Kirurgisk Akademi. (Efterskrift til Politivennen)

Det forrige kirurgiske Akademies Bygning har, hedder det i "Ugeskrift for Læger", som det vil være en stor Deel af Læserne bekiendt, i Løbet af de sidste Aar faaet ikke ubetydelige Udvidelser, der, saavidt vides, ikke før have været omtalte i Pressen, men som fortjene at nævnes som Beviis paa, at man i visse af de Kredse, der have Indflydelse paa Underviisningen, ikke savner aabent Øie for de Krav, Tiden stiller.

Den første Udvidelse, der allerede er nogle Aar gammel, er en toetages Bygning med Facade mod Gaarden (og den forhenværende Have) og med Bagside mod det katholske Capel. Her findes i Stueetagen de Studerendes Dissectionsstue, paa første Sal Arbeidslocaler for Lærerne og de Viderekomne. De sidstnævnte Rum staae i bekvem Forbindelse med de tidligere bestaaende og endnu i Brug værende anatomiske Aideidsværelser ved Siden af den store Høresal; men de ere som hele denne Bygning i det Hele taget vel indskrænkede.

I enhver Henseende rummeligere og fuldstændigere udstyret er det i den allersidste Tid fuldførte physiologiske Laboratorium. Dets brudte Hovedfacade ud til Gaarden vender mod Nord, Bagsiden mod Bygningerne i Blancogade, hvorimod Bygningens østlige Ende med 4 Fag vender ud imod Fødselsstiftelsens Tørreplads og de tilstedende Haver. Man føres ind i Bygningen ad en større Dør paa Midten, hvorfra en bred Trappegang fører ned i Kjælderen og op i Etagerne. Planen for Anlæget af de nederste Etager er væsentlig en Tvedeling, overeensstemmende med de tvende Hovedretninger i den nuværende experimentelle Physiologi, den physiske og den chemiske. I Kjælderetagen til høire findes et Værksted til Forfærdigelse af de mange Apparater, som blive nødvendige ved Undersøgelserne, og som ikke kunne udføres uden stadig Vejledning og Experimentering. Ved Siden af samme ligge Localerne til Opbevaring af levende Dyr (Hunde, smaa Marsvin, Frøer), med de dertil særlig construerede Kasser og endelig et Værelse til Respirationforsøg og Gasanalyser. I den med denne Kjælderhalvdeel paa begge Sider ved Trapperne og ved et Talerør forbundne Halvdeel af Stueetagen findes 3 Værelser. Det større tjener baade til Arbeidsværelse for Læreren og til Opbevaring af en Mængde finere Physiske Apparater og Instrumenter, baade tjenlige til videnskabelige Undersøgelser og til Demonstrationer for de Studerende. Saagodtsom alle disse Instrumenter og alle Apparater til physikalske, chemiske og vivisectoriske Undersøgelser ere anskaffede i de sidste 3-4 Aar, for en stor Deel samtidig med den nye Bygning Opførelse. Et mindre Værelse ved Siden af Lærerens Arbejdsværelse er bestemt til de finere Undersøgelser over Nervernes og Musklernes electriske Forhold osv., og et lignende paa den anden Side af Arbejdsværelset er bestemt til Operationsværelse ved Forsøg paa levende Dyr. I Kjælderetagen tilvenstre findes et med et stort Ildsted og Afdampningsskabe i Vinduerne forsynet Arbeidslocale til større og med styg Lugt forbundne chemiske Arbeider; her findes tillige Køleapparatet til destilleret Vand, en stor Vadsk o. desl. Ved Siden heraf findes et lille Værelse til Opbevaring af chemiske Materialer, Glas osv. og et Opholdsværelse for Opsynsmanden. Ved den østlige Ende af denne Deel af Kjælderetagen er der en Udgangsdør til en lille Gaard med et Kaninhuus. I den til denne Side af Kjælderetagen svarende Deel af Stueetagen findes et rummeligt og lyst chemisk Laboratorium til Brug for de Studerende, i enhver Henseende hensigtsmæssigt og bekvemt indrettet; ved Siden af dette store Arbeidslocale, skilt fra samme ved en Forstue, findes et mindre Værelse til Vægte, Titreringsapparater og sjeldnere Præparater. 

Hoffotograf Lars Peter Elfelt, Lars Peter (1866-1931): Lærer og studerende i buet rum. Kirurgisk akademi. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret. Auditoriet som det formentlig så ud i 1868, og stadig ser ud.

- Første Sals høire Halvdeel indtages af Auditoriet. Her er Plads til over 100 Studerende; Bænkenes og Bordenes Høide er afpasset saaledes, at ingen af Tilhørerne behøver at rejse sig for at see, hvad der foregaaer ved Kathedret; Høresalen er ligesom de andre Rum, hvor der er Brug derfor, forsynet med Gas og Vand; den kan med Lethed gjøres fuldkommen mørk, saaledes som det behøves ved de Forsøg, ved hvilke Lysreflex skal benytte: Kathedret er tillige indrettet saaledes, at det kan benyttes som chemisk Arbejdsbord, der er forsynet med alle fornødne Reagenser, og det er ved sit dobbelt elektrisk redning sat i Forbindelse med det i Stueetagens store Arbejdsværelse opstillede galvaniske Batteri og det, som dertil hører, saa at den idelige Bæren frem og tilbage og den besværlige og tidsspildende Opstilling af Apparater er betydelig lettet. For de Studerende er der ved en Bagtrappe med egen Indgangsdør sørget for en særskilt Adgang til Høresalen. Den anden Halvdeel af første Sal indeholder et stort og et med samme forbundet mindre Værelse, begge bestemte til mikroskopiske Øvelser og optiske Forsøg. Med Hensyn til det førstnævnte Formaal er der her hensigtsmæssigt anbragt Borde i Vindueskarmene, saaledes at Laboranter i to Rækker bag ved hinanden have godt Lys. Et tredie, mindre Værelse ved Siden af disse indeholder den for de medicinske Studerende bestemte pharmakologiske Samling og tjener til Aftrædelsesværelse for Læreren i Pharmakologi, som nu ogsaa holder sine Forelæsninger i den nye Bygning. - Paa anden Sal finder man alle de mange til den sammenlignende Anatomi og Physiologien henhørende Skeletter og Spirituspræparater, som før vare sammendyngede i Kjælderen under Universitetsbygningen, opstillede i systematisk Orden i passende Skabe med tydelige Paaskrifter. Kun de store Skeletter, som her vilde optage for Megen Plads, ere hensatte i det nye zoologiske Museums Bygning (i Krystalgade), hvor de da ogsaa nok saa meget have hjemme. desuden er der i denne Etage endnu et Par tomme Rum, bestemte til Bolig for en eventuel Medhjælper, nærest ved den Physiologisk-chemiske Undervisning.

Hele Bygningen, hvis Indretning her kun er ganske flygtigt skizzeret, bærer Overalt Præg af at dens Opførelse og Udstyrelse er ledet med stor Sagkundskab og praktisk Sands i de Retninger, hvorpaa det ved saadan Leilighed kommer an. En Mængde tilsyneladende smaa, men i Virkeligheden betydningsfulde Ting, som man finder hist og her, vidne om det Overblik og den Grundighed, hvormed Sagen er gjennemtrængt fra først af, og hvorved det er lykkedes paa et forholdsviis lille Rum at faae samlet et meget stort og efter Omstændighederne let haandterligt Apparat. Men der er endnu en Ting, som Betragtningen af denne nye Bygning, hvortil der af den sparsommelige Rigsdag er bevilget et Beløb af 26,000 Rd., kan godtgjøre, nemlig at en enkelt Mands kraftige Villie, naar den ledes af en paa grundig Kundskab støttet, sikker Overbeviisning, i faa Aar kan udrette mere end famlende Tilløb og lunkne Bestræbelser i hele Aartier.

Det nye physiologiske Laboratorium er for største Delen allerede traadt i Virksomhed ved Begyndelsen af det nys sluttede Underviisningshalvaar; kun de chemiske Øvelser ere foreløbig udsatte, men ville sandsynligviis blive paabegyndte den 1ste februar 1868.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 4. januar 1868).

En farlig Seilads. (Efterskrift til Politivennen)

I Onsdags i forrige Uge, skriver "Thisted Avis", befandt sig en Fiskerbaad paa Havet udfor Vorupøer, omtrent 200 Favne fra Land, med kun ringe Udsigt til at komme gjennem Brændingen, da Søen, uagtet Veiret var stille, gik meget høit. Mandskabet i Baaden tog Seilene ind og lagde op paa Aarerne for at afvente det gunstigste Øieblik til at slippe iland. Det syntes ogsaa kort efter, som om Bølgebevægelsen aftog, og Baaden styrede da gjennem Brændingen med al mulig Kraft, men umiddelbart derefter fulgte et nyt "Lag", der indhentede den, og en Braadsø gik over den. Imidlertid kom Baaden paany tilsyne, og skjøndt Agterrummet var fyldt med Vand, kunde Mandskabet arbeide sig frem med de forreste Aarer, hvilket nu var deres eneste Udvei. Da de Tilstedeværende paa Stranden ikke vare mandsstærke nok til at bringe en af de store Baade i Vandet og ile dem tilhjælp dermed, afventede de med den største Spænding, hvad der vilde skee. Dog holdt Baaden sig endnu, men det var øjensynligt, at det vilde være forbi, saasnart der atter kom en større Sø. En saadan udeblev desværre ikke længe, hvorpaa Baaden kæntrede omtrent 10 Favne fra Land. Heldigviis havde de faa Mennesker, som paa Stranden vare Øienvidner dertil, Aandsnærværelse nok til at gribe noget Reb fra de andre Baade og ved Hjælp deraf lykkedes det dem, da Mandskabet holdt sig oppe ved Baaden og Aarerne, ved forenede Anstrengelser at bringe alle fem Fiskere paa det Tørre. Baaden flyttedes ikke længe efter op paa Kysten med Kjølen i Veiret og et Hul i Siden, medens Fangsten af Fisk og Redskaberne blev opsamlede langsmed Stranden. Efterat have faaet en "Hjertestyrkning" begav de reddede Fiskere sig hjem til Søndre-Vorupøer til deres Familier, der ikke anede den Livsfare, for hvilken deres Forsørger havde været udsatte.

(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 6. januar 1868)

Kjøbenhavns Tjenestepigehjem 1867-1877. (Efterskrift til Politivennen)

En af de almindeligeste klager i vore Dage er vistnok den gjensidige klage, der lyder over Tyendeforholdet. Paa den ene Side anke Herskaberne over, at Tjenestepigerne ikke længer tilfredsstille deres Fordringer, og skifte dem derfor ofte, hyppigst i Utide, og for ringe Aarsagers Skyld; paa den anden Side have Tjenestepigerne faaet Fordringer til Livet, der ikke kunne tilfredsstilles og derfor volde hyppige Skiftninger fra deres Side, for at opnaae noget Bedre. Følgen heraf bliver, at vort gamle halvaarlige Tyendeforhold næsten ikke mere existerer, og at Tjenestepigerne i de fleste Tilfælde fæstes paa en Maaned, uden Hjælp i Sygdom, udsatte for Alt. Ude af sin Tjeneste, uden Støtte, uden Hjem her i Byen, er hun blottet for Alt, udsat for de største moralske Farer og Fristelser.

Vi bør imidlertid mindes, af hvilken Vigtighed denne klasse er for Samfundet. I vort Hjem betroe vi Alt til den, vort hele Liv ligger aabent for den, til den betroe vi det Bedste, vi eie, vore Børn. Og for det store Samfund er det denne Stands Betydning, at det er fra den, at Haandværkeren, Arbejderen, Folkets store Masse henter sig sin Hustru, Moderen til sine Børn, den kommende Slægt! Heri ligger en alvorlig Opfordring for os til at kæmpe mod de Farer, der omgive den unge Tjenestepige i hendes Tjenesteledighed, at søge at bevare hende uskadt for vore Hjem og for Fremtidens Slægt!

Drevne af de sørgelige Erfaringer, vi have gjort, have Undertegnede derfor besluttet, om vi kunde finde Bistand, at oprette el Hjem for Tjenestepiger, hvor de kunde søge hen under deres Tjenesteledighed, blive optagne mod ringe daglig Betaling, og derhos blive sysselsatte, til en ny Tjeneste kunde anvises dem. I dette Hjem vilde der ikke blive taget Hensyn til Religionsbekjendelsen, men der vilde blive strengt vaaget over, at Ingen bliver optaget, der ikke kan fremvise Vidnesbyrd for at have tjent og for sædelig Opførsel. For at lette Pigerne Adgang til at faae Tjeneste, ville vi arbeide for, at Husmødrene kunne fæste dem der.

Vinder dette vort Forehavende Tilslutning og Fremgang, da er det vort Ønske dermed at kunne forene et Sted, hvor Tjenestepigerne, der ønske det, kunde samles om Søndagen, for at arbeide paa deres Klæder og blive underviste ved Samtale eller Oplæsning, der passer for deres aandelige Udvikling, og maaskee en Opdragelsesanstalt for vordende Tjenestepiger fra det 14de Aar.

Med dette for Øie henvende vi os til enhver Moder, der er saa lykkelig at kunne beholde sine Børn i sit Hjem, til enhver Qvinde, der ikke behøver at forlade Hjemmet for at tjene blandt Fremmede, til enhver Mand, der vil modarbeide Fordærvelsen, der griber om sig, - med Bøn om, at de ved deres Bidrag, smaa eller store, een Gang for Alle eller aarlige, ville sætte os istand til at begynde vort Foretagende. Vi bede dem betænke, hvilken Lettelse det vil være for Forældres Sind, der sende deres Døttre ud at tjene, hvilken Betryggelse det vil være for dem at vide, at der vil være et Sted, der kjærligt aabner sig for dem, naar de staae uden Tjeneste, der vil vaage over dem med kjærligt Alvor, til hvilket de altid ville kunne tye i de Timer, der staae til deres Raadighed, og der tinde et Hjem, de saa ofte og dybt maa savne!

Vi henvende os derfor trestig til den christne Menighed og til Enhver i den, der besidder et christeligt Sind og et kjærligt Hjerte, til Enhver, der vil tjene Gud i at kæmpe mod det Onde, Neden og Fordærvelsen, med Bøn om at staae os bi med Bidrag og personlig Hjælp.

Kjøbenhavn den 20de Septbr. 1866.

Elisa Falkenskjold, Hauserpladsen 16.

Josephine Schneider,  Nørrebroes Skolegade 2.

Lauritz H. Schmidt, Præst ved Frederiks Hospital.

(Fædrelandet 28. september 1866).

Hjemmet åbnede den 1. januar 1867 i Østergade 52 (nu Illum), mellembygningen og blev senere på året flyttet til Store Kongensgade 90, (Frederiks Kirkeplads). Sidstnævnte bygning er nedrevet, den nuværende er fra 1880.

Kjøbenhavns Tjenestepigehjem 

har i Halvaaret fra den 1ste Januar til 1ste Juli 1867 været benyttet af 42 Piger, der alle derfra have faaet passende Tjenester. 

I samme Tidsrum have Udgifterne været ialt 385 Rd. 1 Mk. 12 Sk., deraf 45 Rd. 5 Mk. 12 Sk. til Indjøb af noget Inventarium.

[Herefter følger en liste over indkomne bidrag]

Idet vi takke for den Hjælp, der alt er ydet os til at fremme Sagen, saavel i Gaver, aarlige Bidrag, Dhrr. Redaktørers velvillige Optagelse as vore Bekjendtgjørelse, som i den Beboelse Indenrigsministeriet har overladt os for en billig Leie, tillade vi os at henledt Opmærksomheden paa, at enhver af undertegnede Bestyrelse med inderlig Tak fremdeles modtager, hvad kjærlige Hjerter ville yde til Anstaltens Udvidelse.

Kjøbenhavn, den 1ste Juli 1867.

Elisa Falkenskjold, Hauserplads 16.

L. H. Schmidt, Præst ved Frederiks Hospital.

G. F. Borch, dr. med., Store Fiolstræde 17.

C. H. Boldt. Kassserer, Dosseringen 8.

(Dags-Telegraphen (København) 23. juli 1867).

Notits i Fædrelandet 6. november 1867 hvori der berettes om de første måneder af hjemmets eksistens.

En gang om ugen fik pigerne vejledning i syning. Og blev ellers sysselsat med vask og anden husgerning.

Beretning om Kjøbenhavns Tjenestepigehjem

2det Aars Virksomhed.

I det forløbne Aar er en Væsentlig Forandring foregaaet med Hjemmets hele Indretning, en Forandring, ved hvilken vi haabe at være satte istand til paa en fyldigere Maade at naa Anstaltens Formaal, nemlig at yde arbeidsløse, svage og fortabte Tjenestepiger et Tilflugtssted, i hvilket de kunne finde passende Beskjæftigelse, og hvorfra de ved Bestyrelsens Hiælp kunne gaa ud i  Tjenester afpassede efter deres Evner og Anlæg.

Medens Pigerne nemlig tidligere bleve tingede i Kost hos Vadskeribestyrerinde Madam Larsen, hvem Tilsynet med Pigerne og deres Beskjæftigelse paalaa, har Hjemmets Bestyrelse fra den 1ste August 1868 selv overtaget bemeldte Vadskeri samt den hele Økonomi under personlig Ledelse af medundertegnede Frk. Falkenskjold efterat have erhvervet den hertil nødvendige tekniske Assistance samt anskaffet det fornødne inventarium. Fordelen ved denne Forandring har navnlig været den, at det derved er blevet muligt at gjennemføre kontrollen med Pigerne under deres Ophold i hjemmet langt nøiagtigere, at udvikle deres Sands for Orden, Flid og Renlighed og i det hele taget at paavirke dem paa en saadan Maade, at de kunne gaa ud derfra ikke alene styrkede i fysisk Henseende, men ogsaa med en saadan Erindring om deres Ophold i hjemmet, at de ere sig bevidste, at de her ville finde et sikkert Tilflugtssted, hvis de atter skulde blive truede af Nød, som de ikke selv have forskyldt.

Endelig have vi haabet ved Vadskeriet at kunne skaffe hjemmet en Forøgelse i dets Indtægter, en Forøgelse, hvortil det høilig trænger forat kunne udvide sin Virksomhed; vi tillade os derfor ogsaa, idet vi fremsende denne Aarsberetning, paany at anbefale Stiftelsen til Publikums fortsatte og forøgede Velvillie. Bestræbelserne forat modarbeide og formindske den heri Byen overhaandtagende Nød og Elendighed har jo navnlig fundet sit Udtryk i den Sætning, at hjælpen skal komme ikke alene paa rette Sted men ogsaa i rette Tid, saaat man ved hjælpen forebygger en dybere Synken og sætter den Paagiældende istand til at arbeide sig iveiret. Men den som vi søge at yde den fattige Tjenestepige, er netop af denne Beskaffenhed, idet vi stræbe efter at hjælpe hende, medens det endnu er Tid, og herved at forebygge, at hun i sin Nød griber til sørgelige Udveie og synker. Maatte derfor forøget Interesse for Sagen sætte os istand til at udstrække hjælpen til endnu flere.

Hjemmet har i 1868 været besøgt af 182 piger (i 1867 af 95), heraf 14 i januar, 15 i februar, 13 i Marts, 15 i April, 18 i Mai, 14 i Juni, 14 i Juli, 17 i August, 12 i September, 14 i Oktober, 17 i November og 19 i December.

Som Følge af den omtalte Forandring paa Regnskabet for det forløbne Aar nødvendigt falde i 2 Afsnit, før og efter den 1ste Auguft, hvilken Dag Bestyrelsen selv overtog Vadskeriet og Økonomien. 

(Herefter følger regnskab, liste over bidragydere m.v.. Fra beretning om hjemmets første år.

- Kjøbenhavns Tjenestepigehjem har i 1868 fortsat sin Virksomhed med al yde arbejdsløse, svage og forladte Tjenestepiger et Tilflugtssted, hvor de kunne tinde passende Sysselsættelse, indtil de ved Bestyrelsens Hjælp kunne faae Tjeneste andetsteds. For at naae dette Formaal paa en fyldigere Maade har Hjemmels Bestyrelse fra 1ste Aug. f. A. selv overtaget det Vaskeri, hvori Pigerne sysselsættes; det er derved blevet muligt at føre et bedre Tilsyn med de i Hjemmet optagne Tjenestepiger og bedre at udvikle deres Sands for Orden, Flid og Renlighed. Bestyrelsen nærer tillige det Haab gjennem Vaskeriet at faae forøgede Indtægter, hvorved del kan blive muligt at give denne Virksomhed, der vistnok fortjener den største Paaskjønnelse og kraftig Støtte, et større Omfang. Vaskeriets Ledelse er overtaget af Frk. Elise Falkenskjold. - Hjemmet har 1868 været besøgt af omtrent dobbelt saamange Piger som i 1867, nemlig 182; dets Indtægt har været 2605 Rdl., hvoraf 1382 Rdl. i Aarsbidrag , 426 Rdl. i Bruttoindtægt af Vaskeriet og 711 Rdl. Beholdning fra forrige Aar; dets Udgift har været 1795 Rdl , hvoraf 450 Rdl. til Indkjøb af Vaskeriinventariet; dets eholdning ved Aarets Udgang var derefter omtrent 800 Rdl. Bestyrelsen bestaaer af Frk. Falkenskjold, Pastor L. H. Schmidt, Dr. med. Borch og Kasserer T. P. Thomsen.

(Fædrelandet 27. marts 1869)

Kjøbenhavns Tjenestepigehjem Det er en Kjendsgjerning, at det er ulige lettere at skaffe Hjælp og Understøttelse til den Faldne end til den, som under Modgangens Tryk har formaaet at holde sit Rygte uplettet, men som omsider i sin Fortvivleise og Nød tyer til Andres Bistand og trygler om en Haandsrækning. De Mange, som med Nidkjærhed virke for at føre den faldne Mand og Kvinde eller det vanartede Barn tilbage paa den rette vei, ville netop allerbedst ofte have havt Leilighed til at sande Rigtigheden af disse Bemærkninger. Det ligger imidlertid i Forholdenes Natur, at det er lettere at fyldestgjøre den Opgave at skaffe Hjælp til de Personer, som vise Anger over et tidligere lastefuldt Levnet, om ikke af den Grund, at en vis sygelig Følelse som oftest er raadende overfor den, der lover Bod og Bedring, medens man synes at glemme den pletfri Svage, som i lige høi Grad trænger til at støttes, - saa dog fordi disses Antal heldigvis altid er langt større, og Midlerne desaarsag ikke strække til at hjælpe Alle dem, der med lige Ret burde hjælpes. Det vundne Resultat kan maaske ogsaa for en overfladisk Betragtning synes bedre, naar man kan meddele, at saa og saa Mange ere ved godgjørende Menneskers Bidrag bragte til at føre et ordentligt, dadelfrie Levnet, end naar Beretningen kort og godt gaaer ud paa, at det er lykkedes at forhindre, at en Flok unge Piger eller forældeløse Børn have skeiet ud, idet man i deres øieblikkelige Nød tog dem under Armene og paa en haandgribelig Maade gav dem Bevis ihænde for, at naar Nøden er størst, er Hjælpen nærmest.

Besjælede af Ønsket om at udrette noget Godt for arbejdsløse, svage og forladte Tjenestepiger, nemlig ved at yde dem et Tilflugtssted, i hvilket de kunde finde passende Beskæftigelse, og hvorefter de kunde gaa ud i Tjenester, afpassede efter deres Evner og Anlæg, udsendte for omtrent 2 Aar siden Frøken Elisa Falkenskjold, Pastor L. H. Schmidt og dr. med. G. F. Borch en Opfordring til at give Bidrag til Oprettelse af et Tjenestepigehjem, og Tanken fandt saa megen Understøttelse, at man kort efter kunde begynde Virksomheden. Man tingede oprindelig Pigerne i Kost hos en Vadskeribestyrerinde, som førte Tilsyn med Pigerne og havde Ret til at benytte dem til sit vaskeri. Paa denne Maade gik det indtil 1ste August f. A. Selskabet hjalp i den Tid 193 Piger, og man havde ingen speciel Grund til at være misfornøiet med Tingenes Gang, men man kom ikke til nogen absolut Klarhed om de forskjellige Individers moralske Forhold, da den Tilsynshavende jo ikke var knyttet til Tanken med de samme Baand som Bestyrelsen. Ved den nævnte Tid fratraadte hun efter eget Ønske, og det gjaldt nu om at finde en Personlighed, til hvem man med Tryghed kunde betro Sagen. Man søgte og søgte, den Ene meldte sig efter den Anden, men Ingen fyldestgjorde de Betingelser, som Bestyrelsen troede at burde stille. De to mandlige Medlemmer af Bestyrelsen vare ligefrem fortvivlede over at skulle opgive Sagen; da gav Frøken Falkenskjold et Tilsagn, som i samme Øieblik bragte Fortrøstningen tilbage. "Skaf mig en passende Leilighed," udbrød Hun, "saa at jeg kan have mine Piger hos mig, og jeg vil selv paa mine gamle Dage overtage Styrelsen." I en Bygning i store Kongensgade, som efter vor Tids Begreber maa kaldes en Rønne, fandt man en Række værelser, hvor Gulvene paa første Sal dannede lutter Skraaplaner, og hvor en voxen Mand ikke kunde staa opret under Bjælkerne, men der var Plads inde og ude, det var nok, og en af de sidste Dage af Juli Maaned f. A. forlod den gamle Dame, som under hele sit tidligere lange Liv havde havt Hygge, Fred og Ro, først i Forældres og siden i sit eget Hjem, sin venlige mangeaarige Bolig og drog ind i den nye. Kun en Betingelse havde hun opstillet, og det var den, at hendes aarlige faste Indtægt skulde indflyde i Tjenestepigehjemmets Kasse; "jeg vil leve med mine Piger, som jeg finder for godt, og agter nu og da som tidligere at glæde mig i Theatret eller paa lignende Maade; bliver her lidt tilovers, skal det være til Gøde for Anstalten, thi jeg har altid brugt, hvad jeg havde at leve for, og særligt Regnskab vil jeg ikke føre"

Hvad har hun, den svage Kvinde, som aldrig tidligere var kommen i Berøring med Omverdenen, udrettet? Spørg hendes Piger og se paa dem, hvor deres Øine lyse af inderlig Kjærlighed, naar de fortælle Dig om den forunderlige, paa engang saa blide og strenge gamle Dame, som kunde skænde over Forsømmelighed, saa det havde baade Fynd og Klem, og som fordrede strengt og vedholdende Arbeide fra den aarle Morgen til den sildig Aften, men som kunde se paa sine Piger med saa milde, eiegode Øine og tale med dem paa en for dem saa forstaaelig Maade - en Gave, som maaske faa eller Ingen besidder som hun - at hun idelig og idelig maatte minde Pigerne om, at de maatte fæste sig bort i Løbet af en Maaned, da Opholdet efter Bestemmelsen ikke maa vare længere. Eller gaa en Dage ud i Hjemmet og se paa de mange tilfredse Ansigter. Det er Vask og Strygning hver Dag, Søndag undtagen; der skal arbeides flittigt, mindre fordi det er dyrt at leve og Indtægterne kan ere smaa, end fordi en af Hovedopgaverne er at vænne Pigerne til Flid og Arbeidsomhed. Hvad faa Husmødre med en mangeaarig Øvelse i at omgaaes Tjenestefolk kunne faa bestilt i en Dag, udrettes her med Liv og Lyst og lidt til endda. Eller se derud en Helligaften, naar den gamle hvidhaarede Dame sidder omgiven af sine Piger, baade nuværende og tidligere, som længes efter al høre hendes Stemme og se hendes kjærlige Ansigt, og Du vil kunne faa et Begreb om Sandheden af de Ord, som findes i Bestyrelsens Beretning: "det er blevet muligt at udvikle Pigernes Sands for Orden, Flid og Renlighed og i det Hele taget at paavirke dem paa en saadan Maade, at de kunne gaa ud herfra ikte alene styrkede i fysisk Henseende, men ogsaa med en saadan Erindring om deres Ophold i Hjemmet, at de ere sig bevidste, at de der ville finde et sikkert Tilflugtssted, hvis de atter skulle blive truede af Nød, som de ikke selv have forskyldt. Men gaa saa ikke bort, før Du har lagt en Sten til værket, og opsæt det ikke, thi det gjælder om at hjælpe ikke alene paa rette Sted, men ogsaa i rette Tid; det lider jo mod Aften og hvem skal engang - det ske sent - være hendes Afløser? m. s.

(Dags-Telegraphen 31. maj 1869)

Ifølge beretningen fra 3. virksomhedsår var hjemmet besøgt af 95 piger i 1867, 182 i 1868 og 200 i 1869.

- Kjøbenhavns Tjenestepigehjem har i 1869 været besøgt af 200 Piger. De Piger, der ere udgaaede derfra, ere blevne anbragte i passende Tjenester med Undtagelse af 1, der afgik ved Døden, og 1, der bortfjernede sig fra Hjemmet. Vadskeriet har givet Hjemmet det betydelige Overskud af 419 Rdl , idet Indtægten var 1513 Rdl. og Udgiften 1094 Rdl. Tjenestepigehjemmets samlede Indtægt var 1064 Rdl., hvoraf Bidrag een Gang for alle 760 Rdl. og Aarsbidrag for 1869 609 Rdl. Dets Udgift var 961 Rdl. og der fremkom saaledes et Overskud af 913 Rdl. Dets Formue udgjorde ved Aarets Slutning 1710 Rdl.

(Fædrelandet 19. februar 1870 1869)

I 1870 fik hjemmet 1500 rigsdaler af Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn i anledning af et jubilæum. Frk. Falkenskjold der efterhånden var en aldrende kvinde, blev i 1871 afløst som forstanderinde af enkefru Lund. Hjemmet blev i 1871 besøgt af 203 piger som i gennemsnit tilbragte seksten dage der.

Kjøbenhavns Tjenestepigehjem. Denne Stiftelse adskiller sig væsentlig fra de andre saakaldte Tjenestepigehjem og Tjenestepigeskoler derved, at den ikke har sat sig til Formaal at uddanne Tjenestepiger, men snarere maa kaldes et Asyl for Piger, idet den midlertidig optager saadanne Piger, der enten som Rekonvalescenter træde ud af et Hospital eller af anden Grund uden egen Skyld ere blevne tjenesteledige og ikke have noget andet Sted at ty hen. I de 6 Aar, pigehjemmet nu har bestaaet, har det ifølge den nu udgivne Beretning om det 6te Aars Virksomhed modtaget over 1000 Piger, og mange af disse ere vist herved blevne reddede fra Elendighed og Vanære, idet de her have fundet et Tilflugtssted netop paa den Tid, de mest trængte dertil, ligesom god Anvisning og Vejledning har aabnet deres Øine for deres sande Vel og Arbejdets Betydning. Netop i vore Dage, da mange forførende Stemmer, idet de tale om jordisk Nydelse og Herlighed, søge at giøre de lavere Stillede misfornøjede med det ringere Arbeide og afmale det at tjene som noget Tungt og det at lyde som noget Trykkende, og da man mærker de sørgelige Følger af, at Baandene brydes, ikke mindst for de Tjenendes Vedkommende, vil Alt, hvad der kan gjøres for at imødegaae hine Forførere, gavne hele Samfundet. (D.-T )

(Nykjøbing Avis (Nykøbing S) 27. februar 1873).

Kjøbenhavns Tjenestepigehjem. Blandt de i de senere Aar oprettede Stiftelser, der have til Hensigt at tage sig af de kvindelige Tyende, have nogle stillet sig til Opgave at uddanne Tjenestepiger. I Modsætning til disse har Kjøbenhavns Tjenestepigehjem sat sig til Formaal at skaffe saadanne Piger, der uden egen Skyld ere blevne tjenesteledige og ikke have noget andet Sted at tye hen, et midlertidigt sædeligt Tilflugtssted. Dels for at kunne give de optagne Piger tilstrækkeligt Arbejde, dels ogsaa for at skaffe Anstalten nogen Indtægt, er der med Pigehjemmet forbundet et Vaskeri, der kan regnes at give et aarligt Overskud af c. 400 Rdl. løvrigt bestaae Indtægterne af Renterne af en lille opsparet Kapital og af aarlige Medlemsbidrag. Kjøbenhavns Tjenestepigehjem har nu bestaaet i 6 Aar, og i den Tid have over 1000 Piger nydt Godt af det der tilbudte Asyl. At denne Stiftelse i forholdsvis kort Tid har kunnet udrette saa Meget, skyldes fornemlig den nys afdøde Frk. Falkenskjold, der var iblandt Stifterne, og som trods sin høje Alder i flere Aar havde overtaget den personlige Ledelse af Pigehjemmet. Hendes Død er et stort Tab for det, ikke blot i pekuniær Henseende, idet hendes betydelige. Bidrag bortfalder, men ogsaa hendes opofrende Interesse og praktiske Sans have gavnet Tjeneste pige hjemmet meget og skallet det mange Velyndere, og Bestyrelsen synes i den nu offenliggjorte Aarsberetning for 1872 at nære nogen Frygt for, at de bidragydende Medlemmer efter Frk. Falkenskjolds Død skulle tabe deres Interesse for Tjenestepigehjemmet. Dette vilde dog være saameget mere uheldigt, som der netop nu fore staaer en betydelig Reparation at Lokalet, hvortil dette alt længe har trængt. Og da Tjenestepigehjemmets ordinære Indtægter, navnlig nu da Priserne paa alle Livsfornødenheder ere i stadig Stigen, ikke ville kunne bære de saaledes forøgede Udgifter, retter Bestyrelsen i Aarsberetningen en indstændig Anmodning til alle dem, der interessere sig for Tjenestepigehjemmet og ønske dets fortsatte Bestaaen i samme Omfang som hidtil, om at hjælpe med Bidrag til Realisationen af Stiftelsens smukke Formaal. Bestyrelsen bestaaer af Fru Stiftsprovstinde Paulli, Frk. E .Zahlmann, Konferenssraad J. P. Holm, Pastor L. H. Schmidt, Dr. med. O. F. Borch og cand. jur. C. T. Bang, Kasserer.

(Dagbladet (København) 11. marts 1873).

Se også nekrologen over frøken Falkenskjold andetsted på denne blog.

Kjøbenhavns Tjenestepigehjem. Bestyrelsen for denne i et ædelt Formaal oprettede og med en velsignet ivrig Nidkjærhed opretholdte Stiftelse har nylig udgivet sin 7de Aarsberetning. Det er glædeligt derigjennem at se den Omsigt, hvormed Stifteliens Anliggender ere ledede, og paa samme Tid at erfare, at det uafviselig nødvendige Tilskud til Forehavendets Fremme heller ikke denne Gang er udeblevet. Medens nemlig nogle uopsættelige Reparationsarbejder og Inventarieanskaffelser bevirkede at den samlede Udgift overskred de regulære Indlægter for 1873 med 600 Rdl., havde Bestyrelsen havt den Glæde til sammes Dækning at være betrygget ved nogle nye Gaver, navnlig fra en unævnt Velgjører en Kjøbenhavns Kommuneobligation paa 600 Rdl., fra Criminal- og Politirettens Fattigkasse 50 Rdl. og fra Vallø Stift 100 Rdl. (med Tilsagn om et lignende Beløb for ethvert af de følgende 4 Aar) samt ved mindre Bidrag for det enkelte Aar af 67 Rdl., i Alt 717 Rdl., hvorved er fremkommet et Overskud for Aaret af over 200 Rdl. Det vil imidlertid let skjønnes, at Stiftelsen vedblivende trænger til et deltagende Publikums Imødekommen. Og naar det betænkes, at de midlertidig tjenesteledige Piger, som i 1873 der have fundet et i materiel og moralsk Henseende lige bensigtssvarende Asyl, udgjorde et Tal af 138, og at Bespisningsdagenes Tal i samme Aar var i Alt 3185, anse vi det for en Pligt at anbefale den til Medborgere eg Medborgerindere fortsatte Velvillie. Bestyrelsen bestaar af Fru Paulli, Frøken Zahrtmann, Konferensraad J. P Holm, Pastor Schmidt, Dr. med. Borch og Kassereren, Cand. jur. C T. Bang.

(Fædrelandet 12. februar 1874).

Kjøbenhavns Tjenestepigehjem oprettedes for en halv Snes Aar siden og har navnlig i de første Aar virket til megen Gavn ved at yde et midlertidigt Asyl til saadanne Piger, der uden egen Skyld vare blevne tjenstledige. Tallet af Piger, der have varet optagne i Hjemmet, steg i Aarene 1869-71 indtil omtr. 200 aarlig. Senere aftog Tallet af dem, der meldte sig til Optagelse, og Aarsagen hertil maa vel nærmest søges i en voxende Tilbøjelighed hos Tjenestepiger til at føre et mere frit og ubundet Liv og en Ulyst til at underkaste sig den Kontrol og det Tilsyn, som Opholdet i Tjenestepigehjemmet nødvendigvis maatte medføre. Af denne og flere medvirkende Grunde bestemte Bestyrelsen for Tjenestepigehjemmet sig derfor til at ophæve dette fra 1ste Januar 1877, idet den mente, at Udbyttet af Hjemmets Virksomhed nu ikke længere stod i noget rimeligt Forhold til de Pengemidler og Arbejdskræfter, der anvendtes derpaa, og den tog saameget mindre i Betænkning at standse sin Virksomhed, som der i Kjøbenhavn findes et andet Tjenestepigehjem, der arbejder under tildels heldigere Betingelser, og til hvilket endel af Formuen kunde overgaa. Kjøbenhavns Tjenestepigehjem havde nemlig i Aarenes Løb dels ved større Gaver, dels ved Vaskeriets Overskud samlet sig en Kapital, der udgjorde 11900 Kr. i Obligationer. Heraf overgaa 1200 Kr. efter Giverens Ønske til det lille Understøttelseselskab til Oprettelse af 2 Legatportioner for Tjenestepiger; af Resten, som Bestyrelsen havde erholdt Dispositionsret over, er der tildelt Tjenestepigehjemmet i Ryesgade 4000 Kr., Kronprindsesse Louises praktiske Tjenestepigeskole 2000 Kr., "Foreningen af 1843", der yder Udstyr til Tjenestepiger, 1000 Kr., Foreningen, der antager sig faldne Piger, 1000 Kr., Magdalenestiftelsen 1000 Kr., Asylet for unge straffede Kvinder 800 Kr. og det lille Understøttelsesselskab 900 Kr. samt den eventuelle Kassebeholdning, ventelig omtrent 100 Kr. Inventariet er overdraget Fru Dreyer til Anvendelse i de af hende oprettede Skoler. (Dagbl.)

