Politivenligt. (Efterskrift til Politivennen)

Da man for nogle Aar siden begyndte at købe Grunde og opføre Ejendomme i Fredensgade og det omliggende Kvarter, var del under den Forudsætning, at der tværs over Sortedamssøen, fra Fredensgade og over til Sølvgadens Forlængelse, vilde blive lagt en Bro, der kunde sætte det nævnte Kvarter i en nærmere Forbindelse med den indre Del af Byen. Denne Forudsætning, der for Øvrigt hvilede paa et Tilsagn af Københavns Magistrat, skuffedes heller ikke. Da Magistraten og Borgerrepræsentationen havde faaet tilstrækkelig Tid til al sove paa Sagen, saa vidt vides fra 1873 til 1878, paabegyndtes endelig Brobygningen forrige Sommer, og det lykkedes med den bekendte danske Ihærdighed at faa det Arbejde besørget færdigt i Løbet af 3 a 4 Maaneder, som selv et Blad som "Dagens Nyheder" mente kunne have været leveret paa 14 Dage. Naa, hvorledes det nu end forholdt sig, saa var Beboerne af Fredensgade-Kvarteret dog meget glade over den nye Bro, der ydede dem en hel Del Lettelse i Samkvemmet med det egenlige København.

Beboernes Glæde blev imidlertid kun af kort Varighed. Da Efteraaret og Vinteren kom med stærkt Nedslag af Regn og Sne og kun liden Tørre i Luften, forvandledes Fredensgade og navnlig den Del, der vendte ud mod Søen, til et fuldstændigt Morads, hvorigennem man maatte vade for at komme over Broen. At næsten hele Fordelen ved Broanlæget derved gik tabt er indlysende; ti de Fleste foretrak at gaa en Omvej fremfor at faa deres Klæder tilsmudskede og deres Sundhed ødelagt ved dette mudrede Fodbad, og de, der for Nemhedens Skyld trodsede Solen, anstillede alt andet end kærlige Betragtninger over Københavns Autoriteter og deres Virksomhed.

Vi henstiller nu herved til Københavns Politi, Vejvæsen og hvad ellers de Myndigheder kaldes, der har at paase, at Gader og Veje er farbare, om ikke det Stykke Fortov, der gaar fra Ryesgade ned til Broen, kan blive brolagt, for at man ikke til den kommende Vinter skal være stillet som i Fjor: at have Fordelen ved et Broanlæg lige for Øjnene og ikke være i Stand til at benytte det uden at udsætte sig for at blive snavset og forkølet.

En Grundejer.

(Social-Demokraten 25. juli 1879).

F. Winther: Isskjæring paa Kjøbenhavns Søer. Illustreret Tidende nr. 1215, 7. januar 1883.

Trængslen ved Tivolis Holdeplads for Sporvogne. (Efterskrift til Politivennen)

Hr. Redacteur! Den Trængsel, som meget ofte finder Sted ved de hinanden krydsende Sporvogne, Omnibusser og Drosker tætved Tivoli, og som pleier at culminere om Aftenen Kl. 10½ efter Pantomimens Slutning, foranlediger mig til at henlede Opmærksomheden paa, om der ikke kan gjøres Noget for at formindste de Farer, Publicum øiensynlig udsætter sig for ved pludselig og masseviis at storme en eller anden Sporvogn eller Omnibus, og det medens andre Sporvogne og Omnibusser fra Øst, Nord og Vest ere under Opkjørsel. Mindst 3 Sporvogne (2 paa Tivolisiden, 1 paa Boulevardsiden) komme fra Byen, 2 fra Vesterbro, 1 fra Nørrebro, 1 fra Villaqvarteret, 1 Omnibus fra Sortehest, 1 fra Byen, 1 Sporvognsomnibus fra Gl. Kongevej, 1 fra Byen; alle disse Kjøretøier krydse paa dette Punkt hverandre, for ikke at tale om de Drosker, der paa Kryds og paa Tvers særdes paa Veiene mellem Halmtorvet, Tivoli, Banegaarden og Concert du Boulevard. Jeg blev i Søndags Aftes Vidne til, at en Herre og Dame med et lille Barn vilde passere fra Tivolisiden over til Boulevardsiden; to Drosker kom kiørende mod hinanden i deres vante Galop for at faae Tour fra Jernbanen; Familien vil udflye den ene, men kommer for langt hen til den anden; Damen trækker Barnet til den ene Side, Herren til den anden. Havde Kudsken ikke været saa heldig i det yderste Øieblik at dreie af, vilde maaskee alle Tre være blevne overkjørte. Dette er kun eet Exempel af de mange. At der kan og bør gjøres Noget for bedre at regulere Kiørslen paa disse Punkter, forekommer mig utvivlsomt. Paa lignende Knudepunkter i Paris faaer det sporvognssøgende Publicum i Ventesalene Numere udleverede, og kun et vist Antal Numere befordres. Derved forebygges unødvendig Trængsel ved Udstigningen og Indstigningen. Endvidere skjønnes det at være hensigtsmæssigt, at en Politiforordning udstedes om, at alle Vogne kun i Skridtkjørsel passere forbi Tivoli, og at Vogne, der komme fra Byen, henvises til at kjøre i Skridt over Halmtorvet fra Hjørnerne af te Gader, der munde ud paa Torvet, igjennem Jernbanegade og derfra længst ovre ved Jernbanesiden til Vesterbrogade. Derved vil man idetmindste for endeel kunne undgaae, at Folk udsættes for Fare og Skræk. Deres ærb.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 24. juli 1879).

