Folkebibliothek paa Amager. (Efterskrift til Politivennen)

I Februar d. A. sammentraadte en Comitee af 7 Mænd paa Amager, for at søge oprettet et Bibliothek, der skulde tilbyde god og sund Folkelæsning for Amagers Beboere, navnlig for den talrige Haandværker- og Arbeiderbefolkning i Sundbyerne, umiddelbart udenfor Kjøbenhavn, og om Midlerne maatte tillade det, tillige til Oprettelsen af en Læsestue. Efter en offentlig udstedt Opfordring skjænkedes der i dette Øiemed henved 1400 Bind brugelige Bøger, hvoraf en stor Deel fra kjøbenhavnske Boghandlere fra Udvalget for Folkeoplysningens Fremme og fra Selskabet for gudelige Smaaskrifters Udbredelse, samt i Penge 3355 Kr. Hds. Maj. Dronningen, Hs. H. Prinds Hans, Sparekassen for Kiøbenhavn og Omegn, Store Magleby Sogneraad og Dragør Byforstanderskab samt flere private Velgiørere gave større Bidrag, hvortil endnu kom Indtægten af en i Sundby Kirke afholdt Concert. Af de saaledes indkomne bidrag ere c. 1300 Kr. anvendte til Indretning af Bibliothekslocale, Indkjøb og Indbinding af Bøger, Catalog m m.. saa at Samlingen nu kan aabne med c. 1800 Bind, der efterhaanden vil blive forøget, naar Bestyrelsen har vundet Erfaring om, i hvad Retning Forøgelsen bør skee, forat Bibliotheket kan gjøre den størst mulige Nytte.

Bogsamlingens Locale ligger midt i Sundby ved Hovedlandeveien og vil være aabent for Udlaan første Gang Torsdagen den 2den November, Kl. 7 Atten, og fremdeles hver Mandag og Torsdag Aften fra Kl. 7-9 samt Løverdag Formiddag Kl 9-11. For Benyttelsen erlægges 20 Øre for en Maaned, 50 Øre for 3 Maaneder og 1 Kr. 50 Øre for et Aar. Ombytning kan skee hver Udlaansdag og Udlaanet besørges foreløbig af Comiteens Medlemmer. - Da der ved Indkjøbet af Bøgerne er sørget for saavidt muligt at repræsentere alle anerkjendte gode Forfattere af ikkevidenskabelige Skrifter, tilbyder Bbliotheket en sund og belærende Underholdning af almeninteressant Indhold for Folk i forskjellige Livsstillinger og med forskjelltge Interesser, hvorfor det maa haabes, at Bogsamlingen maa blive flittig benyttet af de af Amagers Beboere, for hvem den nærmest er bestemt.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 31. oktober 1876).

Kone nægter Fogden Adgang. (Efterskrift til Politivennen)

Fornærmelser mod Fogden. Den kgl. Landsover- samt Hof- og Stadsret afsagde den 13de ds. Dom i en fra Hindsholms Herreds Extraret indanket Sag, der var anlagt mod en Kone, som, da Fogdens Fuldmægtig tilligemed Fogedrettens Vidner indfandt sig paa hendes Bopæl paa Salby Mark for at foretage Execution for nogle hendes Mand idømte Actionsomkostninger, havde nægtet disse, hvis Stilling hun kjendte, Adgang til Boligen, idet hun stillede sig foran den aflaasede Dør med en Stylte i Haanden, og uagtet Fogden tre Gange i Kongens og Lovens Navn opfordrede hende til at indlade ham, deels truede med at bruge Stylten mod den, der rørte hende eller forsøgte at trænge sig ind i Boligen, deels vedholdende brugte Skjældord mod dem, saasom "Røvere" og "Drukkenbolte" og da Fogden derefter vilde bane sig Adgang skubbede eller stødte til ham. Efterat hun var sat tilside og Døren aabnet med Magt fortsatte hun i Dagligstuen sin skjældende og stridige Adfærd, idet hun skjød et Bord tilside og nægtede Fogden at afbenytte det, hvorfor denne maatte føre Protokollen ved en Commode hvornæst hun for at hindre Fogden fra at komme ind i det tilstødende Sovekammer, bandt Døren fast med et Reb, saa at den maatte aabnes med Magt.

For dette sit Forhold, hvortil Fogden og Vidnerne ikke havde givet nogen Anledning blev hun anseet med Fængsel paa Vand og Brød i 3 Gange 5 Dage.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 17. oktober 1876).

Mishandling af Kvinde. (Efterskrift til Politivennen).

Høiesteretsdom. Højesteret Paakjendte igaar en Justitssag, hvorunder en Indsidder i Bregentved-Gisselfeld Birks Jurisdiction tiltaltes for at hane mishandlet sin Hustru og sine Børn. Arrestanten, der i 25 Aar været gift med sin Hustru, med hvem han har avlet 7 Børn, hvoraf de 2 ere døde havde i en længere Aarrække ideligt mishandlet sin Hustru ved at tilføje hende Hug og Slag, i Reglen med Hænderne, men ogsaa med et Spanskrør; han havde paa denne Maade mange Gange slaaet hende tilblods og desuden ofte stødt hende om paa Gulvet, revet hende i Haaret, saa at Haar rykkedes ud, og trykket hendes Strube sammen, saa at hun med Nød undgik Kvælning. Disse Mishandlinger ere sjeldent foregaaede med længere Mellemrum end 2 a 3 Uger, og skjøndt Arrestanten under deres Udførelse maa antages at have været noget beruset, har han dog altid været i tilregnelig Tilstand.

Særligt er det oplyst, at Arrestanten for c. 14 Aar siden, da hans Hustru sad med et Pattebarn paa Skjødet, slog hende med knyttet Haand, hvorhos han efter hendes Forklaring med sin Tobakspibe slog Barnet i Hovedet, saa at Blodet løb ned ad dets Ansigt. Derefter jog han ende tilligemed Børnene ud af Huset, saa at de fra Kl. 7 om Aftenen til Kl. omtr. 1 om Natten i en meget Streng Kulde maatte søge Ly i et tilstødende Brændeskuur, indtil to af Husets Beboere fik hende og de af Kulde halvdøde Børn baarne ind i Huset. Efter to af deres Børns Fødsel har Arrestanten slæbt sin Hustru ud af Sengen, den ene Gang umiddelbart efter Fødselen, den anden Gang 2 a 3 Dage efter denne, men uden dog ved disse Leiligheder at tilføie hende nogen yderligere Mishandling. For 10 a 12 Aar siden da Arrestantens Hustru en Dag ved hans Hjemkomst sad paa en stol med sin spæde Datter ved Brystet, udskjældte og mishandlede Arrestanten hende. En Gang i 1868 slog Arrestanten hende meb Kaffekjedlen, der stod paa Kakkelovnen med kogende Kaffe, oven i Hovedet, saa at Kjedlens Indhold sprøjtede ud over hendes ene Arm og hun blev skoldet. For nogle Aar siden, da Arrestanten og Hustru kjørte med Klude slog han hende med dens Varekasse paa Forsiden af Hovedet, saa at hun blødte stærkt oq besvimede i længere Tid. En Nat i December f A. mishandlede han hende jevnlig og slog hende i Hovedet uden mindste Anledning fra hendes Side samt greb fat i hende og trykkede Struben til og slap først, da hun fik saamegen Luft, at hun kunde raabe om Hjælp. Senere samme Maaned tilføiede han hende mange stærke Slag med knyttede Hænder i Hovedet, stødte hendes Hoved mange Gange imod Vægen og slog hende med en Ildtang, saa at han længe efter var fortumlet deraf. Ogsaa sine Børn havde Arrestanten mishandlet, saalænge de i deres spæde og unge Alder opholdt sig i Hjemmet, deels ved Hug og Slag deels ved at jage dem ud af Huset om Natten, mange Gange i streng Kulde. Arrestanten har nægtet ved nogen af disse Mishandlinger at have havt til Hensigt at tilføie sin Hustru eller sine Børn nogen egentlig Skade, og han har under Forhørerne erklæret, at han nu klart seer, hvor umenneskeligt og urigtigt han har baaret sig ad imod sin Familie, og at han nu sørger derover.

Arrestanten, der desuden havde gjort sig skyldig i ulovlig Omgang med Hittegods, har tidligere været straffet for Tyveri og Bedrageri. Ved de to foregaaende Instantsers Domme var Straffen bestemt til 2 Aars Forbedringshuusarbeide. Høiesteret skjærpede Straffen efter samtlige foreliggende Oplysninger tillige Strafarbeide i 3 Aar.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 18. oktober 1876).

