Tiltale for Barnefødsel i Dølgsmaal og for at have ombragt sit Barn. (Efterskrift til Politivennen)

Efterat en herværende i Anledning af ovennævnte Forbrydelser arresteret Tjenestepige var bleven besvangret ved en Haandværkssvend og var kommen til Vished om sin frugtsommelige Tilstand, erklærede han ved en senere Sammenkomst med hende, at han ikke var Fader til hendes Barn. Herover blev hun meget ulykkelig, men tænkte dog ikke da eller senere før Fødselen paa at føde i Dølgsmaal eller paa at ombringe Barnet, hvorimod hun havde gjort de foreløbige fornødne Forberedelser til Fødselen. Først da den Tanke under selve Fødselen paatrængte sig hende, at hun vilde være ude af Stand til at forsørge Barnet, besluttede hun at dræbe det, hvis det bragtes levende til Verden, I denne Hensigt tog hun - efter at have ladet Barnet ligge ved Siden af sig omtrent '½ Time efter dets Fødsel, i hvilket Tidsrum hun hørte det græde - med sin venstre Haands Tommel- og Pegefinger foran om Barnets Hals og trykkede lidt, hvorefter Barnet hørte op med at græde og med at trække Vejret. Hun svøbte derpaa Barnet ind i noget Linned og lagde det under Dynen i sin Seng, hvor hun lod det ligge, indtil en senere tilstedebragt Jordemoder var kommen. Morgenen efter Fødselen stod hun op og begyndte paa sine daglige Sysler, men gik paa Grund af Mathed med sit Herskabs Tilladelse igjen i Seng, og da hendes Søster samme Dag indfandt sig hos hende, tilstod hun for denne, at hun havde født et Barn og kvalt det, hvorfor Søsteren fik en Jordemoder bragt tilstede, ved hvis Foranstaltning Arrestantinden og Barnets Lig blev bragt til den kongelige Fødsels- og Plejestiftelse. I Følge den legale Obduktion af Barnets Lig maatte det antages godtgjort, at Barnets Død var bevirket ved Arrestantindens Tryk paa dets Hals og at hun saaledes maatte betragtes som den forsætlige Aarsag til dets Død. Ved Kriminal- og Politirettens Dom blev Arrestantinden idømt 2 Aars Forbedringshusarbejde.

(Folkets Avis - København 26. maj 1877)

En Skandale paa Assistens-Kirkegaard.

I forrige Uge bragte "Dgst." en Meddelelse om, at tvende Lig, som forrige Søndag skulde jordfæstes, maatte bæres tilbage til Kapellet, da der ved Ankomsten til Gravstedet ikke fandtes at være gravet Grave til dem. Da denne Meddelelse kastede en stærk Skygge paa Tilsynet ved Gravningen, har Kirkeværgen for Frue Kirke, Hr. Professor Goos i "Dagstl." for den 19de ds. ladet indrykke en Meddelelse, hvorved Skylden for Tildragelsen kastes over paa tvende Graverkarle, som derfor er blevne "bortviste", og disse har nu som Gensvar herpaa indsendt Følgende:

Hr. Professor Goos, akademisk Værge for Frue Kirke, har i "Dagstelegrafen af 19de ds. ladet indrykke nogle Meddelelser om Aarsagen eller Grunden til den omtalte Skandale, hvortil vi finder os foranlediget til at føje efterfølgende Bemærkninger :

Hr. Professoren siger, at han, som Graverens Overordnede, efter at have "undersøgt" Sagen, er blevet oplyst om, at Graveren om Lørdagen har overleveret Formanden for Gravningen en "rigtig" Fortegnelse over de Lig, ialt 31, som skulle jordfæstes om Søndagen paa hans Distrikt, men at "Formanden" ved en "Fortalelse" har sagt 11 i Stedet for 13 til Graverkarlene, og at det var en "Fortalelse" maatte straks være disse (Graverkarlene) klart, af den samtidig til dem overleverede Fortegnelse. 

