14 februar 2023

Jordemødre til Fødselsstiftelsen. (Efterskrift til Politivennen)

Til førstkommende September kunne 30 gifte Koner eller Enker, som have født Børn, og som opholde sig eller ere bosatte paa Landet og ikke ere over 30 ar gamle, blive modtagne paa den kongelige Fødselsstiftelse i Kjøbenhavn for at oplæres til Jordemødre, imod at betale for Undervisningen 50 Kroner og for Kost og Ophold i Stiftelsen hvad det koster Samme, i Alt c. 700 Kroner, hvoraf Halvdelen erlægges til Inspecteuren ved Ankomsten til Stiftelsen, Resten kan henstaae til efter overstaaet Examen. 

Læretiden er omtrent 9 Maaneder for dem, der have Nemme og ere flittige, men ellers længere I den Tid skulle de være til Opvartning paa Stiftelsen for de Fødende og nyfødte Børn samt deeltage i anden forefaldende Huusgjerning. De som paa disse Vilkaar ønske at oplæres, maae til undertegnere Direction gjennem vedkommende Amt og med sammes Paategning inden den 30te Juni d. A. indgive deres Andragender, hvori opgives Navn, Alder og Opholdssted, samt Mandens Navn og Næringsvei. Med Andragendet maa følge Attest fra Stedets Præst om at de have gode Fatteevner samt besidde Færdighed i at læse og skrive, og fra Lægen om at de ere skikkede til at udøve Jordemoderkunsten. Skudsmaalsbøger blive derimod ikke at vedlægge.

De Antagne, som ikke maae være frugtsommelige, have at indfinde sig paa Stiftelsen til den Tid, der nærmere vil blive dem meddeelt, og inden de igjen forlade Stiftelsen eller erholde Lærebrev at erlægge Restbetalingen for deres Oplærelse m. m.

Directionen for den kgl. Fødsels- og Pleiestiftelse i Kiøbenhavn, den 29de Mai 1878

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 1. juni 1878).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar