11 august 2022

Frederik Ludvig (Zimmermann). Efterskrift til Politivennen)

Criminal- og Politiretsdom. Som alt meddeelt har Criminal- og Politiretten i Løverdags afsagt Dom over Frederik Ludvig kaldet Zimmermann. Han var sat under Tiltale for den i Straffelovens § 156 omhandlede Forbrydelse *). Den 8de Februar d. A. holdt han i "Internationales" Locale det ofte omtalte, offentlige Foredrag, som han forud havde bekjendtgjort i 4 offentlige Blade, og som overværedes af omtrent 200 Tilhørere, hvoriblandt nogle og tyve Fruentimmer, mod en Betaling af 4 sk for hver, der var Medlem af "Internationale", og 8 sk, naar det ikke var Tilfældet. Øiemedet med dette Foredrag har Tiltalte - om hvem det maa bemærkes, at han har erklæret iikke at høre til Folkekirken, men til et Troessamfund, kaldet "Jesu Venners Forening" - angivet at være at forsvare en Adskillelse mellem Kirke og Stat og at vinde Tilhængere for denne Anskuelse. Tonen i Foredraget stod ikke i det rette Forhold til Gjenstandens Alvor, men var stærkt paavirket af hans Uvillie imod og Mangel paa Agtelse for Folkekirkens Lærdomme og Præster. Dette har Tiltalte selv erkjendt, men det er tillige under Forhørene beviist, at han har betjent sig af flere bespottende og forhaanende Udladelser om den danske Folkekirke, dens Sacramenter, kirkelige Handlinger og Præsteembeder. Det er saaledes beviist, at han blandt Andet udtalte, at der var ligesaa stor en Forskjel imellem Folkekirkens Lære og Skriftens Lære i Almindelighed, som mellem Maanen og en grøn Ost, at det var idiotisk, naar Præsten under Daabshandlingen spurgte Pattebørn, der bragtes ham i Kirken: "Vil Du forsage Djævelen og al hans Gjerning", da han ligesaa godt kunde tale til dem om Keiserens Skjæg, for de forstode ingen af Delene, at Nadveren, naar den den uddeltes af Præsterne, udmeiede med Messehagel og Messesærk, var en Handling, der bar Præget af et Gjøglespil, som man maatte lee ad eller vende sig bort fra med Væmmelse, at Præsterne, hvormed han har erkiendt at have sigtet til Folkekirkens Præstestand i Almindelighed, ikke vare Guds Tjenere men udvalgte Redskaber til at holde Folket i Uvidendhed, hvortil de lode sig bruge forat tjene Penge, og at han troede, at mange af Præsterne gik med Biblen under den ene og Pengeposen under den anden Arm og vare villigere til afsee Biblen end Pengeposen. Tiltalte blev ved Dommen, som tidligere anført, anseet med simpelt Fængsel i 3 Maaneder. Han er henimod 28 Aar gammel, kom efter sin Confirmation i Lære hos en Broderihandler, men forandrede Stilling af Ulyst til denne Forretning og har senere ernæret sig som Murerarbeidsmand.

*) § 156 lyder saaledes: Den, der driver Spot med eller forhaaner noget her i Landet bestaaende Religionssamfunds Troeslærdom eller Gudsdyrkelse, straffes med Fængsel ikke under en Maaneds simpelt Fængsel, eller under særdeles formildende Omstændigheder med Bøder.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 6. maj 1872).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar