Kryolith-Brudene i Grønland. (Efterskrift til Politivennen)

Naar man kommer til Kryolith-Brudene ved Ivigtout, træffer man der en Virksomhed, som man ellers intet Sted finder i Grønland. To Lokomobiler ere Dag og Nat i stadig Virksomhed, dels med at pumpe Vandet ud af Brudene, dels med at trække de med Kryolith læssede Vogne op af Dybet. Man hører hele Dagen igennem den haarde Lyd af Hammerslagene imod Staalboret, Skud og Drøn fra de forskellige Sprængninger, Klokkeslag. Damppibens gennemtrængende Lyd, blandet med Slag paa en Jernplade, for naar der tændes an i Fængtraaden, at varsko Folk om, at de i Tide skulle bortfjerne sig. Kryolithen er ved Sprængning ikke saa slem til at springe højt i Vejret som den Ublandede Kvarts. Imidlertid fik dog i Sommer en Arbejder Hovedet kløvet af en Kryolithstump, endskøndt han stod i et Sidebrud, dækket af en 50 Fod høj Mur. Ved Brudene arbejde om Sommeren 150 Mand; ved selve Kryolithens Sprængning arbejde vel kun 80 Mand, men saa er der jo Maskinfolk, Pladsformænd, Pakhuskarle, Kryolithstablere, Folk, der køre Vogne henad Skinnerne, Smede, Bagere, Bryggere og Baadpassere. Af Skibe, som havde indtaget Kryolith-Ladninger, har der i Aar kun været 21, medens der i Fjor var 29; de fleste Ladninger ere gaaede til Amerika. - Sidste Vinter var ved Godthaab højst urolig med Storm og stort Snefal ; men den var dog i sin Helhed ikke kold. For Evropæerne er det, naar de først vænne sig lidt til Livet deroppe, i Grunden en let Sag at leve der i deres lune Bopæle med deres gode Forraadshuse; men for de stakkels Indfødte, der maa færdes paa Havet for at opholde Livet, er det om Vinteren ofte meget drøjt, selv om de har været nok saa forsynlige.

(Social-Demokraten 21. november 1878).

Bedrageri. (Efterskrift til Politivennen)

En Arbeidsmand, der i nogen Tid havde været indlagt paa Ladegaarden, blev kied af Opholdet der og vilde gjerne derfra, men vidste ikke ret, hvorledes han skulde forskaffe sig den dertil fornødne Arbeidsseddel, da han ikke selv kunde skrive. Han besluttede da at formaae en Anden til at Skrive en saadan Seddel, og da han Søndagen den 8de Septdr. d. A. havde Udgangstilladelse fra Ladegaarden, begav han sig ud paa et Beværtningssted paa Toldbodveien, hvor han traf sammen med en Arbeidsmand, han tidligere havde arbeidet sammen med, men som dog Ikke senere kunde skaffes tilstede, da Tiltalte ikke iøvrigt kiendte ham; for denne beklagede han sig over, at han ikke kunde komme bort fra Ladegaarden, førend han havde tilveiebragt en Seddel fra en navngiven Arbeidsgiver om, at han havde Arbeide hos samme. Den omtalte Arbejdsmand tilbød da at skrive en saadan Seddel, og efter hos Værten at have faaet Papir, Pen og Blæk skrev han en Seddel saalydende: "Jeg modtager Manden i Arbeide for Fremtiden bevines" og underskrev den med en herværende Muurmesters Navn og Bopæl. Tiltalte modtog de, paa denne Seddel af Arbeidsmanden, hvem han til Giengjæld tracterede med Brændevin og Øl, og afleverede den Dagen efter til Inspecteuren paa Ladegaarden, som i Tro paa Ægtheden af Attesten, der dog led af saa øiensynlige Mangler, at den efter Criminalrettens Skiøn maatte betragtes som et mindet farligt Document, dimitterede tiltalte fra Ladegaarden til Arbeide hos den i Sedlen anførte Muurmester, der imidlertid var aldeles ubekiendt om den Brug, der var bleven gjort at hans Navn, Søndagen den 22de September blev Tiltalte anholdt af Politiet, fordi han havde antastet to Herrer i Adelgade og anmodet dem om at give ham et Par Skilling til Nattelogis. Ved Rettens Dom blev Tiltalte, der tidligere er straffet som Soldat ved Krigsretsdom, anseet med Fængsel paa Land og Brød i 3 Gange 5 Dage.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 21. november 1878).

