Retssag angaaende Gjentofte Sø. (Efterskrift til Politivennen)

Højesteret har i disse Dage paakjendt en større Sag, der af Kjøbenhavns Magistrat paa Stadens Vandvæsens Vegne oprindelig var anlagt imod Gaardeier Høier af Vangede og en Nabo - hvilken Sidste imidlertid, forinden Sagen blev forelagt Højesteret, havde forligt sig med Magistraten og derfor var udtraadt af Sagen - angaaende Borttageisen af en Dæmning over et Landløb, der fører Vandet fra de omliggende Jorder og nogle Kilder, navnlig Vangede Kilde, til Gjentofte Sø samt Tilkastningen af en Stikgrøft, hvorved Vandet ledes til Jægersborg Sø istedetfor til Gjentofte Sø. Magistraten havde nemlig formeent, at den Vandvæsenet fra gammel Tid tilkommende Ret over Gjentofte Sø, navnlig til at benytte Søen som Led i hele Kjøbenhavns Vandforsyning, var bleven tilsidesat ved de ovennævnte af Gaardeier Høier og hans Nabo foretagne Anlæg, der, som oven berørt, deels borttog Vandet fra Gjentofte Sø, deels forhindrede Afløbet til Søen fra dennes Kilder. Ved de 2de foregaaende Instantsers Domme var Høier bleven frifunden for Magistratens Tiltale, hvilket Resultat væsentlig var støttet paa, at den ommeldte Stikgrøft, der ikke ligger paa nogen Deel af Gjentofte Søes Territorium, men paa Tredjemands Grund, alt i længere Tid havde existeret og ført Vand til Jægersborg Sø, saa at Høier og hans Medindstævnte ikke maatte antages at have foretaget sig Andet med Hensyn til Stikgrøften end at oprense denne, ligesom det heller ikke ansaaes for oplyst af Magistraten, at Afløbet fra de paagjældende Jorder til Gjentofte Sø fra Alderstid var gaaet gjennem den Hovedgrøft, hvor Dæmningen var sat. Højesteret kom derimod navnlig efter de samme forelagte nye Oplysninger til et ganske modsat Resultat angaaende de nysnævnte Punkter, og da Spørgsmaalet om Dæmningens Borttagelse var faldet bon derved, at den under Sagens Drift var nedtagen, kjendte Retten derfor Høier uberettiget til at modsætte sig, at Magistraten lader den omhandlede Stikgrøft tilkaste, hvorimod Retten ikke fandt, at der forelaa tilstrækkelige Oplysninger til at tilkjende Magistraten den af samme paastaaede Erstatning for det Vandvæsenet ved Stikgrøftens Anlæg paaførte Tab.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 22. juni 1872).

Socialistisk Møde i Aarhuus. (Efterskrift til Politivennen)

Socialistisk Møde i Aarhuus. Aarhuus, den 24de Juni. (Aarh. Stiftstid.) Allerede strax efter de uheldige Spektakler paa Nørrefælled i Kjobenhavn erfarede man, at dHrr. Socialister ønskede at forlægge Scenen til Aarhuus, og det var ogsaa bekjendt, at de herværende Socialistførere, der aabenbart ikke gjerne ville risikere Ubehageligheder for deres egne Personers Vedkommende, havde aabnet Underhandlinger med Politimesteren, for udtrykkelig Tilladelse til Mødets Afholdelse, eller i alt Fald Tilsikkring forud om, at det ikke blev forbudt. En anden Vanskelighed var det at kunde finde en Plads, som gjøre "Mødet under aaben Himmel" saa opsigtvækkende, at endeel Nysgjerrige kunde strømme til og fylde i de manglende virkelige Socialisters Sted. Efter snart to Maaneders Forløb, i hvilken Tid Socialisthøvdingerne formodentlig have havt den største Nydelse af det Hele ved at lade Byens fredelige Beboere svæve mellem Frygt og Bæven, oprandt endelig igaar den store Dag, da Mødet blev afholdt. Man havde maattet tage tiltakke med Kvægpladsen udenfor Vesterport; men til Erstatning begunstigedes Festen af det skjønneste Veir. Desuagtet havde dHrr. Socialister den Sorg at see det Hele paa den ynkeligste Maade blive til Vand, idet der af Publicum, som havde Noget med "Arbeiderspørgsmaalet" at gjøre, neppe indfandt sig hundrede Mennesker, og Resten af de 200 a 250 levende Sjæle, som fulgte de iltre Talere vare Søndagsspadserende, Herrer og Damer, Barnepiger med Barnevogne etc.; den hele Forsamling tog sig højst pudsig ud, idet den kun fyldte et lille Rum af den store Markedsplads. Hvad den førte Discussion "om Arbeiderspørgsmaalet" angik, da aabnedes den af Hr. Kredsformand i "Internationale", Karethmager Kruse, hvorefter de tidligere ved lignende Ledigheder optrædende Talere, Teglbrænder Henrik Nielsen, Skjærsliber Johansen, skoleforstander Bjørnbak og Flere, hver gave deres velbekjendte Anskuelser tilbedste paa saa ildfuld en Maade, som det stod i Enhvers Magt. De fleste Talere fremhæve, at der fremfor Alt maatte arbeides paa at stille en "folkelig" Rigsdagskandidat op, og Hr. Bjørnbak erklærede, at Socialisterne ikke kunde tænke paa at komme frem med Nogen af deres Egne, men maatte slutte sig til Bønderne, hvorhos han som sædvanlig indtrængende anbefalede at holde folkelige Blade (Amtstidenden). Efter et Par Timers Forhandling paa denne Maade, der ikke vakte nogensomhelst Begejstring, begyndte den tynde Tilhørerkreds at svinde endmere ind, og Mødet sluttedes da, idet Hr. Kruse udbragte et spagt Leve for d'Hrr. Pio, Brix og Geleff. - Efter det foregaaende er det overflødigt at bemærke, at Alt foregik i fuldkommen Ro og Orden.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 25. juni 1872).

Kjøbenhavns Aquarium. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavns Aqvarium, der opføres paa Vesterbrogade af Civilingenieur Viggo Schmidt, nærmer sig nu sin Fuldførelse. Bygningen, der vender Gavlen ud imod Vesterbrogade, har ingen stor Facade ud imod denne; men netop derfor er der anvendt endeel paa at give den et iøjnefaldende og tiltalende Præg. Den bestaaer af en høi, hvælvet Kjælder, Aqvariet, og af en fritliggende Stueetage, som er bestemt til et Conditori, og er rykket noget tilbage fra Gaden; paa hver Side af den springer der en lille Pavillon frem, og imellem disse to smaa Fløibygninger kommer der til at ligge en lille Græsplaine. Bag denne føre smukke Fritrapper paa begge Sider af den hvælvede Redgang til Aqvariet op til den høie Stueetage Aqvariet indeholder ialt 10 Bassiner. 5 for Saltvands- og 5 for Ferskvandsfisk; nogle af disse ere allerede forsynede med Vandplanter imellem hvilke de finnede Beboere færdes i travl Vrimmel. Det frembyder et smukt Skue fra det mørke Kjælderrum at see ind i de af klart Vand opfyldte og af grønne Væxtcr oplivede Beholdere, som alle faae deres Dagslys ovenfra. Virkningen er saa meget smukkere, som Bassinernes Glasvægge danne Kjælderrummets eneste Vinduer, længst tilvenstre fra Hovedindgangen findes der desuden et Terrarium, et større Rum for Krybdyr, som er rigt udstyret med exotiske Planter, og i hvilket der allerede sees nogle Slanger, Smaaskildpadder, Salamandre osv. Om en Ugestid ventes Aqvariet, hvis Opførelse er bleven forsinket endeel ved Murerstriken, at kunne blive aabnet for Publicum.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 15. juni 1872)

Vesterbrogade 33, Københavns Aquarium og Terrarium. Over døren th. skilt med Drikkehalle. Billedet stemplet Chr. Neuhaus Eftf. Oluf W. Jørgensen, Kjøbmagergade 14. Bygningen opførtes i Aarene 1871-72, og aabnedes for Publicum d. 6te Juli sidstnævnte Aar. I Kjælder-Etagen, som bestod af et enkelt stort Rum, var indrettet et iøvrigt meget hyggeligt og smukt Locale. Indmurede Aqvarier af forskjellig Størrelse (de største ca. 5 Alen x 2 Alen), med Speilruder ind mod Salen, vare anbragte langs Ydervæggene. Etablissementet trivedes dog, ligesom Aqkvarie-Dyrene, meget daarligt, og efter to Aars Forløb maatte Virksomheden, med stort Tab for Indehaveren, indstilles. Kjælderen ombyggedes derefter til et lille Theater, Elysium, som eiheller kunde bære Udgifterne, og da den i Stue-Etagen værende Restauration stadigt havde staaet paa meget daarlige Fødder, besluttede man sig til helt at opgive Ævret, og den ret kostbare Bygning maatte Aar 1876 igjen forsvinde. Kbhbilleder, (Mariboe)

Bygningen var tegnet af arkitekt Theodor Jakob Koren Stuckenberg (1835-1901). 2. februar 1874 meddelte aviser at det havde fået et apparat til kunstig fiskeavl: En række lange trækasser der kunne rumme befrugtede rogn af bækørred. December 1876 likviderede selskabet bag akvariet.

