Senere i november 1908 udviklede situationen sig yderligere. Natten mellem den 25. og 26. november foretog politiet nogle razziaer, der førte til anholdelse af ti russere, heraf otte jødiske. I ugen efter arrestationerne blev der ført en heftig debat mellem Social-Demokraten på den ene side som mente det var uskyldige flygtning, og stort set resten af pressen som mente at de anholdte mindst opholdt sig illegalt i landet.
Politiet fandt i den lejlighed hvor en af razziaerne var foregået, skitser til noget der mindede meget om et grundrids af det fængsel, som Balotti var indsat i. Russerne nægtede kendskab til planen om at sprænge Balotti fri af fængslet. Skitserne kunne politiet ikke få en forklaring på, og kriminalretten fandt ingen anledning til en sag.
Masseanholdelser af russere og polakker
Politiet tager fat på de indvandrede forbrydere.
Et anarkistmøde i Helgesensgade i går nat.
Bullotis og hans kammeraters ugerninger har på en ganske alvorlig måde henledt politiets opmærksomhed på den koloni af russere og polakker, der i stilhed er vokset op midt i København.
Hidtil har man antaget, at det udelukkende var fattige, men fredelige folk, som var flygtede fra deres hjem, og som var glade over her at finde ly under rolige forhold. Def var jo desuden ofte ret vanskeligt at få nærmere rede på deres forhold. Ofte havde de slet ikke papirer og talte kun deres polske eller russiske dialektsprog - eller lod i hvert fald således - og autoritetterne måtte derfor se lidt mindre skarpt på dem.
For fremtiden vil dette blive anderledes. At der var farlige personer imellem disse indvandrere, har vi fået en uhyggelig vished for; at der endnu, selv efter at Bulloti-banden sidder vel forvaret bag lås og slå er adskillige, som man kan vente sig alt af, er mere end sandsynligt.
En del københavnske opdagere med den bekendte overbetjent Marckmann i spidsen har i dagene efter mordet på Højbjerggård været travlt beskæftigede med at undersøge forholdene i de gamle rønner i byens indre, hvor russerne slår sig ned, og resultatet af disse undersøgelser var, at der mellem koloniernes beboere fandtes adskillige, som sikkert var flygtede fra deres fædreland på grund af deltagelse i forskellige forbrydelser, i anarkistisk propaganda osv.
Opdagerne fik nemlig opspurgt, at disse mennesker slog sig sammen i hemmelige foreninger, og ved møderne i disse blev der ofte fremsat udtalelser og opfordringer, som førte ud i handling, ville blive lige så mange uhyggelige overraskelser for København og dens borgere, Man stod med andre ord foran en bevægelse, som man var nødt til at holde det skarpeste udkig med. Og i al stilhed lykkedes det ogsaa at komme den ganske tæt på livet.
Man fik at vide, at hovedmanden for disse agitatorer var en yngre polak som kaldte sig "Publicist", og som nok i virkeligheden var anarkist af det reneste vand.
Natten til i går holdt denne mand og en halv snes af hans tilhængere et hemmeligt møde i Helgesensgade. Politiet havde fået dette at vide, og en større styrke var rykket ud for at sikre sig dem. Anholdelsen fandt sted på Nørrebro i nærheden af Dronning Louises Bro. I alt blev der anholdt 10 unge mænd.
De fleste af dem forholdt sig rolige, men nogle satte sig ganske alvorlig til modværge. De måtte følge med til arresten på Nytorv, hvor de straks blev visiterede; der fandtes dog ikke våben hos dem. Efter visitationen blev de overførte til arresten, og sagen bliver nu overgivet til Kriminalretten. Politiet vil have deres forhold nøje undersøgt, og viser det sig, således som man antager at det er for farlige gæster at have til huse her, vil de blive udviste.
(Dannebrog (København), 27. november 1908).
Et nyt politiovergreb.
10 russere anholdt.
Det københavnsk opdagelsespolitis chef, hr. Henrik Madsen, er efter Ballotti-mordet blevet grebet af en sand russer panik og søger nu at udnytte den stemning, som er skabt efter mordet, til at slå ned på den herboende russiske koloni. På fredelige folk som passer deres dont, på folk som aldrig før her i landet har været i konflikt med love eller politi: på folk, som er kommet herop, fordi de er flygtede for det russiske despoti og de russiske tilstande, under de løseste og mest intetsigende påfund falder hr. Madsen nu over disse ulykkelige mennesker, der lige fra deres hjemstavn har været jagede som dyr, afhører dem, slæber dem på stationen, arresterer dem, blot fordi nogle af dem nærer frisindede anskuelser, og for at hr. Madsen kan glimre for de herværende russiske autoriteteter.
Allerede i flere dage har disse afhøringer og anholdelser fundet sted. Hovedslaget har hr. Madsen dog slået natten til i går.
15 arresteret i Ryesgade.
Ved 10 tiden i forgårs aftes vrimlede hele Ryesgade kvarteret af civile og uniformerede betjente. Der bor berude en del russiske familier, og nogle af disse havde politiet - efter angivelse fra herværende russiske spioner om at de var frihedsvenner - straks sat på det sorte bræt. Disse var det nu der skulle anholdes. Uden at de hidtil havde gjort nogetsomhelst. Og uden at der forelå anmeldelse om nogen forseelse.
Først trængte politiet op i ejendommen nr. 66. hvor der bor en russer Eliaskiewitz. Der var ca. 12 til 15 politibetjente i alt. Med den største voldsomhed gik de til værks. Først trængte de ind på konen og fordrede af hende at hun skulle sige hvor det russiske bureau var. Dette bureau er et kontor som er oprettet af de herboende flygtede russere, og hvis opgave det er at undersøge de nyankomnes papirer for at se om de bør hjælpes eller om de blot er flygtede forbrydere.
Konen svarede, som rigtigt er at det kendte hun ikke; kontoret bliver flyttet hvert øjeblik, for at ikke de spioner, som stadig lønnes her i landet af den russiske regering skal kunne opdage hvilke folk der søger det.
Mens dette foregik i forværelset, sad Eliaskiewitz inde i det andet værelse og arbejdede. Han rejste sig nu op for at lukke døren, men fik i det samme et slag af en politinæve i ansigtet. Hele værelset var i et nu fuldt af personer der larmede og afsøgte alt. I sengen lå der en ung pige og sov. "Hvorfor sover hun?" brølede de op. "Det er vel fordi hun er søvnig," svarede konen. "Er hun fuld? Er det fordi hun har drukket sig fuld?" fortsatte de og ruskede i hende, så hun forvildet for op.
Da politiet imidlertid intet forfandt der kunne bruges som grundlag for en anholdelse, marcherede de videre.
4 russere arresteres.
Fra Ryesgade forlagde man skuepladsen over til Lille Blegdamsvej. Her trængte politiet op i ejendommen nr. 15 på 5. sal hvor 4 unge russere for nogle dage siden havde lejet sig ind.
De fire var en forhenværende russisk student der var flygtet fra Rusland fordi han havde deltaget i nogle studenterdemonstrationer, en sømand, en maler og en klejnsmed. De to af dem, maleren og klejsmeden, var for tiden uden arbejde. Sømanden havde just fået løfte om hyre, men alle fire levede de af nogle penge som den unge student hver måned fik sendt fra sin velhavende familie i Rusland.
Her trængte nu politiet op, anholdt dem alle og førte dem til Fælledvejens station. Ingen af dem havde gjort sig skykldig i noget som helst, ikke en gang i betleri.
"Hænderne op!"Politiet sætter en mand en revolver for brystet.
Efter anholdelsen blev to civile betjente tilbage i lejligheden for at anholde enhver der kom der.
Kort efter at de anholdte var ført bort, kom en fredelig russisk skomager og hans kone der bor i nabolaget derop for at aflægge befog og for at se. hvorledes Studenten og hans Kammerater havde saaet det i deres nye Lejlighed.
Idet de vil til at åbne døren, stormer pludselig en betjent frem imod dem og råber halvvild, så
det drøner:
- "Hænderne op!"
På fuldstændig russisk vis sætter han i det samme en revolver frem for brystet af de to skrækslagne mennesker og gentager påny:
- Hænderne op!
De to intetanende folk bliver grebet i armene og øjeblikkelig visiterede for at se om de bar våben hos sig. Men selvfølgelig findes der ingen.
De beder om at få en forklaring, men politiet svarer ikke. Konen anmoder om at måtte få lov
til at gå hjem til sit barn, men det nægtes hende.
Langt om længe kommer der en tredje betjent, og ledsaget af ham føres konen over til sin lejlighed, mens manden af de to andre føres til stationen på Fælledvej.
Her sidder han anholdt en halv times tid, og politiet tager hans fagforeningsbog fra ham. Efter
denne halve times anholdelse får han atter lov til at gå.
Anholdelser i kvarteret.
Samtidig med at dette er foregået, har politiet afsøgt andre ejendomme i kvarteret hvor adskillige af de russiske arbejdere bor.
I alt har politiet foretaget 10 arrestationer - alle overfor folk der ikke har forbrudt sig.
De anholdtes lejligheder er blevet nøje undersøgte, og alt hvad der findes af rørligt gods, af papirer og bøger, er beslaglagt.
Endvidere har politiet i går anholdt forskellige russere som det dog atter har måttet lade gå. Således bl.a. en ung mand der først i lørdags var kommet hertil fra Kurland og som anholdtes i går formiddags i et pensionat i Pilestræde.
Fuldstændig efter russisk politimønster er det københavnske politi her gået til værks. På den heftigste vis og uden nogen som helst anledning, og man forstår disse menneskers forfærdelse og den harme der løb til os i går fra en af de russere vi talte med:
"I Rusland flygtede vi fordi politiet opførte sig som bødler" Her i Danmark trænger de ind i fredelige folks lejligheder, arresteret dem og råber: "Hænderne op!"
Skal de arresterede til Sibirien?
For at besmykke sine handlinger og for at have et skærmbræt at dække sig bagved har man opfundet som påskud den naiveste historie om at der skulle være dannet et komplot med den hensigt at sprænge tinghuset på Blegdamsvej i luften for at befri Ballotti. Denne historie er endog så blevet udsendt gennem Ritzaus Bureau.
Imidlertid er der ikke et ord derom!
Ikke en eneste af de anholdte har kendt Ballotti eller hans hjælpere udover at Ballotti straks da han var kommet til landet, havde fået en uges understøttelse af sine herboende landsmænd. Det ovenomtalte bureau har fået oplyst at Ballotti ikke var nogen kendt russisk politisk flygtning, og da han næste uge kom igen og ville hæve understøttelsen påny, blev han afvist og overfaldt da understøttelseskomiteen med de groveste skældsord.
Efter dette kan man sige sig selv at der fra disse folks side ikke er nogen anledning til at foretage befrielsesforsøg af Ballotti.
Nej. Politiets optræden gælder heller ikke dette. Det er ene og alene et slag mod de herboende russiske flygtninge der så godt som alle er arbejdere, beskæftigede ved forskellige håndværk. Disse mennesker som de russiske autoriteter gang på gang har søgt at komme til livs, skal nu rammes af det danske politi.
I henhold til de gældende love vil politiet jo sikkert nok kunne finde en eller anden paragraf, efter hvilken de arresterede russere kan sendes hjem. Og enten disse har gjort sig skyldig i politiske forseelser eller ikke, vil de alene på grund af den mistanke der hviler på dem efter hjemsendelsen, øjeblikkelig blive sendt til Sibirien af det russiske politi.
Dertil er det altså, at det danske politi rækker hånd.
Man siger herhjemme i disse dage at Ballotti har handlet på russisk vis. Det lader til at politiet også - efter dets optræden at dømme - har lært af de russiske mønstre.
Lauritz Larsen.
(Social-Demokraten 27. november 1908)
De arresterede russere.
Socialdemokratisk gruppemøde i Rigsdagen.
En henvendelse til politidirektøren.
Som meddelt i går har Københavns Politi i forgårs aftes arresteret 10 af de herboende russere, og disse massearrestationer skete efter fuldt ud russisk mønster ved at politiet trængte sig ind i lejlighederne, foretog husundersøgelser, satte revolvere for brystet af intetanende mennesker og tiltordnede dem et "hænderne op!"
Disse arrestationer og de udvisninger der rimeligvis vil følge deraf, kan af politiet foretages i henhold til fremmedlovens § 13, der stiller udlændinge fuldstændig retsløse i de første to år de opholder sig her i landet.
I denne paragraf hedder det således:
"Den der ikke er i besiddelse af indfødsret og ikke har erhvervet forsørgelsesret her i landet, kan for så vidt han ikke har haft stadigt ophold her i landet i 2 år, efter justitsministerens befaling udsendes eller udvises når hans forhold dertil måtte give anledning."
Som det vil ses, er det ganske overladt til justitsministerens for godt befindende om udlændinge i de første to år får lov til at opholde sig her eller ikke.
Den socialdemokratiske rigsdagsgruppe samledes i går formiddags for at drøfte hvilke forholdsregler der kunne tages i anledning af russer-arrestationerne.
Gruppen var enige om at politiske flygtninge der holder sig vort lands love efterrettelige, bør kunne opholde sig frit her i landet. Dette strider ikke mod vor kritik af polak- og russerimporten.
