Høiesteretsdom om Brugen af Kjælderleiligheder. (Efterskrift til Politivennen)

Efterat Muurmester J. E. Günther i 1874 havde opført en Eiendom paa Hjørnet af Baggesensgade og Todesgade, ansøgte han om Tilladelse til at benytte en i samme værende Kjælder, der har en Høide af 4 Fod, hvoraf 2 Fod 6 Tom. over Jordlinien, til Udsalg, hvilket ogsaa bevilgedes paa Betingelse af, at der ikke opsættes Comfurer i Kjælderen, og at denne ingensinde benyttes til Natteophold for Mennesker. Da Hr. Günther det følgende Aar solgte Eiendommen til Oversergeant E. T. Høyer, fandtes der desuagtet to med Comfurer forsynede og af paagjældende Leiere ogsaa til Natteophold benyttede Kjælderleiligheder. og da det derfor i 1876 ved Eftersyn fandtes, at den ovennævnte af Bygningscommissionen for Benyttelsen af Kjælderen stillede Betingelse var overtraadt, maatte Hr. Høyer forpligte sig til uopholdelig at borttage Comfurerne samt sørge for, at Kjælderne ikke benyttedes til Natteophold for Mennesker, og først efterat denne Forandring var bleven iværksat af Hr. Høyer, meddeelte Bygningscommissionen paa derom af Hr. Günther indgivet Andragende Tilladelse til at Comfurernc atter opsattes i Kjælderne. Da imidlertid Hr. Høyer ikke ved Afslutning af Kjøbet af Eiendommen vil have været vidende om Ulovligheden af, at Kiælderne vare forsynede med Comfurer og benyttedes til Natteophold af Leierne, sagsøgte han Hr. Günther til Betaling af forskjellige nærmere præciserede Erstatninger, tilsammen til Beløb 3275 Kr. eller for en Deels Vedkommende efter uvillige Mænds Skjøn. Hof- og Stadsretten tog ogsaa denne Paastand til Følge og paalagde Hr. Günther at godtgjøre sin Modpart Sagens Omkostninger med 60 Kr. Høiesteret kom derimod ved sin i Fredags afsagte Dom til det modsatte Resultat. Det hedder herom i Præmisserne til Dommen:

Som i den indankede Dom bemærket har Citanten (Günther) vel ikke forinden Salget af den i samme omhandlede Eiendom gjort Indstævnte (Høyer) bekjendt med, at Comfurerne i Kjælderleilighederne vare anbragte imod Bygningscommissioncns Forbud, og heller ikke tilvejebragt Beviis for, at Indstævnte ved Kjøbets Afslutning fik Meddelelse om, at disse Lejligheder ikke maatte benyttes til Natteophold; men ligesom det paa den anden Side ikke af Indstævnte er gjort gjældende, at Citanten skulde have foregivet at have erhvervet den Tilladelse, der, som Indstævnte maatte vide, var nødvendig ifølge § 57 i Bygningsloven for Kjøbenhavn af 21de November 1871, saaledes er der ingen Grund til at antage, at han paa anden Maade svigagtigt har fremkaldt eller benyttet sig af en urigtig Forestilling hos Indstævnte i den ommeldte Henseende. Navnlig kunde de af Citanten om Kjældrerlejlighederne oprettede Leiecontracter, i hvilke de betegnedes som Udsalgslocaler, og hvorved der i dem var tilsagt Leierne Ret til Beboelse, ikke give Indstævnte nogen Anledning til at forudsætte at Kjælderne turde benyttes som Beboelseskjælder. Saafremt han derfor ved Kjøbets Afslutning har lagt Vægt paa dette Punkts havde det været hans Sag at skaffe sig den fornødnc Underretning. Da der saaledes efter Høiesterets Formening manglede Føie til at paalægge Citanten at udrede de af Indstævnte paastaaede Erstatningsbeløb, frifandt Retten ham, for dennes Tiltale. Processens Omkostninger for begge Retter hævedes.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 5. december 1881).