Krondiamantbryllup. (Efterskrift til Politivennen)

(Fyens Stiftstid.) Den 13de Novbr. havde Huusmand Rasmus Hansen og Hustru Johanne Nielsdatter i Lille-Viby, Origstrup Sogn, levet 65 Aar i Ægteskab; han er nu snart 85 Aar og er født i Nordskov, og hun bliver 91 Aar og er født i Munkebo. I de sidste 5 Aar har dan uden egentlig at være syg maattet holde Sengen, da Benene ere blevne saa svækkede, at han hverken kan staae eller gaae; hun er derimod istand til at besørge hele sin Huusgierning, spinde paa sin Rok og giøre en Tour omkring i Sognet. Syn og Hørelse ere meget svækkede paa ham, men han er ellers aandsfrisk; hendes Hørelse er ogsaa svækket, men hun kan derimod læse uden Briller. De have 5 levende Børn, 15 Børnebørn og 5 Børnebørnsbørn. I Dagens festlige Anledning var en Deel af Familien samlet, ligesom ogsaa Beboerne fra Byen vare mødte. Høitideligheden indlededes med Psalmen: "Det er saa yndigt at følges ad", hyorpaa pastor Jespersen talte over disse Ord, holdt en Skriftetale og tog de Gamle til Alters. Til Slutning blev afsunget "Kjærlighed fra Gud".

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 19. november 1878).

Efter the Fireburn: Indsamlinger til St. Croix. (Efterskrift til Politivennen)

Negeropstanden paa St. Croix. Vi have modtaget Post fra St. Thomas, som naaer til den 26de October. Vi uddrage deraf Efterstaaende.

Ifølge et Tillægsblad til "St. Thomæ Tidende" af 16de Oktober var Guverneur Garde den 14de f. M. ombord paa Damperen "Arno" indtruffen til St. Thomas tilligemed Lieutenant Baron Eggers og 25 af de 50 Mand, som den 2den Oktober bleve befordrede til St. Croix, men den 16de atter vendt tilbage til St. Croix med Damperen "Ebro". Den engelske Damper "Tourmaline", som en Tidlang opholdt sig ved St. Croix, var ifølge "St. Thomæ Tid." af 19de ds. vendt tilbage til Antigua.

Paa Øen St. Croix hersker der fuldskændig Ro. Gouverneur Garde har den 21de October udstedt en Proklamation, hvori Negre og Andre, der maatte være i Besiddeise af eller have skjult Indbo og Værdigjenstande fra Beboelseshusene og Plantagerne, som bleve plyndrede under Oprøret, opfordres til ufortøvet at aflevere disse Gienstande til Driftsbestyrerne eller Eierne. De Arbejdere, der aflevere de stjaaine Gjenstande, skulle være straffrie; naar efter 24 Timer ingen Afledering er skeet, skal Sagen overgives til Politiet.

Paa St. Thomas og de engelske Øer Trinidad, Barbados m. fl. har der viist sig meget Medfølelse med de Nødlidende paa St. Croix. Dhrr. Gydich og Cameron, som staae i Spidsen for Indsamlingen paa St. Thomas, havde den 19de Oktober indsendt 4067 vest. Dalere til Hjælpecomiteen paa St. Croix. Paa St. Trinidad var der indsamlet 600 Dollars, for hvilken Gave Comiteen paa St. Thomas aflægger sin Tak. Gjennem den danske Consul paa Barbados, Mr. Man, var der indsendt 234 Dollars som et Bidrag fra Kjøbmænd i Bridgetown. Paa den franske Ø Martinique har den danske Consul M. Berne med Gouverneurens Samtykke faaet en Indsamling iværksat af Penge, Beklædningsgjenstande og Levnetsmidler. Den franske Contre-Admiral, som er Gouverneur paa Martinique, har strax tilkjendegivet som sin Overbeviisning, at hele Martinigue's Befolkning vilde komme de Skadelidte paa St. Croix til Hjælp, og foranlediget, at en Indsamling kom igang i alle Øens Communer. Det fremhæves i det Hele, at de danske Consuler paa de vestindiske Øer have viist sig utrættelige i at organisere Indsamlinger til de Nødlidende. Af større Bidrag, der ere indkomne paa St. Thomas, fremhæves 250 Doll. fra Colonialbanken, 250 Doll. fra Harnby American Packet Co., 200 fra Royal Mail Stram Packet Co., 200 fra Compagnie Génerale transatl., 200 fra Feddersen, Willinch & Co. osv. Flere af Gaverne fra de fremmede Øer ere ledsagede af Skrivelser, som udtale den varmeste Medfølelse for Opstandens Offre. Gjennem Hjælpecomiteens Secretair paa St. Croix, Hr. L.Faber, er der tilsendt de Bidragydende paa St. Thomas en Takskrivelse. Iblandt Politiets Medlemmer paa St. Thomas er der blevet indsamlet 80 Doll. til Fordeling blandt den lille Politistyrke, som Natten mellem 1ste og 2den October forsvarede Fortet i Frederiksted mod den rasende Pøbel, men samtidig mistede Alt, hvad de eiede.

For i allerkorteste Tid at tilvejebringe en Sum af 50.000 Doll. til hurtig Istandsættelse af Værkerne paa de forskjellige Plantager, indbydes der til Subscription paa Actier a 100 Doll. pr. Stk. mod Sikkerhed i Plantagerne.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 18. november 1878).

Ubekendt fotograf: King's Street Christiansted. Sankt Croix. V.I.U.S.A.. Årstal angivet 1860-1940. Det kongelige Bibliotek. Muligvis beskyttet af ophavsret.

The Fireburn: Augsburger Allgemeine 17de November 1878. (Efterskrift til Politivennen)

Af Udlandets Presse om St. Croix. Den gamle Vane, Højrepressen har haft til - som oftest paa usandfærdig Maade - at paakalde Udlandets Meninger, naar den ikke her hjemme fandt rimelige Paaskud for sine Manøvrer, hvad heller ikke i St. Croix Affæren fornægtet sig; men det er en farlig Vane. I Udlandet kan man ogsaa uden de nationalliberale Avisers Bistand faa Rede paa danske Anliggender, endog paa en særdeles tilfredsstillende Maade. Saaledes kan man i det udbredte og ansete sydtydske Blad "Augsb. Allgemeine Zeitung" for den 17de ds. læse en udførlig og kritisk Fremstilling af Arbejderurolighederne paa St. Croix Guvernørens højst uheldige Optræden fremstilles klart og uhildet af dansk ministeriel Tendens, og de paa Øen bestaaende Agerdyrknings- og Arbejderforhold undergives en skarp Kritik, der lægger indgaaende Kjendskab til de vestindiske Forhold for Dagen og bryder Staven over det faktiske Slaverisystem, som Plantageejernes Egoisme og Uduelighed har opretholdt, uden at den danske Regering har vist enten Villie eller Evne til at gjennemføre en bedre Tilstand i Lighed med den, der er fremblomstret paa de engelske Besiddelser i Vestindien. Navnlig anker Forfatteren over, at Regeringen ikke i 1848 ubetinget godkjendte den Ophævelse af Slaveriet, som Negerne havde aftvunget Guvernøren, men i 1849 indførte de samme Arbejdsregulativer, der medførte faktisk Slaveri for Negerne og uden Tvivl ere en væsenlig Aarsag til de sidste Uroligheder. Ligeledes anser han det for en Fejl, at Folketinget, da det i 1876 behandlede Loven om Fællessukkerkogerierne og indsatte Bestemmelsen om Arbejdsregulativernes Ophævelse senest tre Aar efter Fabrikens Fuldførelse, ikke i det Sted forlangte Regulativerne ophævede strax. Denne Forsømmelse har, siger han, nu bittert hævnet sig.

(Morgenbladet (København) 27. november 1878).