Man drøftede spørgsmålet om en interpellation til regeringen. Men det afhænger desværre af den pågældende minister når en sådan interpellation kommer til forhandling, og der går i reglen måneder. Imidlertid foreligger der et af Socialdemokratiet indbragt lovforslag om ændringer i polakloven, og herunder ville hele spørgsmålet om importerede, indvandrede og tilflyttede udlændinge kunne tages op til drøftelse.
Vort partis ordfører i denne sag, Th. Stauning henvendte sig derfor til Folketingets formand med anmodning om at forslaget snarest muligt må komme på dagsordenen.
Her vil Socialdemokratiet kræve at de udenlandske arbejdere skal lønnes tarifmæssigt og have adgang til opsigelse af deres kontrakt. Herved vil den egentlige import af polakker og russere blive stærkt begrænset, og muligheden for en udåd som Balottis vil stærkt formindskes. Samtidig bør Danmark - ligesom England - hævde sit ry som et frisindet land hvor politiske flygtninge der holder sig vore love efterrettelige, kan nyde fuld frihed.
Efter rigsdagsgruppens møde henvendte partiets forretningsføfrer og viceforretningsfører P. Knudsen og Sigv. Olsen sig til politidirektør Eugen Petersen.
Politidirektøren iagttog den strengeste hemmelighedsfuldhed med hensyn til motiverne til arrestationerne, men meddelte dog at der ikke ville blive foretaget nogen videre klapjagt på de herboende russere.
Da vore partifæller derefter henstillede til politidirektøren at der blev udvist den største skånsomhed, hvis det viste sig at de arresterede kun var politiske flygtning, og at man navnlig undlod at udlevere dem til Rusland, lovede direktøren at politiet i så henseende skulle stille sig så imødekommende som det var muligt.
I går eftermiddags havde folketingsmand P. Knudsen endvidere en konference med justitsminister Høgsbro angående sagen.
En mystisk bombe.
Både "Berlingske Tidende" og "Nationaltidende" indeholder i aftes artikler om massearrestationerne, og begge steder former de sig som et rent forsvar for politiet - et forsvar der åbenbart er inspireret af politiet selv.
Alligevel har dog "Nationaltidende" øjensynlig haft en fornemmelse af at politiet ikke godt kan begrunde sin optræden alene derved at disse russere måske nærer frisindede anskuelser, og at man derfor ganske uden videre kan udlevere dem til de russiske myndigheder og til deportation til Sibirien. Og bladet stikker derfor en højst mystisk historie ud om en bombe der skal være eksploderet på Blegdamsvej. Det hedder således:
"Der eksploderede forleden dag en bombe på Blegdamsvej, en bombe af den sædvanlige art: Sardindåsen fyldt med jernstumper og dynamit. Den store almenhed lodes fuldstændig uberørt af det skete; for bombens eksplosion var næppe at betragte som andet end et forsøg, en generalprøve, der dog var forløber for noget - og værre."
Med forbavselse vil sikker enhver spørge sig, hvorledes en sådan bombeeksplosion kan være foregået midt i et af byens folkerige kvarterer ved højlys dag og således at "den store almenhed dog lodes uberørt deraf". Hvis der virkelig var sket en bombeeksplosion her i byen - men det da ikke, som rimeligt er, ville vække den allerstørste opsigt ikke blot indenfor politiet, men også blandt hele befolkningen, selv om det som bladet siger, blot skulle være en prøve? Og hvad mener man med en prøve? Skulle begivenheden og knaldet derved blive mindre? Og mon det virkelig er politiets og "Nationaltidendes" mening at folk der vil foranstalte "prøver" med bomber, går ned og laver deres eksperimenter på Blegdamsvej, i stedet for de tusind steder hvor sådanne forsøg kunne anstilles uden at blive opdaget?
Nej, denne historie om bombeeksplosionen karakteriserer sig allerede i sig selv som det den er: det bare snak. Men til yderligere oplysning om denne sag, skal vi dog meddele hvordan denne myg ser ud, som "Nationaltidende" her for at forsvare politiet har pustet op til en elefant.
For en 3-4 dage siden fandtes på Blegdamsvej en lille bolsjeæske hvori der lå noget krudt, nogle kinesere o. lign. - en fyrværkerigenstand der ganske tydelig stammede fra nogle børn. Politiet tod den da heller ikke for mere - ja politiet har endogså meddelt at det straks efter at den blev indleveret, har kastet den i skraldebøtten som ganske uden værdi!
Dette er alt hvad der bliver tilbage af denne "bombeeksplosion", når man får pillet de fjer af som "Nationaltidende" har stadset den op med.
