Kvindeligt slaveri. (Efterskrift til Politivennen)

Vi omtalte for nogen Tid siden, at den almindelige Dagløn for Koner, som af Arbejdskontorerne i København anvises til Rengøring, Vask og andet anstrængende Arbejde for Familjer, er 35 Sk. for 12 Timers Arbejde, men de faar dog Kost, den være nu af mere eller mindre god beskaffenhed. Vi  troede den Gang, at disse Arbejdskoner var nogle os de daarligst stillede af Alle, som med legemligt Arbejde behøver at tjene deres daglige Brød, men desværre har vi taget fejl; der gives virkelig her i København og Omegn Arbejdersker. som har en endnu uslere Dagløn. Vi har nemlig i disse Dage i Bladene set Avertissementer om, at Koner, vante til Havearbejde, kunde faa Beskæftigelse, og ved at forhøre os om Arbejdslønnen har vi faaet at vide, at denne er 2 Mk. 12 Sk. a højst 3 Mk paa egen Kost for 12 Timers Arbejde! Det Havearbejde, hvortil Kvinder anvendes, bestaar i Gravning, Kartoffellægning, Lugning og deslige, ofte i daarligt Vejr, Regn og Blæst. Naar en Havekone ikke paa nogle faa Dage skal samle sig en Sygdom, som undergraver Sundheden, saa maa hun være varmt paaklædt og spise kraftig Mad, men hvorledes er dette mulig med en saa ussel Dagløn? Hun er jo nødt til at sulte sig frem, følgelig kan hun kun forrette et daarligt Arbejde. Det vilde derfor ikke alene være en menneskekærlig, men en klog Handling af D'hrr. Arbejdskøbere at give deres Arbejdersker en stærk Kost, som bevarer deres Kræfter og Sundhed ; de vil da saa mere og bedre Arbejde udrettet Den mandlige Arbejdsklasses Stilling er - takket være Socialismen i den senere Tid noget forbedret. Min den arbejdende Kvinde er ubestridelig endnu en mishandlet Slavinde, er uigendriveligt Bevis tor, at den Civilisation, hvormed vor Tid praler, kun er Barbari og intet Andet. K.

(Socialisten 19. april 1874).

Stank i Aarhus. (Efterskrift til Politivennen)

(Forlangt indrykket.)

Ved et af Byraadets Møder i sidste Efteraar, da Pladserne ved Grønlund vare under Debat, brugte Hr, Schjødt Udtrykket "Sammensurium". Dette Udtryk var for os Grønlændere ikke meget løftende, men noget gribende. Ved nøjere at orientere sig, vil imidlertid enhver finde, at Hr. Schjødt ikke har saa ganske Uret. Naar man passerer den vestlige Side af Grønland, bliver man greven af en kvælende Damp, som opstiger af nogle Kjældervinduer paa den der liggende Cikoriefabrik. Ved derimod at passere Viadukten under Jernbanen, ser man istedetfor Tjæreboder og Kulpladser den nylig anlagte Planlage, og den smukt restaurerede Badeanstalt, og tror, "Sammensuriet" har en Ende; men ved at vende sig mod Øst, faar man strax Lugten af raadent Tang og en Fornemmelse af, at Badeanstaltens Besøgende i denne Sommer vil komme til at bade sig i en Mudderpøl, da Gas- og Saltværkets Udbygninger i Havet forhindre Strømmen i at rage det raadne Tang bort, undtagen med nordost Storm og meget højt Vande. Fremdeles kommer Vejerboden med dennes Omgivelser: Kostalden, Svinestalden og Guanooplaget, og man skulde tro at vare bleven hensat i en af Konstantinopels Forstæder. Forskjellen er blot, at Svinene og Rollerne ere levende og ikke ligge helt døde i Snavset paa Gaden. Det var ønskeligt om Sundhedskommissionen en Gang vilde tage dette interessante Sted i Øjesyn. For Beboerne er del en Umulighed at aabne et Vindue, idet man med østlig Vind strax har en blandet Lugt af raadent Tang, Svin, Guano o. desl.

Den varme Sommertid staar nu for Døren, som vi næsten med Gru maa tænke paa, naar ikke Byraadet ser efter i Skabene, og der maaske finder et Forslag til en ordentlig Brolægning af Svinestaldene og deres bundløse Omgivelser. Da Havet ligger saa nær, vil det fornødne Afløb for Smuds og Vand let tilvejebringes. Stanken, som hidrører fra Guanooplaget, kunde maaske forhindres ved at lukke de ituslagne Vinduer og satte lange Lufttræktør paa Huset. I Haabet om, at vedkommende Myndighed af Hensyn til Grønlændernes Helbred vil falle lige saa rask en Beslutning angaaende denne Sag, som Byraadet viste med Hensyn til Belysningen af Pavillonen i Risskov, slutter

en Grønlænder.

(Aarhus Amtstidende 17. april 1874).

 

Grønland var et gadenavn i Aarhus anlagt ca. 1817 . Den lå på et inddæmmet sted hvor en mole havde medført store materialeaflejringer, og hvor man anlagde affaldspladser på de opskyllede sandarealer - og hvor der efterhånden groede græs. Her var blevet anlagt gasværk (1854), jernbane (1862) og senere elværk (1901), samt industri: skibsbyggeri, tømmergård, rebslageri og saltkogeri, og et trankogeri (1834-1850erne). Alligevel havde man anlagt Aarhus Søbadeanstalt i 1848. I starten privat, men fra 1885 overtaget af Aarhus Kommune. Området blev opslugt af de stadig udvidelser af belysningsvæsnet og forbrændingsanstalten. 

Brev fra Rønne. (Efterskrift til Politivennen)

Slutn. af Marts 1874: "Den første Udførsel af reen, bornholmsk Feldspath fandt Sted idag til Rusland, nemlig ved Skon. "Dannebrog", Capt. Lerche til Riga. Ligesom der heraf, saavelsom af Kaolin (stemmet hvidt Leer til Porcellainsfabrikation) fra Fabriken ved Buskegaarden (begyndt sin Virksomhed i Decbr. 1871), ifjor oftere udførtes Ladninger til Tydskland, er der altsaa Udsigt til ogsaa at finde et Marked for vore Mineralier i Rusland. Af den med Kvarts blandede Feldspath (Feldspathsteen) er der i de sidste to Aar udskibet ca. 8000 Centner aarlig til Glasværkerne ved Kastrup og Helsingør. I samme Tidsrum er der til samme udskibet Mergelsteen ca. 3000 Tdr. aarlig, begge for at anvendes til Glasfabrikation, og af denne sidste udførtes den første Ladning til fremmed Sted, nemlig Helsingborg, den 21de d. M., ligeledes for at anvendes til Glasfabrikation. Den første Udførsel af disse to Mineralier begyndte i mindre Partier 1871 til Kastrup og Helsingør. Paafaldende synes det, at det rene Feldspath herfra, som i Tydskland bliver anvendt til Porcellalnsfabrikation, ikke ogsaa anvendes til samme Brug i Kjøbenhavn, hvortil Intet deraf udføres, derimod megen Kaolin. At Begjæret efter Kaolin maa være større end Produktionen, kan man slutte af, at der ifjor blev kjøbt tvende Eiendomme (beliggende ligesom Buskegaarden ca. 1/4 Miil fra Rønne) Rabekkegaard og Kanegaard, hvis Jordarealer indeholde mægtige kaolinholdige Lerlag, og at der af Kjøberne af disse Eiendomme iaar er blevet stiftet et Selskab, kaldet "Kaolin-Industriselskabet paa Bornholm", som vil oprette en Fabrik til ikke alene ud af den i de nævnte Eiendommes Jordbund værende hvide Leer at producere Kaolin, men ogsaa færdig Masse til Porcellainsfabrikation og endvidere Chamotte. Dets vigtigste Interessenter boe i Kjøbenhavn, Hamborg og Lybæk.

Granitsteen er ogsaa et af vore Mineralier, som er et vigtig Udførselsproduct, hvis Udførsel er gammel, om end ikke saa gammel til Udlandet som til Indlandet. Alle Byerne her udføre dem; fra Nexø udføres til Riga og Preussen; fra Allinge og Hasle til Tydskland, meest som tilhugne Bygnings- og Bordursteen, dog ogsaa som Brosteen. At Indlandet, og navnlig Kjøbenhavn, forbruger en Mængde deraf er bekjendt nok. Betydeligst er dog dens Bearbeidelse i Steenbruddene ved Klippegaard. Stubbegaard og Torvegaard (beliggende ca. 1/4 Miil fra Rønne) og dens Udførsel fra Rønne. Denne Art Granit, der kun findes i Knudsker Sogn og hvis Udseende (blaagraa) saavel er det smukkeste, ligesom ogsaa dens Qvalitet er den meest passelige, ikke for haard og ikke for blød, er den meest efterspurgte. Fremdeles fortjener at omtales den graa Leer, hvorpaa Øen er rig, hvis Udførsel til Indlandet er meget stor, og som mulig ogsaa kan blive et Udførselsproduct til Udlandet. Hidtil er den rigtignok kun bleven udført til nogle faa udenlandske Pladser, hvoriblandt til et Par bornholmsk Fajance producerende Fabriker ved Timmernabben og Oscarshamn, som drives af Bornholmere, og nogle enkelte andre Steder i Sverig, som Speculationen har holdt skjult.

Ligesom Agerbruget i de senere Aar har taget et stort Opsving ved en almindelig Anvendelse af de kunstige Gjødningsstoffer, og det dyrkede Jordareal aarlig er og bliver udvidet ved Opdyrkning af Hede og Bortrydning af Granitsteen, hvorved Produktionen af Sæd og andre Landmandsproducter er bleven større i en ganske betydelig Grad, saaledes bidrager naturligviis ogsaa Afsætningen af de nye og den store Afsætning af de gamle Mineralier til Øens materielle Velværes Stigen, hvilket paa mange Maader tilkjendegiver sig i det daglige Liv sammenlignet med tidligere.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 9. april 1874).

De nævnte råstoffer granit og kaolin kendes ikke fra det øvrige Danmark. I et område øst for Rønne er  granit delvist forvitret til kaolin. Grundfjeldets indhold af feldspat blev omdannet til det hvide lermineral kaolinit. Kineserne havde indtil 1708 monopol på at fremstille hvidt porcelæn, men så fandt man i Europa ud af at bruge kaolinit. På Bornholm blev det fundet 1755 ved Grødby Å, i 1775 ved Nygård øst for Rønne. Samme år blev den Kongelige Danske Porcelains Fabrik. Kaolinen fra Grødby Å blev brugt til finere porcelæn, mens Nygård-kaolinen især brugt til fremstilling af flaskepropper. Brugen af bornholmsk kaolin faldt indtil 1870erne idet porcelænsfabrikken gik over til udenlandsk kaolin. Men i 1870'erne forbedredes produktionsmetoden på Bornholm, og den blev da brugt til papirfremstilling og ildfaste sten. Bornholmsk kaolin blev i 1900-tallet udkonkurreret af udenlandsk kaolin. Under Anden Verdenskrig fik den en kort genopblomstring ved fremstilling af sæbe.

Fritzine Vilhelmine Caroline Jansen og Thora Marie Møller. (Efterskrift til Politivennen)

Tyveri. Under en af Kriminalretten paakendt Sag er tvende Arrestantinder Fritzine Vilhelmine Caroline Jansen, Olsens Hustru, og Thora Marie Møller, Busk's Hustru, af hvilke Sidstnævnte tidligere har været straffet for Tyveri, begge overbevist om at have gjort sig skyldige i en stor Mængde Butikstyverier. Der var en stiltiende Overenskomst mellem dem om at stjæle, hvor de kunde se Lejlighed dertil i Butikerne, og de fulgtes derfor som oftest ad enten alene i den bestemte Hensigt at bemægtige sig, hvad de kunde se deres Snit til, eller i Forbindelse hermed i det Øjemed at gøre Indkøb; det var en Aftale, at de delte Udbyttet af Tyverierne imellem sig, og denne Deling foregik undertiden, naar Genstandene var Smaating, paa Gaden, inden de var kommet hjem; kunde Genstanden ikke deles, skulde den af dem, der Intet fik, have Vederlag i, hvad der blev stjaalet en anden Gang. De beholdt og benyttede de fleste af Kosterne, og en stor Del af disse fandtes derfor i deres Besiddelse, da de blev anholdt. Enkelte af Tyverierne har de begaaet hver for sig, og deres Mænd havde været uvidende om Hustruernes Forbrydelser. Antallet af de Tyverier, de har begaaet i Forening, beløb sig til mellem 70 og 80 foruden et forsøgt Tyveri; hver for sig har de begaaet, Olsens Hustru 8 og Busks Hustru 10 Tyverier. 

“Fritzine Vilhelm: Caroline Jansen, Olsens Hustrue, født i Kbhn: den 30/12 47; straffet 17/3 74 med 1 1/4 Aar Forbdh: for 8 Boutikstyverier og Meddelagtighed i 70 til 80 Do hos Manufth: m: fl: Handlende. Mist: Prot: J. 362.” [1874]. Genealogisk Forlag.

De begyndte paa deres forbryderske Virksomhed i December Maaned 1872 og vedblev dermed, indtil de i August f. A. blev anholdt. De var ligesaa dristige som heldige i Udførelsen, og de hjemsøgte fornemmelig Manufakturhandlerne paa Østergade, Købmagergade og i Pilestræde. Værdien af det, de stjal i Forening, er ansat til 380 Rd., det Olsens Hustru har stjaalet alene til c. 8 Rd., [] det Busks Hustru har tilvendt sig alene til cirka 15 Rdlr., og med Undtagelse af ét Tyveri, som er begaaet i et aabentstaaende Lager, er de øvrige udført i de Bestjaalnes Butiker; de indskrænkede sig ikke altid til at stjæle én Gang paa samme Sted, men gentog undertiden Tyverierne i den samme Butik, uagtet de maatte frygte for, at Mistanken hvilede paa dem. Desuagtet er de ikke bleven grebet paa fersk Gerning mere end én Gang, nemlig ved det Forsøg, som gav Anledning til deres Anholdelse; mange Steder har de Handlende ikke engang savnet de stjaalne Koster. Disse havde undertiden en ikke ringe Værdi i et Stykke Kjoletøj er saaledes vurderet til 80 Rd. Arrestantinderne har begge gensidig beskyldt hinanden for at være Anstifter af deres forbryderske Virksomhed, og medens de ikke har kunnet opgive den egenlige Bevæggrund til denne, har de paa den anden Side erkendt, at det ikke har været Trang, der drev dem til at stjæle, og i Forhold til deres Stand synes de ogsaa at have været ganske heldig stillede. De idømtes hver især Straf af Forbedringshusarbejde, Busks Hustru i 18 Maaneder og Olsens Hustru i 15 Maaneder.

(Socialisten 21. marts 1874).

“Thora Marie Møller, Busks Hustrue; str: anden Gang 1874 med 1½ Aars Forbdharbeide for en Mængde Boutikstyverier, navnlig hos Manufakturhandlere. See mist: Prot: K. Pag 2.” “Istedgade -“. [1874]. Genealogisk Forlag.

Kronprindsesse Louises praktiske Tjenestepigeskole. (Efterskrift til Politivennen)

Kronprinsesse Louises praktiske Tjenestepigeskole, hvis Formaal er ved et toaarigt Kursus at opdrage konfirmerede Piger fra de københavnske Almueskoler til den Færdighed i al Husgerning, der ikke blot kræves for at gøre dem til flinke Tjenestepiger, men ogsaa gør det muligt for dem en Gang i Tiden at blive dygtige og sparsommelige Husmødre, begyndte sin Virksomhed den 27de Oktober 1872 med 6 omtrent 14aarige Elever under Ledelse af Enkemadam Breum. Der blev ikke Mangel paa Arbejde, idet Skolens Søgning baade med Vask og Madlavning stadig var i Fremgang, saa at Indtægten af Arbejdet, der i de første 2 Maaneder kun var omtrent 40 Rd. maanedlig, i de 2 sidste Maaneder gik op over 250 Rd. maanedlig. I Foraaret 1873 optog man derfor ogsaa 3 nye Elever af de 7 Ansøgerinder, der havde meldt sig, og i Oktober 1873 optoges 3 Elever til, saa at Skolen nu har 12 i Alt; men da Lokalet, som man har lejet for 900 Rd. aarlig i Nr. 25 paa Niels Ebbesens Vej, efterhaanden har vist sig utilstrækkeligt, naar Skolen skal bringes op til det Normaltal, som man har tænkt sig, nemlig 24 Elever, har man nu maattet tænke paa at skaffe Skolen dens eget Hus. En heldig Byggegrund er funden i Emiliegade, men da Bygningen vil koste 25.000 Rd. at opføre, og man naturligvis ikke gerne vil bygge den for lutter laante Penge (man gør Regning paa et Kreditforeningslaan paa 12,000 Rd., og det Classenske Fideikommis har tilbudt et 2den Prioritetslaan paa 6000 Rd.). og der i Gaver til dette Øjemed kun haves omtrent 3000 Rd., mangler der altsaa endnu 4000 Rd. til at opføre Bygningen for. Driftsregnskabet for det første vor viser en Indtægt af 2465 Rd. 20 sk (hvoraf 916 Rd. 25 sk Kostpenge af Pensionærer og for Madlavning, 658 Rd 91 sk for Vask) og en Udgift af 2404 Rd. 3 sk (hvoraf 2030 til Husholdningen, heri medregnet Soda, Sæbe osv.) Det aarlige Medlemsbidrag er i Alt 1417 Rd. 48 sk. Bestyrelsens Formand er Pastor Evaldsen.

(Folkets Avis (København) 20. marts 1874).

Bernhard Olsen: Den praktiske Tjenestepigeskole på hjørnet af Niels Ebbesens Vej og Lykkesholms Allé. 1873. Vejen i forgrunden er Lykkesholms Allé. På Niels Ebbesens Vej passerer en hestesporvogn. Skolen flyttede allerede i 1875 til Emiliegade 3, hvor den stadig eksisterede i 1940'erne, de sidste mange år under navnet Kronprinsesse Louises Husgerningsskole. Kbhbilleder. Public Domain.

Damer, som ønske et roligt og hyggeligt Hjem, tilbydes et saadant paa Kronprinsesse Louises praktiske Tjenestepigeskole. Man behage at henvende sig angaaende Betingelserne til Forstanderinden, Frøken Baggesen, Emiliegade Nr. 1.

(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 26. maj 1875).

Skolen flyttede i 1875 til Emiliegade 3. Se øvrige afsnit om tjenestepigeskolen ved at bruge søgefeltet.