Murerstriken. (Efterskrift til Politivennen)

I det af den herværende Muurmesterforening igaar Aftes afholdte Møde vedtog man at besvare Svendeforeningens Bestyrelses Henvendelse med nedenstaaende Skrivelse, som i Formiddags er bleven overrakt Bestyrelsen efter en Sammenkomst mellem denne og Delegerede for Mestrene: 

"I Anledning af Muursvendelaugets Skrivelse af 6te Mai d. A. skulle vi meddele, at denne har været forelagt de forsamlede Mestre, og at disse eenstemmigt have vedtaget at svare Følgende: Naar Mestrene ikke kunne gaae ind paa den af Svendene forlangte, forkortede Arbeidstid, der i Virkeligheden for Daglønnens Vedkommende er det samme som en forøget Arbeidsløn, saa er dette ikke begrundet i Uvillie; thi Mestrene ønske ligesaa vel som Svendene selv, at disse skulle have en god Betaling for deres Arbeide; men det er begrundet deri, at Mestrene ansee det for at være i hele Samfundets og ikke mindst i Svendenes egen velforstaaede Interesse, at Arbeidslønnen ikke opskrues til en Høide, som staaer i Misforhold til Priserne paa alle andre Livsfornødenheder. Svendene ville let forstaae, at Mestrene ikke kunne have noget directe Tab af at betale en høiere Svendeløn; Mestrene ville snarere have en tilsyneladende Fordeel deraf, da Salairet selvfølgelig ogsaa vilde blive forhøiet; men denne Fordeel vilde for Mestrene ligesom for Svendene ogsaa kun være en tilsyneladende; i Virkeligheden vilde den være et Tab for alle Parter; thi det er indlysende, at naar Murernes Arbeidsløn bliver forhøiet, saa maa nødvendigviis Prisen paa Bygninger blive høiere. Der vil altsaa ikke med Fordeel kunne speculeres i Byggeforetagender; denne Speculation, som i de sidste Aar har brødfødet saamange Arbeidere, vil derfor efterhaandcn forsvinde: Capitalen vil søge anden Anvendelse, og Muursvendene, som i de senere Aar for en stor Deel have havt Arbeide hele Aaret, ville da komme til at ligge ledige flere Maaneder, ligesom det var Tilfældet for tyve Aar siden, førend Bvggespeculationen begyndte. Og forsaavidt som det søges gjort gjældende mod vor Anskuelse, at Svendene overanstrenges ved at arbeide til Kl. 7, og at de ikke have Tid til Aandsudvikling, saa kunne vi heller ikke heri see Anledning til at afkorte Arbejdstiden, da Muursvendene vistnok arbeide strengt om Sommeren, men til Gjengjæld have mere Hvile tid om Vinteren end nogen anden Haandværker, saaledes at de endogsaa ere overordentlig heldigt stillede, forsaavidt de ønske at besøge Skoler eller paa anden Maabe arbeide sig op til bedre Stillinger. Vi skulle ikke forlænge denne Skrivelse ved at anføre flere Grunde; men vi troe, at det Udtalte vil tilstrækkelig have godtgjort, at Mestrene ikke kunne forsvare hverken for deres egen eller for Svendenes Skyld at gaae ind paa Forlangendet om forkortet Arbeidstid; Mestrene have i de sidste tyve Aar fire til fem Gange forhøiet Svendelønnen, og senest have de den 1ste April d. A. forhøiet Svendelønnen med 12 til 16 pCt. De troe herved at have beviist, at de ere villige til at imødekomme alle berettigede Fordringer; men de ansee det ikke for forstandigt at gjøre store Spring i Udviklingen, og de haabe, at de Forandringer, som Fremtiden maatte gjøre nødvendige, maa kunne foretages i Mindelighed og uden voldsomme Kampe."

Iformiddags have Svendene holdt Møde for at drøfte dette Svar. Om Udfaldet af dette Møde have vi endnu Intet erfaret.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 11. maj 1872).

Der kom ikke noget ud af svendenes møde. De påtænkte at afholde et møde på Nørrefælled, men det forbød politiet. Et par tusinde mennesker indfandt sig dog alligevel, men vendte om da en politiassistent og to betjente viste sig. 7 blev anholdt.

Skoleforstander Viborg. (Efterskrift til Politivennen)

Fra Fredrikshavnsegnen. (Meddelt.) Ved et Møde, som Søndagen den 9. f. M. blev holdt i Dvergetved. opvartede Skoleforstander Viborg fra Smidstrup med et Foredrag, som det maaske kunne interessere "Aarhus Amtstidendes" Læsere at se gjengivet, da disse derved kan en lille Prøve paa, hvorledes Grundtvigianerne her i Egnen stille sig. Nævnte Taler, som først fik Ordet ved Mødet, begyndte med nogle Lignelser, der, efter mit eget Skjøn, skulde godtgjøre, hvor tom og intetsigende den almindelige Stræben efter Frihed og Lighed, ret beset, viser sig at være, forsaavidt den sætter sit Formaal her i denne syndige Verden. Saalænge Barnet, sagde han, staaer i Gangstolen, strækker det Armene efter dronningen, hvor det vil ud at lege med de andre Børn. Men det mærker snart, at heller ikke her har det sin Frihed. Det længes da efter Skolen, der skal bringe det i de ældre og større Børns Selskab. Men ligesaalidt finder det der, hvad det søgte, osv. Den rette Frihed bestod i, at vi lunde kaldes Guds Børn, idet vi fulgte Frelseren efter, ved at tilegne os vor Daabs Naade og gjøre Ret og Skjel mod Andre, som vi ville, at de skulle gjøre mod os. Taleren gav nogle Exempler paa, hvorledes mange Menneskers Gjcrning i saa Henseende strede mod deres Ord. Han kjendte saaledes en ung Bonde fra Silkeborg Egnen, der hver Uge kjørte til Bven i svingende Trav med Korn og Fødevarer. Denne Mand, der bestandig slog om sig med Frihed og Lighed, havde i sit Brød en fattig Dagleier, som tjener ham for 2 Mk. daglig paa egen Kost. Sagde Daglejeren til sin Husbond, at han ikke kunde skaffe Føden til sig og sin Familie, da han var selv 6te, lød Svaret: Du kan reise ad H. . . . til; der er nok at faa af Din Slags. Der er ogsaa, fortsatte Taleren, dem, som udgive disse saakaldte folkeligt Blade. Ogsaa de raabe paa Frihed og Lighed. Men de samme Mænd sige til deres Abonnenter: I maa ikke handle med de Kjøbmand, som ikke holde mit Blad. Derpaa stuttede Foredraget med nogle kristelige Formaninger om, hvad vi skulde tro og gjøre for at dø en salig Død. Ovenstaaende er ialfald det Væsentligste. Hvas Hensigten maa være med slige Yttringer er jo ikke svært at gjætte. Ved f. Ex., saaledes at fremdrage "en ung Bonde fra Silkeborg", som maaske slet ikke er til indenfor Taterens digteriske Indbildningskraft, vækkes der hos enkelte af Arbeidsklassen Mistro mod dens bedste og paalideligste Venner her i Landet, den frisindede jydske Gaardmandsstand. Ligesaa med Sigtelsen mod de folkelige Bladudgivere. Ogsaa den rammer jo helt i Luften. Idetmindste kan jeg ikke tænke mig. at den skulde sigte til Andet, end den, for nærværende Blads Læsere velbekiendte Kjendsgjerning, at omtrent 100 agtede Mænd af Aarhus' nærmeste Omegn nylig have opfordret Frihedens og Lighedens Venner her paa Egnen til saavidt muligt at unde folkelige Handlende og Haandværkere deres Søgning, i Lighed med hvad Frihedens og Lighedens Modstandere længe have gjort. Hvorvidt bemeldte Taler skulde tro, at en Smule kristelig Ordbram er tilstrækkelig til at lade hans Tilhørere faa et andet Syn paa hans Udtalelser end det, som fremgaaer af visses egen Beskaffenhed, maa jeg naturligvis lade staa den, idel jeg slutter min Meddelelse med at tilføie, at Hr. Viborg lovede Søndagen efter Pintse at indfinde sig til et nyt Møde i Qvissel, hvor det skulde glæde mig, om han kunde komme til at staa Ansigt til Ansigt med nogen af de Mænd fra Aarhus Egnen, som saa godt forstaa at afsløre grundtvigianske Talemaader. Men dertil er der vel, desværre, ikke mindste Udsigt.

(Aarhus Amtstidende 11. maj 1872)

Redaktøren for Aarhus Amtstidende, skoleforstander Bjørnbak var stærk modstander af "de krigsgale Grundtvigianere", deriblandt skoleforstander Viborg, der var Højres trofaste Mand.

Vælgermøde. I Søndags blev der ifølge "Frederikshavns Av." afholdt et af omtrent 100 Mennesker besøgt Vælgermode i Kvissel. Efter nogle Udtalelser af Skoleforstander Viborg fra Smidstrup og Gaardmand L. C. Pedersen af Skjortholt forsvarede Gaardmand Knud Dybbro, der paatænker at stille sig i Hjørring Amts 3die Valgkreds, under Forsamlingens Latter Socialisterne og bebrejdede Magthaverne, at de havde forhindret "disse fredelige Folks" Møde paa Nørrefælled. Netop derved havde Socialisterne vundet den største Seir. Nei, man maatte tage varlig paa disse Folk, man maatte lade "Pengeposemændene", "Embedsmænd, der faae 4-6000 Rd. for at ligge paa en Sovesopha", de rige Stiftelser o. s. v. komme de Fattige til Hjælp: man maatte fremme Oplysningen, forbedre Skolelærernes usle Kaar, afskaffe alt Krigsvæsen osv. - Lærer Nielsen af Vangen nedlagde en bestemt Indsigelse imod, at Lærerne vare daarligt lønmnede; i den Henseende havde de ingen Grund til at beklage sig, hvorimod der var megen Grund til at beklage sig, hvorimod der var megen Grund til at beklage sig over den ringe Støtte, som Skolen og dens Gjerning mange Steder havde i Befolkningen selv. Taleren troede, at det bedste Værn mod Socialismen vilde være, at Ungdommen for Fremtiden vænnedes til at beflitte sig paa større Tarvelighed end nu, og han fremdrog under Forsamlingens Bifald flere Exempler, hentede fra sit eget Ungdomsliv, paa, hvorledes man tidligere fremfor nu kunde komme godt igjennem under langt tarveligere Livsvilkaar. Ogsaa fra andre Sider blev Knud Dybbro stærkt imødegaaet.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 1. juni 1872).

Th. Bjørnbaks svoger, gårdejer Knud Dybbro fra Bagterp var tilhænger af "bjørnbakkerne" og afrustning og havde allerede i 1871 formanet forstander Viborg til at styre sin skole i kristelig ånd. Han blev derfor lagt for had og latterliggjort af de nationalliberale og Mellempartiet, ligesom han også havde skilt sig ud fra "det forenede Venstre". Ved folketingsvalget i 1869 fik han i Hjørring næsten lige så mange stemmer (590 stemmer) ved folketingsvalg i 1869 som den konservative modkandidat kaptajn Nyholm (594 stemmer), og en kilde angiver endda at der var foregået uregelmæssigheder så han ikke blev valgt. Ved et møde i Vester-Brønderslev 30. november 1871 havde Dybbro forsvaret Geleff.

Socialistisk Folkemøde. Horsens. (Efterskrift til Politivennen)

Den 13de Mai. (B. A.) Et socialistisk Folkemøde afholdtes igaar efter Indbydelse fra Bestyrelsen for det derværende Afdeling af "Internationale" paa Markedspladsen ved Nørrebro. Mødet var besøgt af over 1000 Mennesker, hvoraf vel største Delen vare Nysgjerrige. Talerne vare Kredsformand Gronemann, Møllebygger Johansen, Skrædersvend Jensen, Bager Jochumsen og Snedkersvend Schmidt. Indholdet af de fremkomne Udtalelser var i det Væsentlige kun en Gjentagclsc af, hvad der er fremsat mange Gange tidligere, deels paa Møder i "Internationale", deels i Socialisten" eller andre Steder. Capitalens overvældende og for Arbeiderne ødelæggende Herredømme burde afskaffes. Ved at udvikle og styrke et ret broderligt Sindelag mellem Folkene indbyrdes, burde Krige søges gjorte overflødige, og naar Kongerne og Fyrsterne alligevel forsøgte paa at føre Krig, da skulde Arbeiderne gjøre en ret alvorlig Strike og fyre Geværerne af i Luften istedetfor at skyde paa hverandre. Af de betydelige Midler, der nu anvendes til Præsternes Lønning, burde en stor Deel hellere anvendes til at udvide og forbedre Almueskolerne. Underviisningstiden i disse burde forlænges og der burde sørges for en bedre Oplysning. Arbeidernes Børn burde derved stilles saaledes, at de havde lige Adgang med de Riges og Fornemmes Børn til at beklæde Embeder og de høie Stillinger i Samfundet, og ved at erholde en bedre Uddannelse burde Arbejderen løftes op fra sit nuværende Standpunkt, hvor han ikke alene har med trange Kaar at kjæmpe, men ogsaa møder Haan hos mange bedre Stillede. Arbeiderne maatte derfor søge at blive repræsenterede i Rigsdagen af Mænd, der vilde tale deres Sag, og en af de Ting, der i politisk Retning navnlig burde stræbes henimod, var den uforandrede Junigrundlovs Gjenerhvervelse. Det udvikledes, at Næringsfriheden havde havt meget skadelige Virkninger for Arbeiderne og Smaaborgerne og hævdedes, at det var nødvendigt for Arbeiderne her og overalt at slutte sig sammen for derved at opnaae en Forbedring i deres Lønningsvilkaar, der for saare Manges Vedkommende vare altfor uheldige, ja ligefrem umålelige. For en af Talerne havde det været Dolkestød, at det i Politivedtægten var fastsat, at kun anstændigklædte Personer maatte færdes paa Fortouge, thi dette var i hans Øine en Haan mod Arbeiderne, der, saavidt han troede, ikke kunde gaae anstændig klædte. Kun ganske enkelte Yttringer vare af vidtgaaende Natur, men det maa indrømmes, at Talerne i det Hele vare meget moderate, og Modstandere af de fremkomne Udtalelser opfordredes endog til at optræde, en Opfordring, der dog ikke blev efterkommet. Mødet varede i omtrent 1½ Time og endte uden nogensomhelst Forstyrrelse af den offentlige Ro og Orden. Lignende Møder vare, efter Forlydende, berammede i Aarhuus og Randers.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 14. maj 1872).

Frederik Ludvig (Zimmermann). Efterskrift til Politivennen)

Criminal- og Politiretsdom. Som alt meddeelt har Criminal- og Politiretten i Løverdags afsagt Dom over Frederik Ludvig kaldet Zimmermann. Han var sat under Tiltale for den i Straffelovens § 156 omhandlede Forbrydelse *). Den 8de Februar d. A. holdt han i "Internationales" Locale det ofte omtalte, offentlige Foredrag, som han forud havde bekjendtgjort i 4 offentlige Blade, og som overværedes af omtrent 200 Tilhørere, hvoriblandt nogle og tyve Fruentimmer, mod en Betaling af 4 sk for hver, der var Medlem af "Internationale", og 8 sk, naar det ikke var Tilfældet. Øiemedet med dette Foredrag har Tiltalte - om hvem det maa bemærkes, at han har erklæret iikke at høre til Folkekirken, men til et Troessamfund, kaldet "Jesu Venners Forening" - angivet at være at forsvare en Adskillelse mellem Kirke og Stat og at vinde Tilhængere for denne Anskuelse. Tonen i Foredraget stod ikke i det rette Forhold til Gjenstandens Alvor, men var stærkt paavirket af hans Uvillie imod og Mangel paa Agtelse for Folkekirkens Lærdomme og Præster. Dette har Tiltalte selv erkjendt, men det er tillige under Forhørene beviist, at han har betjent sig af flere bespottende og forhaanende Udladelser om den danske Folkekirke, dens Sacramenter, kirkelige Handlinger og Præsteembeder. Det er saaledes beviist, at han blandt Andet udtalte, at der var ligesaa stor en Forskjel imellem Folkekirkens Lære og Skriftens Lære i Almindelighed, som mellem Maanen og en grøn Ost, at det var idiotisk, naar Præsten under Daabshandlingen spurgte Pattebørn, der bragtes ham i Kirken: "Vil Du forsage Djævelen og al hans Gjerning", da han ligesaa godt kunde tale til dem om Keiserens Skjæg, for de forstode ingen af Delene, at Nadveren, naar den den uddeltes af Præsterne, udmeiede med Messehagel og Messesærk, var en Handling, der bar Præget af et Gjøglespil, som man maatte lee ad eller vende sig bort fra med Væmmelse, at Præsterne, hvormed han har erkiendt at have sigtet til Folkekirkens Præstestand i Almindelighed, ikke vare Guds Tjenere men udvalgte Redskaber til at holde Folket i Uvidendhed, hvortil de lode sig bruge forat tjene Penge, og at han troede, at mange af Præsterne gik med Biblen under den ene og Pengeposen under den anden Arm og vare villigere til afsee Biblen end Pengeposen. Tiltalte blev ved Dommen, som tidligere anført, anseet med simpelt Fængsel i 3 Maaneder. Han er henimod 28 Aar gammel, kom efter sin Confirmation i Lære hos en Broderihandler, men forandrede Stilling af Ulyst til denne Forretning og har senere ernæret sig som Murerarbeidsmand.

*) § 156 lyder saaledes: Den, der driver Spot med eller forhaaner noget her i Landet bestaaende Religionssamfunds Troeslærdom eller Gudsdyrkelse, straffes med Fængsel ikke under en Maaneds simpelt Fængsel, eller under særdeles formildende Omstændigheder med Bøder.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 6. maj 1872).

Folkemødet paa Nørre Fælled 5te Mai 1872. (Efterskrift til Politivennen)

Internationale og "Folkemødet" paa Nørrefælled. I Løverdags Aftes var der annonceret Foredrag af Hr. Pio i Foreningens Locale i Kirkestræde, hvor der til den bestemte Tid havde indfundet sig en temmelig anseelig Tilhørerkreds, som fyldte baade Foredragssalen, Beværtningen og Trapperne. Paa den Tid, da Foredraget skulde begynde, indfandt Hr. Geleff sig og meddeelte, at Hr. Pio var beskjæftiget med at skrive en Artikel til "Socialisten", men snart vilde komme for at gjøre Forsamlingen en Meddelelse, som han, Taleren, ikke vilde foregribe. Efter kort Tids Forløb indfandt Hr. Pio sig og meddeelte under Bifaldstilkjendegivelser fra Forsamlingen, at det til næste Dag berammede Møde paa Nørrefælled var forbudt af Politidirecteuren, men at det alligevel vilde blive afholdt, hvorfor han opfordrede Arbeiderne til at møde talrigt og hverken bryde sig om Politi eller Militair. Til Pio sluttede sig Brix, medens Geleff erklærede, at han hverken vilde tilraade eller fraraade Mødet, men blev det afholdt, skulde han nok indfinde sig. Mundberg traadte frem og udtalte, at Politidirecteuren havde Medhold i Grundloven for sit Forbud, som derfor maatte respecteres. Denne Udtalelse blev modtagen med Piben og Hujen og truende Udraab, men Taleren skaffede sig dog Opmærksomhed og meddeelte da, at han med Geleff havde været hos Kronprindsen for at faae Forbudet hævet, men gjennem Adjutanten var bleven underrettet om, at Forbudet var givet efter en Statsraads-Beslutning, og henvist til Justitsministeren. Denne havde igjen henviist til Politidirecteuren. De havde da været hos denne, men han havde bestemt fastholdt Forbudet; derfor maatte det respecteres. Efter Mundbergs Tale lod der paany Hujen og Piben samt Trusler mod ham. Pio startede Mødet med fornyet Opfordring til Arbeiderne om at give talrigt Møde, hvilket atter besvaredes med Leve- og Hurraraab. Som Følge af deres Udtalelser paa dette Møde bleve dHrr. Pio, Geleff og Brix noget efter Midnat anholdte og afgivne til Varetægt i Kjøbenhavns Arresthuus for at underkastes Tiltale for Modstand mod Øvrighedens Befalinger, i hvilken Henseende Sagen henvistes til Undersøgelse, i Forbindelse med en allerede mod dem for Statsforbrydelse ved Criminalretten i Løverdags i Anledning af deres hele Optræden anlagt Sag. Igaar Middags afsagde Undersøgelsesdommeren, Criminal- og Politiassessor Knudsen, tvende Kjendelser, hvorved han decreterede Arrest paa de Anholdtes Personer, og at Huusundersøgelse skal foretages saavel i Internationales Localer som i Arrestanternes egne Boliger og i andre at dem benyttede Localer, samt at Beslaglæggelse skal finde Sted af alle Documenter, Papirer m. m., som maatte blive forefundne under disse Huusundersøgelser. Kjendelserne ere motiverede ved en Henvisning til, at de fremkomne Oplysninger fremkalde Mistanke om, at den saakaldte internationale Arbejderforening for Danmark har Formaal, som sigte til, navnlig paa en voldsom Maade, at kuldkaste den bestaaende Samfundsorden og foretage Handlinger, hvis Øiemed er Indgreb i enkelte Borgerklassers lovlige Rettigheder, samt til at de Arresterede - der som Foreningens Bestyrere maae betragtes som Hovedbærere af dens Opgaver - i Foreningens Møde i Løverdags Aftes have opfordret til trods Politidirecteurens Forbud at afholde Mødet paa Nørrefælled, hvorhos der henvises til, at det er fornødent at sikkre sig deres Personer og hindre dem fra Samkvem med Andre og med dem selv indbydes, samt at sikkre sig Beviserne for Arrestanternes og Foreningens forbryderste Virksomhed. I det igaar Morges udkomne Numer af "Socialisten" fandtes en Artikel, hvori der fremsattes samme Anskuelser, som Hr. Pio havde gjort gjældende i Internationale, og bebudedes, at Mødet paa Fælleden dog vilde blive afholdt, og at der paa samme vilde blive forelagt Forslag til Resolutioner om at støtte Murerstriken og om at vælge en Deputation til for Hs. kgl. H. Kronprindsen at andrage om Udnævnelse af en Arbejdsminister, om Tilladelse for Arbeiderne til at oprette Forligscommissioner, der kunne udjevne Tvistigheder i Arbeidersagen mellem Mester og Svende samt om et Paalæg til alle Autoriteter om ikke at optræde til Fordeel for den ene eller den anden Part, naar Arbeidet er nedlagt. I Spidsen af Bladet fandtes der imidlertid fra Hr. Aug. Toucher følgende Linier: "Da Dhrr. Pio, Brix og Geleff ere anholdte i Løbet af Natten, maae vi bede vore Venner om at holde sig Loven efterrettelig og ikke møde." I Løbet af Eftermiddagen blev der desuden paa Gadehjørnerne opstaaet følgende Henvendelse til Arbeiderne: "Til Arbejderne. Borgerne Pio Brix og Geleff er arresterede i Nat Kl 2. Berøvede vore valgte Førere vil ethvert Forsøg af Arbejderne paa idag at holde det berammede Folkemøde utvivlsomt kun føre til Nederlag, og vor Bøn til dem, hvis Ve og Vel er maalet for vor Kamp, er, at de strængt afholde sig fra ethvert Brud paa den offentlige Orden, der kun kan skade Arbejderens retfærdige Sag. A. Mundberg, Kredsformand; Henriksen, Skræder, Sectionsformand; P. Grøn, Murer, Sectionsformand; August Toucher, midlert. Redacteur af "Socialisten"; F. Christensen, Sectionsformand for Smedene; Forsberg, Snedkersectionsformand; C. Würtz, Sectionsformand for Cigarmagerne; R. Lundbeck, Sectionsformand for Smedene; P. C. Johnsen, Cigarmager." Ikke desto mindre indfandt der sig dog i Løbet af Eftermiddagen en betydelig Mængde Mennesker, for Størstedelen øjensynlig Nysgjerrige, deriblandt Fruentimmer og Børn, ved Fælleden, hvortil Adgangen holdtes spærret af Politiet. Ud paa Eftermiddagen, omtrent Kl. 5-6, trængte nogle større Hobe af Menneskemassen sig dog ind paa den Triangelen nærmeste Deel af Fælleden. Husarerne, som vare holdte i Reserve i Rærheden bleve nu kaldte til Hjælp og rykkede ind paa Fælleden med Værget i Skeden. Da Menneskemassen vedblev at voxe og trænge sig frem med Hujen og Skrigen samt begyndte at kaste Steen paa den væbnede Magt, maatte der gribes til energiske Forholdsregler for at splitte den. Den høistkommanderende Politiembedsmand, Inspecteur Clausen (Politidirecteuren, Etatsraad Crone, var tilstede i Thinghuset og ledede herfra alle Bevægelser), rykkede derfor frem i Spidsen for den samlede Politistyrke og opfordrede overeensstemmende med Grundlovens Bydende tre Gange efter hinanden i Kongens og Lovens Ravn Mængden til at stilles ad. Da denne Opfordring ikke frugtede, maatte Politiet og strax efter Husarerne under Oberst Castenskjold skride ind med Magt, og det lykkedes da uden Vanskelighed at rydde Pladsen og de tilstødende Veie, hvorpaa Mængden hurtigt spredtes ad og for Størstedelen vendte tilbage til Byen, fornemmelig ad Østerbro, idet hele Blegdamsveien holdtes afspærret. Flere Personer, der særlig havde gjort sig bemærkede under Optøjerne, bleve anholdte og uden Modstand eller Forstyrrelse fra Mængdens Side førte deels til Thinghuset og deels under Escorte til Politistationen paa Fælledveien. Det har vel ikke kunnet undgaaes, at nogle af Tumultuanterne ved Sammenstødet med den væbnede Magt have lidt Skade paa deres Personer; om betydeligere Kvæstelser have vi dog endnu Intet erfaret, men det maa erkjendes, at den væbnede Magt ved sin nødvendige Indskriden gik frem med ligesaa meget Hensyn som Kraft og Energi.

