idømtes derfor for den dobbelte Forseelse en Bøde af 5 Rd.

Skiøndt Brændeviinsbrænder Hendricksen, Teglgaardsstræde 11, i den sidste Maaned ikke har drevet sit Brænderi, lader han dog hver Dag Urinen fra en Kostald løbe ned i Gadens Rendesteen, der altsaa ikke skylles efter med Svalevand. Hr. Hendrichsen opfyldte saaledes ikke den Betingelse, som er en forudsætning for Brændeviinsbrænderiernes Tilladelse til at lade Kourinen løbe ud i Rendestenen, og han idømtes derfor  atter idag en Bøde af 10 Rd. for den Overtrædelse af Sundhedsvedtægtens Bestemmelser. 

Paa Foranledning af Magistraten var Formand for Triers Tømmerplads S. Sørensen tiltalt for uden Bevilling at udskjænke Øl og Brændevin for Betaling. Sørensen benægtede imidlertid Rigtigheden heraf og paastod, at han vel undertiden gav Noget bort af sit eget Forraad af Øl og Brændevin, men at han aldrig havde taget Betaling herfor. Sagen udsattes derfor til Vidneførsel.

- - -

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 24. juli 1866).

Formand Sørensen blev ved mødet den 26. juli 1866 idømt en mulkt af 5 Rd. da han ikke kunne overbevise retten om at de penge han havde modtaget, var dusør for hans tjenstvillighed.

Den Grønbech'ske Gaard. (Efterskrift til Politivennen)

Det gamle Huus

I Række med Paladser og andre stolte Bygninger stod et gammelt Guus, bestaaende ud til Gaden af en eneste Stuelænge, hvorpaa der hævede sig to Kvistgavle. Vinduerne, der i stor Mænge vare anbragte overalt, hvor der blot var mindste Rimelighed for, at et Vindue kunne sidde, havde smaa Ruder, men foran Huset, ude ved Bolværket, sang Fuglene Morgen og Aften i de grønne Træer om den Hygge og Fred, Slægt efter Slægt havde fundet indenfor disse lave Mure. Indgangen var igjennem Porten opad Steentrappen med Jernrækværket, der i vor Barndom overskyggedes af et mægtigt Valnøddetræ, men siden, da dette var segnet for Tidens Tand, af et frodigt Kastanietræ. Indvendigt havde Huset, saa godt det lod sig gjøre, søgt at holde Skridt med Tiden, optaget dens Comfort og Bekvemmeligheder, men dog bevaret adskilligt Arvegods fra længste henrundne Tider. Ved denne Forening af Gammelt og Nyt fik det hele et vist Hyggelighedens Præg, der snart gjorde Gjesten huusvant; han hilsedes ikke, som hos de gamle Romere, velkommen med noget "Salve!" tegnet paa Gulvet indenfor Tærskelen, men overalt løs ham Røsten imøde: "Velkommen! vær nu blot Dig selv - som Du seer, at jeg altid bev den samme, trods de skiftende Tider!"

Stod man paa Steentrappen, da havde man paa venstre Haand et Sidehus, der heelt og holdent stod der, som det var for Aarhundreder siden: Svalegangen løb over Stueetagen hen langs den øvre Stok, hvis Værelser paa Grund af det langt fremspringende Tagskjæg, som hvilede paa Piller, der løftede sig fra det svære Trærækværk, selv ei paa den klareske Sommerdag vare ret lyse - her var man med Eet hensat til det 16de Aarhundrede.

Stod man der en stille Midnat - - ja, det var just en deilig Sommernat; Vinden susede i Gaardens Træ, Stjernerne blinkede og Maanens Straaler spillede paa Svalegangen, Kirkeuhret slog Tolv - da hørte vi igjen denne Hvisken - kom den ikke deroppe fra Svalen? - brogede Sagn naaede vort Øre:

"Jeg husker godt den Dag, som om det var igaar" - hvisked En - "det var dengang de andre Huse derhenne endnu havde Gavle ud til Gaden og Svalegange ind til Gaarden. Det gik varmt til dengang; her var en Tummel og Støi, saa nu havde vel mine gamle Nerver ikke taalt det: Stykkerne knaldrede til Paukers og Trompeters Klang, og Matroserne skreg hurra, for han var lige bleven arvehyldet derhenne foran Børsen, Kong Frederik. Og saa var her siden en Hurlumhei hos os saa Gud maatte sig forbarme; Bægrene klang, Kjerterne skinnede og Dandsen gik derinde til Festen Ære. Den gamle Herre traadte selv en Dands, saa Baretfjedren nikkede, Sporerne klirrede og hans baldyrede Fløilskappe var færdig at komme i Ulave. Han saae eller prægtig ud, det var saadan en stolt Herre!"

