Værgeraad fjærner 3 Børn fra Sverrigsgade. (Efterskrift til Politivennen)

Tre Børn der lider Nød.

Omtrent nøgne i en grufuld iskold lejlighed.

De fjærnes fra det usle Hjem.

I Fredags Eftermiddag blev vi alarmeret i Anledning af 3 Børn, der led ondt.

Vi tog til den opgivne Adresse, Sverigsgade 2 C, 1. Sal, hvor der bor en Familie ved Navn Barnemann. Familien bestaar af Mand, Kone og 3 Børn.

Det Syn, der mødte os, da vi traadte ind i Lejligheden, var som en ond Drøm.

I en lille Stue, hvor Elendigheden raabte ud af hver en Krog, sad to smaa Piger paa henholdsvis 2 og 5 Aar. Begge havde de placeret sig ved Vindueskarmen. Den mindste af dem havde kun en Las om sit lille nøgne Legeme, hverken Uldtøje, Chemise eller Bukser, kun en Stump tyndslidt Kjole, og den 5-aarige Pige var ogsaa daarligt paaklædt, men hun udbrød dog - stolt over at være den lille Søster overlegen - at hun havde Chemise paa.

Værelset var iskoldt, og alt i det vidnede om Usselhed og Forsømthed, dog nej, ikke alt. I dette Værelse hvor der stod en pjaltet Seng - der skulde rumme alle Familiens fem Medlemmer - fandtes ogsaa et stort Fuglebur, indeholdende en halv snes Fugle, og disse syntes at vade i Føde. 

Saaledes var der ikke sørget for de ulykkelige Børn. I Køkkenet og det lille Spisekammer, der var fyldt med uvaskede Køkkenremedier, fandtes ikke et eneste Stykke Brød eller anden Føde, som de til sig selv og Stuens Elendighed overladte Børn kunde spise.

Beboerne i Huset har jo nok i længere Tid lagt Mærke til, at disse Børn forsømtes; de er ofte set halvnøgne nede i Gaarden, og Forældrene syntes ganske ligegyldige overfor dem.

Faderen har ikke desto mindre for Tiden Arbejde paa Flydedokken, og Moderen er ansat i "Den hvide Flip", de tjener altsaa begge Penge, og saa mange Penge, at de ikke behøvede at lade deres Børn leve i denne Elendighed. Saa snart Forældrene imidlertid kommer hjem om Aftenen, forlader de kort efter Børnene igen, der altid er overladt til sig selv. Kun det ældste af Børnene, en skolepligtig Dreng, traf vi nogenlunde varmt paaklædt.

Først i Fredags blev Husets Beboere dog rigtig klar over, hvor galt det var.

Lidt over Middag strømmede der nemlig Vand ned i Lejligheden nedenunder.

Værtinden, Fru Olsen fra Sverigsgade 1 og Lygtetænder Schrøder tilkaldtes. De kom da op i Lejligheden, hvor Vandhanen stod aaben, saa der var Vand over Gulvet, og her saa de Børnene i den ovenfor omtalte Forfatning.

Lygtetænder Schrøder saa straks, at det var uforsvarligt, at smaa Børn skulde være i dette "Hjem", hvor de sad frysende sammenknunget, og han tog staks Affære og gav saavel os som Værgeraadet Meddelelse om Sagen, ligesom der sørgedes for Mad til Børnene. 

Straks efter vort Besøg hos de smaa Børn tog vi hen til Medlem af Værgeraadet, Pastor Frantzen.

Præsten meddelte, at han havde Gaar havde været henne i Lejligheden hos de stakkels Born, og han udtalte, at det var det sørgeligste Hjem, han endnu havde set.

- Børnene maa fjærnes inden Aften! sagde vi og forespurgte, om Pastor Frantzen vilde sørge herfor?

Pastor Frantzen syntes meget forstaaende og erkendte at øjeblikkelig Hjælp var en Nødvendighed, han meddelte, at han allerede havde forsøgt at faa Forbindelse med Værgeraadsformanden, Assessor Meyer, men desværre forgæves. Ene var han ikke berettiget til at fjærne Børnene, men han mente inden Aften at faa talt med Formanden, og da vilde han absolut holde paa, at Børnene skulde fra Hjemmet med det samme

- - -

Sent Fredag Aften modlog vi den beroligende Meddelelse, at Børnene nu var fjærnede fra Hjemmet og anbragt paa Vodrofsvejs Optagelseshjem.

