To Politiretssager. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavns offentlige Politiret.

2den Afdeling, Assessor Sporon.

Lørdagen den 11te Juli.

- I Ejendommen Nr. 19 i Aabenraa, tilhørende Fjerhandler Amsel Meyer, er der efter Rapporten et saa storartet Svineri, at denne Eiendom under en mulig udbrydende Epidemi maatte antages for særlig at være et mageløst Sæde for Smitstoffet. Gaardspladsen afgiver saaledes Oplagsplads for alle mulige Urenligheder. Sæderne paa Latrinerne ere saa skrøbelige, at man maaske heri kan søge Grunden til, at Gulvet i en Kjælder i Sidehuset har været aldeles oversavet med Gjødning, og Bagtrappen er saa snavset, at det er umuligt at se, af hvilket Materiale denne Trappegang er udført. Hr. Amsel Meyer benegtede idag Rapportens Rigtighed og paastod, at han boldt Ejendommen i den propreste Tilstand af Verden, og Dommeren udsatte derfor Sagen til næste Lørdagsmøde.

- - -

- Vognmand Braunstein var tiltalt for at have været opsætsig mod Politiet, men han havde indgivet Klage over Betjent Nr. 133, som formentlig skulde hare gjort sig skyldig i Misbrug af sin Myndighed. Hr. Braunstein havde efter Betjentens Udsagn om Aftenen den 6te ds. paa Kongens Nytorv blandet sig i en Strid mellem en Kudsk og nogle Medlemmer af "Cigarmagerforeningen", og ved denne Leilighed skulde han have forbudt Kudsken at kjøre bort, skjøndt Politiet befalede det, samt have ytret om Betjentene, "at man dog ikke altid behøvede at lade sig bide af de Hunde". Denne Forklaring stemmede naturligvis ikke med Hr. Braunsteins Klage, idet han erklærede, at Betjentene havde slæbt ham bort, da han som Entreprenør for Kjørselen for hele den ovenomtalte Forening vilde udjævne en Strid mellem en af hans Kudake og nogle af Foreningens Medlemmer. De idag afgivne Vidneforklaringer talte imidlertid mest til Betjentens Favør, men Sagen udsattes , for at Hr. Braunstein kunde føre sine Vidner i næste Retsmøde.

(Dags-Telegraphen (København) 16. juli 1868)

Kjøbenhavns offentlige Politiret.

2den Afdeling, Assessor Sporon.

Tirsdagen den 14de Juli.

- Da Sagen mod Vognmand Braunstein, som var tiltalt for at have samlet, Gadeopløb ved sin Opsætsighed mod Politiet, idag atter blev foretagen, havde Tilhørerne den Glæde at more sig over en Cigarmager, som holdt et længere Foredrag over alle mulige Gjenstande, indtil Dommeren endelig kaldte ham til Orden. Resultatet af Vidneforklaringerne blev imidlertid, at Sagen mod Hr. Braunstein blev hævet, hvorimod det blev betydet Betjent Nr. 133, Stramboe, at han maatte ansees for at have misbrugt sin Myndighed ved den omtalte Leilighed.

(Dags-Telegraphen (København) 18. juli 1868)

Den tidligere behandlede Sag, hvorunder Vognmand Braunstein tiltaltes for en Nat at have været opsætsig paa Kongens Nytorv mod en Politibetjent, der anmodede ham om at forsvinde fra Torvet, blev atter foretagen i dag. Efterat bl. A. et Vidne havde forlystet Tilhørerne med et længere Foredrag om Drikkepenge og om en Landtour, han havde gjort med en Forening, og flere andre Vidner vare blevne afhørte, der gave lidt bedre Oplysning i den foreliggende Sag, blev det betydet Betjent Nr. 133, Stramboe, at denne maatte ansees for at have misbrugt sin Myndighed; for Braunsteins Vedkommende blev Sagen hævet.

(Flyveposten 15 juli 1868).

Der kan muligvis være tale om vognmand Carl Braunstein.

