Militær skandale. (Efterskrift til Politivennen)

Militær Skandale. Iforgaars Aftes omtrent Kl. 9, da Væbningen skulde træde af ved Sølvgadens Kaserne, kom en af den omstaaende civile Mængde til at røre sved Løjtnant Husum af 1ste Bataljons 4de Kompagni efter at der var kommanderet "træd af". Den tapre Hugaf, dertil dagligdags er Assistent paa Klampenborgstationen, blev arrig og var fræk nok til at slaa Vedkommende over Benene. Det bekom ham imidlertid meget ilde, idet Folkemængden styrtede ind paa ham, og et almindeligt Slagsmaal opstod imellem Officerer og Underofficerer paa den ene Side og Civilister paa den anden, medens de Menige stod og glædede sig inderligt over de Prygl, der vankede til Epauletterne og Snorene. Officererne maatte tilsidst, efter at Hr. Husum var bleven forsynet med en god Dragt Prygl og Ørefigner, ty ind paa Kasernen og lukke Porten i. Nogle enkelte Civilister slæbtes med ind i Kasernen. Vi haaber, at vedkommende Officer, der har vist saa grov en Malkonduite, maa saa en Straf, der svarer nogenlunde til Husarrekrutens. Hvad Hr. Husums Strlling som Assistent angaar, da antager vi, at Jernbanebestyrelsen snart maa kunne komme paa det Rene med, om den vil udsætte sig for de Skandaler, som en saa pryglegal Herres Nærværelse efter al Rimelighed vilde bevirke. - Det gør os ondt at maatte tilføje, at nogle enkelte Menige tog Parti for Officererne.

(Social-Demokraten 23. juni 1876).

Kjøbenhavns Væbning holder, som bekjendt, for Tiden sine aarlige Øvelser paa Fælleden. Disse have, som altid, ført mange Tilfluere derud, og navnlig i de sidste Aftener har Antallet af disse været meget betydeligt, flere Tusinde. Det socialistiske Element var ogsaa repræsenteret og har givet sig tilkjende ved stadige Mishagsytringer og Ukvemsord mod flere of Officererne, udenat det paa selve Exerceerpladsen er kommet saavidt, at der maatte skrides ind. Iaftes blev dog en beruset Mand anholdt, og da han blev transporteret bort i en Droske, blev der paa det escorterende Politi kastet Steen af en Hob under Afsyngelsen af Socialistmarchen. Endvidere er det blevet nødvendigt at skride ind nogle Gange paa Hjemmarchen fra Fælleden, og navnlig paa Volden udfor Sølvgadens Caserne. Et Par af Officererne, paa hvem Tumultuanterne særlig synes at have kastet deres Mishag, have endog paa Hjemveien fra Casernen, udfor hvilken Mandskabet traadte af, maatte beskyttes af den væbnede Magt og Politiet. Iaftes, da Øvelserne afsluttedes med Revue for Generalen, fulgtes den Bataillon, der marcherede til Sølvgadens Caserne, af et Par Tusinde Mennesker, navnlig Arbeidere og Drenge, som opholdt sig paa Volden, efterat Mandskabet var traadt af, og vedbleve at pibe og hyle, indtil de bleve splittede af Politiet og fortrak. Der foretoges flere Arrestationer. En af de Arresterede havde Lommerne fyldt med Steen, som han dog benægter at have villet benytte mod Politiet.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 24. juni 1876).

Ved en krigsretsdom blev løjtnant Husum (1846-) dømt for "myndighedsovertrædelse", og fik 1 måneds fæstningsarrest af 2. grad. En menig fik i samme sag for "forseelser imod disciplinen" 3 dages vagtarrest. I december 1876 blev løjtnant N. P. O. Husum forsat fra Københavns Væbnings 1. batallon til 33. batallon. N. P. O. Husum var assistent af 1. klasse ved statsbanerne først i Køge, dernæst fra 1878 i Roskilde. Godsekspeditør ved Aarhus hovedstation 1891-1900, derefter stationsforstander i Hobro 1900-1904. Derefter stationsforstander i Viborg. Han blev afskediget i nåde pga dårligt helbred september 1914.

Arbeidsstuer for Børn i St. Stefans Sogn. (Efterskrift til Politivennen)

Bestyrelsen har udgivet sin Beretning for 1875. Formaalet for Arbeidsstuerne er at modarbejde den skadelige Indflydelse, som Mangel paa passende Sysselsættelse udover paa fattige Børn. Vel bliver en Deel sysselsatte med Arbeide i Fabriker, men deels komme Børnene derved ofte i slet Selskab og blive i alt Fald hverken moralsk eller religieust paavirkede, uden forsaavidt som de vænnes til et bestemt Arbeide - deels har den nye Fabriklov gjort, at de mindre Børn ikke kunne anvendes i Fabriker. Dersom nu Nogen vilde mene, at Arbeidet overhovedet ikke passer for Børn, da indrømmer vel Bestyrelsen, siger den i Beretningen, at Underviisning og Leg bør være Barnets Hovedopgaver; men hvem vil derfor nægte, at Arbeide med Hænderne, naar det ikke overdrives, kan være en særdeles gavnlig Anvendelse af Barnets Fritid, ja ligefrem være en Leg, af ikke ringe Betydning for dets legemlige og aandelige Udvikling. Hertil kommer nu for de fattige Børns Vedkommende, at Forældrene kun sjeldent have Tid til at tage sig os dem, saa at de let udenfor Skoletiden vænnes til at drive paa Gaden; og i Regelen strænge Forældrene til, at Børnene skulle hjælpe til med at fortjene Noget; dersom de saa ikke kunne arbeide, fristes de let til at gaae omkring med Tiggerkurven - et Liv, der frister baade til Løgn og Tyveri og andre Daarligheder. Hvor vanskeligt det er at vænne de Børn, der have begyndt paa at tigge, af med dette vagabonderende Liv, har man havt flere Exempler paa. Et Par Smaapiger have kun kunnet afholde sig fra Tiggeri en Uges Tid, saa begyndte de igjen, kom tilbage til Arbeidsstuen og begyndte paany at tigge. Foreningens Kræfter og Midler have hidtil kun tilladt den at optage Pigebørn mellem 7-14 Aar. Disse sysselsættes udenfor Skoletiden: om Formiddagen fra Kl 10- 12, og om Eftermiddagen fra Kl. 1½-6. Arbeidet bestaaer i: Linnedsyning, Skrædersyning, Strikning, Straafletning og Forfærdigelse af Papirsposer. De mindste Børn strikke Støvklude og Kaffe, poser. En af de flinkeste Smaapiger har efter et Par Maaneders Øvelse kunnet flette 2-3 Alen fiin Straafletning i Timen og 6 Par Straasaaler om Ugen, blot i sin Fritid om Eftermiddagen. Af Papirsposer kan et Barn lave 3-400 Stkr. i en Eftermiddag. Fortjenesten, som tilfalder Børnene selv, kan være ½ a 1 Kr. om Ugen for hvert Barn. Med Forældrenes Samtykke samle Børnene disse Penge i en Sparebøsse, hvori de ogsaa lægge de Penge, som de ellers vilde bruge til Slikkeri - og dette er for fattige Børn ikke saa lidt. Da det ikke er let at faae et passende Locale, og et saadant desuden er forholdsviis dyrt, har man været meget glad ved at være sat istand til at kunne kjøbe et lille Huus, beliggende paa Dagmarsvei Nr. 1, med en lille Have til. I Huset boer den Dame, som har det stadige Tilsyn med Børnene, og som tillige leder Arbeidet. Ledelsen af Arbeidsstuerne forestaaes af Frøken I. Diderichsen. Frøkenerne K. Diderichsen, A. Evers, M. Købke, E. og J. Sletting og Tjørnelund besøge Arbeidsstuen skifteviis om Eftermiddagen og hjælpe Børnene med Arbeidet, samt tale og læse med dem for ogsaa saaledes at paavirke dem og lade dem mærke, at der er Mennesker, som have Interesse for dem. Kjærlige Hænder have i Julen smykket et Juletræ og bragt rigelige Gaver til Børnene. 30-40 Børn have i Aarets Løb besøgt Arbeidsstuerne. Desuden optoges i Huset 2 Smaapiger, som havde saa daarlige Hjem, at der var Fare for, at de vilde være gaaede tabte for Samfundet, dersom man ikke havde antaget sig dem, til de vare konfirmerede. De ere derefter blevne anbragte, og man har godt Haab om dem for Fremtiden.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 21. juni 1876. 2. udgave).

Storartet Udvandring fra Ny Pedermadsensgang. (Efterskrift til Politivennen)

Hr. Redaktør! Jeg beder Dem herved unde mig Plads i Deres ærede Blad for et Par Bemærkninger. Jeg fraraader herved enhver Arbejder at søge Lejlighed i Hr. Anker Hegaards Ejendom i Nørresøgade Nr. 37, ti vi samtlige Beboere i denne Herres Ejendom blev tvungne til at søge Udgang i Nansensgade Nr. 17, omendskønt vor Kontrakt lyder til Nørresøgade. Da nu Udgangen til Nansensgade forer igennem en Labyrint af Retirader, Skarnkasser, Byggegrunde, Kalkkuler og store Vandpytter, syntes vi, at det var en sjofel Ind- og Udgang at byde 90 Familier, blot fordi de er Arbejdere. Udgangen er meget resikabel, ti forleden Dag styrtede et stort Jernvindue ned fra en nærliggende Fabrik i selve Gennemgangen, og det var et stort Held at Ingen kom til Skade. En af de forrige Udgange staar aaben midt om Dagen, for at de fine Folk, som bor i Forhuset, kan have Udgang til Nørresøgade, men paa de Tider, da Arbejderne gaar til og kommer fra Arbejdet, er den lukket, og ingen af os har Nøglen til Udgangen, og da vi fordrede Nøgle til Udgangen i Nørresøgade, blev over Halvdelen af Beboerne opsagte. Vi opfordrer herved Hr. Heegaard og Sundhedskommissionen til at undersøge Sagen nøjere med Hensyn til Beboernes Bekvemmeligheder, da vi aldrig kan træffe Viceværten hjemme paa Grund af hans Beskæftigelse som Opvarter paa Tivoli. 

Ærbødigst Flere Beboere.

(Social-Demokraten 15. juni 1876).

Gamborg: Fra flyttedagen. Illustreret Tidende 891, 22. oktober 1876.

Fra "Almindeligheden". (Efterskrift til Politivennen)

Hr. Redaktør! Det er med en sand Tilfredsstillelse, at jeg ser, at den velvise Magistrat saa vel som Borgerrepræsentationen nu, efter at denne Sag for hen ved et Aar siden blev omtalt af mig her i Bladet, har besluttet, at Tavleombæringen i Almindelig Hospitals Kirke skal ophøre. Men der er endnu Adskilligt, der er Paatale værd, navnlig paa "Lemmeafdelingen". Naar det her fremsættes, vil det muligen have til Følge, at man til næste Aar vil være paa det Rene med, at det bør være noget anderledes. Det, som jeg først skal omtale, og som allerede tidligere har været omtalt, er det lidet Hensyn man tager til de "gamle Lemmers" Forplejning. Maden er for de Flestes Vedkommende ligefrem ufordøjelig. Ved at fæste et Blik paa Spisereglementet, vil man overbevise sig derom, der er ikke stor Variation i Retterne, og hvad enten det er Sommer eller Vinter, eksellerer de "gule Ærter" med Flæsk stadig paa Sedlen, til liden Gavn for dem, hvis Maver ikke er af Saalelæder. I det Hele taget har Maden, hvad enten det er Suppe eller Grød, en ubestemmelig blaagraa Farve, som sikkert hidrører fra Kogekarrene.