En forklaring fra politiet.
Både "Berlingske Tidende" og "Nationaltidende" bekræfter i deres artikler i aftes at anholdelserne fra politiets side er sket i henhold til fremmedloven, og netop på dette grundlag er det jo at vi har angrebet politiets færd. Var anholdelserne sket, fordi man havde de arresterede mistænkt for en kriminel forbrydelse, var der jo ingen der ville have taget dem i forsvar, lige så lidt som nogen gør når der anholdes tyske eller svenske forbrydere herhjemme. Men dette at politiet selv angiver at anholdelserne er sket fordi disse mennesker er udlændinge, synes at vise at det er en politisk forfølgelse, politiet her har iværksat overfor folk for deres anskuelsers skyld. Og overfor dette er det at enhver der ønsker samvittighedsfriheden og tænkefriheden respekteret - enten det så er indlændinge eller udlændinge det drejer sig om - må rejse en protest. Skal vort land have karakteren af at være et frit land, da er det en uforsvarlig handlemåde at falde over fredelige folk, at trænge ind i deres lejligheder og arrestere dem, blot fordi de nærer andre anskuelser end dem der er patenterede af de øvrigheder der sidder ved magten.
Både for vort lands anseelses skyld og for politiets skyld synes offentligheden derfor at have krav på at få en udtalelse fra politiet om hvilke motiver der ligger til grund for en så opsigtsvækkende optræden som der der er vist.
(Social-Demokraten, lørdag den 28. november 1908).
De arresterede 10 russere
Nogle løsladelser
Befrielsesforsøg.
Fremdeles iagttager Københavns Politi ret stor hemmelighedsfuldhed med hensyn til de 10 russeres anholdelse. Der har været afholdt grundlovsforhør, og arrestdekret var afsagt over alle de anholdte, hvorefter sagen henvistes til 1. kriminalkammer, assessor Meyer.
Som følge af politiets højst besynderlige holdning har en mængde rygter dannet sig i forbindelse med sagen, og navnlig har de kapitalistiske blade haft travlt med at opfinde de mest fantastiske motiver til støtte for politiets fremgangsmåde. Man er end ikke veget tilbage for at tale om planlæggelsen af et bombeattentat.
Politiet har bemægtiget sig alle papirer og breve, som fandtes i de arresteredes lejligheder. I en af disse, i Ryesgade 56, var indrettet et understøttelsesbureau, hvis forretninger besørgedes af nogle af de pågældende russere; også alle papirer fra dette bureau er beslaglagt af politiet til stor ulempe for en del herboende russere som havde deponeret deres legitimationspapirer her. Bureauet virkede på den måde, at dets ledere undersøgte enhver nyankommen russers forhold og skaffede oplysninger om ham fra russiske arbejderorganisationer. Viste det sig at vedkommende havde været medlem af sådanne russiske organisationer, indstilledes han til midlertidig hjælp, indtil han skaffede sig arbejde eller rejste videre. Understøttelsen udbetaltes ofte efter anvisning fra bureauet gennem Socialdemokratisk Forbund i Rømersgade. Dette var bureauets eneste formål, og det er derfor ganske urimeligt af politiet at ødelægge denne særdeles heldige institution. Formålet synes ikke at kunne være andet end at gå det russiske politi til hånde. Men det må forventes, at justitsminister Høgsbro vil skride ind herimod.
Som meddelt i går har politidirektøren til vore partifæller P. Knudsen og Stauning erklæret at der ikke forestod nogen yderligere jagt på de herboende russere. Forhåbentlig betyder det da ikke noget, når opdagelsespolitiets chef på samme tid har udtalt fig i ganske modsat retning til herværende kapitalistiske blade.
Er det russiske politi på spil?
En begivenhed som den her forefaldne leder tanken hen på det russiske hemmelige politis mest lyssky virksomhed. Det er jævnlig i de senere år forekommet, at det russiske politiske politi ved hjælp af udsendte hemmelige spioner og agenter har arrangeret revolutionær propaganda indenfor snævrere kredse af russiske flygtninge for bagefter at angive de russere, som har ladet sig lokke til uforsigtige handlinger. Sådanne tilfælde er bl. a. forefaldne blandt russiske kolonier i Svejts.