Nepotisme i Kjøbenhavns Politi. (Efterskrift til Politivennen)

Nepotisme. Vi have modtaget følgende Skrivelse:

Skjøndt det hidtil har været som en Røst i Ørkenen, hvad der i Dagspressen er fremkommet om den Nepotisme, som saa stærkt har gjort sig gjældende i Kjøbenhavns Politi lige siden dets Omordning, havde vi dog troet, at den almindelige Misbilligelse, som saa stærkt gav sig tilkjende, da Etatsraad Crone indstillede sin Gudsøn til Politiassistent, havde været tilstrækkelig til at fjerne al fremtidig Nepotisme fra Politiets Omraade, mm at dette ikke er Tilfældet, fremgaar noksom af Følgende: Det har allerede længe været almindeligt at give protegerede unge Mennesker, som skulle gaa den juridiske Vei, Tilladelse til daglig at opholde sig paa Politikamret blandt Opdagelsesbetjentene for at blive bekjendte med disses Forretninger. Vi skulle ikke udtale os videre om det Mislige, der synes at ligge i, at der gives Saadanne, hvoraf Flere neppe ere naaede ud over Drengealderen, Leilighed til at faa Indblik i de mange sørgelige Forhold af det private Familieliv, som Opdagelsesbetjentene ifølge deres Stilling maa blive bekjendte med, men kun indskrænke os til at meddele, at et saadant ungt Menneske, efterat have gaaet nogle Maaneder paa Politikamret og seet til, den 30te f. M. er bleven ansat som Politibetjent, ikke efter den almindelige Regel som Overtallig med en aarlig Gage af 200 Rd., ikke heller med 300 Rd., som er Begyndelsesgagen for Betjente i fast Numer, men derimod med 400 Rd. aarlig Gage, Hvorhos han Dagen efter Ansættelsen fik, som det hed, 30 Rd. i Godtgjørelse for indeværende Halvaar. Det unge Menneske har saaledes begyndt sin Karriere i Politifaget med et godt Spring forbi flere ældre flinke Betjente uden anden Adkomst dertil, end at han har formaaende Slægtninge. Det kan gjerne være, at Etatsraaden er berettiget til at foretage Ansættelser og Forfremmelser i Politiet efter eget Godtbefindende, men det er vor fulde Overbevisning, at denne stadige Foretrækken af protegerede Personer ingenlunde er skikket til at grundfæste Institutionen eller til at vedligeholde nogen god Aand iblandt Personalet. -?

(Dags-Telegraphen (København) 14. juli 1868)

Den åbent nationalliberale Vilhelm Christoffer Crone (1813-1887) kom fra en stilling som byfoged og politimester i Helsingør. Han kom til at stå for omorganiseringen af Københavns Politi fra 1863. (Se indslaget her på bloggen). I 1868 gav Crone ordre til at mandtalsskemaer skulle kasseres. Derfor findes de kun fra 1866 og frem. I 1872 forbød han fælledmøderne og arrestere lederne (Pio, Brix og Geleff). Han var politidirektør indtil 1887.

Skolemulkt. (Efterskrift til Politivennen)

Haardhjertet Inddrivning af en Skolemulkt. Til de Mulkter, der i høi Grad have Opinionen imod sig. og med Hensyn til hvilke der derfor er Tale om en Forandring, høre Skolemulkterne. Det forekommer os derfor, at der ved Inddrivelsen af dem burde gaaes frem med saa stor Lempe, som det paa nogen Maade er foreneligt med Lovgivningen. Et Exempel paa, at dette ikke altid skeer, skulle vi meddele i den nedenstaaende Fremstilling af den Paagjældende selv, der har fremsat den for os mundtlig med et saadant Troværdighedens Præg, at vi modtog det Indtryk af ham, at han i alt Væsentligt talte Sandhed. For omtrent en Uge siden, blev der afkrævet ham en idømt Skolemulkt af 28 Sk., som han, der en Tid lang har været Høker, men nu sidder i meget fortrykte Kaar og kummerlig ernærer sig ved sin første Haandtering som Skræder, var idømt. Han saa sig ikke istand til at betale det Hele, men blev 12 Sk. skyldig. I Torsdags indfandt der sig hos ham en civilklædt Politibetjent, som afkrævede ham de 12 Sk. og, da han erklærede, at han ikke havde dem, opfordrede ham til at følge med til Politikamret. Han negtede dette og vedblev sin Vægring, uagtet Politibetjenten fremviste sit Politiskilt, og denne, som ikke havde nogen Arrestordre, maatte derfor gaa med uforrettet Sag, efterat han paa en grov Maade havde affærdiget Skræderens Kone, der havde blandet sig i Samtalen; Betjenten bad hende f. Ex.: "Hold Kjæft!" Den næste Morgen kl. 5½ indfandt sig en uniformeret Politibetjent for at anholde Skræderen; denne bad om Tilladelse til at gaa hen for at pantsatte sin Sax for at skaffe de 12 Sk, men dette negtedes ham, og da han derefter vilde løbe hen for at foretage Pantsætningen, blev han greben af en anden uniformeret Betjent, der stod i Porten, og som tog Saxen fra ham, hvorefter begge Betjentene transporterede ham bort. Imidlertid gav de ham dog Tilladelse til at gaa ned hos en tætved boende Værtshusholder for at laane 1 Mk., og da han fik denne tillaans, tilbød han Betjentene de 12 Sk., men disse vilde ikke modtage Pengene og førte ham videre til Politiets Hovedstation. Her tilbød han atter de 12 Sk., men de bleve ikke modtagne, hvorimod han trods sin Protest uden Videre blev indsat i et af Hovedstationens smaa Detentionslokaler. Luften var der i den Grad fordærvet, at han efter 3-4 Timers Forløb maatte kalde og bede om at komme ud; han havde da kastet op i Detentionslokalet, men uagtet der saaledes maatte være en Formodning for, at han ikke kunde taale Opholdet i det snevre Rum, og uagtet han forklarede, at han for Tiden var under Lægebehandling samt atter tilbød at betale de 12 Sk., blev der intet Hensyn taget til hans Klage, ligesom der paa hans Forlangende om at komme til at tale med en Politiembedsmand blev svaret ham, at det kunde ikke ske før senere. Han maatte da blive siddende i Detentionslokalet uden at faa saameget som et Glas Vand, indtil omtrent Kl. 12, da han blev ført op og kom til at betale de 12 Sk., hvorefter man lod ham gaa. Fordi Manden ikke havde kunnet betale 12 Sk. Dagen iforveien, havde han saaledes, uagtet han da kunde betale det ubetydelige Beløb, maattet lade sig transportere som Arrestant gjennem Byens Gader, sidde under Anholdelse i 6 Timer i et forpestet Detentionslokale og blive berøvet en halv Arbeidsdag. Vi skulle ikke her drøfte om det, der er skeet, er lovmedholdeligt, skjøndt vi nære en stærk Formodning om, at ialtfald en lempeligere Fremgangsmaade ogsaa vilde have kunnet fyldestgjøre Loven, men som unødvendig haardhjertet maa den Behandling, som Manden ifølge sin Fremstilling har været underkastet, sikkert kunne betegnes.

(Dags-Telegraphen (København) 12. juli 1868).

Hundsøs Udtørring. (Efterskrift til Politivennen).

Udtørringsarbejde. (Thisted Avis) I disse Dage er Udlørringsarbeidet af Hundsøen i Seierslev pastorat paa Morsø fuldendt. Dette Foretagende, bestaaende i Udgravningen af en 2000 AIen lang Canal fra Søen til Liimfjorden, har hidtil kostet paa lidet nær 16,000 Rd. Det øvrige Arbeide, Udgrøftning af det indvundne Areal samt Udskiftning mellem de til Søen grændsende Lodseiere, antages at ville koste circa 4,000 Rd., saa at det hele Udgiftsbeløb vil blive 20,000 Rd. eller maaske noget mere. Herfor vil nu blive indvundet circa 150 Tdr. Vand geometrisk Maal næsten udelukkende af fortrinlig Beskaffenhed. Navnlig i Torsdags og Fredags i forrige Uge, da Søen begyndte at udtømmes, fangedes i en dertil indrettet Aalekiste henved 150 Snese Aal hvoraf flere veiede 3 a 4 Pd. Stkt., foruden flere - vi have hørt en halv Snees - Vognlæs af Gjedder, Aborrer og Skaller med flere Ferskvandsfisk, som Eieren af Fisterettigheden, Lieutenant Mansa, for største Delen velvillig lod uddele blandt Omegnens Fattige. Det antages imidlertid, at kun den mindste Deel af Søens Fiskerigdom saaledes er kommen Folk tilgode, men at derimod en langt større Mængde er omkommen i eet for Tiden bundløst Dynd, hvor man endnu i Søndags kunde see store Gjedder baltre sig og forgjæves gjøre fortvivlede Anstrengelser for at redde sig ud.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 2. juli 1868).

Barnemord. (Efterskrift til Politivennen)

I Mandags Morges fandtes i Kanalen i Frederiksberg Have Liget af et spædt Barn, der imidlertid var i en saa forraadnet Tilstand, at der ikke kunde foretages nogen Obduktion. Liget var imidlertid indsvøbt i et graat og blaatærnet uldent Tørklæde, og de Undersøgelser, som af søndre Birks Politi bleve anstillede for at udfinde Eieren af Tørklædet og derved mulig komme paa Spor efter Gjerningsmanden til den begaaede Forbrydelse, have allerede igaar ledet til det Resultat, at en i Smallegade tjenende 20aarig Pige har tilstaaet, at hun, efterat hun Natten mellem den 10de og 11te Marts d. A. havde født et levende Pigebarn i Dølgsmaal, havde, da dette begyndte at skrige, kvalt det med egne Hænder, hvorefter hun beholdt Liget under Dynen indtil om Morgenen, da hun, medens hendes Husbond med Familie drak The i et tilstødende Værelse, bar Liget op paa Loftet og lagde det i Tørklædet op under Taget, hvor det blev liggende, indtil hun for omtrent 1 Maaned siden, da hun skulde hente Vand i Kanalen i Frederiksberg Have, tog det med sig og kastede Barnet i Kanalen. Hun har yderligere forklaret, at hun for at skjule sin Skam, strax da hun følte sig svanger, besluttede at føde i Dølgsmaal og at ombringe Barnet, hvis det var levende; uden dog at have lagt nogen bestemt Plan herfor.

(Dags-Telegraphen (København) 1. juli 1868)

P. E. Klæstrup: Smørrebrødsplainen i Frederiksberg Have Pintsemorgen. Illustreret Tidende nr. 453. 31. maj 1868.

Barnefødsel i Dølgsmaal og forsætligt Barnemord. Under en ved Kjøbenhavns Amts søndre Birks Extraret i Torsdags paakjendt Sag var Arrestantinden Maren Kirstine Hansen, som er født den 10de April 1847 og ikke tidligere er tiltalt eller straffet, ved egen med de øvrige oplyste Omstændigheder stemmende Tilstaaelse overbeviist om at have gjort sig skyldig i Barnefødsel i Dølgsmaal og forsætlig at have dræbt sit uægte Barn strax efter Fødselen. Efter at hun i forrige Sommer havde følt sig besvangret udenfor Ægteskab, besluttede hun nemlig for at skjule sin Skam, at føde i Dølgsmaal, og hvis hun fødte et levende Barn, da at aflive dette. Hun vedblev derpaa at holde sin Tilstand skjult for Enhver, og da hun Natten mellem den 10de og 11te Marts d. A. i sin Kondition paa Frederiksberg blev angreben af Fødselssmerterne, og hendes Madmoder, som havde hørt hende jamre sig, gik ned til hende for at spørge, hvad der festede hende, foregav hun at have Mavesmerter. Da Fødselen noget efter indfandt sig, og hun nu hørte Barnet skrige og derved forvissede sig om, at det havde Liv, tog Arrestantinden, som ikke tidligere havde fattet nogen Beslutning om Maaden, paa hvilken hun vilde dræbe dette, Barnet med den høire Haand om Halsen og kvalte det, medens det endnu laae under Dynen. Efterat Barnet var hørt op at skrige, og Arrestantinden deraf sluttede, at det var dødt, forblev hun dog, da det endnu var mørkt, efter hvad hun antager, i flere Timer, liggende, og da det omsider var blevet lyst, tog hun Liget op, saae, at det var et Drengebarn, og benyttede derefter Lejligheden, medens hendes Huusbond og Madmoder drak Thee, til at bringe Liget op paa Loftet, hvor hun skjulte det indsvøbt i et Stykke af et uldent Tørklæde. Der lod hun det blive liggende indtil begyndelsen af forrige Maaned, da hun en Aften, paa hvilken hun blev sendt til Frederiksberg Have for at hente Vand, kastede det i en af Kanalerne, hvor det om Morgenen den 29de s. M. blev fundet indsvøbt i det ommeldte Tørklæde, men i en saa forraadnet Tilstand, at det efter Lægens Erklæring var umuligt at opducere det. Arrestantinden blev saaledes at dømme efter Straffelovens § 120, sidste Deel, og § 194. sammenholdt med § 62, og Straffen blev med Hensyn til, at det var blevet oplyst, at hendes Aandsevner vare meget indskrænkede, at hendes tidligere Opførsel havde været god, samt hun, der er født udenfor Ægteskab, har nydt en meget forsømt Opdragelse, fastsat til 4 Aars Forbedringshuusarbeide.

(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 3. august 1868).