Werner Hans Frederik Abrahamson. (1822-1911). (Efterskrift til Politivennen)

Werner Hans Frederik Abrahamson (1822-1911) var en dansk officer og politiker. Han var før Krigen 1848-1851 løjtnant (1839) og premierløjtnant (1846). Han blev kaptajn og adjudant ved Generalstaben 1848 og var med under Istedslaget den 25. juli 1850 som stabschef for første brigade under oberst Ræder. Efter krigen major 1855, oberstløjtnant 1852 og kommandør for krigstelegrafen 1863. Efter krigen 1864 afskediget som oberst. Erindringsmedaljen for Krigen 1848-50 og Krigen 1864. Kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen og Dannebrogsmand. Udgiver af Militært Tidsskrift 1865-66, udgav Haandbog for Militairet.

Medlem af Folketinget 1856-57, borgerrepræsentant i København 1856-70, rådmand i Københavns Magistrat 1870-1900. Han var medlem af bestyrelseskommissionen for Begravelsesvæsenet. Abrahamson var sammen med Vestre Kirkegårds gartner S. Bahnson engagerede i den ellers noget negligerede kirkegårds første årti 1870-1880. Abrahamson skaffede for billige penge (eller gratis) plantning. I 1866 var han blevet vraget (20 stemmer imod 11) som rådmand, men valgt som rådmand for Magistratens 4. afdeling (kloakker, gasværker, vandforsyning og elektricitet, lys og kraft) i 1870. Han fungerede i flere perioder som konstitueret for borgmester Øllgaard. Rådmændene var medlem af Magistraten og have stemmeret, altså samme indflydelse som borgmestrene. De var ulønnede og valgt af Borgerrepræsentation. 

11. februar til 13. februar 1879 var der en avisdebat bl.a. om felttelegrafen. Lehmann havde skrevet en artikel om 25 årsjubilæet. Overkrigskommissær E. L. Madsen indvendte mod indlægget at oberst Lehmann havde erkendt at felttelegrafen var gået tabt og at statstelegrafen af den grund var trådt til og ydet den hjælp som den formåede - bl.a. ved at lave mobile stationer. Lehmann replicerede at Madsen havde fortolket hans udtalelse om at have set en vogn i Gråsten som at telegrafen var blevet efterladt, men dette var ikke Lehmanns opfattelse. Abrahamson blandede sig nu i denne debat:

Den elektriske Telegraph. Hr. Redacteur! Jeg vilde være Dem meget forbundet, hvis De i Deres ærede Blad vilde tillade mig en Berigtigelse om et enkelt Punkt, der er forekommet i Omtalen af den elektriske Telegraph. Der er nemlig her tillige omtalt Krigstelegraphens Virksomhed i Krigen 1864, og da jeg dengang havde Commandoen over samme, skal jeg bemærke Følgende: Det er en Misforstaaelse, naar der siges, "at den lille Felttelegraph gik tabt ved Tilbagetoget fra Dannevirke." Alle Vogne - ogsaa den tidligere omtalte Stationskareth, der blev seet i Graasteen - , alt Materiel, inclusive de af Statstelegraphen laante Apparater, bleve samlede førte til Als, kom siden med Hæren til Fyen og ere efter Krigen afleverede i Kjøbenhavn. Derimod er det en Selvfølge, at de faste Linier maatte efterlades. Den Mand, som jeg havde commanderet til at føre denne Deel af mit Train, var saaledes meget heldig under Retraiten i at udføre fik Hverv. Om han derimod har ladet en Vogn henstaae uden Skildvagt i Graasteen, medens der blev gjort Holdt for Hestenes Skyld, derom skal jeg ikke reise nogen Discussion.

Efterat Krigstelegraphen var beordret i Dannevirkestillingen, og den 9de Januar 1864 var kommen til Slesvig By, bleve alle Stationer besatte af dens Personale, og under hele Krigen bleve derefter alle Feltlinier byggede og alle Feltstationer betjente af dens Folk. En Beretning om denne Virksomhed er optagen i "Tidsskrift for Krigsvæsen" efter min Hjemkomst.

Statstelegraphen havde forinden bygget de faste Linier i Holsteen og i Dannevirkestillingen, og senere understottedc den paa mange Maader Krigstelegraphen, deels ved at overlade den Materiel, deels ved at lade en af sine ældre, dygtige Embedsmænd under hele Felttoget vejlede og assistere Personalet. Naar der altsaa omtales Telegraphdirecteur Fabers Beredvillighed og gode Hjælp og Støtte ved denne Leilighed, da maa jeg og Enhver, der har kjendt disse Forhold, i fuldeste Maal tiltræde disse Yttringer.

Ærbødigst

F. Abrahamson

Oberst.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 14. februar 1879)

- De to sidst afholdte Jubilæer, den polytechniske Læreanstalts og den electriske Statstetegraphs, have fremkaldt længere Polemiker i Bladene. . . . Telegraphvæsenets Jubilæum er blevet efterfulgt af en Polemik mellem Overkrigscommissair Madsen (ved det St. N. Telegraphselskab) og forhenv. Ingenieuroberst V. O. V. Lehmann. Førstnævnte har villet tillægge afdøde Etatsraad Faber den største Deel af Æren for den vellykkede Gjennemførelse af vore første Telegraphanlæg, medens Obersten vil hævde denne Ære for sig. Det stedfundne Replikskifte, der har været optaget i "Berlingske Tidende", har i dette Blads Aftennumer for i Fredags medført et Tilsvar fra Raadmand, tidligere Oberst Abrahamson, der som Chef for Felttelegrafen i sidste Krig forsvarer sig imod, at denne, som paastaaet, skal være gaaet tabt paa Tilbagetoget fra Dannevirke. Alt Materiellet blev samlet ført til Als, kom siden med Hæren til Fyen, og afleveredes efter Krigen i Kjøbenhavn. Alle Feltlinier bleve byggede og Feltstationerne betjente af Soldaterne; men man fandt overalt god Hjælp og Støtte hos Telegraphdirecteuren, hvilket Oberst Abrahamson i fuldeste Maal vil anerkjende. (Hf. Av.)

(Aarhuus Stifts-Tidende 18 februar 1879. Uddrag).

I 1887 stemte han imod et forslag om at opføre et lighus for druknede ved Bryghuset ved Frederiksholms Kanal med den begrundelse at det ville foretrække det myttige på skønhedens bekostning. Han anbefalede i stedet Christianshavn.

Idag kan Oberst, Raadmand i Kjøbenhavn W. H. F. Abrahamson ligeledes feire sit 50 Aars Officeersjubilæum. Han født den 29de Oktober 1822, gjennemgik Landcadetakademiet og blev udnævnt til Secondlieutenant à la suite i det fyenske Infanteri-Regiment med Anciennitet fra 1ste November 1838. Efter at gjennemgaaet Høiskolen afgik han som Geueralstabsaspirant og udnævntes til Premierlieutenant i 1846. 1848 udnævntes han til Capitain af 2den Klasse og Adjutant ved Generalstaben. Han deeltog i Slaget ved Bou og Slaget ved Slesvig samt Forsvaret af Dybbøl, hvorefter han blev udnævnt til Ridder af Dannebrogen. 1849 deltog han som Stabschef ved Moltkes Brigade i Slaget ved Fredericia og var i 1850 som General Ræders Stabschef med i Slaget ved Isted. Efter Krigen avancerede han i 1855 til Major, i 1860 blev han benaadet med Dannebrogsmændenes Hæderstegn, og i 1862 blev han udnævnt til Oberstlieutenant i Generalstaben og fungerede ved Udbrudet af den anden slesvigske Krig som Chef for Felttelegraphen og Hærens Topographer. Efter at være afskediget som Oberst ved Reductionen i 1864 blev Abrahamson i 1879 udnævnt til Raadmand i Kjøbenhavn.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 1. november 1888, 2. udgave).

Han stemte som den eneste i 1896 imod udsmykning af Rådhuset. Efter et halvt årtis udvalgsarbejde, og først da systemskiftet var undervejs (oppositionen havde fået flertal), indstillede et udvalg i 1898 at renovationsudførslen som foretoges af et privat firma i svinske og dårlige tønder, overgik til et kommunalt selskab. Såvel Abrahamson som borgerrepræsentant Hagemann indstillede at alt forblev ved det gamle. Ved udløbet af Abrahamsons funktionsperiode blev han afløst af den liberale bagermester  Jacob Marstrand (1848-1935), som havde været medlem af Borgerrepræsentationen i 7 år. Han var 1904-1917 borgmester for 4. afdeling og skulle være opfinder af borgmesterstangen.

Fotograf Regnar (Rasmus) Jensen (1867-1932): Oberst, rådmand Werner Hans Frederik Abrahamson (1822-1911). 1899. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Abrahamson boede i samme hus hvor Svend Høgsbro boede og døde.

Dødsfald

Fhv. Raadmand, Oberst Abrahamson.

I Nat er fhv. Raadmand, Abrahamson afgaaet ved Døden i den høje Alder af 88 Aar.

Den afdøde var Søn af den ivrige Forkæmper for "den indbyrdes Undervisning", Kammerherre, Oberst, Dr. phil. J. N. B. Abrahamson, og Sønnesøn af den Abrahamson, der endnu er kendt som Forfatter af Visen "Min Søn, om Du vil i Verden frem, saa buk",

Frederik Abrahamson slog i Overensstemmelse med Slægtens Traditioner ind paa den militære Løbebane. Han blev Løjtnant i 1839, Kaptajn og Adjudant ved Generalstaben i 1848, senere Major. Etter Krigen i 1864 tog han sin Afsked som kar. Oberst. Han har altsaa deltaget i begge de slesvigske Krige.

Midt i 1850'erne var han et Aars Tid Medlem af Folkethinget. Han var Borgerrepræsentant i København fra 1856, indtil han i 1870 blev Raadmand, en Stilling, som han varetog i 20 Aar. Desuden var han Medlem af Bestyrelseskommissionen for Begravelsesvæsenet.

Den gamle Officer har udgivet en Haandbog for Militære, og en lille Tid udgav han "Militært Tidsskrift".

Oberst Abrahamson var Kommandør af Dannebrog af 1. Grad og Dannebrogsmand.

(Nationaltidende 7. februar 1911, 2. udgave).

Abrahamsom blev begravet den 14. februar 1911. Han havde testamenteret 20.000 kr. til et bestående legat for kommunale embedsmænds enker. Rådhuset flagede på halv stang.

Se artiklen af borgerrepræsentant og folketingsmedlem Gerda Mundt (Abrahamsons kone var hendes moster): "Oberst og Raadmand Verner Hans Frederik Abrahamson" i Historiske Meddelelser om København, 3. række, 1942-43, s. 127 ff. 

Nina Abrahamson Paulsen 1835-1906. Oberst. - Raadmand F. Abrahamson 1822-1911. Gravsted på Vestre Kirkegård, Afdeling C, rk. 1, nr. 23. Gravstedet var skænket af kommunen. Han blev født 29. oktober 1822 i København og døde 7. februar 1911 sammesteds. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Tjenestepigeskole. (Efterskrift til Politivennen)

Kronprinsesse Lovisas praktiske Tjenestepigeskole blev for 7 Aar siden oprettet med det Formaal at optage unge konfirmerede Piger, der paa en eller anden Maade havde følt Savnet af et Hjem og en Moders Vejledning, for i Løbet af 2 Aar at lede deres aandelige og legemlige Udvikling, saa at de kunne blive dygtige til at paatage sig en Tjenestepiges Gjerning, være beskyttede mod mange af de Fristelser, som den unge, uerfarne Pige er udsat for, og en Gang i Tiden danne et hyggeligt Hjem. At der er Trang til en saadan Skole, er hævet over al Tvivl. Stærkest træder selvfølgelig Nøden frem i Hovedstaden, og med Rette undrer Formanden for Tjenestepigeskolen sig over, at denne Sag ikke har formaaet at vinde det store Publikums Interesse: "Medens Godgjørenheden har haft store Summer at ofre til Anstalter for faldne Piger, har denne Anstalt, hvis Maal er at forebygge Faldet, hidtil ikke formaaet at fængsle dens Opmærksomhed". Om Trangen til en saadan Skole siger Bestyrelsens Leder bl. a.: "Det er det Forhold, som under Tidernes Tryk har udviklet sig, at i de fattigere Familier ikke blot Manden og Konen for Udkommets Skyld begge maa søge Erhværv udenfor Hjemmet, hvorved dettes Hygge gaar tabt, men ogsaa Pigebørnene fra deres 11te eller 12te Aar maa søge Erhværv, dels ved Fabrikarbejde, dels ved at gaa til Haande i andre Huse, hvilket da væsenligt bestaar i enten at passe Smaabørn eller at gaa Ærinder, hvorved der i heldigste Tilfælde ikke læres noget nyttigt. Saa tidlig som mulig søges Barnet konfirmeret og anbringes da strax i en Tjeneste, uden at besidde de tarveligste Forudsætninger for at kunne udføre dens Pligter. Som Forholdet nu er mellem Herskab og Tyende, er det kun de færreste Husmødre, der ville give en Pige Kost og Løn og desuden have stadig Ulejlighed med at oplære hende: der er Overflødighed paa ældre Piger, og Følgen heraf er, at den unge Pige Maaned for Maaned gaar fra Haand til Haand, indtil hun lander i en Beværtning og staar paa Tærskelen til det Dyb, hvorfra Magdalenestiftelsen og Fængselsselskabet kunne forsøge paa at drage hende op." De ca. 60 Piger, der hidtil ere udgaaede fra Skolen, have faaet Plads baade i fornemme og borgerlige Huse og saa godt som alle vist, at Skolen havde løst sin Opgave med dem. Hver Pige koster Anstalten 800 Kr. i de 2 Aar. Disse Penge indkomme dels ved Gaver, dels ved Selverhværv fra Anstaltens Side. I 1876 indkom i Gaver 2,544 Kr., i 1877 4,756 Kr. og i 1878 5,653 Kr.; men da flere af Gaverne i de 2 sidste Aar skyldes tilfældige Omstændigheder, saa kan Anstalten for Øjeblikket ikke gjøre Regning paa over 3,000 Kr. i faste Bidrag og Gaver. Indtægten ved Selverhværv indkomme fornemlig ved et paa Skolen indrettet Pensionat, Middagsabonnement og ved Vask og Strygning. Skolen der nu har 16 Piger, begyndte med 6 Elever i et lejet Hus paa Niels Ebbesens Vej, men da dette blev solgt og det viste sig vanskeligt at erholde noget passende Lokale, maatte Anstalten erhværve sig et eget Lokale i Emiliegade. Anstaltens finansielle Status er derved bleven forværret, og Bestyrelsen har set sig nødsaget til at fastsætte en Tid af 2 Aar som den Grænse, ved hvilken Skolen maa standse for at kunne betale sin Gjæld, dersom der ikke forinden viser sig anden Udvej. En Basar til Fordel for Skolen vil som tidligere meddelt blive afholdt paa Amalienborg i Dagene fra 21.-23. Februar, hvortil Gaver saavel i Penge som Gjenstande modtages.

(Morgenbladet (København) 13. februar 1879)

Kronprinsesse Louises praktiske Tjenestepigehjem. Den Basar, der aabnes i Eftermiddag Kl. 5 i Kristian VII's Palæ paa Amalienborg, har vel ikke mødt saa stor Deltagelse hos Godgjørenheden, som ønskeligt var i Betragtning af det smukke Øjemed, men er dog i det hele vel forsynet. Her findes særdeles smukke og værdifulde saavel Luxus- som Nødvendighedsartikler. Af de første fortjene at fremhæves nogle nydelige kinesiske Arbejder, deriblandt en smagfuld broderet Skjærm, fra General Raasløff i Kina; endvidere et fint japanesisk Broderi af det danske Vaaben, en Gave fra Nagasaki; kostbare kinesiske Porcellænsarbejder fra Kommerceraad Heymann. Desuden findes der en Mængde Broderi- og andre Damearbejder, Toiletsager, Malerier, Dukker m. m. Forstanderinden for Tjenestepigeskolen har udstillet en Dukke, der forestiller en af Eleverne, i Anstaltens Husdragt. For Yndere af Kuriositeter findes Thorvaldsens Tegnebog med en Lok af hans Haar. Af Nødvendighedsgienstande er Basaren ligeledes godt forsynet; bl. a. har Grosserer Heymann Bloch skjænket Basaren, hvad den kan sælge af "Amerikansk Glans Stivelse" i 25-Øres Pakker. At der ikke savnes Tombola, Roulet o. lign. er en Selvfølge. Til de Besøgendes Underholdning vil der blive udført Musik- og Sangnumre. I Eftermiddag vil saaledes et Studentersangerkor og Hr. Baldvin Dahl med Orkester assistere. Basaren, der er ordnet med Smag, fortjener Tilslutning af Hensyn til det smukke Formaal: at give et klækkeligt Bidrag til at støtte den i pekuniær Henseende betrængte Tjenestepigeskole.

(Morgenbladet (København) 21. februar 1879).

Se øvrige afsnit om tjenestepigeskolen ved at bruge søgefeltet.

Uordener paa Sølvgadens Kaserne. (Efterskrift til Politivennen)

Siden Jul har der, som bekendt, været uafbrudt Frostvejr indtil for faa Dage siden, da det slog om til Tøvejr. I denne lange Tid har de fleste Vandledninger, saavel hos Familierne som paa Gangene, været lukkede og tilfrosne og samtlige Vaskeapparater paa Gangene været aflaasede, og uagtet det nu snart i otte Dage har været Tøvejr ere de endnu ikke aabnede. Alt Mandskabet, Underkorporaler og Menige, har i den lange Tid mellem Kl. 7 og 8 om Morgenen maattet gaa ned i Gaarden for at vaske sig ved Vandpostene. Dette har været et temmelig besværligt Foretagende paa Grund af at samtlige Vandposte paa et Par Stykker nær vare tilfrosne og alle Vandtrugene vare bundfrosne med Is til højt op over Randene, saa at det har været meget vanskeligt at faa tappet en Spand Vand.

Uagtet det har været Tøvejr siden den 5te ds. har man dog endnu hverken aabnet Vaskeindretningerne paa Gangene eller optøet de frosne Vandrør eller Vandposte; ejheller har man taget Isen af og renset Vandtrugene. Rendestenene og Fortovene har man dog saa smaat begyndt paa at hugge op og den ophuggede Is m. m. lægges i lange, høje Rækker langs Rendestenene, hvor det nok er Meningen, at den med Tiden skal borttø af sig selv. Da dette kan vare længe, vil det selvfølgelig vare endnu længere inden de nu næsten bundløse makadamiserede Gaardspladse ville blive saa tørre, at de kunne blive tilgængelige for Folk, der ikke gaa med Vandstøvler, nemlig Koner og Børn m. Fl.

Aftenbelysningen paa Gaardspladsene er heller ikke altid tilstrækkelig og Savnet af Lys føles haardest ved Underofficersfamiljernes Latrinbygning, hvor Gasblusset meget sjældent om Aftenen er tændt.

Man vil vide, at de velbekendte Skillerum, der ere opførte paa Officersgangene for at holde Underofficersfamiljerne ved deres egen Side, og hvorved det blev nødvendigt at brænde Gas baade Dag og Nat paa Underofficersgangene, skal være Skyld i, at man maa spare paa Gassen andre Steder.

Hvis Nogen kunde have Lyst til at see Uorden, Svineri og at overbevise sig om Sandheden af Ovenstaaende, da behag at gøre en Tur i Kasernen; men tag Vandstøvler paa. Dog nej, Kasernekommandanten har nylig forbudt alle Uvedkommende Adgang til Kasernen, naar de ikke kunne opgive en bestemt Person, de skulle besøge.

Fra flere Underordnedes Side skal man have gjort Kasernekommandanlen opmærksom paa forskællige Mangler og Ulemper, men man mener, at Oberst Arnholtz, der nok gi'er "den Usynlige paa Sprogø", tænker ligesom Guldsmedens Dreng.

En Underofficer.

(Social-Demokraten 13. februar 1879).

Atter et Bevis paa Pengenes Magt overfor den fattige og Arbejderen. (Efterskrift til Politivennen)

Som man véd, er Petroleum et Belysningsmiddel, som har stor Udbredelse og som er det billigste for os mindre Bemidlede. Gas kan vi ikke bekoste og Lys giver mindre godt Lys. Jeg bruger en Fl. hver anden Dag. Da jeg for nogle Dage siden kom for at købe Petroleum kostede Flasken 30 Øre, tidligere gav jeg kun 22 Øre, altsaa 25 pCt. mere; jeg spurgte min Urtekræmmer om Grunden til denne Forhøjelse, og han svarede mig, at Svineslagter Heymann havde opkøbt Alt, hvad han kunde faa, og Prisen var stegen fra 13 ½ Kr. til 20 Kr. Han skal have opkøbt ca. 1200 Fade, som han let kan gøre, da denne Storborger har en stor Pengepung med mange Penge i. Selv har han ikke fortjent disse, men har nok arvet dem efter sin Fader, der efter Sigende har været Brandmajor. Foreløbig har han ved denne Operation trukken 25,000 Kroner ud af de Ubemidledes Lommer, og dernæst kommer hans Fortjeneste, som siges at blive 30,000 Kr., for han vil nok have 30 Kr., ja Urtekræmmeren mente endog 40 Kr. for 100 Pd. Dersom Hr. svineslagter Heymann i sit Ansigts Sved skulde som Arbejder fortjene ovennævnte Beløb, da maatte han som den evige Jøde vandre paa Jorden til evig Tid. - Smukkere havde det været af denne Hr. Svineslagter, om han havde lindret Nøden i denne trange Tid for Arbejderne, som skriger efter det nødtørftige Brød, af alt hans let erhvervede Overflod, end at pine og plage den Uheldigstillede og bidrage til at formere den alt store eksisterende Nød.

Fra en Abonnent paa "Social- Demokraten".

(Social-Demokraten 11. februar 1879).

Der kan være tale om grosserer Philip Wulff Heyman (1837-1893). Han blev grosserer 1861 som smøreksportør. I 1866 opførte han Kjøbenhavns Svineslagteri der blev et af de største eksportører af flæsk. I 1880'erne opkøbte og etablerede han stadig flere slagterier. 

Til Blikkenslagerne udenfor Fagforeningen. (Efterskrift til Politivennen)

Ærede Kolleger! '

Som Eder bekendt indtraf for kort Tid siden to ulykkelige Tilfælde paa Bryggeriet Karlsberg, hvor to af vore Kolleger nedstyrtede og slog sig ihjel. Som de fleste af Eder bekendt var ingen af dem i Fagforeningen og kunde altsaa ikke tilkomme nogen Begravelseshjælp af Foreningens Kasse; den ene var endog gift og efterlod sig Kone og to smaa Børn, uden Midler til al begrave Manden for. Hvor mange er der ikke blandt Eder, som er gift og ligesaa daarligt stillet, saafremt slig en Ulykke skulde overgaa en af Eder. Vi havde ventet, at disse to Tilfælde skulde have været Eder en Advarsel, en Paamindelse om de Pligter I har mod Eder selv og Eders Familje; ti hvem Andre er del som maa undgælde for Eders Sløvhed og Ligegyldighed end Eders Familje, saafremt Ulykken skulde ramme en af Eder. Ingen af os véd, naar vi om Morgenen gaar til vort ofte livsfarlige Arbejde, om vi da kommer raske tilbage, eller om vi maaske inden Aften befinder os blandt de Dødes Tal. Derfor er det vor Pligt, saavel Gifte som Ugifte, at sikre os saaledes, at vi ikke behøver at ligge Familje eller Bekendte til Byrde, hvis vi skulde blive ramt af en Ulykke; ti Enhver kan afse de faa Øre om Ugen til Foreningen. I har saa ofte før sagt, at det ikke nyttede at være i Foreningen, da den ikke hjalp Jer, naar I blev syge; nu da den baade yder Eder Syge- og Begravelseshjælp og Understøttelse i arbejdsløse Tider, hvad kan I da forlange mere for ca. 30 Øre om Ugen? Enhver kan afse dem naar han har Arbejde, ti naar han er arbejdsløs er han jo kontingentfri og nyder desuagtet alle Rettigheder fra Foreningens Side. Paapeg en eneste Forening, som yder mere Hjælp for saa billig Betaling end Fagforeningen gør. Storborgerne har ofte Ret, naar de siger at mange Arbejdere hellere bruger deres Penge paa Værtshusene, end de sørger for deres Familje; ti I sidder heller Lørdag Aften og spiller Sjavs i en Beværtning og bruger henved et Par Kroner, end I ofrer 30 Øre til Fagforeningen for at sikre Eder selv og Eders Familje mod Følgerne af et eller andet uheldigt Tilfælde. Og I, som er unge, I burde netop slutte Eder til Fagforeningen; ti blandt dens første og bedste Støtter findes netop Fagets ældre og dygtigste Arbejdere. Nutidens yngre Svende er virkelig sjælden saa duelige, at de af den Grund skulde genere sig for at slutte sig til de Ældre. Derfor Kolleger, saavel gamle som unge, slut Eder til vor Forening, som kun arbejder for Eders eget Vel, og hvis Formaal kun er hele Fagets Gavn. Derfor Kolleger, slut Eder til Eders Kammerater, saa at Eders Familje kan fordre Hjælp af dem, naar en Ulykke overgaar Eder, saa at de ikke behøver at ty til Storborgernes Hjælp, ti Enhver véd, at Storborgernes Godgørenhed strækker sig til andre Sider end til Arbejderne. Slut Eder til Eders Kammerater, at det ikke behøver at gaa Eders Familje som det gik den ene af vore ulykkelige Kollegers Enke, der tyede til den Mands Hjælp, paa hvis Bygning hendes Mand var kommen saa ulykkelig af Dage; ti den Mand, som giver flere Hundrede Tusinde Kroner til Slotte og Teatre, han bød den stakkels Enke 16 Kr. til en Kiste og for Øvrigt i kunde hun jo lade ham begrave paa Fattigvæsnets Bekostning. Men en saadan Hjælp af 16 Kr. vilde ethvert rettænkende Menneske jo afslaa, hvilket ogsaa hin ulykkelige Enke gjorde. I Sandelig, et smukt Bevis paa storborgerlig Godgørenhed. Derfor, Kolleger! slut Eder til Eders Kolleger i Fagforeningen, ti kun ved indbyrdes Sammenslutning kan I vente kraftig Støtte.

Derfor, slut Eder til Fagforeningen.

Nogle Medlemmer af Fagforeningen.

(Social-Demokraten 6. februar 1879).