Slutn. af Marts 1874: "Den første Udførsel af reen, bornholmsk Feldspath fandt Sted idag til Rusland, nemlig ved Skon. "Dannebrog", Capt. Lerche til Riga. Ligesom der heraf, saavelsom af Kaolin (stemmet hvidt Leer til Porcellainsfabrikation) fra Fabriken ved Buskegaarden (begyndt sin Virksomhed i Decbr. 1871), ifjor oftere udførtes Ladninger til Tydskland, er der altsaa Udsigt til ogsaa at finde et Marked for vore Mineralier i Rusland. Af den med Kvarts blandede Feldspath (Feldspathsteen) er der i de sidste to Aar udskibet ca. 8000 Centner aarlig til Glasværkerne ved Kastrup og Helsingør. I samme Tidsrum er der til samme udskibet Mergelsteen ca. 3000 Tdr. aarlig, begge for at anvendes til Glasfabrikation, og af denne sidste udførtes den første Ladning til fremmed Sted, nemlig Helsingborg, den 21de d. M., ligeledes for at anvendes til Glasfabrikation. Den første Udførsel af disse to Mineralier begyndte i mindre Partier 1871 til Kastrup og Helsingør. Paafaldende synes det, at det rene Feldspath herfra, som i Tydskland bliver anvendt til Porcellalnsfabrikation, ikke ogsaa anvendes til samme Brug i Kjøbenhavn, hvortil Intet deraf udføres, derimod megen Kaolin. At Begjæret efter Kaolin maa være større end Produktionen, kan man slutte af, at der ifjor blev kjøbt tvende Eiendomme (beliggende ligesom Buskegaarden ca. 1/4 Miil fra Rønne) Rabekkegaard og Kanegaard, hvis Jordarealer indeholde mægtige kaolinholdige Lerlag, og at der af Kjøberne af disse Eiendomme iaar er blevet stiftet et Selskab, kaldet "Kaolin-Industriselskabet paa Bornholm", som vil oprette en Fabrik til ikke alene ud af den i de nævnte Eiendommes Jordbund værende hvide Leer at producere Kaolin, men ogsaa færdig Masse til Porcellainsfabrikation og endvidere Chamotte. Dets vigtigste Interessenter boe i Kjøbenhavn, Hamborg og Lybæk.
Granitsteen er ogsaa et af vore Mineralier, som er et vigtig Udførselsproduct, hvis Udførsel er gammel, om end ikke saa gammel til Udlandet som til Indlandet. Alle Byerne her udføre dem; fra Nexø udføres til Riga og Preussen; fra Allinge og Hasle til Tydskland, meest som tilhugne Bygnings- og Bordursteen, dog ogsaa som Brosteen. At Indlandet, og navnlig Kjøbenhavn, forbruger en Mængde deraf er bekjendt nok. Betydeligst er dog dens Bearbeidelse i Steenbruddene ved Klippegaard. Stubbegaard og Torvegaard (beliggende ca. 1/4 Miil fra Rønne) og dens Udførsel fra Rønne. Denne Art Granit, der kun findes i Knudsker Sogn og hvis Udseende (blaagraa) saavel er det smukkeste, ligesom ogsaa dens Qvalitet er den meest passelige, ikke for haard og ikke for blød, er den meest efterspurgte. Fremdeles fortjener at omtales den graa Leer, hvorpaa Øen er rig, hvis Udførsel til Indlandet er meget stor, og som mulig ogsaa kan blive et Udførselsproduct til Udlandet. Hidtil er den rigtignok kun bleven udført til nogle faa udenlandske Pladser, hvoriblandt til et Par bornholmsk Fajance producerende Fabriker ved Timmernabben og Oscarshamn, som drives af Bornholmere, og nogle enkelte andre Steder i Sverig, som Speculationen har holdt skjult.
Ligesom Agerbruget i de senere Aar har taget et stort Opsving ved en almindelig Anvendelse af de kunstige Gjødningsstoffer, og det dyrkede Jordareal aarlig er og bliver udvidet ved Opdyrkning af Hede og Bortrydning af Granitsteen, hvorved Produktionen af Sæd og andre Landmandsproducter er bleven større i en ganske betydelig Grad, saaledes bidrager naturligviis ogsaa Afsætningen af de nye og den store Afsætning af de gamle Mineralier til Øens materielle Velværes Stigen, hvilket paa mange Maader tilkjendegiver sig i det daglige Liv sammenlignet med tidligere.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 9. april 1874).
De nævnte råstoffer granit og kaolin kendes ikke fra det øvrige Danmark. I et område øst for Rønne er granit delvist forvitret til kaolin. Grundfjeldets indhold af feldspat blev omdannet til det hvide lermineral kaolinit. Kineserne havde indtil 1708 monopol på at fremstille hvidt porcelæn, men så fandt man i Europa ud af at bruge kaolinit. På Bornholm blev det fundet 1755 ved Grødby Å, i 1775 ved Nygård øst for Rønne. Samme år blev den Kongelige Danske Porcelains Fabrik. Kaolinen fra Grødby Å blev brugt til finere porcelæn, mens Nygård-kaolinen især brugt til fremstilling af flaskepropper. Brugen af bornholmsk kaolin faldt indtil 1870erne idet porcelænsfabrikken gik over til udenlandsk kaolin. Men i 1870'erne forbedredes produktionsmetoden på Bornholm, og den blev da brugt til papirfremstilling og ildfaste sten. Bornholmsk kaolin blev i 1900-tallet udkonkurreret af udenlandsk kaolin. Under Anden Verdenskrig fik den en kort genopblomstring ved fremstilling af sæbe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar