Byrådsvalg i Nordslesvig. (Efterskrift til Politivennen)

Den 16. november 1869 var der i Slesvig valg til deputeretkollegierne - byrådene.

I Flensborg blev der nyvalgt 4, heraf 1 dansksindet. De ønskede imidlertid ikke at modtage valget.

I Sønderborg blev tre augustenborgere valgt. Danske borgere mente at det skyldtes at borgerrullen gav tyskerne et stort fortrin i forhold til deres antal. De udsende en liste som angiveligt skulle vise at 100 borgere havde stemt dansk, 92 tysk, mens 36 embeds- og bestillingsmænd havde stemt tysk. 

I Åbenrå var der 202 tyske mod 162 danske stemmer. Ved valget til menighedsforstandere blev 13 dansksindede og 5 tysksindede valg.

Ved valget til byrådsmedlemmer i Haderslev undlod danske vælgere at stemme. Begrundelsen var bl.a. at 3/4 af de skatteydende borgere var blevet udelukket fra valget. Deputeretkollegiet bestod af 16 medlemmer, hvoraf 4 afgik. I modsætning til i Flensborg og Sønderborg - hvor de var blevet valgt - mente man de var blevet udpeget.

Slesvig-Holsten, 20. nov. I de seneste uger er en valgbevægelse fejet gennem landet, men den har kun fået noget liv i enkeltstående tilfælde. Ifølge den nye byforordning og den nye sognefællesskabsbekendtgørelse var der repræsentanter hhv. af de bymæssige og kirkelige samfund. Størstedelen af ​befolkningen har modtaget begge forordninger med lunkenhed, uden at have stillet dem noget særligt håb om en fremgangsrig udvikling af hverken vore bymæssige eller vore kirkelige Forhold. Politiske partikampe fandt kun sted i isolerede tilfælde under valget, og selv da normalt kun med svag deltagelse. Næsten overalt dukkede navnene på mænd fra forskellige politiske partipositioner derfor frem fra stemmeboksen. I Kiel er tilsidesættelsen af ​​kandidaternes politiske farve endda blevet etableret som et princip af en ikke ubetydelig brøkdel af det demokratiske parti, hvilket naturligvis er blevet godt accepteret af regeringspartiet, som har et ret stort antal stemmer takket være sin veldisciplinerede stab af embedsmænd, og er blevet udnyttet gennem kompromiser. Men så vidt det kan ses, er det ikke lykkedes regeringspartiet at opnå en reel sejr hverken i Kiel eller andre steder; det har kun nogen steder været i stand til at komme igennem nogle få mennesker, der var tilbøjelige til det, og dette kun ved at optage dem på sin kandidatliste samtidig med oppositionens mænd. Kampene mellem tyskere og danskere i Nordslesvig var til tider ret livlige. I Flensborg ville alle de tyske kandidater med behørig deltagelse have kunnet komme igennem, men det lykkedes danskerne gennem bedre disciplin at få en halv snes af deres antal igennem. Tyskerne vandt fuldstændigt i Sønderborg på Als, samt i Haderslev, hertugdømmets nordligste by. Det danske parti blev også fuldstændig besejret i Aabenraa og Tønder. I Aabenraa fik det 1/5 af de afgivne stemmer den første dag, men den følgende dag undlod det som i Haderslev at stemme. Disse valg har vist at i Nordslesvig er det bymæssige element overvejende tysk, mens valgene til delstatsparlamentet og rigsdagen viser, at landbefolkningen i Nordslesvig for en stor del ubetinget adlyder den parole, som de får fra København. Men situationen på landet er sådan at der blandt ejerne af større landbrugslodder ikke er få tyskere, og faktisk jo større parcellerne er, jo flere tyskere. Kirkevalget blev i det hele taget afholdt med endnu mindre deltagelse og gav et endnu mere varieret resultat end kommunalvalget.