(Fædrelandet 18. april 1877)

Det optalte hjem i Ryesgade 28 på Nørrebro var oprettet 1878 under navnet Kjøbenhavns forenede Børne- og Tjenestepigehjem. Dette hjem synes at have eksisteret indtil i hvert fald 1895. Bygningen er nedrevet og den nuværende opført i 1920.

En Mindeartikel om Kong Frederik VIII.

I Diakonissestiftelsens Blad "Føbe" har Førstepræsten, Pastor N. Dalhoff skrevet en køn og sympatetisk Mindeartikel om Stiftelsens nys afdøde Protektor, Kong I rederik den Ottende. Den belyser Træk hos den afdøde Konge, der var karakteristiske for hans Personlighed og fortjener at huskes.

- - -Forstanderinden paa et senere nedlagt Tjenestepigehjem i St. Kongensgade har fortalt mig, hvorledes hun uden at kende sin Gæst havde vist ham om i hele Huset og talt om mange Ting desangaaende, da han afbrød hende med, at han nu skulde hjem og spise til Middag, hvortil hun formanende btmærkede, at det rigtignok var en sen Tid, helt ud paa Aftenen, for saadan en ung Mand at spise til Middag; hun selv havde naturligvis spist Kl. 12!

- - -

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften 14. juni 1912. Nationaltidende 23. juni 1912. Uddrag).

Jul 1867. (Efterskrift til Politivennen)

Julebespisning paa Fattiggaarden. Ligesom i de sidste Aar ville d'Hrr. Politiassistenter Thalbitzer og Rantzau, som det sees af nedenstaaende Opfordring, atter iaar ved frivillige Bidrag søge at berede de mange Trængende paa Fattiggaarden en glad Dag i Julehelligdagene ved at forskaffe dem et Maaltid god varm Mad. Den Beredvillighed, hvormed d'Hrr. Politiassistenters Opfordringer tidligere ere blevne efterkomne, lader haabe, at deres smukke Formaal ogsaa iaar vil blive opfyldt ved Kjøbenhavns mange Velgjøreres Bistand. Bidrag modtages paa nærværende Blads Kontorer, Østergade 32 og Store Kongensgade 24.

(Dags-Telegraphen (København) 11. december 1867)

Illustreret Tidende nr. 535, 26. december 1869 havde to illustrationer af hhv. "Den Fattiges Jul" og "Den Riges Jul".

Juletidende

Som særdeles passende til Julegaver for halvvoxne Børn kunne vi anbefale endel hos Papirhandler A. Levy udkomne Modellerkartons, hvoraf vi skulle fremhæve Kapellet i Dyrehaven, Rundetaarn og Trinitatis Kirke, samt Frue Kirke (i to Plader). Sammensætningen af disse Kartons yder, som bekjendt, Børn en underholdende og passende Beskæftigelse, hvorhos de sammensatte Bygningsmodeller, naar Arbejdet er godt udført, ere ret nette. Frue Kirke er indrettet saaledes, at Vinduerne udskæres, og der altsaa skaffes Lys i den, hvorfor del Indvendige ogsaa er ligesaa omhyggelig udarbejdet som det Udvendige.

"Bestyrelsen for Børnenes Haandgjerningsskole" har ved Ritmester Clausson-Kaas udgivet Hos Chr. Steen & Søn meget vel udførte Modellerkartons af en Herregaard med Landsby i 6 Blade, hvorved der bydes Elever, som have nogen Øvelse i dette Slags Arbejde, en meget underholdende, om end noget kompliceret Beskæftigelse.

Saavel hos Chr. Steen Le Søn som hos A. Levy er der udkommet Blade med Tegninger til at sammensætte til koniske Lygter til Juletræet. Begge Blade ere net udførte med passende Tegninger af komiske Figurer; den Sidstnævntes blive mulig noget billigere paa Grund af, at der er Materiale til flere Lygter paa hvert Blad.

(Dags-Telegraphen (København) 17. december 1867)

Illustreret Tidende nr. 535, 26. december 1869 havde to illustrationer af hhv. "Den Fattiges Jul" og "Den Riges Jul".

Juletidende.

Fotograffirmaet Budtz Møller & Komp. har til Juletiden arrangeret en Udstilling af fotografiske Arbeider, blandt hvilke neppe Nogen forgæves vil søge efter en passende Julegave, da Udstillingen indeholder saavel billige som dyrere Sager. Blandt den betydelige Mængde Fotografier af bekjendte Personligheder, som her er samlet, vil sikkert Enhver sinde et eller andet, som han kan ønske at eie, og hertil kommer endnu et rigt Udvalg af forskjellige til fotografiske Sager henhørende Artikler, saasom Albums, Stereoskopkasser o. s. v. Af de fotografiske Aibeider fortjene særlig at fremhæves de udkomne Rækker af "Danske Mindesmærker" nemlig Rosenborg Slot i 12 Blade med Text, kjøbenhavnske Slotte i 24 Blade, ligeledes med Text, den første Række af Thorvaldsens mythologiske Arbeider i 12 Hefter (24 Blade), net udstyrede og med dansk-fransk Text. Thorvaldsens kristelige Arbeider ere begyndte at udkomme i en ny Suite, hvoraf 1ste Hefte indeholder "Christus" og "Daabens Engel", som sædvanlig i fortrinlig Udførelse, med dansk og fransk Text. Af denne Suite kunne allerede nu erholdes særskilt "Apostlene" i stort Format saavelsom i det almindelige Format, hvori nu de vigtigste af Thorvaldsens Arbeider haves komplet i omtrent 150 Blade. Disse forskjellige store og smukt udførte Fotografier af berømte Kunstværker kunne erholdes i Samlinger paa 12 eller 24 Stykker, og lignende Samlinger ere arrangerede af Portræter.

Til Juletiden er den hos D'Hrr. Michaelsen & Tillge udkommende Samling af "Danske Billeder" bleven forøget med flere nye Blade , indeholdende Nationaldragter og Paaklædninger, Skodsborg, Indsejlingen til Øresund, Frederiksberg Slot samt Fredensborg Slot. Disse Billedark, der faaes saavel sorte som kolorerede, staa i Henseende til Udførelsen saameget over de indførte, navnlig de tydske billige Billeder, at det vilde være ønskeligt, om et af dem maatte blive foretrukket som Julegave fremfor et nok saa stort Antal af disse.

