Indbrudstyv. (Efterskrift til Politivennen)

Indbrudstyveri m. m. En Nat i Midten af Septbr. Maaned f. A. Kl. mellem 11 og 12 begav Arrestanten Hans August Vogel sig i den Hensigt at stjæle hen til Eiendommen Nr. 98 paa Nørrebrogade, og da han fra den Tid, han havde tjent en sammesteds boende Bagermester, vidste, at et af de derværende Vinduer, der vendte ud mod Thranes Vei, ikke kunde lukkes, trak han dette op, krøb op i Vindueskarmen og tilvendte sig staaende i denne ved at række en Arm ind i et af en Bagersvend benyttet Værelse et indenfor staaende Par Støvler, af Værdi 7 Kr. Natten mellem den 30te og 31te December f. A. indfandt Arrestanten sig atter i samme Øiemed sammesteds og stjal paa samme Maade som ovenfor anført fra Vindueskarmen igien et Par Støvler, af Værdi 8 Kr., hvorpaa han steg ned i det indenfor værende Værelse, hvor han tilvendte sig 8 Kr., der laa i en anden Vindueskarm. Da Arrestanten Natten mellem den 22de og 23de Januar d. A. gik forbi ovennævnte Eiendom og blev opmærksom paa, at et af de øverste Vinduer i et imod Nørrebrogade vendende Vinduesfag ikke var rigtig lukket, besluttede han strax at begaae Tyveri i Værelset indenfor, der benyttedes til Spisestue. I denne Hensigt krøb han op paa en Solbænk udenfor Vinduet, aabnede dette og tog ved at række Armen ind gjennem Vinduesaabningen Krogen af det nederste Vindue hvilket han de, paa tog heelt ud at Karmen og satte det ned paa Gaden. Arrestanten krøb derefter gjennem den herved frembragte Aabning ind i Værelset, hvor han tilegnede sig 1 a 2 Kr. i Smaapenge, der laa i en Kasse, samt en Kaabe og nogle Skeer, i det Hele til en Værdi af 96 Kr. Efterat Arrestanten havde gjort sig de kjendt med Lokaliteterne i en Detailhandlers i Eiendommen Nr. 63 i Gothersgade værende Lager- og Forretningskiælder og havde bestemt sig til at begaa Tyveri her, begav han sig Natten mellem den 3die og 4de Januar d. A. ind i denne Eiendom, hvor han holdt sig skiult i en Kjældergang indtil Klokken mellem 12 og 1, da Porten var lukket, og han antog, at Beboerne sov. Han smurte derpaa noget Sæbe, han iforveien i dette Øiemed havde kiøbt, paa noget Papir, som han derefter klistrede paa en Vinduesrude i Lagerkjælderen og slog Ruden itu. Giennem den herved tilvejebragte Aabning aftog han Vindueskrogene, aabnede Vinduet og krøb gjennem dette ned i Kiælderen, hvor han stial en Frakke og 2 To, klæder af Værdi 4 Kr., gik derpaa ind i den i Localet værende Boutik, hvis Pengeskuffe han opbrød ved Hiælp af en medbragt Kniv og bemægtigede sig de deriværende Penge, mellem 10 og 11 Kr. samt stjal desuden i Boutiken en Dunk Anchiovis og 2 Flasker Liqueur til en Værdi af 3 Kr. 30 Øre. Kort efter begik Arrestanten atter Indbrudstyveri i den ommeldte Kjælder ved, efter først forgiæves at have forsøgt paa at opbryde en Dør, at trække et Vindue, hvis Kroge ikke vare paasatte, op og stige ned i Kiælderen. Udbyttet af dette Tyveri var et Uhr, en Tobakspibe, en Uhrkiæde, en Kniv og omtrent 12 Pd Smør, ialt af Værdi 34 Kr. 66 Øre. Foruden et Par paa to under Opførelse værende Bygninger begaaede simple Tyverier havde Arresstanten desuden gjort sig skyldig i Bedrageri ved uden vedkommende Eiers Vidende og Villie at have til egen Fordeel pantsat et ham af denne betroet Uhr af Værdi 24 Kr. Arrestanten, der er 24 Aar gl., blev ved Criminal- og Politirettens Dom anseet med 2 Aars Forbedringshusarbeide.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 4. juni 1878).

Thranesvej var opkaldt efter en af grundejerne i området, grosserer L. E. Thrane. I 1885 blev den omdøbt til Sjællandsgade.

“Hans August Vogel, født i Munkbrarup S: i Slesvig 30/10 53; Bagersv:; str: 1/6 78 med 2 Aars Forbdh: for grove Tyverier, navnlig ved at bore og smøre grøn Sæbe paa Vinduer. Mist: Prot: L. 278.” [1878]. Genealogisk Forlag. 

Fyens Folkebank. (Efterskrift til Politivennen)

Engeldrup Klædefabrik og Fyens Folkebank. Fra Odense telegraferes i Gaar til Ritz Bur. efter "Fyns Stiftstid.": I Anledning at Branden af Engeldrupværk Klædefabrik har Herredsfoged Jørgensen (Bogense) arresteret 2 af Bestyrerne, nemlig Bogholder ved Folkebanken i Odense Gregersen og Kjøbmand Jørgen Nielsen af Bogense samt desuden en Gaardeier og en Slagter. Undersøgelsen har derhos ført til, at Politimestren i Odense har arresteret 2 af Folkebankens Bestyrere, Bankdirektør, Handskemager Larsen og Boghandler Rasmus Nielsen som mistænkte for mislig Omgang i Pengeomsætninger og Forfalskning at Vexler.

For saa vidt angaar Fyns Folkebank have vi fra anden Side modtaget føkgende Meddelelser: At Bankens Aktiekapital, der er 400,000 Kr. stor, skal efter en foreløbig Kalkule en Del være tabt, hvor meget er endnu ikke med Sikkerhed oplyst. Flere af Bankens Funktionærer skulle staa i Gjæld til Banken, Direktør Larsen saaledes, efter hvad man hidtil veed, for ca. 80,000 Kr; men i hvert Fald for en betydelig Del af dette Beløb har Banken formentlig Sikkerhed i Vexler og andre Papirer. Om Bogholder Gregersens og Boghandler Rasm. Nielsens Engagements, der ogsaa skulde være forholdsvis betydelige, foreligger ikke fuldstændige Oplysninger. Saa vidt vor Meddeler har kunnet erfare, bestaar den omtelegraferede mislige Omgang i Pengeomsætningerne i de nævnte Gjældsforhold til Banken; noget Vexelfalsk skal derimod, saavidt ham bekjendt, ikke foreligge. Om Tab for Bankens Kreditorer meldes intet, og man venter, at Banken vil kunne fortsætte sin Virksomhed. Offenlighedens Indskriden har vel fremkaldt et stærkt Tilløb med Fordring om Udbetaling af de indsatte Penge; men da der er gjort Skridt til at skafte Banken Støtte - man nævner et Par Hundredtusinde Kroner haaber man, at den kan klare Øjeblikkets Vanskeligheder.

(Morgenbladet (København) 1. juni 1878).

Fyns Folkebank. I Gaar Eftermiddags afholdtes et Møde af Bankens Interessenter, hvorom et Tlgr. til Ritz. B. meddeler følgende: Kancelliraad Borch dirigerede. Sagfører Knudsen fra Svendborg meddelte paa Bestyrelsens Vegne Udfaldet af en foreløbig Opgjørelse, der var foretagen med Assistance af Bogholder ved Handelsbanken Hertz. Debitiverne ere: Kassekonto 7818 Kr. 92 Øre, Kredit i løbende Regning 506,633 Kr. 81 Øre, Obligations- og Møntkonto 138,291 Kr. 28 Øre, Udlaanskonto 63,200 Kr., personlige Konti (væsenligst de Fængsledes, Bestyrerne Handskemager Larsen og Boghandler R. Nielsen, samt Bogholder Gregersen) 192,513 Kr. 48 Øre, diskonterede Vexler 262,218 Kr. 86; Øre, udenlandske Vexler 9491 Kr. 28 Øre. Omkostningskonto 4968 Kr. 29 Øre, Inventariekonto 2563 Kr. 68 Øre, Bankens Ejendom 77,453 Kr 71 Øre, Summa 1,295, 153 Kr. 34 Øre. Kreditiver: Aktiekonto 400,000 Kr., Filialkonto 85,125 Kr. 76 Øre, Foliokonto 2273 Kr. 2 Øre, Indlaanskonto 513,003 Kr. 56 Øre. Sparekassekonto 223,587 Kr. 80 Øre, Interessekonto 9775 Kr. 22 Øre, Provisionskonto 481 Kr. 30 Øre, Reservefondskonto 29,135 Kr. 2 Øre, Udbyttekonto 1771 Kr. 66 Øre, Balance 1,265,153 Kr. 34 Øre. Forventet Tab: Paa Kredit i løbende Regning 140,000 Kr, Obligations- og Møntkonto 70,000 Kr., Udlaanskonto 14,000 Kr., diskonterede Vexler 10,000 Kr., diverse personlige Konti 433,000 Kr. Hele Tabet altsaa 697,000 Kr. eller foruden Aktiekapitalen og Reservefonden endnu 268,000 Kr. Denne Opgjørelse gjælder kun Hovedbanken i Odense, ikke Filialerne i Svendborg, Assens og Bogense. Knudsen fraraadede at overgive Banken til Skifterettens Behandling, før nærmere Beslutning var tagen paa en extraordinær Generalforsamling. Folketingsmand Tange gjorde Rede for Kontrolkomiteens Virksomhed. Den var i sin Undersøgelse ikke naaet til de personlige Konti. Han foreslog Sparerne og dem, der havde gjort Indskud, at lade afskrive 25 pCt. Derved kunde Banken mulig blive solvent. Fallit vilde medføre langt større Tab. Under en ny valgt, paalidelig Bestyrelse kunde der mulig være Haab om at saa tegnet en Garantifond til Fortsættelse af Virksomheden og en lempelig Afvikling. Kontrollen havde været vanskeliggjort ved Lovens tidligere mangelfulde Bestemmelser. Regnelærer Hanseen angreb stærkt baade Bestyrelsen og Kontrolkomiteen. Han anbefalede at overgive Banken strax til Skifteretten og søge Ministeriet om et Kommissorium, for at faa en lempelig Afvikling forsøgt. Lærer Appelt fra Ryslinge anbefalede Tanges Forslag og at tegne Garantiaktier a 100 Kr. Bogholder Hertz sluttede sig til Knudsen. En Fallit vilde medføre langt større Tab. Han havde i Tirsdags strax set, at Aktiekapitalen var tabt, og derfor strax tilraadet at standse Udbetalingerne. Folketingsmand Kl. Berntsen anbefalede Knudsens og Tanges Forslag. Ved Haandsoprækning viste der sig i Forsamlingen et langt overvejende Flettal for Afskrivning af 25 pCt. og Nedsættelse af et Udvalg til Overvejelse af nærmere Forslag til en Generalforsamling, sigtende til en lempelig Afvikling. Til Medlemmer af Udvalget valgtes: Kancelliraad Borch, Folketingsmand Kl. Berntsen, Boghandler Milo, Amtsraadsmedlem Niels Olsen og Bankdirektør Prøvensen. Mødet sluttedes med el Leve for Dirigenten.

Under Forhandlingen oplystes det, at de store Tab væsenligst ere foranledigede ved Børsspil med tydske Papirer.

(Morgenbladet (København) 9. juni 1878).

Fyens Folkebank var forbundet med Venstre-folk. "Engeldrupværk" (Grindløse Sogn ved Bogense) nedbrændte Natten mellem den 23. og 24. Maj 1878. Den havde været uldspinderi, dels som klædefabrik og tilsidst skindgarveri. Den oprindelige ejer, en gårdejer i Engeldrup, havde i 1876 måttet optage lån i "Fyns Folkebank" mod prioritetspanteret. 12 nordfynske gårdejere kom til at hæfte solidarisk uden at de anede hvad det betød. Årsagen til branden blev aldrig opklaret. Men alt var forsikret til langt over værdien i et oldenburgsk Forsikringsselskab hvor Købmand J. Nielsen var agent. Formanden,  og bogholder i "Fyns Folkebank", direktør Larsen og medlemmerne af bankbestyrelsen havde optaget store lån uden sikkerhed og kautionerede gensidigt over for hinanden. En undersøgelse af en sagkyndig fra Landmandsbanken i Kjøbenhavn viste en underbalance på ca. 600,000 Kr., 200,000 Kr. mere end hele aktiekapitalen. Den 8. juni standsedes udbetalingerne. "Engeldrupværk" havde en gæld til Fyens Folkebank på 85.000 kr., tabet blev ca. 5700 Kr. Aktieselskabet "Engeldrupværks" nordfynske bønder hæftede for beløbet. Aktierne var ikke blot spildt, men medførte tab på flere andre tusinde kroner. En bonde i Særslev Sogn måtte betale over  26.000 Kr., mere end han havde, og måtte sælge gården og med sin familie flytte ind i et jordløst. Konen begik selvmord kort tid efter.

Sagen fortsatte i retsvæsnet og nåede til Højesteret i 1882. Søg op Fyens Folkebank for øvrige artikler.