Schleswig-Holstein, 20 Nov. In den letzten Wochen ist durch das Land eine Wahlbewegung gegangen, die jedoch nur ganz vereinzelt zu eininger Lebhaftigkeit gelangt ist. Es waren nach der neuen Städte-Ordnung und nach der neuen kirchlichen Gemeinde-Ordnung Vertreter resp. der städtischen und der kirchlichen Gemeinden zu wählen. Die Mehrzahl der Bevölkerung hat beide Verordnungen mit Lauheit aufgenommen, ohne daran besondere Hoffnungen für eine gedeihliche Entwicklung sei es unserer städtischen, sei es unserer kirchlichen Zustände zu knüpfen. Zu einem politischen Parteikampf kam es bei den Wahlen nur in einzelnen Fällen, und auch da regelmässig nur unter schwacher Betheiligung. Fast überall sind daher auch die Namen von Männern verschiedener politischer Parteistellung aus der Wahlurne hervorgegangen. In Kiel ist die hintanzetzung der politischen Farbe der Candidaten von einem nicht ganz kleinen Bruchtheil der demokratischen Partei sogar als Princip aufgestellt worden, was natürlich von der Regierungspartei, welche vermöge der wohldisciplinirten Beamtenschaar über ziemlich viele Stimmen gebietet, bestens angenommen und durch Compromisse ausgenutzt worden ist. Doch ist es, soweit ersichtlich, weder in Kiel noch anderswo der Regierungspartei gelungen einen eigentlichen Sieg zu erringen; sie hat immer nur einzelne zu ihr hinneigende Personen durchbringen können, und diess auch nur dadurch dass sie dieselben zugleich mit Männern oppositioneller Richtung in ihre Candidatenliste aufnahm. Zwischen Deutschen und Dänen ist in Nordschleswig der Kampf mitunter recht lebhaft gewesen. In Flensburg hätten bei gehöriger Betheilung die deutschen Candidaten sämmtlich durchgebracht werden müssen, die Dänen haben aber durch bessere Disciplin ein halbes duzend ihrer Farbe durchgebraht. In Sonderburg auf Alsen haben die Deutschen vollständig gesiegt, ebenso in Hadersleben, der nördlichsten Stadt des Herzogthums. Auch in Apenrade un Tondern worde die dänische Partei vollständig geschlagen. In Apenrade brachte sie es am ersten Tag auf 1/5 der abgegebenen Stimmen, am folgende Tage hat sie wie in Hadersleben Wahlenthaltung geübt. Diese Wahlen haben geseigt dass in Nordschleswig ds städtliche element überwiegend deutsch ist, währen allerdings aus den Wahlen zum Landtag und zum Reichtag hervorgeht dass die ländliche Bevölkerung Nordschleswigs zum bei weitem grössten Theil der ihr von Kopenhagen aus gegebenen Parole unbedingt gehorcht. Doch steht die Sache auf dem Lande so dass unter den Besitzern grösserer bäuerlicher Grundstücke nicht wenige Deutsche gefunden werden, und zwar verhältnissmäasig um so mehr, je grösser die Grundstücke sind. Die kirchlichen Wahlen sind im ganzen unter noch geringerer Theilnahme erfolgt, und haben ein noch bunteres Resultat ergeben als die städtischen.

(Allgemeine Zeitung 23. november 1869).

I Slesvig-Holsten fandt der efter indførelsen af ​​den preussiske byforordning nyvalg til kirke- og menighedsråd sted med meget lav deltagelse. Valget havde kun politisk betydning i Nordslesvig, hvor det tyske eller danske elements overvægt var på spil. I Haderslev og Aabenraa undlod danskerne næsten helt at stemme, i Sønderborg og Tønder blev de besejret, og i Fredericia og Flensborg fik de en lang række af deres kandidater igennem. I landbefolkningen i Nordslesvig er den danske stemning langt fremherskende, som det viste sig ved stats- og folketingsvalget, mens byernes befolkning efter de seneste valg at dømme er blandet. Det skal dog tages i betragtning, at kommunalvalg ifølge det preussiske byforordning næsten udelukkende påhviler en håndfuld store grundejere: de vælger 2/3 af repræsentanterne, de mindre bemidlede 1/3.

In Schleswig-Holstein haben nach Einführung der preussischen Städteordnung die Neuwahlen in die kirchlichen und Gemeindekollegien unter sehr schwacher Betheiligung stattgefunden. Eine politische Bedeutung hatte die Wahl nur in Nordschleswig, wo es sich um das Ueberwicht des deutschen oder des dänischen Elements handelte. In Hadersleben und Apenrade enthielten sich die Dänen fast ganz der Wahl, in Sonderburg und Tondern unterlagen sie, in Friedericia und Flensburg brachten sie einen grossen Theil ihrer Kandidaten durch. In der ländlichen Bevölkerung Nordschleswigs ist die dänische Gesinnung bei weitem vorherrschend, wie sich bei den Land- und Reichstagswahlen gezeigt hat, während die Bevölkerung der Städte, den neuen Wahlen nach zu urtheilen, gemischt ist. Doch muss dabei erwogen werden, dass die städtlichen Wahlen nach der preussischen Städteordnung fast ganz Sache eine Handvoll Grossbesitzer sind: diese Wählen 2/3 der Vertreter, die Minderbemittelten 1/3.