B. Olsen: Fra Kjøbenhavns Akvarium. Illustreret Tidende nr. 721, 20. juli 1873.

Internationale. (Efterskrift til Politivennen)

Internationale holdt i Løverdags Aftes et Møde, som vidnede om, at der er Splid i Leiren, om end Ordenspartiet endnu synes at være i overvægten. Formanden, Cigarmager Würtz, behandlede Spørgsmaalet om, "hvorledes den internationale Arbejderforening for Øieblikket staaer overfor Autoriteterne, og hvilken Holdning Foreningen fremtidig bør antage ligeoverfor disse?" i et længere, ret velordnet Foredrag. Han vilde kun ad Lovlighedens Vei, med Ro og Orden, søge at virke hen til en Forbedring af Arbeidernes Kaar, og saalænge han var Foreningens Formand skulde det være hans Hovedopgave at holde Foreningen i dette Spor; men paa den anden Side vilde han ogsaa med alle til Arbejdernes Raadighed staaende lovlige Midler modsætte sig ethvert Overgreb af Storborgerne og Autoriteterne. Som et saadant Overgreb betragtede han Politidirecteurens Forbud mod Foreningens Fane, hvilket Forbud med Rette havde vakt Medlemmernes og ogsaa hans Harme. Men det havde været ham af Vigtighed, at Mødet, ogsaa uden Fane, blev afholdt, for, som skeet var, at vise Autoriteterne og Storborgerne, at lnternationale ikke er en Oprørsbande, der gaaer ud paa Uorden og Forstyrrelse af den offentlige Ro, men en Flok fredelige Arbeidere, der kun fordre de dem ved Loven hjemlede Rettigheder og saaledes ogsaa Ret til at holde Møder under aaben Himmel for at discutere deres Anliggender. Og dette vilde forhaabenlig fremtidigen heller ikke blive dem nægtet efter den smukke og værdige Maade, hvorpaa Mødet paa Grundlovsdagen var foregaaet. Han vilde virke hen til at der atter snart kunde blive afholdt et saadant Møde, for at drøfte de Resolutioner, som det havde været Hensigten at drøfte og vedtage paa Mødet den 5te Mai. og han vilde gjøre Alt, hvad der stod i hans Magt, for at Foreningen kunde blive istand til da at medføre sin Fane. Hvad Forbudet mod denne angik, da turde "han ikke afgjøre, om Politiet havde handlet ulovligt ved at forbyde den; men han vilde i alt Fald sige, at Politidirecteuren havde handlet haardt imod Foreningen. Det var blevet sagt, at det var en Blodfane, men det vilde vise sig, ved at tage den i Øiesyn, at den ikke havde den communistiske Blodfarve, men samme Farve som Dannebrog. Taleren vilde henstille til Forsamlingen, om den vilde bemyndige ham til at henvende sig til Politidirecteuren for at erholde Underretning om, til hvilket lovbud Politidirecteuren støttede Forbudet, og til, hvis dette ikke førte til, at Forbudet blev taget tilbage, at henvende sig til Justitsministeren, om fornødent, med Klage over Politidirecteuren. Hertil sluttede sig 2 andre Bestyrelsesmedlemmer, af hvilke den Sidste, en Snedker Pihl, derhos ansaae det for hensigtsmæssigt og tilladeligt, at der, nu da Foreningen havde beviist, at den ingen Uorden tilsigtede eller foranledigede ved at holde Møde under aaben Himmel, i den allernærmeste Fremtid indvarskdes til et saadant Folkemøde. Cigarmager Giessing var misfornøiet med Bestyrelsen, som han skarpt dadlede, fordi den havde respecteret Politidirecteurens Forbud, hvilket efter hans Paastand ikke havde været officielt, men beroede paa en mundtlig Overeenskomst mellem Politidirecteuren og Formanden. Han rettede et stærkt Angreb mod den nuværende Bestyrelse for dens Moderation, der førte til, at Foreningen nu blev haanet af Storborgerne, der for havde frygtet den (!). Den fængslede Bestyrelse vilde ikke saaledes have ladet sig sætte Stolen for Døren, det havde den viist den 4de Mai, og om den end da havde udtalt sig i maaske for skarpe Udtryk, havde dog vist Ingen kunnet troe, at den vilde, at de faa Medlemmer, der udgjorde Foreningen, skulde sætte Magt imod Magt. (En Stemme: - Ja, det er ikke godt at vide!) Würtz replicerede skarpt, idet han ivrede mod dem, der her paa Møderne førte ophidsende Taler og søgte at udsaae Tvedragtens Sæd, men som holdt sig hjemme, naar det gjaldt at vise sig. Snedker Forsberg sluttede sig til Giessing i dennes Bebrejdelser mod den nuværende Bestyrelse for dens altfor store Moderation. Arbejderne skulde vise Enighed, thi ved den kunde de naae saavidt, at Magthaverne vilde blive nødte til at støbe deres Kanoner om til Kakkelovne. Efterat der endnu var talt endeel for og imod Bestyrelsen, navnlig af Borger Schiønnemann, der lod til at have Mistanke om, at det i "Socialisten" offentliggjorte Forbud mod Fanen slet ikke existerede i Virkeligheden, og ønskede at see Originalen, fremhævede Sectionsformand Jørgensen, at Politidirecteurens Forbud af 4de Mai mod Afholdelsen ogsaa af fremtidigt Folkemøder endnu stod ved Magt, saa at man ikke, som af Pihl foreslaaet, burde indvarsle et saadant Møde, men derimod indgive et Andragende om Forbudets Tilbagetagene. Sluttelig blev det ved Afstemning saagodtsom eenstemmigt vedtaget, at der skulde indgives en Klage til Justitsministeren over Politidirecteurens Forbud mod Fanen. Mødet sluttede med Leveraab baade for den nuværende og for den fængslede Bestyrelse, for Würtz og for Internationale.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 10. juni 1872).

Ane Marie Thomsen. (Efterskrift til Politivennen)

Tvveri og Deelagtighed i denne Forbrydelse m. m. Efterat det var anmeldt for Politiet, at der fra Gaarden til Stedet Nr. 11 i Aabenraa var blevet stjaalet endeel til Tørring ophængt Vasketøi, og et til Protocollen over mistænkelige Personer hørende Fruentimmer Maren Kirstine Jensen kort efter en Aften var bleven seet ifærd med fra et Gangvindue i et Sted ved Nørrevold at stjæle noget Tøi, der var ophængt til Tørring udenfor, men blev forhindret heri, fordi en Person kom tilstede, blev Mistanken for det førstnævnte Tyveri henledet paa hende, hvorfor hun blev anholdt. Under det optagne Forhør blev det ogsaa oplyst, at hun i Ledtog med Ane Marie Thomsen havde i længere Tid heri Staden fra forskjellige aabenstaaende Eiendommes Gaardspladse stjaalet en Mængde til Tørring ophængt Tøi. Antallet af disse Tyverier havde Arrestantinderne imidlertid ikke nøjagtigt kunnet opgive, men ved de 15 af disse, der fuldstændigt bleve oplyste, blev der stjaalet Tøi til en Værdi af omtrent 40 Rd. Arrestantinden Jensen havde desuden alene begaaet 5 Tyverier af det sidst ommeldte Slags. Arrestantinderne havde under Sagen ogsaa tilstaaet, hvad der blev bestyrtet ved det iøvrigt Oplyste, at de, der havde gjort Aftale om at stjæle i Forening til fælles Fordeel, havde foruden ovennævnte Tyverier begaaet forskjellige Tyverier paa Landet, idet de bl. A. havde fra tvende Blegepladse stjaalet 2 Stykker Lærred til en Værdi af henholdsviis 16 Rd. 4 Mk. og 16 Rd. 3 Mk 12 sk og stjaalet paa 3 Steder i Roeskilde. Efterat de havde optaget en Tredie, nemlig Arrestantinden Bodil Martine Nielsen som Deeltager i deres Complot, udførte de de ovenanførte Tyverier af Vasketøi heri Staden, i hvilke sidstnævnte Arrestantinde deeltog i Udførelsen af 2 Tyverier, samt efterat være gjort bekjendt med de af de tvende Andre stjaalne Koster, medvirkede til at pantsætte disse og modtog en Deel af det ved Tyverierne vundne Udbytte som sin Andeel af samme, hvorhos denne Arrestantinde tillige havde gjort sig skyldig i ulovlig Pantsætning af nogle af hende leiede Klædningsstykker. Arrestantinderne, der Alle flere Gange have været straffede for Tyverier m. m., bleve af Criminal- og Politiretten idømte Tugthuusarbeide, Arrestantinden Thomsen i 5 Aar, Arrestantinden Jensen i 4 Aar og Arrestantinden Nielsen i 3 Aar.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 6. juni 1872)

“Ane Marie Thomsen født og hjh: i Benløse; str: ofte her i Kjøbenhavn, navnlig 1872 med 5 Aars Tugthus, for Tyveri; uforbederlig navnlig i Komplot; Borts: Prot: 6/6 77. 154” [1876/1877]. Genealogisk Forlag.

I Genealogisk Forlags forbryderalbum optræder også en Bodil Martine Nielsen førdt 1839 som omkring 1865 blev straffet med 1 års forbedringshusarbejde samt 8 års tugthusarbejde for at have at ild til hendes busbonds gård. Det kunne have ladet sig gøre at det var den samme hvis hun havde fået eftergivet noget af sin straf.