Derefter fortæller Hr. Professoren, at Formanden har havt Kiv med Graverkarlene, og at hans "ikke usandsynlige" Forklaring gaar ud paa, at Folkene forsætlig har ladet to Grave mangle, for at paaføre Formanden Ubehageligheder. Hvad nu "Undersøgelsen" angaar, hvem der har ledet den, og i hvilket Omfang, eller hvem der har meddelt de publicerede, og for os ulykkelige Graverkarle saa skæbnesvangre "Oplysninger", for at komme "paa det Rene" med, hvem der bør bære Skylden for "Skandalen", det ved vi ikke; os er der imidlertid ikke afæsket nogen Forklaring i den Henseende, og hvorvidt Hr. Graveren har leveret den respektive Formand en rigtig eller urigtig Seddel, antager vi ikke at skulle bære Ansvaret for, og angaaende "Fortalelsen", som Hr. Professoren finder vi straks maatte forstaa, eftersom vi samtidig blev overleveret Fortegnelsen", skal vi herved erklære, at vi hverken "samtidig" eller samme Dag har modtaget bemeldte Seddel. Vi tør derfor haabe, at Formandens i Hr. Professorens Øjne "ikkeusansynlige Forklaring" maa forandres til "ikkesansynlig". Karlene er nu "bortvist" fra Arbejdet, staar der jo, det er sandt; vi mindes herved Sætningerne: "den Ene Arbejdet, den Anden Lønnen", "En Forseelsen, en Anden Straffen". Imidlertid, Sorgen over at være "bortvist" (ikke afskediget) fra en saa fed Bestilling, som den at være Graverkarl for 6 a 7 Mk. om Dagen, og under hvilken vi ofte simpelthen ligner en Leræltemaskine, den skal vi nok vide at bære med al fornøden Resignation, og ganske rolig overlade DHrr. Overordnede Fornøjelsen af Bortvisningen og den publicerede Insinuation om "forsætlig" Pligtbrud. Naar endelig Hr. Professoren roser af den særdeles paalidelige Graver, og paastaar, at lignende Tilfælde ikke tidligere har sundet Sted, da skal vi tillade os at erindre ham om, at for ca. en Maaned siden indtraf netop et lignende Tilfælde med et 3-aars Barn, og hvis det var bleven offenlig omtalt, er det ikke usansynligt, at Graverkarlene ogsaa der var bleven underlagt "forsætligt Pligtbrud" og "bortvist" fra Arbejdet.

Nørrebro, den 22de Maj 1877.

J. B. O.

(Social-Demokraten 25. maj 1877).

Grejs. (Efterskrift til Politivennen)

Burde smides ud. Nede i Vejlekredsene organiseres i denne Tid "Grundlovsværne-foreninger". Ved et Mode i Grejs forefaldt ifølge "Vejle Folk." følgende Episode, der er ret betegnede. Mødet var et aldeles privat Venstremøde, men en vis Proprietær Husted var alligevel mødt og vilde ikke fjerne sig trods gjentagende Opfordringer. Forsamlingen forlod derfor Kroen og gik ind i en Nabogaard, men Hr. Husted fulgte med og var ikke til at formaa til at fjerne sig, da han skjød sig ind under, at han ogsaa var Venstremand, kun ikke forenet Venstre; at han blev oplyst om, at han var Medindbyder til Højres Grundlovsforening, var ikke i Stand til at bringe ham til Erkjendelse af, at han burde gaa. Medens man stod og kjævledes med Hr. Husted, kom Landpolitibetjenten og Sognefogden. Opmærksomheden blev derved afledet fra Hr. Husted, og der blev rettet Forespørgsel til Politibetjenten, om det var i Egenskab af Politi, at han var mødt? Dette blev af ham besvaret bekræftende med Tilføjende, at det var efter Ordre fra hans Foresatte. Petersen Ballegaard gjorde da opmærksom paa, at det var et privat Møde i et privat Hus og nedlagde i Henhold til Grundlovens §§ 81 og 88 Indsigelse mod, at Politiet tiltvang sig Adgang til slige Moder. Hertil svarede Politibetjenten, at han var villig til at gaa, hvis Manden i Gaarden vilde erklære, at han skulde gjøre det, men at der saa vilde blive gjort Ansvar gjældende imod ham. Petersen gjentog Protesten og hævede Mødet, som under disse Forhold ikke kunde føre til noget. 

(Horsens Folkeblad 24. maj 1877).

Artiklen blev bragt i flere aviser, nedenstående tilføjet:

---. En af Forsamlingen udbragte et Leve for Kongen og Grundloven og en anden et do. for det forenede Venstre, hvilke begge besvaredes med kraftige Hurraraab! Lykkedes det altsaa Politiet at forstyrre Mødet, saa lykkedes det dog ikke at forstyrre, hvad dets Hensigt var; ti hvad der ikke kunde forhandles offenlig for hele Forsamlingen, blev nu forhandlet i Stilhed og ikke alene blev det fornødne ordnet; men ved ved Samtaler i Smaagrupperrundtomkring i Gaarden drøftede man ivrig den politiske Stilling, og alle vare enige om. at Politiets Nærværelse og den hele Modstand i Stedet for at skade havde gavnet Venstres Sag. Mødet i Lindved var besøgt af henimod 100 Mennesker og over 60 i Grejs. Deltagerne paa det sidstnævnte Sted fik en Følelse af, hvad slesvigske Tilstande ville sige.

(Vestjylland eller Herning Folkeblad 25. maj 1877).

Grundlovsværneforeningen for Vejle Amts 3. kreds holdt møde 26. juni 1877. Foreningens største tilslutning kom fra Grejs-Sindbjerg.

En moderne Arbejdskøber. (Efterskrift til Politivennen)

Blandt de Fordele, Skibstømrerne har opnaaet i Løbet af de sidste 5 Aar, er der ogsaa den, at Søndagsarbejdet betales med en Fjerdedels højere Dagløn end Hverdagsarbejde. Jeg tror at kunne fremhæve, al Flertallet af Haandværkerne betragter Søndagsarbejdet som Noget, man helst burde undgaa, og Flertallet af Skibstømrerne nære den samme Mening. I de fleste Fag findes der imidlertid Onder, der med den bedste Vilje ikke kan undgaas, og saaledes gaar det ogsaa med Søndagsarbejdet ved Skibsbyggerier; det kan ikke altid undgaas, og det har derfor været vor Opgave at sikre os et Vederlags derfor, som er afpasset efter det Offer, vi maa bringe, ved at give Afkald paa den eneste Dag, der er os levner til at nyde Familielivet. Københavns Skibstømrere er saa overbeviste om det rigtige og retfærdige i denne Ordning af Lønningen, at de hellere vil give Afkald paa alt Søn- og Helligdagsarbejde end at taale nogen Nedsættelse af Lønnen. For saa vidt er alt Godt, og man hengav sig til det tillidsfulde Haab, at al Fare var fjernet for lang Tid; men Skibstømrerne har kun alt for snart erfaret, at de ikke har Grund til at lægge Hænderne i Skødet.

En Del af Holmens faste Skibstømrere har saaledes fundet det passende at tage Arbejde om Søndagen paa Strandpromenadens Skibsværft, som tilhører Skibsbygmester E. Lautrup, for en Dagløn, der er 50 Øre under den Daglon, som blev vedtaget ved Afslutningen af Skibstømrerstrejken, og hvilken den samme Mester ved sin Underskrift er gaaet ind paa at ville overholde, og dertil kommer, at ovennævnte Tømmermænd arbejder en Time længere, end der er fastsat. Facit bliver altsaa, at disse Mænd modtager en Løn, der er 1 Kr. 96 Øre lavere end den, de tilkommer for Søndagen med en Times Overarbejde. Det kan ikke nægtes, at det er en ganske artig Dagløn Hr. Lautrup derved har opnaaet for sig selv, næmlig omtrent 40 Kr. paa disse 20 Mand. - Vi vil dog ikke videre beskæftige os med Lautrup, da vi af Erfaring véd at det kun baader lidt; han er som alle andre Storborgere, der aldrig har været henvist til at ernære sig ved deres Hænders Gerning, hensynsløs og egenkærlig. Hidindtil har man dog troet, at han var ordholdende, men de sidste Dages Begivenheder fritager os for den Illusion. Men hvorledes forholder det sig med disse Tømmermænd, der paa en saa skændig Maade bryder Staven over Københavns private Tømmermænd? Er deres Stilling i den Grad trykkende, at man derved kunde undskylde deres Handlemaade? Dette kan dog ikke være Tilfældet, da det ligger nær at antage, at de saa vilde have indgivet en Begæring om en Forhøjelse af Lønnen; hvilket forøvrigt vilde have været langt mere paa sin Plads end den famøse Tillidsadresse, der efter Forlydende har cirkuleret til Underskrift dersteds, og som ifølge Ryglet har modtaget ikke saa faa Underskrifter.

Det er en Selvfølge, at Ingen kunde have noget imod at Holmens faste Skibsrømrere tager det Arbejde, der tilbyder sig for dem, naar de kun erholder samme Vederlag derfor, som de private Skibstømrere; men at Arbejdere, der ved særlige Forhold er sikrede Arbejde, over for mindre heldigt stillede Medarbejdere, taler ikke til Gunst for disse Mænds Karakter. Vel vilde det være i høj Grad urigtigt, at dømme alle Holmens faste Skibsbyggere efter disse 20 Mænds Optræden, men dog kan det ikke nægtes, at det er et sørgeligt Vidnesbyrd om del kammeratlige Forhold paa Nyholm. Vi vil nu ikke yderligere omtale disse Mænd, da deres Optræden, særlig paa denne Tid, da flere private Skibsbyggere er uden Beskæftigelse, er af den Art, at vi ikke vil spilde mere Tid derpaa, men vil nu overlade til deres mere hæderlige Kammerater at dømme i denne Sag. Vor Dom er Foragt baade for dem, der har modtaget, og dem, der har ydet Arbejde i dette Tilfælde.

Flere Skibstømrere.

(Social-Demokraten 12. maj 1877).

Tjenestepigeforhold. (Efterskrift til Politivennen)

Fra en Tjenestepige har vi modtaget Følgende :

Der er næppe nogen Stand, der tilnærmelsesvis er saa undertrykket, som den, hvortil jeg hører, men hvoraf kommer det? Simpelt hen af den Grund, at Herskaberne nu en Gang finder det i sin Orden at betragte os som Trældyr - ja, Udtrykket er stærkt, men for stærkt er det ikke, hvad Enhver vil sande, som nøjere kender Forholdet , og derfor heller ikke under os anden Frihed end den, som bliver disse til Del, og det endda knapt nok. Det er ikke fordi, at der altid er noget, som nødvendigvis maa udføres, nej, tvertimod, jeg er vis paa, at mangen Frue har spekuleret sig en Hovedpine til, bare for at udfinde noget, hvormed hun kunde holde sin Pige i Trædemøllen, hvilket derfor ogsaa sker ved at hun maa udføre de mest urimelige Ting. Kommer saa endelig Ens Fridag (og den kommer aldrig oftere end hver 14de Dag), saa maa man, som en pæn Pige, først gaa ind og spørge Fruen "om der er mere" eller naar man maa gaa, men træffer det sig nu saa uheldigt, at "Fruen sover" - og det træffer sig tidt - , ja, saa maa man naturligvis vente til hun faar udsovet, for at faa Tilladelse til at gaa, med andre Ord: man maa tage som Naade, hvad der tilkommer En som Ret, og faar man saa Tilladelsen, saa er den i Reglen ledsaget med et: "Lad mig se. - Du kommer ikke for sent hjem!" men har man virkelig en Aften været ude til Kl. 11, saa er Fanden løs den næste Dag, hvorimod man saa godt kan saa Lov til at vente til Klokken er 2-3 om Natten, naar Fruen eller Frøkenen er i Selskab. Sligt har intet at sige, man er jo dog "kun en Tjenestepige" og om en saadan maa man endelig ikke nære den forfængelige Tro, at hun behøver Nattesøvn !

Værst stillede med Hensyn til Nattesøvn tror jeg dog de Piger er, som har den tvivlsomme Lykke at tjene hos en Bager. Jeg har et specielt Kendskab til en Saadans Stilling og skal til Slutning fremdrage den: Hun maa op hver Morgen Kl. 6 og saa kan hun gaa og arbejde strængt den hele udslagne Dag, ja, der levnes hende næppe Tid til at spise, og det er ens baade Hellig og Sogn. Om Aftenen naar Klokken er 10 og alle andre Mennesker gaar i Seng, eller i alt Fald kan det om de vil, saa kan ogsaa hun "gaa hen og lægge sig", det vil sige paa Gulvet i Butiken, som hun har at skure inden hendes "Dagværk" er endt, og med dette, samt med at bringe Alt i Orden til næste Dag, gaar Tiden, saa hun aldrig kommer i Seng for Klokken er henad 1, efter en Arbejdsdag paa henimod 19 Timer, saa kan hun sove, for om 5 Timer at begynde forfra! Saaledes er Forholdene og saa ved disse Fruer dog ikke alt det Onde de skal sige om os (Skældsord vil jeg nu slet ikke tale om), men taler bestandig om , hvor uforskammede vi er, ja, de skriver saagar Bøger om, hvorledes de skal faa "en god" Tjenestepige.

(Social-Demokraten 10. maj 1877).