Dømte for Nedtagning af Mindetavle. (Efterskrift til Politivennen)

Korrespondence fra Nordslesvig, den 6te Oktober. I Dag forhandles i Berlin en Sag, der i lang Tid har staaet paa Dagsordenen, og her i Nordslesvig er bleven fulgt med megen Interesse. De faktiske Omstændigheder er i Korthed, at de fire Kirkeældste i Bjolderup Sogn paa Vestkysten, efter at have raadspurgt Advokat Bekker i Aabenraa, med Magt borttog en Mindetavle, som var indmuret i Kirken af de Tydsksindede til Erindring om de Soldater fra Sognet, som var faldne i den fransk-tydske Krig. Denne Fremgangsmaade havde til Følge, at Advokat Bekker og de fire Kirkeældste blev anklagede af Statsadvokaten. Da Advokat Bekker paa Grund af sin politiske Overbevisning, som han aldrig har frygtet for at vise i Gerningen, var de Magthavende en Torn i Øjet, endte Sagen med, at man i Modsætning til det sædvanlige Princip at hænge de Smaa og lade de Store løbe, denne Gang gik den modsatte Vej, idet Advokat Bekker fik 3 Maaneders Fængselsstraf at afsone i Glückstadt, medens de fire Kirkeældste slap med 4 Ugers Fængsel i Flensborg. - Inspektøren ved Fængslet i Glückstadt, hvis Navn vi for Øjeblikket ikke erindrer, dog hedder han hverken Crone eller Hertz, syntes at være af den Anskuelse, at Fraværelsen fra Hjemmet og sine Forretninger samt den Tvang, der altid er forbunden med en Fængsling, er en tilstrækkelig Straf for en politisk Forseelse, saa man ikke behøver at gøre Behandlingen mere pinagtig ved store eller smaa Chikanerier, hvorfor ikke alene Hr. Bekker, men ogsaa nogle andre politiske Fanger, blandt andre Socialdemokraten Walther fra Altona, der omtrent samtidig hensade i Glückstadt, blev særdeles humant behandlede. Derimod havde det flensborgske Politis Adfærd mod de fire Kirkefædre en stærk københavnsk Politidyst.

Efter at Advokat Bekker var bleven løsladt, blev han straks suspenderet, og stævnet for en Æresret i Kiel til Fortabelse af sin Bestilling. Æresretten i Kiel, der udelukkende var sammensat af Bekkers Embedsbrødre, men politiske Modstandere, afviste paa en Maade Klagen, idet de lode Bekker slippe med en Formaning, de Herrer Advokater undgik saaledes at skabe et farligt Præcedens, der maaske senere kunde blive anvendt mod dem selv. Regeringen, der imidlertid ikke synes at vilde være tilfreds før Bekkers Bestalling bliver kasseret ved Dom har appelleret Sagen, der nu skal afgøres i Berlin. Saasnart Dommen er falden, som maaske allerede sker idag, vil baade de danske og tydske Blade, især her i Nordslesvig, for Alvor skændes om Sagen, idet hvert betragter den fra sit Standpunkt. Vi har derfor gengivet Sagen aldeles korrekt, saaledes som den forholder sig, uden at ville tilføje nogen Kritik, men overlade til Enhver selv at dømme i en Sag, hvor paa begge Sider Fanatismen synes at spille en ikke lille Rolle. 

- m - 

(Social-Demokraten 10. oktober 1876).

Aabenraa havde dengang omkring 5600 indbyggere. Advokat Carl Bekker (1834-1887) var blandt de største skatteydere. 1862-1864 var han sekretær på amtshuset i Slesvig. Han deltog som officersaspirant i Krigen 1864 og nedsatte sig i Aabenraa i 1866/67. Han var formand for "Foreningen til det danske Sprogs Bevarelse" og en af de få (den eneste?) danske advokat i Nordslesvig. Modsat de fleste dansksindede jurister havde han aflagt ed til den preussiske konge så han kunne yde den danske befolkning juridisk bistand. Borgmester var den tysksindede Gottburgsen. Dekker støttede i øvrigt i de efterfølgende borgmester på moderate danske kandidater.