Jordemødre til Fødselsstiftelsen. (Efterskrift til Politivennen)

Til førstkommende September kunne 30 gifte Koner eller Enker, som have født Børn, og som opholde sig eller ere bosatte paa Landet og ikke ere over 30 ar gamle, blive modtagne paa den kongelige Fødselsstiftelse i Kjøbenhavn for at oplæres til Jordemødre, imod at betale for Undervisningen 50 Kroner og for Kost og Ophold i Stiftelsen hvad det koster Samme, i Alt c. 700 Kroner, hvoraf Halvdelen erlægges til Inspecteuren ved Ankomsten til Stiftelsen, Resten kan henstaae til efter overstaaet Examen. 

Læretiden er omtrent 9 Maaneder for dem, der have Nemme og ere flittige, men ellers længere I den Tid skulle de være til Opvartning paa Stiftelsen for de Fødende og nyfødte Børn samt deeltage i anden forefaldende Huusgjerning. De som paa disse Vilkaar ønske at oplæres, maae til undertegnere Direction gjennem vedkommende Amt og med sammes Paategning inden den 30te Juni d. A. indgive deres Andragender, hvori opgives Navn, Alder og Opholdssted, samt Mandens Navn og Næringsvei. Med Andragendet maa følge Attest fra Stedets Præst om at de have gode Fatteevner samt besidde Færdighed i at læse og skrive, og fra Lægen om at de ere skikkede til at udøve Jordemoderkunsten. Skudsmaalsbøger blive derimod ikke at vedlægge.

De Antagne, som ikke maae være frugtsommelige, have at indfinde sig paa Stiftelsen til den Tid, der nærmere vil blive dem meddeelt, og inden de igjen forlade Stiftelsen eller erholde Lærebrev at erlægge Restbetalingen for deres Oplærelse m. m.

Directionen for den kgl. Fødsels- og Pleiestiftelse i Kiøbenhavn, den 29de Mai 1878

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 1. juni 1878).

Fire in St. Thomas. (Efterskrift til Politivennen).

The inhabitants of this town were alarmed last night on the cry of fire being sounded. On rushing in the streets and looking to the east, a bright light revealed the fact that this dreaded enemy was preying on the property of some unfortunate citizen. The tolling of the Roman Catholic Church bell, the sounding of the Policemen's whistles, the hurrying to and fro of hundreds, the members of the Fire Brigade hurrying to their duty, the drummers beating the alarm, whilst the engines are being hurried to the spot by the corps and the military, all combined to make the scene one of bewilderment and anxiety Where is the fire? asks one, and the direction is contrasted with the report just given by another, the crowd pressing forward to the east, until finally they arrive at the "Madamsbjerget" (Polly Berg) where the scene before them dispels all doubts. The large two story dwelling house on estate "Thomas"(Sugar Estate) belonging to the Knight family is on fire. The scene is majestic, and as the house is fast smouldering into ashes, the light caused by the devouring flames spreads over the wide level forming this beautiful and once prosperous estate.

The long road lending to the house is thronged by hundreds and as one approaches it, nothing appears visible, save the burning rafters, which are fast falling away. The engines are hastened to the spot, and the corps, as also the women who generally take an active part in these emergencies, are present, but the building is completely devastated, within an hour after the first alarm, which was given at 9.10 p. m. On our way thither the scene becomes more distressing, and we are now about to learn the origin and sad consequences of the fire. As we force ourselves through the crowd, we perceive four men bearing a board on their heads, on which the body of a man is lying out stretched, and covered with a blanket. On enquiring, we are pained to learn that it is Mr, Richard Knight, who was severely burnt, and whose recovery is considered as almost an impossibility. We next enquire for the Misses Knight, whom we learn have since been taken to "Rapuhn," the next estate.

The origin of the fire &c., is briefly stated as follows: Mr. Richard Knight, who had been attending to some cattle, returned to the house with a kerosene lamp in his hand, and on entering one of the rooms on the lower story, proceeded to supply the lamp with oil, in doing which, it appears, he followed a dangerous mode practised by some people, of unscrewing the burner, and holding it in the left hand, while emptying the oil with the right, this caused an explosion, and immediately enveloped the unfortunate man in the flame.