(Dags-Telegraphen (København) 18. december 1867)

Juletidende.

'Naar man i disse Dage fra den paa Gaden herskende Kulde af 9-12 Grader træder ind i kgl. Hof -Blomsterhandler G. W. Knipschildts Efterfølgers Etablissement i Frederiksberggade 5, er Modsætningen unegtelig slaaende paa Grund af den i dette herskende Blomsterduft og Farvepragt. Medens Sne og Is bedække Jorden i et høst Lag, frydes Øiet her ved prægtige blomstrende Kamelier, ved en kolossal Buket af Syrener og de deiligste Roser, ved Orangetræer med ualmindelig stor Frugt, ved Buketter af de kostbarest og sjeldneste Blomster, ved Verbunder af betydelig Størrelse, kort sagt, ved en Mængde af saavel billige som kostbare blomstrende Potteplanter. Den skjønne og for Aarstiden sjeldne Udstilling er foranstaltet med megen Smag, og Virkningen deraf forhøies yderligere ved en rig Anvendelse af Speilglas samt stærk Belysning om Aftenen.

(Dags-Telegraphen (København) 23. december 1867).

Høibroplads paa Juleaften. Tegnet af B. Olsen. Illustreret Tidende 29. december 1867, nr 431. 

Salget af St. Thomas og St. Jan, Oktober 1867. (Efterskrift til Politivennen)

Danmark nederlag i Krigen i 1864 skabte i USA bekymring for om Østrig ville indtage Dansk Vestindien. Den amerikanske udenrigsminister William H. Seward indledte derfor forhandlinger med den danske gesandt Waldemar Raasløff i Washington. Amerikanerne var meget interesserede i at erhverve St. Thomas havn til sin orlogsflåde. I begyndelsen af 1867 forhandlede Seward og Raasløff en salgstraktat på plads som blev underskrevet på diplomatniveau den 24. oktober 1867: Amerikanerne ville købe St. Thomas med St. Jan for 7,5 millioner dollars i guld, men var ikke interesserede i landbrugsøen St. Croix. Dette skabte bekymring på denne ø for fremtiden:

To the Editor of the "St. Thomæ Tidende."

Hear Sir:! - It appears to me that, His Majesty the King of Denmark, &c., &c., &c., saw, from a political point of view, danger staring us in the face, and. in order to save his "beloved and faithful subjets", came to the conclusion to cede these Islands to the United States of America. Let us then through your paper return thanks to His Majesty, our Gracious King, for this noble act, in procuring our future welfare, by placing us in the hands of a government whom we feel assured will watch over us with a Mother's care.

Since this transaction took place we have labored under sad misfortunes, Hurricane and Earthquakes, which have placed us for the moment in great distress, let us then hope that our Gracious King will cause us to owe him a greater debt of gratitude, by placing at our disposal a Million of Dollars at a low rate of interest in order to enable us to restore, without delay our properties and to fix things in a fit state to receive with greeting of joy that Government whom our Gracious King has so judiciously selected to take charge of li is beloved and faithful subjects.

Long live our Gracious King!

(St. Croix Avis 10. december 1867)

Tiie position - speaking politically; and if we can venture to express these words: truly and really - of this Island, is uncertain at this moment, with regard to the future rule of it - the change of government, as is apparent. Some parties say, that St. Croix is sold; others deny it. Doubt has prevailed, for a considerable time, as to the uncertainty of the sale of this place. The secrecy that lasted during all this while, has not been either familiar or pleasant to any one. No! the feelings of man are too keen and perceptive not to observe all, and withstand this movement. Look then! Fellow-Citizens! at your present position; and study your own interests; for, it is undeniable, that the change of government, as far as regards the islands of St. Thomas and St. John came on equally as rapidly, suddenly, and unexpectedly as the hurricane of last month and the earthquakes during this month. Can any man of common sense and the least judgment then declare, that this island would be of value, benefit, or gain to Denmark, without St. Thomas and St. John? Can any one, for a moment, believe that the Agricultural interests of it would be better provided for in the present state of things? Shall we then with truth explain ourselves, and positively avow, that all things - whether agricultural, commercial and otherwise, would be left in suspense.

(St. Croix Avis 13. december 1867)

(From the St. Thomas Times, December 14.)

At an extraordinary Meeting held by the Colonial Council of St. Thomas and St. Johns on Wednesday the 11th instant, for the purpose of discussing the matters entered on the order of the day, fixed for the ordinary session appointed for the 19th ultimo, but which on account of the confusion that this community has been thrown into since the 18th November, had been postponed sine die, His Excellency, the Vice-Governor, immediately after the opening of the Meeting, addressed the Council in the following manner .

That the members of the Council had already by the Royal Proclamation of 25th October, 1867, been made acquainted with His Majesty the King's resolution relative to the cession of these Islands to the United States of America, and that the members, one and all, would doubtless join with him in the hope expressed in the proclamation, that the favorable dovelopcment of the Islands, in spiritual as well as in material respects, would be powerfully advanced, also under the new sovereignty. He would, however, take the liberty to use this occasion in earnestly impressing on the minds of the Council, and all its members to contribute on their side everything possible towards a happy transition from the new existing state of things to the future. The Colonial Council is at present the representative of this community, not only in municipal, but also to a certain extent, in legislative matters; and it is to be expected and hoped, that the new Government will make use of this institution in the deliberations on the changes in the legislature, and the regulating of the administration, that the new relations will require. Until that time the hitherto existing rules, and prescriptions must of course be observed; and he hoped, as long as he had the honor to fill the office of Superior Authority in this Community, and until the Islands be taken over by the new Government, that the Council with the same zeal as hitherto will contribute its co-operation in all matters which according to the Colonial Law appertain to and come under its competency. This for the present will be the correct, and only manner in which the transition to the future can happily be prepared.

From the foregoing remarks, no doubt can be left on the minds of this public, that henceforth and just as soon as the preparatory measures are completed, these Islands will pass into the hands of the United States.

Included among the proceedings of that day, the following proposal was put and carried: - 

"That an amount of $10,000 of the funds of the Colonial Treasury be placed at the disposal of His Excellency the President, to be employed as loans in conformity with the Presidency's letter of 9th November last, No. 2565 ; and on such terms, and conditions, respecting the repayment, rate of interest, and security to be given, as may be decided upon by His Excellency, and two members of the Colonial Council, to be elected to-day".

The Members elected to unite with the Vice-Governor for carrying out the above measure, were Mr. S. B. Lange and Mr. H. Krebs.

(St. Croix Avis 17. december 1867).