"Men Geheimeraaden da, som boede her i Kong Christian den Femtes Tid!" hviskede en Anden, "Frederik v. Gabel hed han og Gouverneur var han - jeg troer over Færøerne, som nok ligge langt borte herfra, saa han raadede langt! Ja, jeg kunde jo ogsaa fortælle adskilligt fra min første Tid, som Du kanskee ikke lagde Mærke til, fordi Du allerede dengang var saa gammel i Gaarde. Jeg husker godt, da Løngangen til det nye Huus herinde ved Siden af blev færdig, for at Kongen i Løn kunde besøge sin Elskede - for Andet gik der saamænd ikke for sig, skjøndt gamle Koner i Nabolaget troede, at det spøgede!"

"Ja, Folk ere nu engang reent tossede med deres Spøgeri," hviskede en Tredje. "Troede man ikke ogsaa paa Søgeri, dengang jeg maatte flytte hertil i Admiral Rosenpalms Tid, fordi mit gamle HUus blev revet ned. Det spøger, raabte man, det spøger i det nye Huus! - Nei det var saamænd Andet end Spøgeri, det var kun Kong Frederik den Fjerde, der puslede om i Løngangen, naar han gik til Fyrstinden af Slesvig, hende, der jog mig ud af mit gale Huus! Hele Snakken hørte jo op, saasnart Anna Sophia blev Dronning og flyttede op i Slottet."

Saaledes løste den Ene den Anden af, og inden man vidste et Ord deraf, var man heelt inde i Nutiden. "Ja, vor Tid er da heller ikke til at foragte," hviskede en af Puslinergen - at det var Nisserne fra de gamle nedrevne Huse i Nabolaget, der nu holdt til her, det havde vi jo længe forstaaet paa Samtalen - "siden Huset blev Kjøbmandsgaard har dette gamle Held saamænd ikke svigtet det: her er Kjærlighed og Samdrægtighed tilhuse, Skibene lægge til derude ved Bolværket, og Handelen florerer - vi har idetmindste aldrig endnu savnet for Julegrød - og hvad var det Fuglene sang om Mødet ved Roserne dernede i Haven? Her bliver nok snart Bryllup i Huset, kan jeg troe! Ja saadan gaaer det, naar man ikke slaaer Vrag paa alt det Gamle for det Nye!"

"Ak, hvorlænge varer vel den Herlighed," klynkede en lille melancholsk Graamand, "Nu skal jo Huset ned, og hvad bliver der saa af os?" -

Mere hørte man ikke, for i det samme begyndte Hanen at gale, og da er, som man veed, jo Nissernes Tid forbi.

Men den sidste havde Ret: nogle Aar derefter var det ude med den herlighed, Huset skulde bort - der maatte følges med Tiden. Stakkels gamle Huus! snart ruller den hurtige Vognrække rastløst henover din Grund. Slægt paa Slagt farer igjennem den nye Gade, der skærer dine Enemærker, men Ingen tænker paa Dig! Og dog knyttede der sig saa mange Minder til dine ærværdige Mure, dog sang Fuglene i dit Træ om mødet ved Roserne dernede i Haven.

Carl Andersen.

Huset Nr. 14 bag Børsen, seet fra Gaarden. Tegnet af K. Gamborg.

(Illustreret Tidende 10. juni 1866).

Den Grønbech'ske gård blev nedrevet 1867.  Ejendommen ejedes af grosserer I. P. Grønbech, og var kendt under navnet Den Grønbechske Gård. Den var formentlig en af Slotsholmens ældste bygninger. Gården blev nedrevet 1867-1868 for at give plads til Christiansgade. Det kongelige Bibliotek har et foto, som formentlig stammer fra nedrivningen.

Barnefødsel i Dølgsmaal. (Efterskrift til Politivennen)

Søndagen den 6te ds. blev det meldt til Forpagteren paa Avlsgaarden Mariendal i Falkonerallen at Retiraden var funden stærkt tilsølet med Blod, og at der var Formodning om, at en paa Gaarden tjenende Pige Karen Olsen havde født i Dølgsmaal. Forpagteren kaldte hende derefter ind til sig, og efter lang Tids Benegtelse tilstod hun omsider for ham, at hun havde aborteret i den 10de Uge af sit Svangerskab. Hun bad ham om ikke at gjøre hende ulykkelig, hvilket han ogsaa lovede paa den Betingelse, at det forholdt sig, som af hende anført, og ikke, som Mistanken var om, at hun havde født et fuldbaaret Foster. Pigen begav sig derefter ned i Stalden for at malke, hvorpaa han i al Stilhed sendte en Vogn efter Distriktsjordemoderen. Ved dennes Ankomst var Karen imidlertid ingensteds at finde, og først efter lang Søgen fandtes hun liggende livløs i en Andepark dag Gaarden. Efterat være trukken op, bragtes hun dog ved Anvendelse af de sædvanlige Oplivelsesmidler tillive igjen og blev derefter kjørt til Hospitalet, hvor hun ved et over hende optaget Forhør fastholdt sin Forklaring, uagtet det blev hende foreholdt, at der ikke paa det af hende angivne Sted var fundet Tegn til noget Foster. I Tirsdags indbragtes imidlertid til Politikammeret af en Snedkersvend et nyfødt Barn indbundet i en Særk og et Tørklæde, hvilket han havde fundet flydende i Ladegaardsaaen midtveis mellem Falkoneralleen og den over Aaen anlagte Jernbanebro. Ved en af Professor Immanuel Schiøtte og Krigsraad Prieme foretagen Obduktionsforretning viste det sig, at Barnet havde været fuldbaaret, havde aandet og været istand til at føre et selvstændigt Liv; derimod fandtes intet Spor af udvortes Vold paa Liget. Karen blev nu atter gjentagende forhørt om det senere Fremkomne og vedgik da ogsaa Fredagen den 4de ds. paa det nævnte Sted at have født dette Barn, som hun vedblivende paastaaer af hende antoges for dødt, hvorfor hun ikke heller underbandt Navlestrengen. Hun gik derpaa strax op paa sit Kammer, idet hun skjulte det døde Barn med sit Forklæde, og lagde først Liget i Sengen, men lidt efter i sin Kommodeskuffe. Den næste Dag forrettede hun sin Gjerning som sædvanlig, fik om Aftenen Tilladelse til at gaa bort for at kjøbe et Par Tøfler og tog da det døde Barn ud af Skuffen, indsvøbte det i de førnævnte Klædningsstykker, hvorefter hun gik bort med det for at kaste det i Aaen, hvilket hun ogsaa udførte, efter i nogen Tid at være gaaet frem og tilbage langs Aaen, inden hun kunde beslutte sig til at kaste det ud, uden at hun kan forklare, hvad der saaledes holdt hende tilbage, og Barnet allerede var dødt. Betræffende hendes Tilstand før Fødslen, forklarer hun at da den af hende opgivne Barnefader paa hendes Spørgsmaal om han vilde ægte hende, havde givet et bestemt Nei (hvilket han dog benegter) til Svar, var hun bleven meget ulykkelig, og hendes Tanke har derefter, som hun selv udtrykker sig, været "rent død" Som Følge heraf har hun ingen Betragtninger gjort sig om, hvad det skulde blive til med Barnet, eller hvad hun vilde gjøre ved dette, naar det blev født. Paa Børnetøl tænkte hun heller ikke Da hun skulde føde, gjorde hun sig ligesaa lidt nogen Tanke om, hvordan det vilde gaa med Barnet, men søgte blot at skjule dette. Hun er født i Byen Smeerup i Stevns Herred Aaret 1836 og er endvidere under den anstillede Undersøgelse bleven overbevist om at have gjort sig skyldig i nogle Smaatyverier.

(Dags-Telegraphen (København) 31. maj 1866).

Gårdanlægget fra 1770 er i dag fredet. Det danner en trelænget gård. Bygningerne hører til Villa Rolighed og bruges af institutter under Det biovidenskabelige fakultet, KU Life. En generalauditør Andreas Bruun drev landbrug og producerede blegede vokslys her i 1757-1763, da ejendommen hed Mariendal. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Den 5. juli 1866 blev Karen Olsen ved Søndre Birks extraret dømt til forbedringshusarbejde i 1 år. Det blev vurderet at hun ikke forsætligt havde dræbt barnet. Denne straf absorberede også en straf for ulovlig omgang med hittegods.

Kjøbenhavns offentlige Politiret, Mai 1866. (Efterskrift til Politivennen)

1ste Afdeling. Assessor Holmblad.

Onsdagen den 2den Mai.

- Droskekudsk Lars Andersen skulde forleden Aften ved Bortkjørselen fra Kasino have slaaet en Mand med sin Pidsk, men da det viste sig, at han ikke havde staaet Nogen, hævedes Sagen. 

- Værtshusholder Olsens Enke og Høker H. Andersen i Springgade, som ikke i rette Tid havde feiet for deres Dør, betalte hver 2 Mark for deres mangelfulde Gadefeining.

- Politiet vil gjerne have, at Folk skulle melde til Assistenten, naar de have isinde at vaske deres Huse, og det havde Kunstdreier Eskiidsen i Møntergade ikke fortalt Assistenten; men straffe ham derfor, kan man ikke; thi naar en Huseier sætter Afvisere udenfor sin Eiendom, saa fordrer Loven ikke, at han skal melde det i Forveien til Assistenten

- Madam Rollin maatte betale 3 Rd. i Mulkt, 1) fordi hun spadserede paa Fortovet med en Dækkekurv, 2) fordi hun skældte Betjenten ud for "Karl" og bemærkede, at "hun ikke var nogen Rendetøs", og 3) fordi hun ikke vilde opgive sit Navn og fin Bopæl til Betjenten.

- Proppeskærerne Heinrich Schurmann, Christian Johnsen og Augnst Carstensen havde drukket temmelig meget af de Flasker de endnu ikke havde skaaret Propper til, og gjort et saa grueligt Kommers med Skjønhederne i Helsingørsgade, samt forgrebet sig paa en Betjent i den Grad, at 5 Rd. maatte udredes af hver af dem til Fattigkatsen.

- Fabrikarbeider Ferdinand Tofte fik for sin Overtrædelse af et Polititilhold om ikke at forlade Ladegaarden Anvisning paa den samlede Ret.

(Dags-Telegraphen (København)

2den Afdeling, Assessor Holmblad.

(I Assessor Behrends Fraværelse)

Torsdagen den 3die Mai. 

- Fabrikant F. Dorph advaredes mod for Fremtiden at spærre Fortorvet i Kompagnistræde med en trappestige og to Vandspande, naar han lader sine Butiksvinduer vaske.

- Af de 5 Mark som Hr. Bagger i Sundbyøster betalte for det Kogjødningsspild, som hans Karl, Johan Larsen, havde foraarsaget paa en christianshavnsk Gade, tilfaldt de 4 Mark Fattigkassen og Resten Politiet, som havde ladet Gjødningen feie op,

- Droskekudsk Jørgen Sørensen vilde nok betale 3 Mark men ikke l Rd. for at have indtaget uberettiget Holdeplads i Skindergade og ladet Kjøretøiet skøtte sig selv paa Gaden, medens han selv delikaterede sig hos en Værtshusholder, som han kjender "af Anseelse". Vidner imod ham bleve derfor tagne i Ed, og den pruttende Droskekudsk dømtes til at deponere 2 Rd. i Kjøbenhavns Kommunes Kasse. - Det kommer der af at prutte!

- Da en Høker havde anmelde til Politiet, at den Mand, der leverede ham Mælk, visknok bragte ham forfalskede Varer, lod Politiet forleden Manden, Mælkeforpagter Christen Christensen fra Gaarden Frederiksholm i Hvidovre Sogn, følge med til en Station, hvor hans Mælkelager blev undersøgt. Her viste det sig, at den afskummede Mælk var blandet med 10 pCt. Vand. og Mælkeforpagteren deponerede derfor 10 Rd paa Stationen, hvilken Sum han idag indvilligede i, at Retten beholdt som Mulkt.

- Vognmand M. Larsen paastaaer, at han har faaet Tilladelse af en Politiassistent til paa store Bededag at lade sine Kudske, Christen Nielsen og Mads Petersen, kjøre to Læs Tømmer ud af Byen Det vil nu i et senere Retsmøde vise sig, om Vognmanden vil blive mulkteret for Helligbrøde eller ikke.

- Oliemøller P C. Olsen betalte 4 Mark for paa store Bededags Morgen at have ladet nogle Møbler kiøre gjennem Byen.

- Drengen Carl Emil Larsen befordrede samme Dag en Kommode paa en tohjulet Trækvogn, men endnu bliver der ikke at betale Mulkt for denne græsselige Forbrydelse, da hans Mester skal have faaet Tilladelse af en Betjent i Klosterstræde til at lade Drengen transportere Komme den paa Helligdagen.

- Drengen Adolph Nielsen var tiltalt for at være løbet op ad Voldskrænten. Hans Mama var gruelig vred paa Betjenten i den Anledning, "for han sagde, at han havde været paa Træk efter min Dreng helt Dagen, men jeg kan bevise med Skomageren, som flikkede hans Støvler, at Drengen ikke har været udenfor min Stue hele Eftermiddagen. Adolph underrettede derpaa om, at fortsat Beskadigelse af Voldskrænken let kan føre til en Portion Ris.

- En Sag mod Høker Kroghs Karl, Ole Svensson, som var sigtet for at have transporteret flydende Kogjødning i en utæt Tønde, hævedes af Mangel paa Bevis.

- Sophie Marie Hoffensetz, Christensens Enke, udredede 2 Rd. i Mulkt for ikke at have løst Tegn til en Hund.

- Gotfred Conrad Lovchy og hans Værtinde, Caroline Nielsdatter maatte tilsammen udrede 3 Rd. i Mulkt til Fattigkassen og 1 Rd. for en itureven Politifrakke. De havde gjort Spektakler med en Betjent, og Værtinden havde revet Betjentens Ærme itu, hvilket Sidste hun dog benegtede, idet hun erklærede, at hun kun havde villet "klappe" Betjenten.

(Dags-Telegraphen (København) 4. maj 1866)

2den Afdeling, Assessor Holmblad.

(i Assessor Behrends Fraværelse).

Lørdagen den 5te Mai.

- En Herre, der i Selskab med 2 Damer passerede Gaden, blev tilligemed disse af Sophie Christine Larsen opvartet med lidt Vaadt, idet hun fra et Kvistvindue heldte Indholdet af en Kammerporte ud paa Gaden og var saa uheldig at træffe dem alle 3. Sophie Christine Larsen fik i dag Underretning om, at Vinduerne ikke ere de mest passende Afløbskilder for Vand af slige Kar.

- Ludvig Theodor Sander havde efter sin egen Forsikring kun bedt om at forundes lidt Arbeide, men et Vidne aflagde Ed paa, at han havde betlet. Derefter idømtes han Tvangsarbejde i 12 Dage.

- Tømmermester Wulff, der af Politiet havde faaet Tilhold om at lade foretage Reparation af en Skorsten og en Brandmur i Ejendommen Nr. 93 i Gothersgade, var nu tiltalt for ikke at have efterkommet Tilholdet, idet Brandmuren endnu var i slet Tilstand. Efter hans Paastand er Muren imidlertid istandsat indvendig fra, og Sagen mod ham blev derfor udsat.

(Dags-Telegraphen (København) 6. maj 1866)

2den Afdeling. Assessor Holmblad.

Tirsdagen den 8de Mai.