With a sudden presence of mind he jumped out through one of the windows, and fell to the ground. Ms sisters being in their bedroom, and hearing the noise looked out to ascertain the cause, and heard him outside crying for help; they immediately ran out to his assistance but found him almost beyond the limited aid at their disposal. In this state they took temporary shelter in an outer room occupied by some astute labourers, where they remained for a short while until a carriage was sent for them, and in which they were taken to "Rapuhn". The burnt brother was taken to town where he died at midnight. The utmost sympathy is expressed for the unfortunate family who have lost their property, and all it contained, besides a dearly beloved brother. His burial took place this afternoon with Masonic honours, he being a member of the craft. - Ibid

(St. Croix Avis 1. juni 1878).

Ubekendt fotograf: Charlotte Amalie. Sankt Thomas. Årstal angivet 1860-1940. Det kongelige Bibliotek. Muligvis beskyttet af ophavsret.

Solbjerg Kirkegaard. (Efterskrift til Politivennen)

Det nye Kapel paa Frederiksberg Assistens Kirkegaard vil, som allerede meddelt, imorgen første Gang blive toget i Brug, idet den første Begravelse dersteds finder Sted Kl 11 Form., ved hvilken Leilighed Kapellet tillige vil blive indviet ved en Tale af Sognepræsten, Pastor Ewaldsen. Savnet af et Kapel paa den nævnte Kirkegaard, hvor der aarlig jordes indtil 600 Lig, er for hvert Aar, der er forløbet, siden Kirkegaarden blev tagen i Brug, blevet mere og mere følelig, og navnlig har det om Søn- og Helligdagene hidtil ikke kunnet undgaas, at de talrige ministerielle Forretninger i og ved selve Kirken have maattet foregaa saa at sige Slag i Slag paa en saa vel for Menigheden som for Præsterne alt andet end tiltalende og ikke sjældent paa en noget stødende Maade. Alene af denne Grund fortjener Frederiksberg Kommunalbestyrelse og specielt Direktør Ph. Schou som Kirkevalgets daværende Formand, hvem Initiativet til den nye Bygning skyldes, megen Anerkjendelse, men dertil kommer, at det nye Kapel, der er muret af røde Sten i italiensk Murstensstil efter Tegninger af Sognets Bygningsinspektør, Arkitekt Drewsen saa vel ved sit Ydre som ved den indre Udstyring og Fordeling af Rummene gjør et tiltalende Indtryk, saa at det vistnok fremtidig vil blive Reglen, at Begravelser komme til at foregaa derfra i Stedet for fra Kirken. Kapellet ligger paa den anden Kirkegaard. Adgangen er fra Fasanvejem, tæt forbi Graverboligen. Paa Midten af Forfacaden er der i et lille Taarn anbragt en stor Støbestaalsklokke. Gjennem to store Portdøre under Taarnet kommer man ind i Forsamlingssalen, ca. 20 Alen lang og 10 Alen bred, bestemt til at rumme 250 Personer. Spærreværket er synligt indvendig og Loftet beklædt med Træpanel. Langs Væggene, der senere vil blive dekorerede, findes Bænke til Siddepladser for Følget. Over Indgangen er der opstillet et fortrinligt Orgelharmonium i et Lokale, der tillige skal afgive Plads for Kirkens Korsangene. For Enden af Salen findes der en stor Katafalk foran en ophøiet Plads for Prædikanten, og Kapellet er forsynet med et smukt Ligtæppe og fire meget smagfulde forsølvede og broncerede Kandelabre. Paa hver Side af Indgangen er der mindre Kapeller til enkelte Lig, medens der i Bygningens Bagparti er to større Kapeller til henholdsvis 10 og 5 Lig. Alle Rummene ere stærkt ventilerede, og den store Sal skal om Vinteren opvarmes ved to store Fajanceovne. Endnu skulle vi fremhæve som et stort Gode, at der rundt om hele Bygningen findes en dækket Omgang med Siddepladser, hvilket Arrangement, naar de ved Stolperne nedsatte Slyngplanter have udviklet sig, utvivlsomt vil blive meget tiltalende.

(Dags-Telegraphen (København) 19. maj 1878).

Solbjerg Parkkirkegårds kapel fra 1878. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Drewsen døde samme år, 3. september 1878, 42 år gammel. Han tegnede også skolen på Niels Ebbesensvej og forestod restaurationen af St. Mikkels Kirke i Slagelse.

Kirkegården var blevet indviet 1865 som Frederiksberg Sogns Assistens Kirkegård. 1890-1963 eksisterede endvidere et Nordre Kapel, hvorfor kapellet i denne periode hed Søndre Kapel. Tårnet blev nyopført i 1935. 1926-1998 hed kirkegården Solbjerg Kirkegård, derefter Solbjerg Parkkirkegård.