Bibliothek og Læsestue for Arbejdere. (Efterskrift til Politivennen)

Folkebibliothek for Nørre- og Østerbro. Efterhaanden som Kjøbenhavns Forstæder have udvidet sig i den Grad, at de ere blevne til anselige Byer, har Savnet af gode Folkebibliotheker i Forbindelse med Læsestuer gjort sig saa meget mere gjætdende, som en ikke ringe Deel af den tilflyttede Befolkning er Arbeidere, for hvilke Valget af god Læsning kan frembyde Vanskeligheder, og hvis Hjem som oftest ikke egner sig til rolig Læsning. Paa Amager og Vesterbro ere saadanne Folkebibliotheker allerede for længere Tid siden blevne organiserede og udfolde en gavnlig Virksomhed. Det fortjener derfor Paaskjønnelse, at en større Kreds af Mænd, der interessere sig for denne almeennyttige Sag, have drøftet Spørgsmaalet om Tilvejebringelsen af de fornødne Midler og rettet en Opfordring (see nedenfor) til deres Medborgere om ved Gaver af Penge eller passende Bøger samt ved varlige Bidrag at støtte og fremhjælpe Dannetsen af et saadant Folkebibliothek for Øster- og Nørrebro, hvor Arbejderbefolkningen som bekjendt er meget talrig.

Idet vi anbefale Sagen paa det Bedste til vore Medborgeres Velvillie, undlade vi ikke at bemærke, at Pengebidrag ogsaa modtages paa nærværende Blads Contoir.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 22. oktober 1877).

Læsestuen for Arbejderne i St. Stefans Sogn, der ved velvillig Hjælp fra samtlige Hovedstadblades Redaktioner og nogle Boghandlere forsøgsvis aabnedes forrige Vinter, viste sig at slaa saa godt an i dette store Arbejderkvarter, at det maa anses for en Pligt i Aar at gjentage Forsøget paa en fyldigere Maade. Læsestuen, der har sundet et rummeligt Lokale i Allersgade Nr. 15, staar hver Aften i 3 Timer aaben for enhver Voxen Arbejder, der her finder samtlige større Dagblade, illstr. Blade og en Del Bøger, hvorhos der 1 a 2 Gange ugenlig holdes populære Foredrag og Oplæsninger. I Hensigten med Læsestuen er dels, i det mindste i nogle Timer at afholde Arbejderen fra at drikke og døse i Værtshuskjælderne, og dels at give ham Smag for god og sund Læsning. At der er Trang til det sidste, afgav forrige Vinter et Bevis paa, idet Læsestuens Bøger ivrigt læstes om Aftenen, og Begjæringerne om Udlaan af dem vare i stadig Stigen. Der trænges derfor til et lille Bibliothek, og den Sag, der hidtil er baaret frem af et Par Mænd i Sognet, anmodes det store Publikum nu om at tage Del i, ved at skjænke Bøger, illustrerede Blade m. m. samt nogle saa Hundrede Kroner til Husleje, Belysning og Indbinding. Bidrag og Bøger modtages af Pastor Volf ved Stefans Kirke, Cand. jur. Assistent Schønberg, Allersgade l2, samt paa "Fædrelandet"s Kontor.

(Morgenposten (København) 25. oktober 1877).

Fædrelandet (25. oktober 1877) meddelte at de ikke kunne modtage bøger, men derimod pengebidrag til læsestuen. Aviserne synes ikke at meddele mere om læsestuen. I 1878 synes Indre Mission at have brugt adressen (stuen) til bibellæsning. Folkets Avis nævnede at læsestuen på det tidspunt havde fungeret nogle år. St. Stefans Sognemission havde i starten af 1877 oprettet en læsestue for arbejdere på Utterslev mark der dog bar meget lille. Baron Løvenskjold havde efterfølgende overladt et lokale på "Kristinedal" (Nørrebrogade 193). Formentlig er det denne som i 1877 flyttede til Allersgade 15.

