Hertugdømmerne. (Efterskrift til Politivennen)

Det hedder i "Dvk": 

"Det officielle Udfald af Rigsdagsvalgene for de nordslesvigske Kredse vil først komme til at foreligge paa Løverdag, men allerede nu er man istand til nogenlunde at bedømme Valgenes Udfald. I første Valgkreds kunde der ikke være mindste Tvivl i saa Henseende; det var en Selvfølge, at Hans A. Krüger vilde blive valgt med en aldeles overveiende Majoritet, medens det er sandsynligt, at det vil komme til Omvalg i 2den Kreds mellem Krüger og Bötticher. Naar man gjennemløber de enkelte Valgdistricter, saa er det meest iøjnefaldende Phænomen det, at der siden 1867, da det første Rigsdagsvalg fandt Sted, ikke er skeet nogen Forøgelse af det tydske Stemmetal, og navnlig er det charakteristisk for Kjøbstæderne, at Stemmeantallet ikke er naaet op til det i 1867 afgivne Antal Stemmer, hvor mange Midler og hvilke Overanstrengelser der end fra tydsk Side er gjort for at forøge Tallet. Vi skulle lade Tallene tale. I 1867 blev der i Haderslev By afgivet 645 tydske Stemmer, og den 30te Juli 1878 blev der afgivet 634. I Aabenraa blev der 1867 afgivet 471 tydske Stemmer, og den 30te Juli 1878 var det samlede Antal for Bötticher og Hinschins afgivne Stemmer 369. I Sønderborg afgaves i 1867 265 Stemmer, men den 30te Juli 302. I Flensborg afgaves i 1867 1756 Stemmer; lægger man de to tydske Candidaters Stemmer sammen, bliver Antallet ved Valget den 30te Juli 1841, hvilket ganske vist er en Forøgelse for disse to Byers Vedkommende, men den er saa ubetydelig, at tilfældige Omstændigheder kunne have fremkaldt den. I Landdistrikterne er der heller ingen Fremgang for de tydske Stemmer i det Hele taget. I eet District er der et Par Stemmer flere end tidligere, men i et andet District er Tallet mindre. Vi kunne altsaa allerede nu slaae fast, at det meest charakteristiske Træk for Valgets Udfald den 30te Juli 1878 er dette: at det tydske Stemmetal ikke er blevet forøget siden det den 12te Februar 1867 foretagne Valg "

Ifølge "Dannevk." har Krüger-Bevtoft i den 1ste slesvigske Kreds faaet 8286 St., Regjeringspræsident Bitter 2120; Als og Sundeved har deraf givet Krüger 3127, Bitter 753 (ifølge Telegram til "Nationaltidende" er Stemmetallet paa Als og Sundeved ialt 4949, hvoraf 3875 paa Krüger, 1066 paa Bitter og 8 paa Socialisten Brückmann). I 2den Kreds var det hidtil bekjendte Resultat 3402 Stemmer paa Krüger, 4301 paa Regjeringsraad Bøtticher og 297 paa Professor Hinschins. Fra 4de Kreds foreligger endnu kun faa Efterretninger, ifølge hvilke Krüger havde faaet 902 St., Dr. Wachs 424 og Bleicken 24.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 3. august 1878)

 

Nordslesvig. Efter tidligere at have fremhævet som det mest karakteristiske Træk ved Rigsdagsvalget den 30te Juli at de tydske Stemmers Antal ikke er bleven forøget siden det den 12te Februar 1867 foretagne første Rigsdagsvalg, henleder Dannevirke i en Artikel i Mandags Opmærksomheden paa Nedgangen i de danske Stemmers Antal. Der blev den 30te Juli 1878 i de nordslesvigske Kredse afgivet noget over 16,000 Stemmer paa Krüger; ved det den 12te Februar 1867 foretagne Valg faldt der derimod c. 26,000 Stemmer paa Krüger. Da som nævnt det tydske Stemmeantal ikke er bleven forøget, opstaa altsaa det Spørgsmaal, hvor de manglende c. 10,000 danske Stemmer ere blevne af. Grunden til Nedgangen kan ikke søges deri, at dette Antal stemmepligtige Mænd have afholdt sig fra at stemme. Fra tydsk Side var der udfoldet en saadan Virksomhed, gjort saadanne, Overanstrængelser, at de have ført alle de Stemmer til Valgurnen, som det paa nogen Maade har været muligt, og det turde endog være tvivlsomt, om alle de paa de tydske Kandidater afgivne Stemmer ogsaa ere ægte tydske Stemmer. Heller ikke kan Manglen af de 10,000 Stemmer søges i Lunkenhed hos de danske Vælgere, der, naar henses til Forholdet mellem Stemmeberettigede og afgivne Stemmer, have med Undtagelse af en Del i 4de Kreds, deltaget ligesaa ivrigt i det sidste Valg som i de tidligere. De danske Stemmers Antal har ved de forskjellige Valg været: den 12te Febr. 1867: 25,995; den 31te Avgust 1867: 23,563; den 3die Marts 1871: 20,494; den 10de Januar 1874: 19,350; den 10de Januar 1877: 16,881 og den 30te Juli 1878 c. 16,000 Stemmer. Her er altsaa en regelmæssig Aftagen, og dette Fænomen har selvfølgelig en anden Grund end tilfældige Omstændigheder. Den egenlige Grund er ingen Hemmelighed: Den ligger i Nordslesvigs abnorme politiske Tilstand. Forbindelsen med det prøjsiske Monarki er fremtvungen ved Magt; der er sket en om man maa kalde det saa, mekanisk Forbindelse, men der er ikke foregaaet nogen Sammensmeltning. Efter den i 1866 foretagne Inkorporation, kunde den prøjsiske Regering opføre i sine Lister en skattepligtig Befolkning i Nordslesvig; men det den 30te Juli afholdte Valg har leveret Beviset for, at den prøjsiske Regering vel har vundet mange "Sjæle", men ikke et eneste Hjærte blandt den nordslesvigske Befolkning. Her ligger den virkelige Grund til, at der savnes 10,000 danske Stemmer. Den allerstørste Del af den militærpligtige Ungdom benyttede sig af den i Wienfreden givne Ret til at træde ud af det prøjsiske Undersaatsforhold og indmelde sig i Danmark. De have som bekjendt senere faaet Tilladelse til at opholde sig i Nordslesvig, men de savne selvfølgelig politiske Rettigheder. Dernæst er der indvandret en Del i Kongeriget fødte Personer, der navnlig tage Ophold som Tyende, hvorimod meget saa Grundejendomme ere gaaede over i Personers Hænder, der ere indvandrede fra Kongeriget. Der har paa den Maade udviklet sig det abnorme Forhold, at en betydelig Del af Befolkningen i Nordslesvig er udelukket fra politiske Rettigheder, lige som de heller ikke have Stemme i Kommunens Anliggender. Jo længere Tid der gaar, desto større bliver dette Misforhold. De politisk berettigede danske Personer dø bort eller udvandre, og i Stedet for disse træde ikke politisk berettigede Personer; det er altsaa paa Tide at hæve denne abnormale Tilstand ved at opfylde Pragfredens Artikel V; i modsat Fald ville vi faa det Fænomen at se, at der i det prøjsiske Monarki gives en betydelig Landstrækning, i hvilken den største Del af Beboerne er politisk død, og i hvilken der af en lille Brøkdel af Befolkningen fattes Beslutninger om hele den øvrige Befolknings Anliggender. Denne Tilstand maa da kaldes abnorm og uholdbar. Det den 30te Juli 1878 afholdte Valg har altsaa atter leveret Beviset for Nødvendigheden af Udførelsen af Pragfredens Artikel V.

(Morgenbladet (København) 14. august 1878).

Børneopdragelse paa Gaden. (Efterskrift til Politivennen)