Fra Utterslev Mark. (Efterskrift til Politivennen)

En Indsender skriver i "Berl. Tid.": Hr. Redaktør! Tillader De, at jeg igennem Deres ærede Blad henvender mig til Sundhedskommissionen paa Utterslev Mark, hvis der iøvrigt eksisterer en saadan. Det var ønskeligt, om D'hrr. engang vilde gaa ned ad Alexandravej og gøre sig bekendt med dens overfyldte Grøfter og Vandløb, fra hvilke der udbreder sig saa mephitiske Dunster, at man for at passere Vejen maa holde sig for Næse og Mund. Det stinkende Affald hidrører fra Slagterier, Hesteslagterier, Tarmskrabere og Lossepladse med Svinehold m. m., og at der ikke i dette Strøg er opstaaet en Epidemi, skyldes i alt Fald ikke Sundhedskommissionens Aarvaagenhed. Skulde en Smitsot opstaa i dette tæt bebyggede Kvarter, vilde den snart forplante sig til selve Hovedstaden, med hvilken Flertallet af de Næringsdrivende paa Utterslev Mark jo staar i daglig Forretningsforbindelse. Der synes saaledes at være al Grund for Københavns Sundhedspoliti til at træde til for at opnaa en Regulering af de nævnte Vandløb, som vet vel nærmest paahviler Sogneraadet eller Vandopsynet at holde i forsvarlig Stand. I Sommer, da man udgravede den store Grøft, der stiller København fra Utterslev, troede jeg og mange Andre med mig, at der vilde blive gjort Noget for at tilvejebringe en Forbedring i de paaankede Forhold, navnlig for at fjerne de mange forskellige Vandløb, der paa Kryds og Tvers løbe forbi de forskellige Ejendomme, og som ved deres Stank ofte bevirke, at man neppe kan aabne et Vindue, førend man maa skynde sig at lukke det igen. Der er her et stort Onde tilstede, som let kan drage uberegnelig sørgelige Følger efter sig og det vilde ikke alene glæde mig, men mange Beboere med mig, om Autoriteterne vilde henvende deres Opmærksomhed paa Sagen og jo før jo hellere raade Bod paa en slem, næsten utaalelig Ulempe, hvori der ligger en daglig Trusel for selve Hovedstadens Sundhedstilstand.

(Social-Demokraten 23. november 1881).

Rejsende Haandværkssvende. (Efterskrift til Politivennen)

Det Udvalg af Retsbetjente, der for nogen Tid siden blev nedsat ved et Møde, som forskellige Politimestre og Lign. holdt paa Universitetet her i Byen, og som skulde tage Spørgsmaalet om Foranstaltninger mod de vandrende Haandværkssvende under Overvejelse, har anmodet samtlige Politimestre her i Landet om at meddele statistiske Oplysninger om Forholdene som de nu er. Fra Kolding Jurisdiktion foreligger der nu en saadan Meddelelse. Medens det samtlige Antal af Viserede i 1875 var 582, hvoraf 580 Haandværkssvende, udgjordede i 1880 1749, hvoraf 1740 Haandværkssvende. Kun en meget ringe Del af dem har faaet Arbejde i Kolding, medens de andre, maatte drage videre. I 1875 anholdtes i Kolding og Omegn 24 Personer for Løsgængeri eller Betleri, hvoraf 10 var Haandværkssvende. men i 1880 udgjorde de tilsvarende Tal 66 og 42. Det fremgaar heraf, at Arbejdsløsheden og dermed den almindelige Nød er i en uafbrudt frygtelig Stigen. I fem Aar er Antallet af de Ulykkelige, der af Mangel paa Erhverv har maattet gribe til Vandrestaven, steget til det Tredobbelte. Denne Opgørelse taler bedre end mange Ord om den Skæbne Arbejderstanden gaar i Møde, hvis den ikke i Tide slutter sig sammen til et enigt politisk Parti, der ved en kraftig Deltagelse i Lovgivningen ophæver de bestaaende slette Forhold og sætter nye og bedre Tilstande i Stedet.

(Social-Demokraten 18. november 1881).

Mishandling af sin Hustru. (Efterskrift til Politivennen)

Ejeren af Stedet Nr. 7 i Raadmandsgade paakaldte den 27de September d. A. Politiets Assistance imod en i Stedet boende Smedesvend Rasmus Peter Jensen, ogsaa kaldet Henriksen, fordi denne paa en højst oprørende Maade mishandlede sin Hustru. Manden blev ført til Politistationen og arresteret. Det oplystes under Sagen, at Ægtefolkene, af hvilke Arrestanten er 28 Aar gl., have været gifte i omtrent 6 Aar og have 4 Børn. Fra Begyndelsen af Ægteskabet har Arrestanten været ond imod sin Hustru, navnlig naar han var beruset, men han blev senere værre og pryglede hende jævnlig uden Anledning fra hendes Side, mindst en Gang om Maaneden; ofte har hun da maattet søge Bistand hos Politiet, men er hver Gang gaaet i Forbøn for ham. Medens Arrestanten omtales som drikfældig, raa og uopdragen, skildres Konen derimod som en blid, skikkelig Kone og god Moder, som man ofte har hørt paa en klagende, bønlig Maade anmode Manden om at være skikkelig, ligesom hendes Hjem var rent og pænt. Den 25de September kom Arrestanten hjem med tre hans Hustru fuldstændig ubekjendte Personer, med hvem han sad og drak, og i Kaadhed spillede han Bold med sit et halvt Aar gamle Barn, som flere Gange var nær ved at falde fra ham paa Gulvet, medens hans Hustru af Frygt for Prygl ikke turde sige noget til ham. Da det blev Sengetid, tillod han de tre Mandspersoner at forblive hos sig om Natten, og Hustruen maatte med sit mindste Barn gaa hjem til sin svigermoder, hvor hun forblev om Natten, overladende de to andre Børn til de fire drukne Mandfolk Et Par Dage efter kom Arrestanten hjem med to Mandspersoner, og de vare alle tre noget beskænkede, men Arrestanten var dog fuldstændig tilregnelig; hans Hustru fortalte ham, at deres Barn var sygt, og hertil ytrede han da: "Gid det var død". Da hans Hustru nu bebrejdede ham, at han ønskede Barnet død, tog han uden videre Anledning fat i hende og slog hende med sin knyttede Haand i Øjet; vel blev Synet ikke beskadiget, men Slaget forvoldte Konen betydelige Smerter. Arrestanten, der to Gange er straffet for Tyveri, senest med Fængsel paa Vand og Brød i 5 Gange 5 Dage, blev ved Rettens Dom anset efter Straffelovens § 202 med lige Fængsel i 4 Gange 5 Dage.

(Morgenbladet (København) 16. november 1881).

Fra Vodrofsvej. (Efterskrift til Politivennen)

Hr. Redaktør! Tillad mig gennem Deres ærede Blad at henlede det Offenliges Opmærksomhed paa en Vejstrækning, som i fugtigt Vejr frembyder et Uføre, der søger sin Mage. Enhver, som er saa uheldig, daglig at skulle passere den nævnte Vej, altsaa i al Slags Vejr, vil ikke kunne undlade at udstøde et Hjertesuk ved Tanken om den Hensynsløshed, hvormed de to Tredjedele af Vejen, der strækker sig fra Niels Ebbesensvej til Gyldenløvesgade, blive behandlede. En Passage, som forbinder Nørre- og Vesterbro og tildels benyttes af Sporvognstrafiken, er naturligvis af meget stor Betydning for Færdslen, og det vækker lige frem Forargelse, at se en Vej, med en saadan Udstrækning, ligge saaledes forladt og upaaagtet af det Offenlige. Men hvad kan da være Grunden til, at en af Hovedforbindelseslinjerne mellem to saa befærdede Kvarterer vedblivende befinde sig i en saadan Tilstand? Dette vil for enhver uindviet synes gaadefuldt. De nævnte to Tredjedele, ere jo, som bekendt, ikke regel mæssigt bebyggede, og henhøre af den Grund ikke under det Offenliges direkte Tilsyn. De store, ubebyggede Arealer, der befinde sig paa begge Sider af Strækningen fra Niels Ebbesensvej til den lidt forbi Martinsvej beliggende Bom, der saa ubarmhjertig forbyder Gennemkørslen, tilhører nemlig en Privatmand, Kaptejn Ramm, hvem denne Stræknings Vedligeholdelse saaledes paahviler. Man ser heri et staaende Bevis paa de Ulemper for ven offenlige Færdsel, der flyde af, at saadanne store Vejstrækninger ere i private Hænder. De nævnte Arealer udlejes for Tiden til Oplags- og Tømmerpladser. Der vil saaledes ikke være Udsigt til i en nærmere Fremtid at saa denne forladte Strækning brolagt. Men noget burde der dog virkelig foretages, for nogenlunde at forebygge de Ulemper, der nu saa ugenert lægges i Vejen for den store Færdsel. Da Indsenderen af disse Linjer i Forgaars passerede den ulykkelige Vejstrækning, opdagede han pludselig 1 - en Mand med at skovle Mudder fra Korevejen op i en Trillebør! Det er alt, hvad Kaptejnen har tilovers for denne vigtige Passage! Der synes saaledes at være rigelig Anledning til for det Offenlige at skride ind og ofre lidt paa denne Vejs Regulering og Belæggelse med Skærver og Asfalt, saa den dog i det Mindste kunde blive nogenlunde fremkommelig; den nuværende Tilstand med sin sparsomme Belysning, er jo ligefrem utaalelig, og Enhver vil vistnok være det Offenlige taknemmelig for de Kroner, som det maatte anvende herpaa. Maatte disse Linjer bidrage til, at Sagen med det Første tages under Overvejelse og at der maatte blive truffet Arrangement, skulde det meget glæde Deres ærbødige H. H.

(Social-Demokraten 10. november 1881).