Dernæst skal jeg omtale Stue- og Vaagekonerne med et Par Ord. Den bekendte Sætning, "at Menneskene ikke er saa gode, som de burde være", kan i fuldt Maal gælde for de nysnævnte Koners Vedkommende. Naar et "Lems" Slægtninge eller Paarørende ikke, saa ofte som muligt, viser disse skyldig Opmærksomhed i Form af "klingende Mønt", kan man være aldeles sikker paa, at disse faar Lov til at skøtte sig selv. Vaagekonernes Virksomhed er en ligefrem Sinekure; Adskillige møder om Aftenen med - hvad man i daglig Tale kalder for en "Donner" paa, og den Nytte, som en saadan "Vaagekone" yder, er i hos Grad problematisk. Jeg kunde endnu fortsætte en Stund om Forholdene paa "Almindeligheden", men jeg vil indskrænke mig til det her Paapegede, i Haab om, at der inden St. Hansdag næste Aar sker en Forandring til det Bedre.

Filantropus.

(Social-Demokraten 14. juni 1876).

Fensmark Tegl- og Kalkværk (Efterskrift til Politivennen)

Høiesteretsdom. Under en af Høiesteret paakjendt Justitssag vare 14 tiltalte Huusmænd, som havde besørget Kjørselen af Kalk fra Fensmark Tegl- og Kalkværk til dettes Kunder, overbeviste om, at de, naar de for en accordmæssig Betaling tilkjørte Værkets Kunder den Kalk, som disse havde bestilt hos Værket, til deres egen Fordeel undervejs deels i de Kjøbstæder, de passerede, deels omkring paa Landet, navnlig i Kroerne, sædvanlig solgte et større eller mindre Qvantum af Kalken, og at flere af de Tiltalte oftere aflæssede Kalken, de saaledes tilvendte sig, enten ved deres Boliger eller andetsteds, tildeels til eget Brug, men hovedsagelig for senere at forhandle den eller efterkomme Bestillinger, som de iforvejen paa egen Haand havde forskaffet sig. Ved disse Foretagender understøttede de Tiltalte hverandre paa forskjellig Maade, saasom ved at sælge til den af dem, der havde en større Bestilling, end han selv kunde præstere, ved at give Plads i deres Huse til den af de Andre midlertidig aflæssede Kalk, ved at dække hverandres Undermaal og ved at sælge i Compagni, navnlig, naar som ofte var Tilfældet, vare endeel Kalkkjørere i Følgeskab, idet de da endog havde afhændet et heelt Læs for fælles Regning. Iøvrigt stolede de Tiltalte under denne Trafik paa, at det rigelige Maal, der altid medgaves dem fra Kalkværket, i Forbindelse med, at de undervejs med Hammere huggede den store Kalk i Stykker, forat den bedre skulde fylde i Maalet, og at de ved Eftermaalingen ved Kalkens Aflevering sørgede for, at Maalet blev givet, saa knapt som muligt vilde forhindre, at der viste sig Undermaal, eller ogsaa satte de deres Lid til, at Eftermaaling ikke, hvad tidt hændte, foretoges ved Modtagelsen. 

Ved de foregaaende Instantsers Domme vare de Tiltalte ansete med Straf deels af Fængsel paa Vand og Brød henholdsviis i 2 Gange 5 Dage og 5 Dage, deels forsaavidt de vare over 60 Aar gamle, med Fængsel paa sædvanlig Fangekost Henholdsviis i 40 og 20 Dage. Ved Høiesterets igaar afsagte Dom bleve Straffene for fire af de Tiltaltes Vedkommende nedsatte, for tvende Tiltaltes Vedkommende fra Fængsel paa Vand og Brød i 2 Gange 5 til 5 Dage og for tvende Tiltaltes Vedkommende fra Fængsel paa Vand og Brød i 5 Dage til simpelt Fængsel i henholdsviis 14 og 8 Dage.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 10. juni 1876. 2. udgave)

Fensmark tegl-og kalkværk eksisterede1834-1910 ved den østlige side af Fensmark Skov. Teglværket producerede i de mest produktive år 700.000-800.000 mursten og tagsten. I 1874 ophørte produktionen af teglsten hvorefter det kun fremstillede sten som var nødvendige for kalkbrændingen. Denne fortsatte indtil værket lukkede i 1910. Kalken blev hentet i Faxe.