Under denne Overskrift skriver en Indsender i "Morgenbladet" følgende: "Man gaar næppe nogen Aften paa Gaden, uden at man ser smaa Grupper af Mennesker, der har samlet sig om en lille, ofte kun 7 til 8 Aar gammel, grædende Dreng eller Pige, der under Armen har en Bunke Smaablade eller i Haanden en Del Smaabuketter, og som, naar man spørger om Aarsagen til deres Graad, fortæller, at de ikke tør komme hjem, før de har solgt alle deres Aviser eller alle deres Blomster, "ellers faa de Bank af Moder". Enten denne Graad er sand eller forstilt, finder der her en Misbrug Sted mod disse Børn, som det er uforstaaeligt, at Politiet ikke kan se. Det er kun en slet Tjeneste, Politiet her ved sin Overbærenhed viser disse Børn. Er denne Graad kun et Fif for at røre medlidende Hjærter, er det utilstedeligt og noget, der, naar det saaledes drives offenligt, bør og godt kan sættes en Stopper for; det "bør ikke taales, at Børn lever i en saadan offenlig Trafik af Løgn, som hver Gang det lykkes at gøre Indtryk med den, kun ydermere styrker de Smaa i Fordærvelsen. Og give Forældrene virkelig deres Børn en saadan Medfart, at de ikke vover sig hjem langt ud paa Natten, saa maa dette ubetinget henregnes til den Mishandling af Børn, der berettiger det Offenlige til at gribe ind. Foreligger en saadan Mishandling egenlig ikke allerede, naar de lader Børn under 10 Aar løbe om paa Gaden til Kl. 12 om Natten? At Politiet skulde være uvidende om dette Forhold, kan der ikke være Tale om, dertil drives det altfor aabenlyst og altfor metodisk. Det er meget almindeligt at høre Folk, som kommer i Berøring med de fattigste Lag af Samfundet, klage over den moralske Fordærvelse, der saa ofte klæber ved dem; men hvor kan man undre sig over, at det ofte er Tilfældet, naar de opvoksende Børn fra deres tidligste Barndom uhindret og for Alles Øjne ligefrem oplæres til Løgn og Lediggang?" Den ærede Indsender har, som man ser, faaet Øje paa en af Samfundets mange og dybe Brøst, og han er straks paa det Rene med, hvad der skal gøres, der skal raabes paa Politi, og Straffelovens skal bringes i Anvendelse, ikke for at bøde paa Brøsten, men for at forhindre den i at vise sig paa offenlig Gade. Det er en meget nem Maade, kun Skade, at Samfundsforholdene slet ikke vil blive bedre, skøndt denne Metode har været benyttet ved alle mulige Lejligheder allerede i mange Aar.

(Social-Demokratiet 19. juli 1878).

Zigeunerne i Sjælland og Nordjylland. (Efterskrift til Politivennen),.

Den Zigøjnerbande, som for omtrent 14 Dage siden drog gennem Varde, har maattet afstaa fra sit Ønske om at gæste Sverig, fordi man ikke vilde have deres Heste indførte i dette Land, ligesom Troppen nok heller ikke havde Penge til at betale Overfarten, og er nu paa Retur ned ad Jylland. Den kom forrige Tirsdag til Hjørring, hvor den som andre Steder var Genstand for almindelig Nysgerrighed. Aldrig saasnart havde den siaaet Lejr og rejst sit aabne Tælt skriver "Vends. Tid." -  før Folk vandrede i massevis derud for at tage den i Øjesyn. Næst efter "at se ind af sine egne Vinduer" holder man jo nemlig mest af at kige ind ad Andres. Det var et livligt Billede. De gulbrune vildt udseende Karle gad knap kaste deres sorte Øjne paa Folk, men sad og røg deres korte Piber og kun stundom, naar der kom en Kurre paa Traaden eller naar "Mutter" skulde have en Tilrettevisning, hævede de Stemmen i et kort afbrudt hidsigt Sprog. De Gifte indlod sig ikke paa at tigge, det besørgede deres Koner, 13-14-Aars Fruentimmer, som i brogede, pjaltede og skidne Klæder løb omkring, forresten halvnøgne, og betlede i deres kandervælske Sprog. - Deres Ravnenatur lagde de tydelig for Dagen, idet deres Fingre stadig skulde pille ved de tilstedeværende Damers Baand og Smykker. De forlanger Alt og har Brug for Alt - saa nær som Arbejde. En af dem, et stakkels Pigebarn paa ca. 1 3 Aar, der var "gift", hvilket 2 smaa Unger og "et blaat Oje" vidnede om, gav sig lidt af med at være "Sandsigerske". Rundt om under Vognen sov smaa brune Puslinger, der havde betydelig mere tiltrækkende Fysiognomier end de ældre. Andre smuttede om imellem Benene paa de Besøgende og tog allerede Del i Dagværket: Tiggeriet. Det er ikke sært at disse smaa Stakler vakle særlig Medfølelse. De trækkes Verden rundt og tvinges ind paa et halv dyrisk Liv uden at lære noget. Og Behandlingen af dem betegner "Nationen". En sød lille Knægt tabte en Jernstang paa sin Fod, saa at hans store Taa blev stygt saaret. Kurmetoden var, at en Flaske Brændevin tømtes halvt over hans Fod, saa at han skreg ynkelig, medens den anden Halvdel gled - ned i en af de Herrers Hals, hvor den syntes at gøre nok saa godt. Et Ideal af kvindelig Grimhed, et gammelt Fruentimmer med et hæsligt Ansigt og et runkent, barket Bryst, der hang nøgent under en hvid Trøje, tiltrak sig især Opmærksomhed. Hun, der var lam, sad arrigt og rokkede frem og tilbage, varmende Hænderne ved et Baal. Med en Pisk holdt hun den nysgerrige Kreds af Drenge tilbage eller kastede brændende Stykker af Baalet efter dem. Da et Par medlidende Damer skænkede hende nogle uldne Klæder til at varme sig med, brugte hun dem til Varme paa sin velvillige og taknemmelige Maade - hun kastede dem nemlig paa Baalet. Nogle af Karlene begav sig ind i Byen, pyntede med deres sølvknappede Trøjer og lange Stave. Det lange Haar flagrede efter dem. En havde endog et Par Proptrækkerkrøller, som en gammel Jomfru maatte misunde ham. Følgeskabet var et Par barbenede Fruentimmer i brogede Skjørter og selvfølgelig en hel Flok Drenge. Et Sted vilde de købe en Vognstang, for den bød de 15 Øre, et Hestebeslag forlangte de for 25 Øre, og da en af de unge Damer vilde delikatere sig med Kirsebær, men fandt dem for dyre, spyttede hun i dem for at tilkendegive, at hnn ingen skulde have. - De ere nu afrejste fra Hjørring for over Aalborg at begive sig til Viborg. 