Theâtre du Boulevard. (Efterskrift til Politivennen)

Det nye Morskabstheater, som under dette Navn er indrettet i Concert du Boulevards tidligere Lokale, aabnedes i Tirsdags under de heldigste Omstændigheder for Direktøren: Salen var overfyldt, men Publikum lod desuagtet til at besinde sig vel. Efter at Orkestret under Hr. Carl Lumbyes Ledelse med stor Dygtighed havde afleveret et Par kvikke Musiknumre, fremsagde Fru T h. Petersen (kjendt fra Folketheatret) en velformet Prolog, i hvilken Direktørens Program forklaredes. Det hed heri, at man vil "more dem som fra Dagens Møje og Slid søge Hvile hos os i et Par Timers Tid", more dem med Lumbyes Musik, Smaastykker og Dans og nu og da med "et politisk Overblik, kemisk rent for personlig Kritik". Dette Program blev ikke omgaaet den første Aften; om det fremtidig vil lykkes Direktør Vilh. Petersen at holde sig borte fra den Gjøren i de øjeblikkelige Stemninger, som har karakteriseret hans Virksomhed paa Frederiksberg Morskabstheater, vil Tiden vise. - Der opførtes et Par Smaastykker, om hvilke der ikke er meget at sige. Det ene af disse, Farcen "I Labyrinthen" er jævnt kjedeligt, men forøvrigt ganske uskyldigt; det andet, Operetten "Fatinitza", med Musik af Wienernes Offenbach, Suppe, er mere fornøjeligt, men hvis den kvikke Musik skulde komme til sin Ret, maatte der bedre Stemmer til. Korene gik dog ret godt og vare ikke uden Virkning. Bearbejdelsen, i hvilken Originalens 3 Akter ere sammendragne til 1, naturligvis med Udeladelse af adskilligt, er foretagen med godt Blik for, hvad der med de for Haanden værende Midler kunde ydes. Hr. Holzers Balletselskab, der er kjendt fra et tidligere Ophold her, gjorde megen Lykke ved et Par Danse, hvoraf den ene endog maatte gives du capo. Under Dansen kom en af Damerne for nær til Lamperækken og faldt saaledes, at der gik Ild i Klæderne. Ved en resolut Handling as Balletmesteren lykkedes det imidlertid hurtigl ut saa Ilden slukket, uden at Danserne kom mere til Skade, end at hun kunde optræde senere paa Aftenen.

(Morgenbladet (København) 4. oktober 1877).

Théâtre du Boulevard gav i Tirsdags Aftes under Titlen "I Knibe" et ganske net lille Lystspil af den bekjendte svenske Forfatter F. Hedberg. Det handler om en ung Mand, som har giftet sig uden sine Forældres Vidende, men som tror at kunne have den herved opstaaede Misstemning ved at indføre sin unge elskværdige Hustru i Familien i Skikkelse af en "efter Avisen" antaget Lærerinde. Forvexlingen opdages for tidlig, men Forsoningen hidføres alligevel. Stykket er ganske morsomt, og skjønt Udførelsen, navnlig for det unge Ægtepars Vedkommende, lod en Del tilbage at ønske, vandt det Bifald hos Publikum.

(Morgenbladet (København) 11. oktober 1877).

Vesterbrogade 29, Concert du Boulevard set fra Vesterbrogade. Over porten skilt med Hver Aften Stor Varietéforestilling Gratis Entré. På 2. sal salon der bl.a. skilter med Damp Ansigts-Bade, Manicure og Elegant Frisering 50 Øre. I stueetagen Emanuel Thranes cigarforretning. Nedbrudt april 1902. Københavns Museum. Ingen kendte rettigheder.

Det kvindelige Social-Demokrati. (Efterskrift til Politivennen)

Den fri kvindelige Forening afholdt Generalforsamling Fredagen den 5te Oktober; til Dirigent valgtes Jomfru Jørgensen, som oplæste følgende Dagsorden:

1) Regnskabets Fremlæggelse,
2) Valg af en ny Bestyrelse,
3) Foreningsprotokollens Oplæsning,
4) Forslag af Jomfru Frederiksen om at udgive et Kvinde-Blad,
5) Forslag af Jomfru Jørgensen om Udtrædelse af Centralbestyrelsen.

Punkt 1. Kassererinden oplæste Regnskabet, som blev enstemmig godkendt.

For Punkt 2 fik Formandinden Ordet og Udtalte, at naar her i Aften skulde vælges en ny Bestyrelse, saa var det en Bestemmelse i Lovene, at dette skulde ske; hun havde haabet, ifølge et Løfte, som Formandinden for den forenede kvindelige Forening havde givet, at den vilde svare os skriftlig om den vilde slutte sig sammen med os; dette var ikke bleven opfyldt, men Grunden var muligvis den, at der ingen Medlemmer var, og saa kunde man jo heller ikke slutte sig sammen; imidlertid havde vi jo ikke Noget at angre, da vi havde gjort Begyndelsen for at til Veje bringe Enighed, nu vidste vi, hvad vi havde at rette os efter. Hun vilde ønske, at den Bestyrelse som blev valgt i Aften, maatte støtte hinanden med samme Imødekommen, som den der nu gik af. Efter en længere Diskussion om hvem der kunde og vilde modtage Valg, blev Madam Clausen genvalgt som Formand inde og Madam Tranekjær som Viceformandinde. Madamerne Grundtvig og Holm valgtes til Repræsentantinder, Madame Christensen til Kassererinde og Jomfruerne A Jensen og M. Hansen til Revisorer.

Punkt 3. Jomfru Johansen oplæste Foreningsprotokollen, som blev godkendt. Hun udtalte, at Foreningen kunde vare godt tilfreds med sin Virksomhed i det forløbne Aar, ti uagtet al den Kamp og Modstand, den havde gennemgaaet, saa stod den dog uden at have tabt Modet eller Lysten til at virke for vor gode Sags Fremme. Da der nu skulde vælges en ny Prolokolfører modtog Jomfru Frederiksen denne Post.

Punkt 4 var Forslag om Udgivelse af et Blad for Kvinder. Jomfru Frederiksen motiverede sit Forslag med, hvor ønskeligt det var om vi kunde arbejde hen til at udgive et Blad, som alene vilde beskæftige sig med Kvindesagen. Førend at vi kunde naa hen til dette Maal, at Kvinderne havde et Blad, hvor de kunde frit udtale deres Anskuelser og derigennem kampe for deres Rettigheder, frygtede hun for, at vi ikke udrettede stort. Hun anbefalede et Maanedsblad til at begynde med, og hun var overbevist om, at med en årlig Stråben og en fast og god Vilje maatte dette Foretagende lykkes. Forslaget blev modtaget med stor Begejstring, og man blev enige om at virke for at skaffe Midler, saa at vi om en Tid, naar Forholdene stillede sig lidt gunstigere, kunde paabegynde et lille Blad, der skulde udgaa enten hver fjortende Dag eller en Gang om Maaneden.

Punkt 5. Forslag om at udtræde af Centralbestyrelsen. Jomfru Jørgensen mente, at det var ingen Nytte til, at Kvindeforeningen var indordnet under Centralbestyrelsen. Hun troede at være vis paa, at Mændene i Partiet ikke tog nogen Hensyn til Kvindernes Virksomhed i Arbejderpartiet, men meget snarere ønskede, at de skulde holde sig borte, idet man mente, at det var Ting, de ikke havde Forstand paa. Hun havde mærket ved flere Lejligheder, at man havde Kvinden til Bedste. Foreningen burde udtræde, ti saalænge vi stod under Partiet, havde vi den jamme Ret som enhver anden Forening, men naar vi udtraadte af Centralbestyrelsen saa hverken eller vilde vi vente nogen Støtte. Forretningsføreren Hr. Lamp, som var til Stede, ansaa det for meget uheldig, om man vedtog dette Forslag i Aften. Han paaviste at det var en aldeles fejl Opfattelse at man troede sig tilsidesat. Kvindeforeningen havde aldeles ingen Grund til at være misfornøiet, der blev taget der samme Hensyn til dem, som til enhver anden Forening, han kunde nævne flere Tilfælde, hvor man havde støttet Kvindeforeningen baade ved Foredrag og ved at tage Aktier til deres Produktionsforretning. Han raadede til at oppebie Tiden og se hvad en eventuel ny Organisation vilde føre med sig. Md Clausen var af samme Mening som Jomfru Jørgensen, at vi ikke havde nogen Fordel af at være under Centralbestyrelien Det hele Udbytte vi havde var at være til Stede, men saa var det jo kun af Nysgerrrighed, og hun troede dog, at Damerne kunde overvinde denne Lyst; imidlertid fandt hun dog, at der var noget saa uhyggeligt ved at forlade Partiet, i Særdeleshed under de nuværende Forhold, hvor Enhver, som hylder de socialistiske Principer, burde støtte Sagen af alle Kræfter og ikke hjælpe til at svække den. Jomfru Frederiksen og Madam Hendriklen var af samme Mening, og der vedtoges en Resolution om, at Foreningen endnu en Tid vilde staa under Centralbestyrelsen.