Det russiske politi har foranlediget en anmeldelse med beskyldninger mod folk som aldrig har begået det mindste hverken hjemme på russisk grund eller i udlandet. En russisk politiagent har sneget sig ind som medlem af deres foreninger i det fremmede og har under påskud af at være revolutionær eller anarkist søgt at ægge russerne til at tale om revolutionære planer eller lignende; han har tilvejebragt falske breve med farlige udtalelser, har derefter gjort sig usynlig og sørget for en politioverrumpling. Han kan da berette hjem om et "resultat", og han belønnes og forfremmes af den russiske regering for sin udmærkede tjeneste. Om de forulempede russere er ganske uskyldige og fredelige socialdemokrater eller folk, som endog aldrig har givet sig af med politisk agitation, er agenten ganske ligegyldigt. Kan han foranledige nogle udvisninger, er han godt fornøjet.
4. løsladte i aften.Straffelovens § 108Befrielsesforsøg.
I aftes kl. 9 blev 4 af de arresterede russere løsladte. De 3 af disse bor i Ryesgade. 1 i Baggesensgade. De har alle fast arbejde her i byen og ønsker af hensyn til deres beskæftigelse ikke at få deres navn nævnte.
Fængslede er altså endnu 6, deriblandt studenten Orloff fra LIlle Blegdamsvej og hans kammerat klejnsmed Tisslermann, maler Kwjat og styrmand Karl Schenin.
Ifølge oplysninger fra assessor Meyer er 1. kriminalkammer beordret til at foretage undersøgelse mod disse tilbageholdte russere for overtrædelse af straffelovens § 108, der bl.a. handler om befrielsesforsøg. Det hedder i paragraffen:
"Den som befrier en fange ud af øvrighedens eller rettens magt eller skaffer ham midler og lejlighed til hans undvigelse, straffes med fængslet eller med forbedringshusarbejde som forså vidt der er anvendt vold eller trussel om vold mod bevogterne, eller befrieren har forsynet fangen med redskaber til på sådan voldelig måde at værksætte undvigelsen, kan stige til 4 år."
Det viser sig altså, at politiet virkelig tror på et befrielsesforsøg, formentlig et forsøg til gunst for Ballotti og hans hjælpere. De oplysninger vi sent i aftes fik ved
samtale med de løsladte
peger meget stærkt i retning af hvad vi foran har fremdraget om russiske politispioners hemmelige virksomhed. De løsladte erklærer at politiet efter arrestationen foreviste dem et stykke papir med rids over ejendomme på Blegdamsvejen og spurgte dem. om de kendte noget dertil. Ingen af dem kendte det mindste til planen, og de blev end ikke ganske klare over, hvilke beskyldninger, politiet rettede imod dem i forbindelse med den. Ballotti blev ikke nævnt, og nogle af de løsladte mener at have forstået politiet således at der skulle være tale om planer til indbrudstyverier.
Dette synes dog i følge de oplysninger der nu foreligger fra assessor Meyer at måtte bero på en misforståelse. En af de løsladte forklarer, at hverken han eller hans kammerater kender noget tit den plan der var fremlagt i retten. Politiet påstod, at den var fundet i Orloffs lejlighed på Lille Blegdamsvej, men ingen af dem har set den der, og de mener at den hvis den virkelig har været i denne lejlighed, må være bragt derind af ganske fremmede personer eller i hvert fald folk som de ikke kender noget nærmere til. De oplyser samtidig, at der undertiden i Orloffs lejlighed kom russere og andre udlændinge, som kun opholdt sig her i byen i kort tid, og hvem studenten gav husly og hjalp til rette.
Klager over politiet.
Den tidligere omtalte russer Eliaskiewitz fra Ryesgade 66 var i går sammen med sin hustru til forhør på politikammeret på Nytorv. De måtte møde kl. 3 om eftermiddagen og slap først fri kl. 8 aften. De blev spurgt om deres kendskab til de arresterede, og man ville vide, om de kendte Ballotti.
Både denne familie, der lever af lidt skomageri, og de løsladte, der alle er fredelige arbejdere, klager i høje toner over politiets optræden. Hos Eliaskiewitz er civile opdagere optrådt på en den brøsigste måde, har brugt grove ord overfor Hnstnien og slået manden i ansigtet uden mindste anledning. De russiske arbejdere er i det hele meget nedtrykte over den behandling, de i denne tid har været udsat for.
(Social-Demokraten 29. november 1908. 2. udgave)
Ballotti-Banden
De 10 anholdte anarkister.
Som meddelt anholdt det københavnske politi natten til i torsdags 10 polakker, der havde indlogeret sig omkring Blegdamsvejens arresthus. Sagen mod de anholdte er henvist til 1. kriminalkammer, assessor Meyer, der nu er så godt som færdig med proprietær Møller-Affæren.
Forskellige morgenblade rettede i fredags angreb på politiet, fordi det er skredet til denne masseanholdelse. Det kunne være tilstrækkelig her at minde om, at loven hjemler politiet ret til at anholde og hjemsende fremmede, som enten ikke er i besiddelse af legitimationspapirer eller er erhvervsløse eller hvis forhold i øvrigt giver anledning dertil. Men politiet har - skriver en korrespondent - i dette tilfælde en bedre hjemmel at henvise til.
Forleden dag exploderede der nemlig en bombe på Blegdamsvej, uden at nogen dog kom til skade. Bomben bestod af en sardindåse, der var fyldt med jernstumper og krudt, og en undersøgelse har givet det resultat, at den stammer fra den russiske koloni.
Selv om det nu ikke kan bevises, at bomben skulle have været bruge til Ballottis befrielse eller overhovedet herhjemme, så viser dog det forefaldne, at de herboende russere eksperimenterer med bombelavning, og det, sammenholdt med den kendsgjerning, at de fleste af dem er anarkister og Ballottis venner, skulle nok synes at kunne berettige politiet til nogle anholdelser.
De samme blade, som nu skriger op, fordi politiet har handlet i tide, ville have skreget endnu højere, hvis anarkisterne havde handlet og politiet var kommet bagefter.
Selvfølgelig må vore socialister ikke forsømme en sådan lejlighed til at vise sig som de forkuedes og forfulgtes "varmhjertede" talsmænd, og den socialistiske rigsdagsgruppe har
derfor i fredags holdt møde for at drøfte anholdelsen af de 10 russere. Efter mødet henvendte den sig til politidirektør Eugen Petersen, som ifølge "Social-Demokraten" lovede at tage så lempeligt som muligt på de russiske flygtninge. Socialisterne pointerede overfor politidirektøren, at de politiske flygtninge, der ikke havde gjort sig skyldig i noget kriminelt, ikke burde sendes hjem til Rusland igen, og dette lovede politidirektøren at tage under overvejelse. Fra politidirektøren gik man til justitsminister Høgsbro, der udtalte, at det ikke var på hans opfordring, at opdagerne har foretaget anholdelserne; han havde slet ikke med sagen at gøre.
Itølge "Politiken" har politiet beslaglagt alt, hvad der findes af papirer og dokumenter på den russiske kolonis understøttelseskontor i Ryesgade for russiske og polske flygtninge. Vel er det på grundlag af fremmedlovens bestemmelser at politiinspektør Henrik Madsen lod dem anholde, men arrestdekretet er begrundet med en sigtelse for overtrædelse af straffelovens §§ 54 og 229. § 54 hander om forbrydere der danner komplot for i fællesskab at planlægge og udføre en forbrydelse og § 229 handler om indbrud, tyveri, ran og vold samt om tyve der bevæbnede med farlige våben er beredte på at forsvare sig, alts meget alvorlige forbrydelser.
(Thisted Amtsavis, 30. november 1908)
Politiet og de 10 russere.
I vore beretninger om de 10 anholdte russere har vi meddelt, at assessor Meyer, der fik sagen til behandling, løslod 4 af de 10 arrestanter i lørdags aftes. Det viser sig nu at Københavns Politi, efter at denne løsladelse er sket fra undersøgelsesdommerens side, har bemægtiget sig to af de løsladte, nemlig Wiliz Murneerz og Samuel Wuoll. Det eneste grundlag, hvorpå disse er tilbageholdt, er fremmedlovens bestemmelser om, at enhver udlænding, som tager fast ophold her i landet, skal godtgøre, at han enten har arbejde eller fornødne subsistensmidler. Finnen Johan Zairo og russeren Joseph Biale, hvem vi besøgte i Ryesgade i lørdags aftes umiddelbart efter løsladelsen, har begge fast arbejde. De fik derfor lov at gå. De to andre har derimod for tiden intet arbejde, og dette alene benyttede politiet sig af!
Tilbage blandt de arresterede er også den 52-årige Charles Apschekrum. For hans vedkommende gør sig et stik modsat, men ikke mindre ejendommeligt forhold gældende. Mens politiet har beholdt de foran nævnte russere, fordi de ingen penge har - og til trods for, at det måtte kunnes betragtes som givet, at de straks ville blive forsynet med penge af deres venner, når disse fik besked - så holder politiet Apschekrum arresteret, fordi han har penge! Apschekrum har på sig et bælte, hvori han havde indsyet en del russiske rubelstykker, og straks sagde det fiffige danske politi: Aha, han har naturligvis været med til et rovmord i Rusland! Han er russer (ligesom Ballotti) altså må han efter al sandsynlighed være en forbryder! Det lyder utroligt, men det er ikke desto mindre således. Man tager ikke hans forklaring om disse penge for gode varer, men forlanger den bekræftet.
Efter hvad der oplyses fra flere sider, hvor man kender Apschekrums forhold, er disse således: han er en mand, der har ejet en ret betydelig landejendom i Rusland, men måtte flygte på grund af politisk forfølgelse og lade sine venner sælge ejendommen over hals og hoved. Af de penge, der er kommet ind ved salget, sender hans familie, bl. a. en datter, ham en gang imellem en del, og det er nogle af disse penge, han nu har. Han plejede altid at have dem på sig, indsyede i et bælte, og han undlod af rent praktiske grunde, bl.a. for bedre at være værnet mod tyveri, at veksle flere end højst nødvendigt ad gangen.
Disse anholdelsestilfælde er overmåde betegnende. Så ulykkeligt er de flygtede russere stillede indenfor det danske politis rækkevidde, at de pådrager sig graverende mistanke for mord, befrielsesplaner og indbrudstyveri - både når de er blottede for penge og når de har penge! Det er unægtelig højst ejendommelige tilstande.
Fra kriminalrettens side synes der dog at blive anlagt en noget anden målestok end hos det københavnske opdagelsespoliti, og det må håbes, at også politidirektøren såvel som justitsmisteren vil finde anledning til at afgøre hele denne affære på en sådan måde, at ingen af de arresterede bliver tvunget hjem til Rusland, hvor hårde, umenneskelige straffe og måske døden kan blive deres lod. Et sådant udfald af det danske politis indskriden ville sikkert næsten hele den danske befolkning rejse en voldsom protest imod.
(Social-Demokraten, 1. december 1908).
Folketingsmand for Socialdemokratiet Stauning henvendte sig juleaftensdag til justitsminister Høgsbro som erklærede at politidirektør Henrik Madsen skulle få ordre til at løslade de 6. De ville helst til London. Tirsdag den 29. december afrejste de til London og ankom næste dag til London: Studenten orloff, fhv. russisk gårdejer Apschekrom, smeden Tischlermann, Kvjat, Scheinen og Skiergairro. Alle var tidligere politiske fanger fra Rusland.
Polakfrygten
Arbejdsmanden fik sine 18 kr.
Arbejdsmand Peter Jensen i Grænge på Lolland fik for et års tid siden 13 kr. til gode hos proprietær Høj, Skaarupgaard, der nægtede at betale ham disse surt fortjente penge.
Arbejdsmanden har så senere henvendt sig til borgmesteren i Nysted og bedt ham hjælpe sig med at få de 13 kr. Men den Nysted-borgmester følte sig øjensynlig ikke kaldet til at varetage arbejdsmandens interesser: han blev afvist.
Nu prøvede han på en anden måde, han skrev jævnlig til Høj og krævede ham for beløbet, men heller ikke dette hjalp.
Så kom Balotti-affæren og arbejdsmanden skrev på et åbent brevkort, at han (proprietær Høj)
ikke havde fortjent bedre end ham på Højbjerggaard. Det hjalp, nu blev den arme proprietær bange for skindet og løb til øvrigheden og bad om beskyttelse imod denne frygtelige arbejdsmand. Politiet i Sakskøbing hentede arbejdsmanden i hans hjem i Grænge og indsatte ham i Sakskøbing Arrest, hvor han måtte sidde natten over. Man har dog øjensynlig ikke følt sig ganske sikker på, at arrestforvarer Petersen kunne passe på den "farlige person", for samme nat, som han sad velforvaret i arresten i Sakskøbing, gik det Nysted Politi vagt om Skaarupgaard for det tilfælde, at arbejdsmanden i nattens mulm og mørke skulle bryde ud af arresten og løbe de ca. 2 mil til gården og "sprænge" stuehuset med samt dets beboere "i luften"
Heldigvis slap dog de godtfolk med skrækken. Arrestforvalteren passede på som en smed, og arbejdsmanden blev i arresten til næsten dag.
Så mødte den forskræmte proprietær hos borgmester Møller og her betalte han arbejdsmanden de 18 kr., hvorefter denne fik lov til at gå efter at han havde betalt for sit nattelogi. Disse penge har han dog senere fået tilbagebetalt.
Men med hvilken ret arresterede borgmesteren i Nysted denne arbejdsmand?
(Social-Demokraten, 1. december 1908)
