Marthine Vilhelmine Soelberg. (Efterskrift til Politivennen)

En kvindelig Kvistkammertyv. Det er ikke alene Mandspersoner, der lægge sig efter Kvistkammertyverier, ogsaa Fruentimmer give sig af med denne, som det synes, yndede Maade at giøre sig ulovligt Erhverv paa, eller som det hedder i det af Tyvene indbyrdes brugte Sprog "at redde noget". Det tidligere straffede Fruentimmer, Marthine Vilhelmine, kaldet Soelberg, synes at være en den forleden omtalte Arrestant Emil Ferdinand Petersen værdig Medbeilerske til Lønnen for slige Forbrydelser. Hun er noget ældre end han, nemlig 31 Aar gl., men synes ikke at staae tilbage for ham i Dristighed og Snuhed. Rigtignok naaede hun ikke inden sin Paagribelse det samme Antal af Tyverier som han, men Antallet af dem, hun har tilstaaet, beløber sig dog til 18, og vidner saaledes om en ikke ringe Færdighed. Samtlige Forbrydelser ere udførte i Løbet af forrige Aar, og det har hovedsagelig været Kvistkamre, som benyttedes til Soveværelser eller Pulterkamre, hun har hjemsøgt, men hun tog ogsaa Lejligheden iagt, hvor hun kunde, paa Trappegange, Tørrelofter og Kjældere. Efter den Forklaring, hun har afgivet under Forhørerne og som af Criminalretten efter det Oplyste er antagen for gyldig, var der de fleste Steder, hvor hun har stjaalet, uhindret Adgang for hende, idet Dørene enten stode aabne eller dog ikke vare anderledes lukkede, end at hun uden Anvendelse af saadan Vold, som charakterisere Indbrud, kunde skaffe sig Adgang til Gerningsstederne; men i 2 Tilfælde blev hun dog nødsaget til at anvende saadanne Midler, som gjorde Tyverierne til den Slags, der i Straffeloven betegnes som grove, nemlig et Sted i Klædeboderne, hvor Døren til et Kvistværelse var aflaaset med en simpel paaskruet Pladelaas, og et Sted i Store Kongensgade, hvor Døren til Tørreloftet var forsynet med en lignende Laas; begge Laase vare dog ikke kunstigere end at hun kunde aabne dem med sin Commodenøgle. Gjenstandene for Tyverierne have været af forskjellig Art, dog navnlig Klædningsstykker, Sengklæder, Linned, Gardiner og deslige, og den samlede Værdi af det Stjaalne beløb sig til omtrent 120 Rd. Det omtalte Indbrudstyveri i Store Kongensgade løb ikke ganske heldigt af for hende. Efterat hun nemlig paa det nævnte Tørreloft havde fat sig i Besiddelse af noget Vasketøi, forlod hun Eiendommen og begav sig ned ad Gothersgade; men hendes Tyverier vare imidlertid strax blevne opdagede af den Bestjaalne, en i Stedet boende Boghandler, som ilede efter hende, indhentede hende og tvang hende til at følge med sig tilbage til Eiendommen, hvor han fratog hende Kosterne, ialt 11 Stkr. Tøi; men derefter lod han hende gaae, uden at gjøre Anmeldelse til Politiet om Tyveriet, hvilken Undladelse var saa meget uheldigere, som det Omtalte foregik en af de første Dage i Mai f. A., da Arrestantindens forbryderiske Virksomhed endnu var i sin Begyndelse, og en Anmeldelse muligen vilde have forebygget det Omfang, den senere tog. I det sidste Aarstid før sin Anholdelse, der fandt Sted i Slutningen af October Maaned f. A., havde Arrestantindcn Bopæl og Huusholdning sammen med en Arbeidsmand, der tidligere i sin Militairtjeneste flere Gange var straffet arbitrairt for Tjenesteforseelse og senere havde været arresteret for Bedrageri, uden dog dengang at være bleven straffet. Denne Person blev under Sagens Gang overbeviist om at have været meddeelagtig med Arrestantinden i flere af hendes Tyverier og i det Hele at have været vidende om disse, foruden at han alene har begaaet 3 Tyverier. I en Port i Adelgade stjal han saaledes en Seng, i en Port i Skindergade en Barnevogn og fra en Vogn, der stod i en Gaard i Hausergade, en Bøtte med c. 7 Pd. Smør. Baade han og Arrestantinden have gjensidig hælet med hinanden, idet Sidstnævnte har deeltaget i Fortæringen af det i den omtalte Bøtte værende Smør, og derhos til den fælles Huusholdning anvendt Penge, om hvilke hun vidste, at de vare indkomne ved Salget af de af Medtiltalte stjaalne Koster. Denne havde paa sin Side været Arrestantinden behjælpelig med at pantsætte, hvad hun stjal, skjøndt han vidste, at Tingene vare stjaalne, og ligeledes deeltaget i Fortæringen af de Fødemidler, der vare kjøbte for de ulovligt erhvervede Penge. Tiltalte havde iøvrigt ogsaa aflagt Beviis paa Dumdristighed. Efterat han saaledes engang havde forsøgt at pantsætte 2 af Arrestantinden stjaalne Dyner, uden at dette var lykkedes ham, overdrog han et Bybud at besørge Pantsættelsen. Da vedkommende Pantelaaner yttrede Betænkelighed ved at modtage Dynerne af Bybudet, indfandt Tiltalte sig selv hos Pantelaaneren, og ved den Fripostighed, hvormed han forsikkrede, at der ikke var noget Galt iveien, og at han selv var Eier af Dynerne, lykkedes det ham at faae 6 Rd. at laane paa dem. Ved den, afvigte Tirsdag, afsagte Criminalretsdom bleve Begge kjendte skyldige for de Forbrydelser, for hvilke de vare satte under Tiltale, og Straffen lød for Arrestantinden paa Forbedringshuusarbeide i 3 Aar, og for Tiltalte paa Fængsel paa Vand og Brød i 5 Gange 5 Dage.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 15. maj 1872).

"Martine Vilhelmine Soelberg, født i Kjøbenhavn d: 1/9 41; straffet med V: og B: i 6 G: 5 D: for attent: Fosterfordrivelse og 2 Gange for Tyveri; senest med 3 Aars Forbdharbeide for en Mængde Qvistkammertyverier med falsk Nøgle. Mist: Prot: H. Pag 27.” [1875] Foto Genealogisk Forlag.

Ved højesterets dom 1877 blev hun idømt forbedringshusarbejde i 2 år for tyveri. Ved folketællingen 1880 boede i Rådhusstræde 10 den dengang 38-årige rengøringskone Martine Vilhelmine Soelberg sammen med sin 12-årige søn Georg Frederik Soelberg.  Navnesammenfald med nedenstående person kan være tilfældigt, men jeg bringer den for en ordens skyld. Der findes dog også en kvinde med tilsvarende navn som blev født i 1848:

En Kleptoman. En Kvinde ved Navn Martine Vilhelmine Soelberg-Jensen, der tidligere flere Gange har været straffet for Tyveri, blev i Marts Maaned anholdt i Kjøbenhavn for ved Lommetyveri at have tilvendt sig forskjellige Beløb, som hun gjemte i en Handske og anbragte bag ved en Kommode.

Under Arrestationen viste hun undertiden en saa paafaldende Opførsel, at man havde Anledning til at antage hende for sindssvag, hvorfor hun indlagdes til Observation. Professor Pontoppidan og det kgl. Sundhedskollegium bekræftede denne Antagelse, hvorfor hun ved Kjøbenhavns Kriminal- og Politiret er bleven fritagen for Straffeansvar, medens hun i Henhold til Straffelovens 38 dømtes til at tages i Forvaring af øvrigheden som farlig for den offentlige Sikkerhed.

(Aarhuus Stifts-Tidende 23. november 1892).

Murerstriken. (Efterskrift til Politivennen)

I det af den herværende Muurmesterforening igaar Aftes afholdte Møde vedtog man at besvare Svendeforeningens Bestyrelses Henvendelse med nedenstaaende Skrivelse, som i Formiddags er bleven overrakt Bestyrelsen efter en Sammenkomst mellem denne og Delegerede for Mestrene: 

"I Anledning af Muursvendelaugets Skrivelse af 6te Mai d. A. skulle vi meddele, at denne har været forelagt de forsamlede Mestre, og at disse eenstemmigt have vedtaget at svare Følgende: Naar Mestrene ikke kunne gaae ind paa den af Svendene forlangte, forkortede Arbeidstid, der i Virkeligheden for Daglønnens Vedkommende er det samme som en forøget Arbeidsløn, saa er dette ikke begrundet i Uvillie; thi Mestrene ønske ligesaa vel som Svendene selv, at disse skulle have en god Betaling for deres Arbeide; men det er begrundet deri, at Mestrene ansee det for at være i hele Samfundets og ikke mindst i Svendenes egen velforstaaede Interesse, at Arbeidslønnen ikke opskrues til en Høide, som staaer i Misforhold til Priserne paa alle andre Livsfornødenheder. Svendene ville let forstaae, at Mestrene ikke kunne have noget directe Tab af at betale en høiere Svendeløn; Mestrene ville snarere have en tilsyneladende Fordeel deraf, da Salairet selvfølgelig ogsaa vilde blive forhøiet; men denne Fordeel vilde for Mestrene ligesom for Svendene ogsaa kun være en tilsyneladende; i Virkeligheden vilde den være et Tab for alle Parter; thi det er indlysende, at naar Murernes Arbeidsløn bliver forhøiet, saa maa nødvendigviis Prisen paa Bygninger blive høiere. Der vil altsaa ikke med Fordeel kunne speculeres i Byggeforetagender; denne Speculation, som i de sidste Aar har brødfødet saamange Arbeidere, vil derfor efterhaandcn forsvinde: Capitalen vil søge anden Anvendelse, og Muursvendene, som i de senere Aar for en stor Deel have havt Arbeide hele Aaret, ville da komme til at ligge ledige flere Maaneder, ligesom det var Tilfældet for tyve Aar siden, førend Bvggespeculationen begyndte. Og forsaavidt som det søges gjort gjældende mod vor Anskuelse, at Svendene overanstrenges ved at arbeide til Kl. 7, og at de ikke have Tid til Aandsudvikling, saa kunne vi heller ikke heri see Anledning til at afkorte Arbejdstiden, da Muursvendene vistnok arbeide strengt om Sommeren, men til Gjengjæld have mere Hvile tid om Vinteren end nogen anden Haandværker, saaledes at de endogsaa ere overordentlig heldigt stillede, forsaavidt de ønske at besøge Skoler eller paa anden Maabe arbeide sig op til bedre Stillinger. Vi skulle ikke forlænge denne Skrivelse ved at anføre flere Grunde; men vi troe, at det Udtalte vil tilstrækkelig have godtgjort, at Mestrene ikke kunne forsvare hverken for deres egen eller for Svendenes Skyld at gaae ind paa Forlangendet om forkortet Arbeidstid; Mestrene have i de sidste tyve Aar fire til fem Gange forhøiet Svendelønnen, og senest have de den 1ste April d. A. forhøiet Svendelønnen med 12 til 16 pCt. De troe herved at have beviist, at de ere villige til at imødekomme alle berettigede Fordringer; men de ansee det ikke for forstandigt at gjøre store Spring i Udviklingen, og de haabe, at de Forandringer, som Fremtiden maatte gjøre nødvendige, maa kunne foretages i Mindelighed og uden voldsomme Kampe."

Iformiddags have Svendene holdt Møde for at drøfte dette Svar. Om Udfaldet af dette Møde have vi endnu Intet erfaret.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 11. maj 1872).

Der kom ikke noget ud af svendenes møde. De påtænkte at afholde et møde på Nørrefælled, men det forbød politiet. Et par tusinde mennesker indfandt sig dog alligevel, men vendte om da en politiassistent og to betjente viste sig. 7 blev anholdt.

Skoleforstander Viborg. (Efterskrift til Politivennen)

Fra Fredrikshavnsegnen. (Meddelt.) Ved et Møde, som Søndagen den 9. f. M. blev holdt i Dvergetved. opvartede Skoleforstander Viborg fra Smidstrup med et Foredrag, som det maaske kunne interessere "Aarhus Amtstidendes" Læsere at se gjengivet, da disse derved kan en lille Prøve paa, hvorledes Grundtvigianerne her i Egnen stille sig. Nævnte Taler, som først fik Ordet ved Mødet, begyndte med nogle Lignelser, der, efter mit eget Skjøn, skulde godtgjøre, hvor tom og intetsigende den almindelige Stræben efter Frihed og Lighed, ret beset, viser sig at være, forsaavidt den sætter sit Formaal her i denne syndige Verden. Saalænge Barnet, sagde han, staaer i Gangstolen, strækker det Armene efter dronningen, hvor det vil ud at lege med de andre Børn. Men det mærker snart, at heller ikke her har det sin Frihed. Det længes da efter Skolen, der skal bringe det i de ældre og større Børns Selskab. Men ligesaalidt finder det der, hvad det søgte, osv. Den rette Frihed bestod i, at vi lunde kaldes Guds Børn, idet vi fulgte Frelseren efter, ved at tilegne os vor Daabs Naade og gjøre Ret og Skjel mod Andre, som vi ville, at de skulle gjøre mod os. Taleren gav nogle Exempler paa, hvorledes mange Menneskers Gjcrning i saa Henseende strede mod deres Ord. Han kjendte saaledes en ung Bonde fra Silkeborg Egnen, der hver Uge kjørte til Bven i svingende Trav med Korn og Fødevarer. Denne Mand, der bestandig slog om sig med Frihed og Lighed, havde i sit Brød en fattig Dagleier, som tjener ham for 2 Mk. daglig paa egen Kost. Sagde Daglejeren til sin Husbond, at han ikke kunde skaffe Føden til sig og sin Familie, da han var selv 6te, lød Svaret: Du kan reise ad H. . . . til; der er nok at faa af Din Slags. Der er ogsaa, fortsatte Taleren, dem, som udgive disse saakaldte folkeligt Blade. Ogsaa de raabe paa Frihed og Lighed. Men de samme Mænd sige til deres Abonnenter: I maa ikke handle med de Kjøbmand, som ikke holde mit Blad. Derpaa stuttede Foredraget med nogle kristelige Formaninger om, hvad vi skulde tro og gjøre for at dø en salig Død. Ovenstaaende er ialfald det Væsentligste. Hvas Hensigten maa være med slige Yttringer er jo ikke svært at gjætte. Ved f. Ex., saaledes at fremdrage "en ung Bonde fra Silkeborg", som maaske slet ikke er til indenfor Taterens digteriske Indbildningskraft, vækkes der hos enkelte af Arbeidsklassen Mistro mod dens bedste og paalideligste Venner her i Landet, den frisindede jydske Gaardmandsstand. Ligesaa med Sigtelsen mod de folkelige Bladudgivere. Ogsaa den rammer jo helt i Luften. Idetmindste kan jeg ikke tænke mig. at den skulde sigte til Andet, end den, for nærværende Blads Læsere velbekiendte Kjendsgjerning, at omtrent 100 agtede Mænd af Aarhus' nærmeste Omegn nylig have opfordret Frihedens og Lighedens Venner her paa Egnen til saavidt muligt at unde folkelige Handlende og Haandværkere deres Søgning, i Lighed med hvad Frihedens og Lighedens Modstandere længe have gjort. Hvorvidt bemeldte Taler skulde tro, at en Smule kristelig Ordbram er tilstrækkelig til at lade hans Tilhørere faa et andet Syn paa hans Udtalelser end det, som fremgaaer af visses egen Beskaffenhed, maa jeg naturligvis lade staa den, idel jeg slutter min Meddelelse med at tilføie, at Hr. Viborg lovede Søndagen efter Pintse at indfinde sig til et nyt Møde i Qvissel, hvor det skulde glæde mig, om han kunde komme til at staa Ansigt til Ansigt med nogen af de Mænd fra Aarhus Egnen, som saa godt forstaa at afsløre grundtvigianske Talemaader. Men dertil er der vel, desværre, ikke mindste Udsigt.

(Aarhus Amtstidende 11. maj 1872)

Redaktøren for Aarhus Amtstidende, skoleforstander Bjørnbak var stærk modstander af "de krigsgale Grundtvigianere", deriblandt skoleforstander Viborg, der var Højres trofaste Mand.

Vælgermøde. I Søndags blev der ifølge "Frederikshavns Av." afholdt et af omtrent 100 Mennesker besøgt Vælgermode i Kvissel. Efter nogle Udtalelser af Skoleforstander Viborg fra Smidstrup og Gaardmand L. C. Pedersen af Skjortholt forsvarede Gaardmand Knud Dybbro, der paatænker at stille sig i Hjørring Amts 3die Valgkreds, under Forsamlingens Latter Socialisterne og bebrejdede Magthaverne, at de havde forhindret "disse fredelige Folks" Møde paa Nørrefælled. Netop derved havde Socialisterne vundet den største Seir. Nei, man maatte tage varlig paa disse Folk, man maatte lade "Pengeposemændene", "Embedsmænd, der faae 4-6000 Rd. for at ligge paa en Sovesopha", de rige Stiftelser o. s. v. komme de Fattige til Hjælp: man maatte fremme Oplysningen, forbedre Skolelærernes usle Kaar, afskaffe alt Krigsvæsen osv. - Lærer Nielsen af Vangen nedlagde en bestemt Indsigelse imod, at Lærerne vare daarligt lønmnede; i den Henseende havde de ingen Grund til at beklage sig, hvorimod der var megen Grund til at beklage sig, hvorimod der var megen Grund til at beklage sig over den ringe Støtte, som Skolen og dens Gjerning mange Steder havde i Befolkningen selv. Taleren troede, at det bedste Værn mod Socialismen vilde være, at Ungdommen for Fremtiden vænnedes til at beflitte sig paa større Tarvelighed end nu, og han fremdrog under Forsamlingens Bifald flere Exempler, hentede fra sit eget Ungdomsliv, paa, hvorledes man tidligere fremfor nu kunde komme godt igjennem under langt tarveligere Livsvilkaar. Ogsaa fra andre Sider blev Knud Dybbro stærkt imødegaaet.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 1. juni 1872).

Th. Bjørnbaks svoger, gårdejer Knud Dybbro fra Bagterp var tilhænger af "bjørnbakkerne" og afrustning og havde allerede i 1871 formanet forstander Viborg til at styre sin skole i kristelig ånd. Han blev derfor lagt for had og latterliggjort af de nationalliberale og Mellempartiet, ligesom han også havde skilt sig ud fra "det forenede Venstre". Ved folketingsvalget i 1869 fik han i Hjørring næsten lige så mange stemmer (590 stemmer) ved folketingsvalg i 1869 som den konservative modkandidat kaptajn Nyholm (594 stemmer), og en kilde angiver endda at der var foregået uregelmæssigheder så han ikke blev valgt. Ved et møde i Vester-Brønderslev 30. november 1871 havde Dybbro forsvaret Geleff.

Socialistisk Folkemøde. Horsens. (Efterskrift til Politivennen)

Den 13de Mai. (B. A.) Et socialistisk Folkemøde afholdtes igaar efter Indbydelse fra Bestyrelsen for det derværende Afdeling af "Internationale" paa Markedspladsen ved Nørrebro. Mødet var besøgt af over 1000 Mennesker, hvoraf vel største Delen vare Nysgjerrige. Talerne vare Kredsformand Gronemann, Møllebygger Johansen, Skrædersvend Jensen, Bager Jochumsen og Snedkersvend Schmidt. Indholdet af de fremkomne Udtalelser var i det Væsentlige kun en Gjentagclsc af, hvad der er fremsat mange Gange tidligere, deels paa Møder i "Internationale", deels i Socialisten" eller andre Steder. Capitalens overvældende og for Arbeiderne ødelæggende Herredømme burde afskaffes. Ved at udvikle og styrke et ret broderligt Sindelag mellem Folkene indbyrdes, burde Krige søges gjorte overflødige, og naar Kongerne og Fyrsterne alligevel forsøgte paa at føre Krig, da skulde Arbeiderne gjøre en ret alvorlig Strike og fyre Geværerne af i Luften istedetfor at skyde paa hverandre. Af de betydelige Midler, der nu anvendes til Præsternes Lønning, burde en stor Deel hellere anvendes til at udvide og forbedre Almueskolerne. Underviisningstiden i disse burde forlænges og der burde sørges for en bedre Oplysning. Arbeidernes Børn burde derved stilles saaledes, at de havde lige Adgang med de Riges og Fornemmes Børn til at beklæde Embeder og de høie Stillinger i Samfundet, og ved at erholde en bedre Uddannelse burde Arbejderen løftes op fra sit nuværende Standpunkt, hvor han ikke alene har med trange Kaar at kjæmpe, men ogsaa møder Haan hos mange bedre Stillede. Arbeiderne maatte derfor søge at blive repræsenterede i Rigsdagen af Mænd, der vilde tale deres Sag, og en af de Ting, der i politisk Retning navnlig burde stræbes henimod, var den uforandrede Junigrundlovs Gjenerhvervelse. Det udvikledes, at Næringsfriheden havde havt meget skadelige Virkninger for Arbeiderne og Smaaborgerne og hævdedes, at det var nødvendigt for Arbeiderne her og overalt at slutte sig sammen for derved at opnaae en Forbedring i deres Lønningsvilkaar, der for saare Manges Vedkommende vare altfor uheldige, ja ligefrem umålelige. For en af Talerne havde det været Dolkestød, at det i Politivedtægten var fastsat, at kun anstændigklædte Personer maatte færdes paa Fortouge, thi dette var i hans Øine en Haan mod Arbeiderne, der, saavidt han troede, ikke kunde gaae anstændig klædte. Kun ganske enkelte Yttringer vare af vidtgaaende Natur, men det maa indrømmes, at Talerne i det Hele vare meget moderate, og Modstandere af de fremkomne Udtalelser opfordredes endog til at optræde, en Opfordring, der dog ikke blev efterkommet. Mødet varede i omtrent 1½ Time og endte uden nogensomhelst Forstyrrelse af den offentlige Ro og Orden. Lignende Møder vare, efter Forlydende, berammede i Aarhuus og Randers.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 14. maj 1872).

Frederik Ludvig (Zimmermann). Efterskrift til Politivennen)

Criminal- og Politiretsdom. Som alt meddeelt har Criminal- og Politiretten i Løverdags afsagt Dom over Frederik Ludvig kaldet Zimmermann. Han var sat under Tiltale for den i Straffelovens § 156 omhandlede Forbrydelse *). Den 8de Februar d. A. holdt han i "Internationales" Locale det ofte omtalte, offentlige Foredrag, som han forud havde bekjendtgjort i 4 offentlige Blade, og som overværedes af omtrent 200 Tilhørere, hvoriblandt nogle og tyve Fruentimmer, mod en Betaling af 4 sk for hver, der var Medlem af "Internationale", og 8 sk, naar det ikke var Tilfældet. Øiemedet med dette Foredrag har Tiltalte - om hvem det maa bemærkes, at han har erklæret iikke at høre til Folkekirken, men til et Troessamfund, kaldet "Jesu Venners Forening" - angivet at være at forsvare en Adskillelse mellem Kirke og Stat og at vinde Tilhængere for denne Anskuelse. Tonen i Foredraget stod ikke i det rette Forhold til Gjenstandens Alvor, men var stærkt paavirket af hans Uvillie imod og Mangel paa Agtelse for Folkekirkens Lærdomme og Præster. Dette har Tiltalte selv erkjendt, men det er tillige under Forhørene beviist, at han har betjent sig af flere bespottende og forhaanende Udladelser om den danske Folkekirke, dens Sacramenter, kirkelige Handlinger og Præsteembeder. Det er saaledes beviist, at han blandt Andet udtalte, at der var ligesaa stor en Forskjel imellem Folkekirkens Lære og Skriftens Lære i Almindelighed, som mellem Maanen og en grøn Ost, at det var idiotisk, naar Præsten under Daabshandlingen spurgte Pattebørn, der bragtes ham i Kirken: "Vil Du forsage Djævelen og al hans Gjerning", da han ligesaa godt kunde tale til dem om Keiserens Skjæg, for de forstode ingen af Delene, at Nadveren, naar den den uddeltes af Præsterne, udmeiede med Messehagel og Messesærk, var en Handling, der bar Præget af et Gjøglespil, som man maatte lee ad eller vende sig bort fra med Væmmelse, at Præsterne, hvormed han har erkiendt at have sigtet til Folkekirkens Præstestand i Almindelighed, ikke vare Guds Tjenere men udvalgte Redskaber til at holde Folket i Uvidendhed, hvortil de lode sig bruge forat tjene Penge, og at han troede, at mange af Præsterne gik med Biblen under den ene og Pengeposen under den anden Arm og vare villigere til afsee Biblen end Pengeposen. Tiltalte blev ved Dommen, som tidligere anført, anseet med simpelt Fængsel i 3 Maaneder. Han er henimod 28 Aar gammel, kom efter sin Confirmation i Lære hos en Broderihandler, men forandrede Stilling af Ulyst til denne Forretning og har senere ernæret sig som Murerarbeidsmand.

*) § 156 lyder saaledes: Den, der driver Spot med eller forhaaner noget her i Landet bestaaende Religionssamfunds Troeslærdom eller Gudsdyrkelse, straffes med Fængsel ikke under en Maaneds simpelt Fængsel, eller under særdeles formildende Omstændigheder med Bøder.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 6. maj 1872).