Mødet hævet.

(Social-Demokraten 11. oktober 1877).

Det kvindelige Socialdemokrati er ikke tilfreds med sin Stilling i det socialdemokratiske Parti. Paa en forrige Fredag af "den frie kvindelige Forening" afholdt Generalforsamling, hvorom "Social-Demokr." i Torsdags bringer et Referat, stilledes Forslag om at udtræde af Centralbestyrelsen, Jfr. Jørgensen, der motiverede Forslaget, mente, at Mændene ikke tog noget Hensyn til Kvindernes Virksomhed i Arbejderpartiet; "hun havde mærket ved flere Lejligheder, at man blot havde Kvinden til bedste". Formandinden, Mad. Clausen var enig med Jfr. Jørgensen. Da det imidlertid var uhyggeligt at forlade Partiet under de nuværende Forhold, hvor man burde stolte og ikke svække det, vedtoges, at Foreningen endnu en Tid vil staa under Centralbestyrelsen.

(Morgenbladet (København) 13. oktober 1877).

Højrepolitik. (Efterskrift til Politivennen)

En Smaamand, der i 21 Aar har boet i Asminderød-Grønholt Kommune, meddeler "Fredb. A. Av." følgende: Da han for over 25 Aar  siden laa paa Sygehuset for en Skade, han havde faaet ved et Jordskred i en Mergelgrav, tilbød Sogneforstanderskabets Formand hans Kone en lille Understøttelse, hvilken hun modtog, da Formanden paa hendes Spørgsmaal erklærede, at Pengene, alt 20 Kr. 66 Ø., ikke skulde tilbagebetales. Manden mistede dog sin Valgret. Da han senere ikke saa sig i Stand til at tilbagebetale det modtagne, ansøgte han for nogen Tid siden Sogneraadet om Eftergivelse af Beløbet; ved Afgjørelsen herover stode Stemmerne lige. Formandens gjorde Udslaget, han stemte mod Eftergivelse. Denne Sogneraadsformand er den ene af Højres to Valgkandidater ved sidste Valg i Fredensborg, Hr. Lærer Jensen, Grønholt. Venner og Naboer, der ikke vilde, at den hæderlige Arbejder skulde staa tilbage for Forbrydere, der i kunne saa Æres oprejsning efter 5 Aars Forløb, betalte da Beløbet, hvorefter Manden optoges paa Valglisten. Monstro - skriver han - de højresindede Sogneraadsmedlemmer vare komne under Vejr med, at jeg er Venstremand. Anden Aarsag kan jeg ikke tænke mig for deres Afstemning".

En Indsender i "Aarh. Amtst." anker over, at Højre-Embedsmænd og do. Prokuratorer mange Steder kun sende Højrebladene de offenlige Bekjendtgjørelser, om Auktioner, Skiftesamlinger m. v., og anfører fra Grenaa et Exempel paa denne Art Politik: En i Grenaa bekjendt Prokurator og fanatisk Højrepolitiker var Kurator i et Konkursbo og kjøbte ved afholdt Avktion dettes faste Ejendom tilligemed Forpagtningsretten til en Jordlod; men den paa Lodden værende Sæd skulde sælges til Indtægt for Boet. Prokuratoren, der ikke holdt op med at være Kurator efter at være bleven stærkt interesseret i Boet, forbigik ved Bekjendtgjørelsen om Sæden det fortrinsvis af Landboere læste Venstreblad "Flktd." og indskrænkede sig til det lidet udbredte Højreblad "Grenaa Av." Efter denne mangelfulde Bekjendtgjørelse mødte kun een Lysthavende ved Avktionen -Prokuratoren selv, der da naturligvis fik Sæden for en Ubetydelighed.

(Morgenbladet (København) 10. oktober 1877).

Fødselsstiftelsen. (Efterskrift til Politivennen)

Der foreligger Beretning om den kgl. Fødsels- og Pleiestiftelse i Kjøbenhavn for Aaret fra 1ste April 1876 til 31te Marts 1877. Antallet af indkomne Kvinder i Fødselsstiftelsen og dens Filialer var i Aarets Løb 1021; af disse udgik 16 uden at have født; een fødte først den 1ste April 1877 og overgaaer derfor til næste Aarsberetning. De Fødendes Antal var saaledes 1004 (458 i selve Stiftelsen og 546 i Filialerne). Af de Fødende vare 175 Gifte og 829 Ugifte. Af ugifte Fødende vare 60 betalende, hemmeligt Fødende, 542 Tjenestepiger, 82 Sypiger, 59 Fabrikpiger, 30 Vaskepiger og Bybude, 10 Scorta, 10 fra Fattighuse eller Hospitalsgangpiger, 23 Enker og separerede Koner. 539 ere opførte som Førstefødende (269 i Stiftelsen, 270 i Filialerne); 465 have født tidligere. Tvillingfødsler ere forekomne i 16 Tilfælde, og Antallet af Fødsler bliver derefter 1020. Af Børnene vare 536 Drenge og 479 Piger. 969 vare levende fødte; 51 dødfødte. Under Fødslen ere altsaa døde 31 c: 3,1 pCt. af de 1000 Fødsler. Sundhedstilstanden har været god, idet Mortaliteten kun var 7 pro Mille af de Fødende.

Med Hensyn til de Børn, til hvis Opfostring Stiftelsen giver Pleiehjælp, bemærkes: Den 31te Marts 1876 var der 283 Børn, til hvis Mødre Stiftelsen gav Pleiehjælp, til Barnet fyldte 1 eller ½ Aar. I Aarets Lob tilkom 340, til Barnet fyldte 1 Aar, 261 til det fyldte ½ Aar. Af disse 884 Børn døde 201 og udskreves 374. Den 31te Marts 1877 var der tilbage 309 Børn, til hvis Mødre Stiftelsen gav Pleiehjælp, 26 flere end forrige Aar, 215 med Pleiehjælp, til Barnet fyldte 1 Aar, 94, til det fyldte ½ Aar. 126 Mødre, altsaa 37 flere end forrige Aar, have ikke havt Ophold i Kjøbenhavn i 10 Maaneder før deres Nedkomst, og have faaet Pleiehjælp til deres Børn, 74 til Barnets fyldte 1 Aar, 52 Til Barnets fyldte ½ Aar. Hos Fremmede var der i Pleie den 31te Marts 1876 imod Opfostringshjælp til Barnets fyldte 6te Aar 91 Børn, til dets fyldte 14de Aar 51 Børn. I Aarets Løb tilkom 31 Børn. Af disse 173 Børn døde 8 og udskreves 20. Den 31te Mars 1877 var der tilbage 145 Børn, 3 flere end forrige Aar, 70 til Barnets fyldte 6te Aar, 75 til dets fyldte 14de Aar. Af de i Kjøbenhavn udsatte Pleiebørn ere 304 syge Børn behandlede i Hjemmet, hvoraf 36 døde; i Børnehospitalet er behandlet 24 Børn, hvoraf 16 ere døde. 42 Pleiebørn ere anmeldte døde, men ikke behandlede af Stiftelsens Læger. 3 ere indlagte i andre Hospitaler. Af Pleiebørn i Kjøbenhavn er der saaledes anmeldt for Stiftelsens Læger 331 syge, hvoraf 52 ere døde. De øvrige Pleiebørn, som ere døde, ere døde i Pleie udenfor Kjøbenhavn dets Forstæder.

Stiftelsens samtlige Indtægter have i Finantsaaret 1876-77 udgjort 126,321 Kr. 87 Øre. nemlig ordinaire 122,215 Kr. 58 Øre og udenfor Budgettet 4106 Kr. 29 Øre, og Udgifterne 126,225 Kr. 66 Øre; Overskudet er altsaa 96 Kr. 21 Øre.

Der er i 1876-77 Pleiehjælp i 1 og ½ Aar til 601 Børn imod 557 i 1875-76 Opfostringshjælp i 14 Aar, hvorimod der 1875-76 udsattes 34 Børn med lignende Hjælp.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 17. oktober 1877).