Fra Autoriteternes Side var der truffet alle Foranstaltninger for at møde de mulige Uroligheder, som enten strax eller i Løbet af Aftenen kunde ventes fra den fra Fælleden sprængte Skares Side. Det viste sig ogsaa, at disse vare nødvendige, idet der baade paa Hjemveien fra Fælleden og senere paa Aftenen forefaldt endeel Optøier, som imidlertid dog havde en isoleret og ikke farlig Charakteer, og ikke havde anden Følge, end at nogle af de værste Urostiftere bleve satte under Anholdelse.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 6. maj 1872)

Tumulten paa Nørrefælled igaar Eftermiddags var heldigviis hverken i sit Væsen af nogen farlig Charakteer eller i sine Følger af nogen Betydning. Foreningen "Internationale", der naturligviis forsaavidt bærer Ansvaret for Spectaklerne, som det var det vanvittige Opraab fra dens Bestyrelse i "Socialisten" for i Torsdags, der havde hidkaldt Massen, synes ellers ikke at have spillet nogen Rolle. Der skete intet Forsøg paa at tiltrodse sig Afholdelsen af det forbudne Møde, og om der end maaskee kan have været mange Medlemmer af Foreningen tilstede, saa optraadte de i alt Fald ikke som saadanne, men tabte sig blandt Mængden. Denne bestod for den langt overvejende Deel af Kjøbenhavns sædvanlige Søndagspublicum, som hverken Politiets eller Pressens Advarsler havde kunnet afholde fra i store Skarer at begive sig hen, hvor det ventede et nyt Skuespil for sin Forlystelsessyge. Det var Tilskuerne, men ved sin Nærværelse kom det til at danne Rammen  og Baggrunden for den forholdsviis lille Hob af Agerende, der bestod af Gadedrenge og anden Pøbel, som selvfølgelig ikke forsømte Lejligheden til at lægge sin medfødte Animositet mod Ordenen og dens Haandhævere for Dagen. Men var end saaledes den stedfundne Conflict med den offentlige Myndighed i det Hele kun af ringe Betydning, saa fortjener det derfor ikke mindre Anerkjendelse, at Politiet, da det engang var besluttet at skride ind, havde udfoldet en Styrke og ved Tilkaldelse af militair Assistance indtaget en Position, der vilde have været istand til at modtage og modstaae Angreb paa den offentlige Orden af en ganske anden Art, og Ingen kan vide, hvor stor Andeel Politiets faste foldning havde i, at saadanne udebleve.

Sagen imod d'Hrr Pio, Brix og Geleff. Af de 19 Tumultuanter, som bleve paagrebne under Gaarsdagens Optøier, ere de 10 blevne dimitterede indtil videre, medens 9 af dem ere blevne belagte med Arrest og Sagen mod dem henviist til Undersøgelse ved Retten i Forbindelse med de tre nævnte Herrers Sag, som altsaa herved kommer til at antage større Dimensioner. Ved den foretagne Undersøgelse af "Internationales" Papirer etc. har del bl. A. viist sig, hvad der fortjener særlig Opmærksomhed, at der i Strikekassen kun fandtes 15 Rd., medens der ifølge Regnskaberne skulde være flere Hundrede Rigsdaler.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 6. maj 1872).