(Social-Demokraten 18. juli 1878).

Zigøjnere En Del af den Zigøjnertrop, som for nogen Tid siden færdedes i Midt-Sælland, er ankommen fra Sorø til Ringsted. Denne Del bestaar af 8 Mennesker, Mænd, Kvinder og Børn, med en Vogn, tre Heste og en Ged. At der har fundet en Adskillelse Sted, skyldes den Omstændighed, at da Troppen sidst opholdt sig i Ringsted, uddelte "Bomba" nogle Prygl, og det var mer end nogle af Banden vilde taale, hvorfor de opsagde "Kongen" Huldskab og Troskab. Nu er de dog nok kommen paa andre Tanker, idet de er paa Vejen til Sverig for igen at underkaste sig Bombas strenge Regeringssystem. Saaledes fortælles der os. I Nat har de været lejret paa Skolepladsen; men de har af Politiøvrigheden faaet Tilhold om at forføje sig bort i Dag. Senere hører vi, at et Par andre Vogne med Zigøjnere i Dag er passeret Ringsted.

(Social-Demokraten 21. juli 1878).

I november 1878 var ca. 25 i Taars og rejste derfra til Aalborg.

Inspektionsbetientene paa St Johannes Kirkegaard. (Efterskrift til Politivennen)

Inspektionsbetientene paa St Johannes Kirkegaard synes at lade en Del tilbage at Ønske i Retning af den Høflighed, som saa overmaade godt kan forliges med en opmærksom Paaseen af, at Reglementet for Kirkegaardens Benyttelse ikke overtrædes. Det er blevet os berettet, at en Dame. som igaar havde besøgt sine Forældres Gravsted og der plukket nogle Blomster, blev tiltalt af en Inspektionsbetjent, der kalder sig Møller, og i en uforskammet Tone sigtet for at have stjaalet de plukkede Blomster. Det hjalp ikke, at den paagjældende Dame navngav sig og paaviste den Grav, paa hvilken hun havde plukket Blomsterne, ja det hjalp end ikke, at den tilfældigvis tilstedeværende Graver Lind bekræftede Damens Identitet: hun maatte fremdeles finde sig i forskjellige næsvise Bemærkninger om hvad Meningen var med Blomsters Anbringelse paa Gravsteder og om det Uforsvarlige i at overtræde Reglementet for Ordenen paa Kirkegaarden. Hvad det sidstnævnte Punkt angaaer, da er det naturligvis ganske rigtigt, at der findes Regler for, hvad de Besøgende maa gjøre og ikke gjøre paa en Kirkegaard, og i Betragtning af Blomstertyveriernes Hyppighed kan det maaske ogsaa være nødvendigt at forbyde Folk at tage Blomster fra dens egne - som Gud og Hvermand veed - dyrt betalte Gravsteder, men for at forlange et saadant Reglement respekteret, er det da ogsaa sin Orden, at det findes opslaaet ved Indgangen til Kirkegaarden, og det skal ikke være Tilfældet paa St. Johannes Kirkegaard. Under alle Omstændigheder hører ufornøden Vigtighed og Uartighed ingen Steder hjemme, mindst paa en Kirkegaard, og vi henstille derfor til vedkommende Kirkeinspektion om at sørge for, at de underordnede Betjente iagttage sømmelig Høflighed lige over for de Besøgende.