(Nürnberger Anzeiger 24. november 1869).

Fredericia hørte ikke til Preussen, så det må skyldes en uvidenhed.

Fra Slesvig skriver vi den 20. november. den "Schw. M.": Glæden over tyskernes valgsejr i Haderslev, Sønderborg og Aabenraa er stor i det tysksindede Nordslesvig, og det viser sig nu, at danskerne i forventning om deres nederlag ikke stemte overhovedet for ikke løbende at afsløre mindretallet. I Haderslev (den nordligste by) var stillingen dog ikke engang lige ved første valgrunde. Ved vurderingen af ​​de enkelte vælgeres holdninger viste det sig straks at der var en betydelig overvægt af tysksindede vælgere. Sejre er naturligvis endnu ikke vundet, og det eneste nu er at få så mange ligesindede som muligt til stemmeboksen. Danskerne i Sønderborg vil forsøge at gennemføre deres trussel om at opildne landboerne mod byens tysksindede borgere ved at kræve, at de hverken køber af dem eller arbejder for dem, og det vil helt sikkert medføre betydelige tab for nogle mennesker, men det vil udligne over tid, da danskerne ikke er i stand til at skabe andre forsyningskilder, der ville være mere bekvemme for bønderne på Als.

Aus Schleswig schreibt man unterm 20. Novb. dem "Schw. M.": Die Freude über den Wahlsieg der Deutsche in Hadersleben, Sonderburg und Apenrade ist im deutschgesinnten Nordschleswig gross, und es stellt sich jetzt heraus, dass die Dänen in Voraussicht ihrer Niederlage das Abstimmen gar nicht forsetzten, um nicht ihre Minderheit andauernd offenbar werden zu lassen. In Hadersleben (der nördlischsten Stadt) was es aber nicht einmal so, dass für den ersten Ueberschlag die Partie gleich stand. Bei der Anschätzung der Gesinnung der einzelnen Wähler ergab sich sofort ein ganz bedeutendes Uebergewicht der deutschgesinnten Wähler. Damit sind freirich Siege noch nicht gewonnen, und nun erst handelte es sich darum, die Gleichgesinnten möglichst alle zur Wahlurne zu bringen. Die Dänen in Sonderburg werden ihre Drohung, die Landbewohner gegen die in deutschem Sinne stemmenden Bürger der Stadt in der Weise Aufzuhetzen, dass man bei den betreffenden weder kaufen noch arbeiten lassen solle, wahr zu machen suchen, und gewiss werden für Manche empfindliche Verluste daraus hervorgehen, mit der Zeit wird sich dies aber wieder ausgleichen, da die Dänen doch nicht andere Bezugsquellen, welche den Landleuten auf Alsen bequemer wären, schaffen können. 

(Fränkischer Kurier : Nürnberg-Fürther neueste Nachrichten ; Mittelfränkische Zeitung 26. november 1869).

Den allerede i går nævnte erklæring med 57 underskrifter fra bønder på Als lyder ifølge "Düppelposten" således: Flere af vore medborgere fra Sønderborg sluttede sig til det tysk-preussiske parti i det lokalvalg, der fandt sted, og gjorde sig dermed ansvarlige for dets handlinger. Nå, lad dem gøre, hvad de vil; vi er ikke i stand til at tvinge dem. Dog erklærer vi hermed udtrykkeligt: ​​1) Vi vil bestræbe os på så vidt muligt at frigøre os fra enhver forbindelse med de Sønderborgske borgere, som gav deres stemmer til kandidaterne fra det preussisk-tyske parti ved valget. 2) Som følge heraf vil vi påtage os at afbryde al handel og trafik med disse borgere. Til sidst udtrykker vi håbet om, at vore medborgere i Als og Sundeved i videst muligt omfang vil slutte sig offentligt til os. - Det er et formelt afslagsbrev fra de dansksindede.