De danske Soldatergrave paa Altona Kirkegaard. (Efterskrift til Politivennen)

Om disse er der, skrives der til os fra Hamborg, lige siden 1865 blevet fredet af den herboende Capitain Arnoldi, som med Hæder har deeltaget i begge Felttogene. Nu er der ved det danske Krigsministeriums Foranstaltning blevet reist en Mindesteen af Granit paa Gravene. I denne Anledning fandt der i Søndags en smuk lille Høitidelighed Sted paa Kirkegaarden i Altona, idet endeel Danske fra Hamborg og Altona havde indfundet sig derfor at bekrandse Mindestenen og de omliggende Grave. Særlig smukke Krandse vare sendte af den skandinaviske Forening og det skandinaviske Selskab i Hamborg. Efter Bekrandsningen bragte Consul Alsing de Tilstedeværende en Tak fra de Hedengangnes Slægtninge.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 22. juli 1879).

Militair-Gravsted Danske Garnison Altona.  Norderreihe cemetary Altona. 2012. Wikimedia: udgivet under Creative Commons Kreditering-Del på samme vilkår 3.0 Ikke-porteret-licensen.

Altona var indtil 1863 dansk garnisonsby. Da koleraen i 1831 hærgede Hamborg og Altona, blev der anlagt en kirkegård "An der Norderreihe" og her fik også den danske garnison et areal til begravelsesplads. 1832-1864 blev 167 danskere begravet her: befalingsmænd, soldater, kvinder og børn. Under et luftbombardement i 1943 blev det omliggende kvarter ødelagt, en bygning styrtede ned over den danske begravelsesplads og begravede resterne af mindetavlerne undtagen hovedmonumentet (se foto).

Myndighedsmisbrug. (Efterskrift til Politivennen)

Tiltalte Politibetjent C. E. J. Jensen havde Natten imellem den 13de og 14de Januar d. A. Post paa Nørrebrogade. Omtrent Kl. 11½ traf han sammen med en anden i Tvergaderne patrouillerende Betjent, og da det var koldt, foreslog Tiltalte, at de sammen skulde gaae ned i en Værtshuusholders Locale i Nørrebrogade og drikke hver "en Knude". Dette gjorde de, hvorefter den anden Betjent atter begav sig til sin Post, medens Tiltalte forblev i Beværtningen en Timestid, og der i Selskab med flere Tilstedeværende, hvoriblandt en Handelsmand, nød flere Glas Arrak. Efterat Tiltalte derpaa var vendt tilbage til sin Post, traf han paany sammen med den tidligere omtalte Betjent, og de bleve enige om atter at vende tilbage til Beværtningen for at faae noget Varmt at drikke. Klokken var dengang omtrent 2. Værtshuusholderen skjænkede i til dem af en Flaske Arrak, og efterat Tiltaltes Ledsager havde drukket nogle Glas ligeovenpaa hverandre, begav Sidstnævnte sig strax igjen paa sin Post, hvorimod Tiltalte blev siddende i Beværtningen, hvor den før omtalte Handelsmand endnu var tilstede og nød af den samme Flaske Arrak. Da denne var drukken ud, opfordrede Værtshuusholderen Handelsmanden til at betale l Kr. 50 Øre for den nydte Arrak, idet han paastod, at han havde bestilt Flasken. Handelsmanden vægrede sig imidlertid ved at betale, idet han benægtede at have bestilt Arraken, og da der som Følge heraf opstod en Ordstrid, blandede Tiltalte sig i denne, idet han truede Handelsmanden med at føre ham til Politistationen, saafremt han ikke betalte. Sidstnævnte fastholdt sin Vægring, men tilbød at følge frivilligt med til Stationen. Undervejs erklærede han dog at ville rette for sig, og de vendte tilbage til Værtshuset, men efterat være ankommen hertil, nægtede han paany at betale, og Tiltalte greb ham da om Haandleddet, og, idet han udbrod: "Betal,eller jeg skal nok faae Dig til at betale", trak han sin Stav og bankede løs paa den Anden, indtil denne bekvemmede sig til at betale. Da Handelsmanden derpaa, skjøndt Værten vilde lukke, satte sig ned og nægtede at gaae strar, trak Tiltalte paany sin Stav og slog atter løs paa ham indtil Staven gik itu. Handelsmanden gik derpaa sin Vei, men maatte som Følge af de ham tilføiede Slag indlægge sig paa Hospitalet, hvor han laae under Behandling fra 17de Januar til 6te Februar, hvorved dog maa bemærkes, at Slutningen af Opholdet her ikke skyldes Følgerne af Slagene. Skjøndt han, efterat være udskreven, vedblev at klage over Smerter i venstre Arm, Hoved og Nakke, skjønnedes det dog ikke, at de ham tilføiede Beskadigelser have havt videre Følger for hans Helbred. Efter Kriminalrettens Skjøn fandtes Tiltalte alene at kunne drages til Ansvar for de Voldshandlinger, han havde udøvet mod Skadelidte forat bevæge denne til at betale og til at forlade Localet, og da han herved skiønnedes at have giort sig skyldig i Overskridelse af den ham tilkommende Myndighed, blev han ved Dommen anseet efter Lov ang. Omordn. af Kbhvns. Politi m. v. af 11te Fedr. 1863 § 16 efter Omstændighederne med Fængsel paa Vand og Brød i 3 Gange 5 Dage.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 21. juli 1879).

En knude var bajersk øl med pommerans. Nordvestvej var indtil 1904-1905 Borups Alle.

Trinitatis Kirkegaard. (Efterskrift til Politivennen).

I pladsen bag Trinitatis Kirkegård bliver der i disse dage fra Købmagergade til Landemærket nedlagt en vandspildsledning. I jordsmonnet findes en stor mængde velbevarede ligkister hvis indhold bliver opsamlet og udkørt på Vestre Kirkegård. Flere af kisterne er kostbart forarbejdede.

(Aarhus Stiftstidende, 20. juli 1879.)