Bekker afsonede de tre måneder i Glückstadt. Gustav Johannsen der var indsat på samme tid, skrev at fængselsforholdene var gode. Cellen var rummelig med god udsigt, kakkeloven, bord, klædeskab, ervante, to stole og en seng. Maden kunne leveres fra en restauration, fri rygning og vindrikning. Den øverste instans i Berlin fradømte ikke Bekkers bestilling som advokat og notarius publicus. Derimod en bøde på 1500 rigsmark og en irettesættelse.

Vold paa St. Croix. (Efterskrift til Politivennen)

Høiesteretsdom. Under en af Høiesteret i disse Dage paakjendt vestindisk Justissag tiltaltes en fra Øen Barbados til St. Croix i 1863 indvandret Plantagearbeiderske for Drab. De nærmere Omstændigheder ved Sagen vare følgende;

Sidstafvigte Juledags Eftermiddag havde Tiltale Tilbragt sammen med sin 7 a 8 aarige Datter deels i sit Huus, deels Udenfor i Negerbyen, hvor hun oprømt og fornøiet, deeltog i de Juleløier, som dersteds fandt Sted. Da hun om Aftenen sad paa sin Dørtærskel, hørte hun, at en anden Plantagearbeiderske ved Navn Sarah skiændtes med den Mand, med hvem hun, Sarah, levede sammen, hvorover Tiltalte yttrede nogle Ord, som hun ikke vil have henvendt til de Stridende, men som disse dog maatte opfatte som brugte i Anledning af Striden. Manden tog sig imidlertid ikke af dem, hvorimod Sarah begyndte at skjænde og udslyngede nogle foragtelige Ord om fruentimmer, der kom til Plantagen og lagde deres Æg eller Afkom i anden Kones Huus, hvortil Tiltalte svarede, at der hertil maatte være sigtet til hende. Sarah foer derpaa ind til Tiltalte og rev hendes Tøi itu, medens Tiltalte veg tilbage, og det kom ikke til Slagsmaal, da Manden itide kom til og trak Sarah bort og bragte hende ind i hendes Huus; men medens Manden passede paa ved den ene Dør, sprang Sarah ud af den anden og anfaldt paany Tiltalte. Hun blev dog atter bragt tilbage af Manden, men slag igjen løs og angreb tredie Gang Tiltalte, der nu med en Kniv tilføiede hende to Stik i den venstre Skulder, af hvilke det ene var dødbringende, idet Blødningen havbe bevirket Døden, førend Lægehjælp kunde skaffes tilveie.

Efter hvad der under Sagen var oplyst, maatte det antages, at det var med de bare Hænder, at Sarah anfaldt Tiltalte, hvem der heller ikke blev tilføiet anden Overlast, end at hendes Klæder blevet revne istykker. Paa den anden Side foreligger der Intet om, at Tiltalte har mødt Sarahs tvende første Angreb med Gjengjæld, saa at hun skulde kunne siges at have indladt sig i Slagsmaal med hende. Derimod havde Tiltalte ikke paa Opfordring af en af de Tilstedeværende været at formaae til at begive sig hjem. Kniven vil Tiltalte tilfældig, efterat have brugt den hjemme, have beholdt i Haanden, da hun gik ud, og der var heller ikke tilstrækkelig Føie til at antage, at hun skulde have forsynet sig med den for indtræffende Muligheders Skyld eller særlig at hun skulde have havt Ondt isinde imod Sarah, med hvem hun ikke havde havt noget Udestaaende, saalidt som at hun i Gjerningsøieblikket skulde have havt til Hensigt at skille Sarah ved Livet.

Ved Underrettens Dom var Tiltaltes forhold antaget at kunne gaae ind under Selvforsvar, og hun var derfor bleven frifunden for Actors Tiltale. Overretten fandt derimod, at der her forelaa en Overskridelse af Grændserne for det tilladte Nødværge, og idømte derfor Tiltalte en efter Lovgivningens Grundsætninger lempet Straf, der bestemtes til fængsel paa Vand og og Brød i 15 Gange 48 Timer, og denne Betragtningsmaade billigedes af Høiesteret, dog at Straffetiden nedsattes til 10 Gange 48 Timer.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 9. oktober 1876).

Ubekendt fotograf: Kvinder ved hytte på Sankt Croix. Årstal angivet 1860-1920. Det kongelige Bibliotek. Muligvis beskyttet af ophavsret.