Die bereits gestern erwähnte mit 57 Unterschriften versehene Erklärung der Bauern auf Alsen lautet nach der "Düppelpost": Veschiedene unserer Mitbürger aus Sonderburg haben bei den stattgehabten Communalwahlen sich der deutsch-preussischen Partei angeschlossen und sich somit verantwortlich für die Handlungen derselben gemacht. Gut, mögen sie thun, was sie wollen; wir sinde nicht im Stande ihnen Zwang aufzuerlegen. Wir erklären aber hiermit ausdrücklich: 1) Wir wollen uns bestreben, soviel es uns von jeder Verbindung mit denjenigen Bürgern in Sonderburg freizumachen, die bei den Wahlen den Candidaten der preussisch-deutschen Partei ihre Stimmen gegeben haben. 2) In Folge dessen werden wir es uns engelegen sein lasse, sämmtlichen Handel und Verkehr mit jenen Bürgern abzubrechen. Schliesslich sprechen wir die Hoffnung aus, dass unsere Mitbürger in Alsen und aud dem Sundewitt im weitesten Umfange sich uns öffentlich anschliessen werden. - Das ist so ein förmlicher Absagebrief der Dänischgesinnten.

(Fränkischer Anzeiger : Tagblatt d. Stadt Rothenburg u. Umgebung. 24. december 1869).

Nordslesvig. Den danske agitation er stærkere og mere aktiv end nogensinde. Siden sidste valg har bønderne på Als og Sundeved erklæret, at de ikke længere vil købe af eller arbejde for nogen med tysksindet. Som følge heraf er de tyske handlende og håndværkere, især i byen Sønderborg, i en dårlig situation.

Nordschleswig. Die dänische Agitation ist wieder kräftiger und rühriger als je. Seit den letzten Wahlen haben die Bauern auf Alsen und im Sundewitt erklärt, bei keinem Deutschgesinnten mehr kaufen oder arbeiten lassen zu wollen. In Folge dessen sind die deutschen Krämer und Handwerker, zumal in der Stadt Sonderburg, in übler Lage.

(Der Grenzbote, 26. december 1869).

Den 27. oktober 1869 ankom en deputation ("Den slesvigske Adresse-Deputation") fra Nordslesvig ti Berlin for at søge om audiens hos kong Vilhelm. Den bestod af Kryger, Ahlmann, Carllsen, Jensen (Glensborg), Lassen og P. Schau. De henvendte sig til baron Scheel Plessen for at få ham til at opnå audiens. Han henviste dem til overhofmarskallen som var den som kunne udvirke noget sådant. Deputationens mål var at kræve at Vilhelm enten opfyldte Pragfredens § 5 eller afskaffede den, eftersom uklarheden var utålelig. Scheel Plessen meddelte senere at indenrigsministeren var villig til at modtage dem hvis de fremsatte ønske om det. Kongen afslog at modtage deputationen.

Valg i Nordslesvig. (Efterskrift til Politivennen)

Striden mellem tyskere og danskere i Nordslesvig var nogle gange ret livlige. I Flensborg skulle alle de tyske kandidater med behørig deltagelse være valgt, hvis ikke det var lykkedes danskerne gennem bedre disciplin at få en halv snes af deres farver igennem. Tyskerne vandt fuldstændigt i Sønderborg på Als såvel som i Haderslev, hertugdømmets nordligste by. Også det danske parti blev fuldstændig besejret i Aabenraa og Tønder. I Aabenraa fik den 1/5 af de afgivne stemmer den første dag, og den følgende dag undlod den ligesom i Haderslev at stemme. Disse valg har vist at det bymæssige element i Nordslesvig overvejende er tysk, mens valgene til delstatsparlamentet og rigsdagen viser, at nordslesvigs landbefolkning langt den største del ubetinget adlyder den parole de får fra København. Men situationen er også sådan, at der på landet er en del tyskere blandt ejerne af større landbrugsejendomme, og forholdsmæssigt er der flere af dem, jo ​​større ejendommene er. Kirkevalget foregik som helhed med endnu mindre deltagelse og gav et endnu mere varieret resultat end de bymæssige.

- - -

Zwischen Deutschen und Dänen ist in Nordschleswig der Kampf mitunter recht lebhaft gewesen. In Flensburg hätten bei gehöriger Betheilung die deutschen Candidaten sämmtlich durchgebracht werden müssen, die Dänen haben aber durch bessere Disciplin ein halbes Duzend ihrer Farbe durchgebracht. In Sonderburg auf Alsen haben die Deutschen vollständig gesiegt, ebenso in Hadersleben, der nördlichsten Stadt des Herzogthums. Auch in Apenrade und Tondern wurde die dänische Partei vollständig geschlagen. In Apenrade brachte sei es am ersten Tag auf 1/5 der abgegebenen Stimmen, am folgenden Tage hat sie wie in Hadersleben Wahlenthaltung geübt. Diese Wahlen haben gezeigr dass in Nordschleswig das städtische Element überwiegend deutsch ist, während allerdings aus den Wahlen zum Landtag und zum Reichstag hervorgeht, dass sie ländliche Bevölkerung Nordschleswigs zum bei weitem grössten Theil der ihr von Kopenhagen aus gegebenen Parole unbedingt gehorcht. Doch steht die Sache auch auf dem Lande so das unter den Besitzern grösserer bäuerlicher Grundstücke nicht wenige Deutsche gefunden werden, und zaw verhältnissmässig um so mehr, je grösser die Grundstücke sind. Die kirchlichen Wahlen sind im ganzen unter noch geringerer Theilnahme erfolgt, und haben ein noch bunteres Resultat ergeben als die städtlichen.

(Allgemeine Zeitung. 23. november 1869) 

Fra Slesvig skriver man den 20. november: "Schw. M.": Glæden over tyskernes valgsejr i Haderslev, Sønderborg og Aabenraa er stor i det tysksindede Nordslesvig, og det viser sig nu, at danskerne ved udsigten til et nederlag, foretrak slet ikke at stemme, for ikke derved at afsløre deres mindretal. I Haderslev (den nordligste by) var det ikke engang sådan, at spillet var lige til den første overslag. Ved vurderingen af ​​de enkelte vælgeres holdninger var der umiddelbart en betydelig overvægt af tysksindede vælgere. Det betyder selvfølgelig ikke, at der er vundet sejre, og nu gælder det om at få så mange ligesindede som muligt til stemmeboksen. Danskerne i Sønderborg vil forsøge at udføre en trussel om at opildne landboerne mod byens borgere, som stemmer tysk, på en sådan måde, at de hverken skal købe eller samarbejde med dem, og det vil helt sikkert resultere i alvorlige tab for nogle mennesker, men det vil med tiden udligne sig igen, da danskerne ikke kan skabe andre forsyningskilder, der ville være mere bekvemme for landbefolkningen på Als.

Aus Schleswig schreibt man unterm 20. Novb.: dem "Schw. M.": Die Freude über den Wahlsieg der Deutschen in Hadersleben, Sonderburg und Apenrade ist im deutschgesinnten Nordschleswig gross, und es stellt sich jetzt heraus, dass die Dänen in Voraussicht ihrer Niederlage das Abstimmen gar nicht fortsetzen, um nicht ihre Minderheit andauernd offenbar werden zu lassen. In Hadersleben (der nördlischsten Stadt) was es aber nicht einmal so, dass für den ersten Ueberschlag die partie gleich stand. Bei der Abschätzung der Gesinnung der einzelnen Wähler ergab sich sofort ein ganz bedutendees Uebergewicht der deutsch-gesinnten Wähler. Damit sind freilich Siege noch nicht gewonnen, und nun erst handelte es sich darum, die Gleichgesinnten möglichst alle zur Wahlurne zu bringen. Die Dänen in Sonderburg werden ihre Drohun, die Landbewohner gegen die in deutschen Sinne stimmenden Bürger der Stadt in der Weise aufzuhetzen, dass man bei den betreffenden weder kaufen noch arbeiten lassen solle, wahr zu machen suchen, und gewiss werden für manch emppfindliche Verluste daraus hervorgehen, mit der Zeit wird sich dies aber wieder ausgleichen, da die Dänen doch nicht andere Bezugsquellen, welche den Landleuten auf Alsen bequemer wären, schaffen können.

(Fränkischer Kurier : Nürnberg-Fürther neueste Nachrichten ; Mittelfränkische Zeitung. 26. november 1869)

I Slesvig-Holsten er tyskerne og danskerne nu hårdere imod hinanden end nogensinde. Der var en voldsom valgkamp i Flensborg og i Sønderborg udgav "Düppelposten" i anledning af valget til byrådet en smæde-artikel underskrevet af mange landmænd, hvor der blev fremsat trusler mod de tyske vælgere. Samme dag, på foranledning af danske agitatorer, marcherede landboerne i massevis ind i byen for at imponere vælgerne. Der var stor ophidselse, men til sidst vandt de tyske kandidater.

In Schleswig-Holstein stehen sich die Deutschen und Dänen jetzt schroffer gegenüber denn je. In Flensburg gab es einen heftigen Wahlkampf und in Sonderburg veröffentlichte aus Anlass der Wahlen für das Stadtverordneten-Collegium die "Düppelpost" einen von vielen Bauern unterzeichneten Schmähartikel, in welchem gegen die deutschen Wähler Drohungen ausgesprochen wurden. Auf Veranlassung dänischer Agitatoren zogen an demselben Tage Landleute massehaft in die Stadt, um den Wählern zu imponiren. Die Aufregund war gross, schliesslich aber siegten doch die deutschen Candidaten.

(Lindauer Tagblatt für Stadt und Land : Amtsblatt für den Stadtmagistrat Lindau und das kgl. Amtsgericht Lindau ; amtliches Bekanntmachungsorgan ... 24. november 1869).

Teglværksindustrien i Slesvig. (Efterskrift til Politivennen)

(Af et Brev fra Nordslesvig. den 2den Novbr.) Den slesvigske Jernbane har i den sidst forløbne Maaned befordret over Tusinde tydske Teglværksarbeidere Syd paa, der i Sommer have arbeidet deels i Jylland deels i Nordslesvig. Det er væsentlig ved disse utrættelige og nøjsomme Folks Hjælp, at Produktionen paa Hertugdømmets circa 60 Teglværker ved en Arbeidskraft af henved 1000 Personer for Tiden er naaet op til omtrent 50 Millioner Muursteen foruden Drainrør m. m., eller til omtrent det samme Qvantum, som Kongerigets 700 Teglværker ifølge de statistiske Angivelser frembragte i Aaret 1854. Medens imidlertid Antallet og Produktionen af Kongerigets Teglværker siden den Tid er stegen ganske betydelig og fremdeles vil kunne det paa Grund af det paa mangfoldige Steder optrædende og tildeels ubenyttet henliggede Materiale, er der i Hertugdømmet en Grændse derfor i den Omstændighed, at det stenløse Leer hidtil kun er fundet i større Mængde og nær ved Jordoverfladen ved Haddeby (ved Slien), Nørreløgum (ved Løgumkloster), Gøllinggaard (ved vestkysten af Als), Aabenraa Fjord og Flensborg Fjord. Det er især ved sidstnævnte Fjords nordlige Strand, at det ene Tegværk viser sig ved Siden af det andet og som har givet de slesvigske Muursten deres Fællesnavn. Indfødte Arbeidere blive nu paa disse Teglværker kun benyttede i ringe Antal, da de næsten er en fuldstændig Umulighed for dem at concurrere med de Lippe-Detmoldske Teglværksarbeidere, der med den tarvelige, utrolig eensformede Føde (Dag ind, Dag ud saa godt som udelukkende som udelukkende Ærter, Flæsk, Rugbrød, Kaffe og lidt Brændeviin) de lade sig nøie med, den lange Arbeidstid, de ere vante til (i Sommermaanederne 15 Timer daglig) og den Associationsaand, der har faaet Indpas hos dem (alle Fødevarer kjøbes i større Mængde og tilberedes fælles for hele Arbeiderholdet, ja selv paa Reisen til og fra Hjemmet bliver der skillinget sammen til Fortæringsgjenstande og Drikkevarer ved Jernbanestationerne for at faae saa meget som muligt ud af det for hver Enkelt), fuldstændig slaae den mere magelige og kræsne danske Arbeider af Marken, ligesom de have gjort det i Nederlandene med den mere phlegmatisk og mindre økonomiske Hollænder. Det er forresten ogsaa kun paa denne Maade, at de blive istand til i Løbet af 5 til 6 Arbeidsmaaneder at sammenspare et Beløb, der efter de Enkeltes Dygtighed varierer imellem 60 og 90 Rd. Rm. Det er disse Sparerenge, der for en stor Deel danne Subsistentsmidlet for Vinteren i Hjemmet, hvis Regjering ved egne Agenter understøtter og leder den periodiske Udvandring, der for Tiden væsentlig foretages til Holland, Oldenborg, Holsteen, Slesvig og Jylland. Til Fabrikationens Fremme bidrager det derhos yderligere, at ikke faa af disse Arbejdere i de smaa tydske Stater og i Holland ere blevne bekjendte med nye Fremgangsmaader og med Brugen af det store Antal Dampmaskiner (især Pressemaskiner construerede af Jordan, Hertel, Sachsenberg, Clayton), der mere og mere faar Indpas og snart ville være uundværlige for Concurrencens Skyld.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 17. november 1869).