- Det Borgerskab, hvormed Kjøbenhavns velvise Magistrat har forlenet Høker C. Nielsen i Dronningensgade 63. hjemler ham aldeles ikke Ret til at beværte "siddende Gæster", hvorimod han vel har Lov til at skænke Øl og Brændevin ud til Giæsterne, naar de drikke disse Sager staaende ved Disken. Imidlertid har han ladet sine Gjæster sidde ned og fortære deres Mad, men dette mener han at være berettiget til, da han nu snart i samfulde 15 Aar har opbevaret Klædningsstykker og forskjellige Fødevarer for de jydske Rekruter og beværtet dem i siddende Stillinger med forskjellige Spise- og Drikkevarer. For denne Forseelse indbetalte Høkeren i Mindelighed 5 Rd. og lovede at betragte denne Afgjørelse som en ham for første Gang overgaaet Dom for uberettiget Næringsbrug.

- Skraldevognskudsk Ole Larsen var sigtet for ved uforsvarlig Kiørsel med Skraldevognen Nr. 8 b paa Hjørnet af Kultorvet og Hausergade at have overkjørt et lille 4aars Barn, der dog ikke havde taget videre Skade - idetmindste efter Stadslægens Skjøn - hvilket var saa meget mærkeligere, som Barnet var blevet overkjørt saavel over det ene Ben som over Maven. Skraldemanden vilde dog paa ingen Maade indrømme, at han havde kjørt noget Barn over, idet han bestemt paastod, at Vognens Vægt af 7 Skippund aldeles maatte have knust Barnet, og da han derfor ikke i Mindelighed vilde betale 2 Rd. i Mulkt foruden 3 Mark i Skadeserstatning til Barnets Moder, maatte to Vidner beedige deres Forklaringer, hvorefter Ole Larsen fik en Dom for, at han inden trende Solemærker skal betale Kiøbenhavns kommunekasse en ringe Kiendelse af 5 Rd., erstatte Barnets Moder de af hende til Blyvand osv. udlagte 3 Markstykker samt betale Sagens Omkostninger. - Det Sidste er det Billigste; thi Omkostningerne ere aldeles ingen.

(Dags-Telegraphen (København) 9. maj 1866)

2den Afdeling, Assessor Holmblad.

Lørdagen den 12te Mai

- To unge Piger kom den 12te April ind fra Landet for at søge Kondition. Neppe varr de Stegne ud fra Jernbaneperronen i Hovedstaden, førend de havde det Uheld at møde Urtekræmmer Axel Ulrichsens Hest og Vogn, der kom farende dem imøde, rev dem omkuld, overtone og beskadigede dem i den Grad, at de i fire Uger have maattet ligge paa Kommunehospitalet og endnu ikke ere fuldstændig helbredede. Urtekræmmer Ulrichsen skal imidlertid have fraspændt den ene Skagle og fastbundet tømmen, inden han forlod sit Køretøi, og derfor mener han heller ikke at være juridisk pligtig til at udrede nogen betydeligere Skadeserstatning. hvorimod han nok vil give dem 10 Rd. tilsammen i Erstatning for Svie og Smerte og Næringstab; men da dette Tilbud ikke stod i videre Samklang med Pigernes Fordring paa hver at erholde en Skadeserstatning af 50 Rd., maatte Sagen udsættes, for at der kunde indhentes nærmere Oplysninger. 

---

- Godsejer Rollbølls Kudsk, Anders Peersen red forleden paa Langelinie med en Haaandhest. Da Politibetjenten fordrede at se Kudskens Ride- og Kjøretegn, viste det sig, at Tegnet lød paa hans Herres Navn, og da Betjenten tilmed mente, at Riden med Haandheste ikke var tilladelig paa Langelinie, indgav han Rapport derover. Retten mente nu, at det vel ikke var tilladeligt at ride med Haandheste paa Langelinie, og i denne Retning modtog altsaa Kudsken en Advarsel; men hvad det angik, at Kudsken havde redet paa sin Herres Kort, da var Dommeren af den Anskuelse, at det var Retten aldeles uvedkommende, om man benyttede sit eget eller sit Herskabs Kort til Ridning paa Langelinie.

- Rebslagersvend Svend Jørgensen lovede at betale l Rd. i Mulkt, fordi han fra Kirsebærgangen var kravlet op ad Voldskraaningen. - 

- Hørkræmmer Lassen modtog en Advarsel mod at lade Kulbunker henligge paa Fortovet i længere Tid.

- Sluttelig fik Drengene Lauritz og Jens hver en alvorlig Advarsel, fordi de havde bemægtiget sig og forbrugt Indholdet - 16 Mark - af en Pung, som de havde seet en Dreng, der under Høibro var beskæftiget med at fiske, tabe ud af Lommen.

(Dags-Telegraphen (København) 13. maj 1866).

2den Afdeling, Assessor Behrend.

Tirsdagen den 15de Mai 

- Urtekræmmer Axel Ulrichsen, hvis løbske Hest forleden havde revet to Tienestepiger omkuld og tilføiet dem stemme Legemsbeskadigelser, producerede idag et Par Vidner paa, at han selv havde bundet Tømmen og fraspændt Skagler, da han forlod sit Køretøi, og dels ikke havde kunnet vide, at Hesten vilde løbe, da han kun havde eiet den i to Dage. Som Følge heraf hævedes den mod Urtekræmmeren for Uforsigtighed anlagte Sag, og de to tilskadekomne Piger henvistes til ad privat Søgsmaalsvei at søge Erstatning for den dem paaførte Skade.

- Madamerne Kjøge og Andersen havde i Balsamgade havt en ubehagelig Renkontre der samlede hele Gadens Befolkning som Øienvidner. Aarsagen var nok egentlig l ½ Alen Baand - saavidt vi kunde se af violet Farve og ikke ganske nye - paa hvilke begge Parterne gjorde Fordring, men da den ene Madamme var ligesaa ædelmodig som den Kvinde, der under den vise Salomos Regjering hellere vilde give Afkald paa sit Barn end se det skaaret midt over, og da hun altsaa hellere vilde skænke sin Modstanderinde det kjønne Baand end se Sagen gjøre det dødbringende Snit, hævede Dommeren Sagen og gav hver af Fruerne en Advarsel.

- - -

(Dags-Telegraphen (København) 16. maj 1866. Uddrag)

Dagsbegivenheder. (Efterskrift til Politivennen)

- En Fisker der i Torsdag Middags var ude i Kallebodstrand udfor Kongens Enghave opdagede to store Fisk, der vare komne gjennem en Rende ind paa Lavvande, som de, da Vandet samtidig sank, ikke kunde komme ud fra. Han gik hen til Stedet og dræbte den største med en Stage, hvorimod han søgte at faa den mindre transporteret levende; han prøvede først at løfte den op i Baaden, men blev slaaet omkuld af den, hvorefter han fastgjorde et tov om Halen og bandt dette til Baaden, for paa den Maade at slæbe den ind, men da han kom paa lidt dybere Vand, gik Fisken med Baaden, saa at han ogsaa skyndsomst maatte dræbe den, hvorefter han indbragte dem til Harsmanns Plads ved Gasværket. Fiskene, der viste sig at være to Hvaler af Delfinslægten, vare af forskjellig Størrelse; den største var 4 Alen 8 lommer lang. omkring Bugen 2 Alen 18 Tommer. Gabet var næsten ½ Alen langt, besat i Over- og Underkjæben med en Rade meget spidse Tænder. Rygfinnen var l Alen høi, og Halefinnen var over 1 Alen bred; paa hver Side af Hovedet sad et lille Øie og midt i Panden var der et Hul, hvoraf de efter Fiskerens Udsagn udsprøitede Vand i en Høide af 4 Alen. Den mindre var l Alen kortere. Farven var staalgraa over Ryggen, lysere paa Siderne og hvid under Bugen. Begge Hvalerne bleve kjøbte af Prof. Steenstrup for 30 Rd. til det naturhistoriske Museum.

- En med en Hest forspændt Postvogn holdt i lørdags Eftermiddags udenfor Postkontoret paa Vesterbro, medens Kudsken var gaaet derind. Pludselig gav Hesten sig til at løbe løbsk ad gamle Kongeveien; en Arbeidsmand søgte her at standse den, men blev kastet omkuld, hvorved han forslog sig saaledes, at han, efterat være bragt til en Barber, maatte transporteres til Hospitalet, da han havde erholdt et betydeligt Hul i Hovedet og forvredet eller brækket den høire Arm. Hesten standsedes ved Frihedsstøtten paa Vesterbro uden at have anrettet anden Skade.

(Dags-Telegraphen (København) 12. maj 1866)