(Dagens Nyheder 10. juli 1878).

Østerbro Gasværk. (Efterskrift til Politivennen)

Det nye Gasværk paa Østerbro, der skal tages i Brug til November Maaned, er sin foreløbige Fuldendelse nær og er blevet anlagt for at imødekomme de Krav, den forøgede Gasproduction stillede til Gasværket paa Vesterbro. Det nye Anlæg, der ligger mellem Kalkbrænderiet og Øresunds-Hospitalet, har en omtrent 10 Tønder Land stor Yderhavn og en mindre Pramhavn. Da Havneanlæget udelukkende er bestemt til Pramme, er der kun blevet opmudret indtil 6 a 7 Fods Dybde. Den gamle Strandlinie ligger nu et godt Stykke inde paa Værkets Grund, og den Jord, der er bleven anvendt til Opfyldningen, er indvunden navnlig ved Havnens Uddybning og fra det dybe Bassin til Gasbeholderen. Det nye Gasværk kan i sin foreløbige Skikkelse producere 625.000 Cubikfod Gas i Døgnet, men Planen for det ad Aare paatænkte, udvidede Gasværk er anlagt til en Production af 2½ Mill. Cubikfod i Døgnet, hvorved Hovedstaden vil kunne forsynes med mindst dobbelt saa megen Gas, som der nu forbruges. De Bygninger, der nu ere opførte, ere placerede saaledes, at det Hele, naar det i Tiden bliver fuldført, vil danne et afsluttet Bygningscomplex, gjennemskaaret af en Linie gjennem Værkets Midte, lodret paa Kysten. Naar man gaaer iland fra Havnen, vil man paa den sydlige Side af Indrehavnen finde opført det ene af de fire Kulhuse; det kan rumme 70.000 Tdr. Kul. Bolværkshøiden er meget ringe, og fra Prammene kjøres Kullene lige ind i Kulhusene. For Enden af det opførte Kulhuus ligger den ene af de to rummelige Retortbygninger; det aabne Rum indvendig i denne er 243 Fod langt, men kun Halvdelen af den er sy dl med 20 Ovne, som ligge langs Bygningens længste Sider; hver Ovn har 7 Retorter, i hvilke Gassen udvikles. I Enderne af denne Bygning er der indrettet Localer til Arbejderne og paa Siderne bygget Halvtagsbygninger, bestemte til Materialrum, Badelocale osv. Fra Retorterne ledes Gassen over i de i Nærheden anbragte Condensatorer, hvor den afkjøles, og hvor Tjæren og Ammoniakvandet blive udstille for at samles i store Bassiner af Beton. Igjennem forskjellige sammensatte Organer, Rensere, Gassugere og Maalere, der hver for sig ligge t særskilte Bygninger. Bygninger, ledes Gassen til de store Gasbeholdlre. af hvilke der foreløbig kun bygges enkelt. Den rummer omtrent 450,000 Cubikfod Gas, er omtrent 122 Fod i Diameter og 36 Fod Høi. Efterat Gassen er passeret et Reguleringeapparat, ledes den ind til Byen gjennem en Ledning, der er 30 Tommer i Gjennemsnit, til Enden af Store Kongensgade ved Nyboder, hvor Ledningen staaer i Forbindelse med Byens Hovedledntng. Ved Indkjørselen til Værket, hvortil der fra Strandveien fører en Sidevei, er Bygninger til Contoirer, Personale osv. opførte. Hele Anlæget, der er blevet udført i den korte Tid af halvandet Aar, gjør et tiltalende Indtryk. Der er bleven bevilget 1.900.000 Kr. dertil. Østerbroes Gasværk skal ikke særlig forsyne en bestemt Deel af Hovedstaden, men virke i Forbindelse med Vesterbroes Gasværk. Det er glædeligt, at det nye Gasværk, i Modsætning til det ældre, saa at sige udelukkende er udført ved Landets egne Kræfter. Planen til Anlæget skyldes Gasværksbestyrer Howitz, der ogsaa har forestaaet Ledelsen af Arbeidet. At Østerbroes Gasværk er et anseeligt Foretagende, fremgaaer af, at Værkets Landareal er 17 Tdr. Land og det Areal, der er under Tag, 1 3/5 Tdr. Land.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 3. juli 1878).

Den eneste af Østre Gasværks stadig eksisterede bygninger er værkets anden gasbeholder fra 1883-1885, nu Østre Gasværk Teater. Den er tegnet af Martin Nyrop. Østre Gasværk blev taget ud af drift i 1969.