Ellen Kirstine Petersen. (Efterskrift til Politivennen).

Tyveri. Det hænder ikke sjelden, at Forbrydelser, der forlængst er glemte af dem, mod hvem de ere begaaede, vedblive at forurolige Forbryderen og tilsidst bringe ham til selv at aabenbare dem, uagtet han i mellemtiden uden at tilstaa dem er bleven dømt for andre Forbrydelser, som han er bleven tvunget til at bekiende. Arrestantinden Ellen Kirstine Petersen, som oftere har været straffet, bl. A. den 3die Septbr. 1864 med 4 Aars Forbedringshusarbeide og i April d. A. med 20 Dages Tvangsarbeide, har nylig afgivet et Exempel herpaa. I September Maaned d. A. gjorde hun sig skyldig i Løsgjængeri ved imod et Tilhold at udeblive fra Ladegaarden, og derefter at flakke om, indtil hun som beruset blev anholdt, og under den Sag, som i Anledning heraf anlagdes imod hende, tilstod hun Følgende: I Sommeren 1864 boede hun i Helsingør. En Eftermiddag gik han ind hos en Traktør, foregav for dennes Hustru, at hun tidligere havde kjendt hendes Døtre og bad om noget Mad, hvilket hun fik, og som hun spiste i Kjøkkenet. Medens hun opholdt sig her, kom Traktørens Hustru og lagde 9 Mk. paa Bordet til sin Tjenestepige, der for disse Penge skulde gjøre Indkiøb i Byen. Arrestantinden var derefter et Øieblik alene i Kjøkkenet, og da Traktørens lille Datter, som havde faaet Lov til at besørge Ærindet isteden for Pigen, kom ud for at tage Pengene, vare baade disse og Arrestantinden forsvundne. Der blev dengang ingen Anmeldelse gjort om Tyveriet, og heller ikke nu, da Arrestantinden af sig selv har angivet sig som den Skyldige, har den Bestjaalne gjort Paastand paa Erstatning. En anden Gang, nemlig Mandagen den 25de Januar d. A., indfandt Arrestantinden sig hos en herboende homøopatisk Læge for at konsulere ham. Medens hun opholdt sig i Venteværeiset, hvis Dør vender ud til Trappegangen, kom en Skibsfører, der ligeledes vilde raadspørge Lægen og satte sin Paraply fra sig i Værelset. Skjøndt ankommen først holdt Arrestantinen sig dog tilbage og indvilgede i, at Skibsføreren først fik Adgang til Lægen, som opholdt sig i et tilstødende Værelse; men da han noget efter kom tilbage til Venteværelset, var Paraplyen forsvunden, og Arrestantinden gaaet bort. Der blev gjort Anmeldelse om Tyveriet til Politiet, som ved at efterlyse Paraplyen gjennem "Politiefterretninger" skaffede den tilbage fra den Pantsætter, hos hvem den var pantsat, men først nu erfarede man ved Arrestantindens egen Tilstaaelse, at hun var Tyven. Foruden disse Tyverier tilstod Arrestantinden ogsaa et Par andre: Et Sted havde hun tilvendt sig et gammelt Lagen, der var ophængt til Tørring paa en Snor i en Gaard, hvortil Adgangen saa godt som altid stod aabn; i en anden Gaard tilvendte hun sig et halvt Lærredslagen samt et Stykke gammelt Lærred, der var syet sammen til en Pose. hvilke Gjenstande ligeledes vare ophængte til Tørring paa en Snor. Gjenstandene bleve af Arrestantinden deels solgte, deels pantsatte. For det af Arrestantinden i 1864 begaaede Tyveri af 9 Mk. fandt Kriminal- og Poliliretten ikke Grund til at idømme hende nogen Tillægsstraf, da dette Tyveri, naar det var blevet paadømt i Forbindelse med de Forbrydelser, hvorfor hun blev dømt den 3die September f. A., ikke vilde have medført høiere straf end den hvormed hun blev anseet, men for de øvrige tilstaaede Lovovertrædelser blev hun efter Omstændighederne idømt Tugthusarbeide i 3 Aar, dels efter Straffelovens § 232 for 4de Gang begaaet simpelt Tyveri, dels efter Lov af 3die Marts 1860 § 1 for Løsgængeri.

(Dags-Telegraphen (København) 13. november 1869)

“Ellen Kristine Petersen, født i Helsingør, men hjemmeh. I Kbhvn:; Leilighedstyv og løsagtig Omdriverske. See mist: Prot. E. Pag 278.” [1868]. Genealogisk Forlag.

Ved folketællingen 1870 optræder en 32-årig Ellen Kristine Petersen, tjenstetyende som boende på Ny Kongensgade.

Sønderborg Realskole. (Efterskrift til Politivennen)

Fra Slesvig. Til "Fyens Stiftst." skrives fra Sønderdorg den 7de ds.: Efter lange og fortvivlede Anstrengelser er det nu endelig lykkedes Tydskerne her at realisere et af deres Yndlingsprojekter. nemlig for Sønderborgs Vedkommende at faa bygget en ny Realskolebygning, da den gamle - efter deres Mening - ikke længere kan benyttes, fordi den tydske Sæd, som der udsaaes, ikke rigtig vil bære de forønskede Frugter. Den 2den ds. blev Grundstenen til dette tydske Drivhus lagt med alle for tydsk "Sittlichkeit" egne Ceremonier. I en Urne bleve endel Dokumenter indmurede, hvoriblandt en Fortegnelse over Eleverne samt et Skrift af Skolens forrige Rektor Th. Hansen, betitlet "Die Realschule in Sonderburg", hvilket naturligvis engang i Tiden vil angive et værdigt Basis for, paa hvilket Trin den tydske Dannelse i Sønderborg stod i det 5te Aar efter "Befrielsen", eftersom Forfatteren af denne Pjece ikke har skyet noget Middel for at rive ned paa Alt, hvad der benævnes Dansk, og blandt andre smukke Ting ogsaa fortæller, at Befolkningen her kun er "halv dannet", eftersom den hverken vil eller kan tale og skrive Tydsk. Naar man tager Hensyn til Nødvendigheden af denne Anstalt for Sønderborgs Vedkommende, saa synes det næsten, som om den kun er blevet til for at presse et Par Tusinde Thr. mere ud af Befolkningens Lommer, hvis ikke - som der i forskjellige Kroge ymtes om - Fosteret skulde komme til at dø i Fødselen of Mangel paa Næring, da den Sum af 1.000 Thlr. der af Regjeringen er bevilget, ikke antages at ville slaa til.

(Dags-Telegraphen_(København) 11. november 1869)

Fra 1864 var folkeskolen i Sønderborg delt i fire drenge- og fire pigeklasser i Caroline Amalie-Skolen og Wilhelmineskolen. Senere kom Hertug Friedrich-Skolen på Løkken (Reimersskolen). Realskolen fra 1869 var en overbygning på disse. I 1862 oprettedes en realskole i Sønderborg, den senere Sønderborg Statsskole. Den i 1865 oprettede private tyske realskole blev 1879 overtaget af den preussiske stat og i 1882 blev kongeligt realgymnasium.

I 1868 var der 10 gymnasier, 1 realskole (i Rendsborg) og 3 højere borgerskoler i Slesvig-Holsten. I 1873 var dette steget til 10 gymnasier, 5 realskoler (tilkommet var Flensborg, Altona, Kiel og Neumünster) og 8 højere borgerskoler (i Slesvig By, Haderslev, Sønderborg, Segeberg, Marne og Wandsbeck). 

Den stadig eksisterende Ahlmann-Skole blev indviet 1907. Den var da en drengeskole ved Kaiser Wilhelms Allé. I 1911 blev der indviet en højere skole (Oberrealschule) ved siden af tegnet af de berlinske arkitekter Jørgensen og Bachmann (de stammede fra Slesvig-Holsten). Hjørnegrunden mellem Kaiser Wilhelm Allé og den senere Ringridervej. De delte gymnastiksal. Ved åbningen havde skolen 232 elever. Den blev dansk statsskole i 1920.