Det var temmelig sent paa Aftenen, Børnene fjærnededes, og Forældrene var da endnu ikke kommen hjem.

Sch.

(Social-Demokraten 31. januar 1915).

Værgeraads-Overgreb i Sverrigsgade.

3 Børn tages fra Forældrene, medens disse er paa Arbejde.

I Sverigsgade 1 C paa 1. Sal bor en Arbejdsmand Banemand med sin Hustru og sine 3 Børn.

De har en 2-Værelses Lejlighed med Køkken i de sma Huse, som ejes af Firmaet Berg & Busch, og Familien har trolig i de 5 Maaneder, de har boet i Ejendommen, erlagt deres Husleje paa 18 Kr. pr. Maaned.

Banemand, som før har haft en lille Forretning herinde i Byen, er "løs" Arbejder paa Flydedokken, hvor han saavel af sine Kammerater som af sine foresatte faar det allerbedste Lov. 

Hustruen har i ca. 1 Aar haft Rengøringen i "Den hvide Flip", hvor man ogsaa sætter stor Pris paa hende.

Imidlertid har det i det sidste Aar været meget smaat for Familien, idet Arbejdet paa Flydedokken ikke har krævet saa mange ekstra Arbejdere som sædvanlig.

Banemand har derfor den meste Tid gaaet arbejdsløs, og meget af den lille Families Husgeraad er vandret paa Laanekontoret.

Ikke mindre end 46 Laanesedler blader vi igennem, medens vi aflægger et Besøg i Hjemmet, og det er selvfølgelig Smaabeløb, som staar paa den enkelte Seddel, ialt beløber det sig til ca. 160 Kr.

Alt er gaaet med for at skaffe det daglige Brød, som Familiens 3 smaa Børn aldrig har savnet.

Banemand nyder aldrig Spiritus, og naar han ikke har været paa Jagt efter Arbejde har han siddet derhjemme og lavet Legetøj til sine Børn, medens Konen har slidt og slæbt for at holde Hjemmet oppe, hvad der ogsaa er lykkedes for hende.

Værgeraadet fjerner brutalt Børnene fra Hjemmet.

Rikard, den ældste af Børnene, er lige ved 8 Aar og gaar i Sundholmsvejens Skole, hvor hans Lærer, Hr. Thormar, regner ham blandt sine flinkeste Elever.

De to andre Børn er Piger, hvoraf Viola er 6½  Aar og Iris er 3 Aar gl.

I Fredags var begge Forældrene imidlertid paa Arbejde, og de tre Børn, hvoraf de to dog er saa gamle, at de udmærket godt kan passe paa deres lille Søster, var ene hjemme.

Det har de været før, og det har altid gaaet godt.

Nu skete der imidlertid det, at Vandhanen i Køkkenet paa Grund af Frost gik i Stykker, og der løb en Del Vand ud paa Gulvet.

Det sivede igennem og ned til Beboerne underneden, som derpaa hentede Viceværtinden, Fru M. Olsen. Da hun kom ind i Lejligheden, laa den lille Viola og og tørrede Vandet op, og dette i Forbindelse med, at Sengene ikke var redte, fordi Moderen maatte saa tidligt hjemmefra, gjorde selvfølgelig, at der saa lidt uordentligt ud.

Hvorledes skal Fattigfolk vel kunne have det, naar alle Kræfter skal lægges i for at skaffe det daglige Brød?

Men Fru Olsen maa imidlertid være bleven meget forskrækket; thi nu blev Jord og Himmel sat i Bevægelse.

Pastor Frandsen blev hentet samt et Par Mennesker til, og Børnene blev, mir nix, dir nix, fjernet fra Hjemmet uden Forældrenes Vidende og Vilje!

Den Guds Mand, Hr. Pastor Frandsen, tænker ikke paa at hjælpe Forældrene til saadanne Kaar, at Hustruen kan være hjemme hos sine Børn, som forøvrigt aldrig har lidt nogen Nød

Han tænker ikke paa, at man dog vist skyldte Forældrene, som er arbejdssomme og flittige Mennesker, at tale med dem om deres Børns Skæbne.

Nej - Værgeraadet skal alarmeres - Børnenes skal fjernes fra Hjemmet, fra den Mor og Far, som de elsker over alt paa Jorden, og som i hver Time paa Dagen kun har deres Tanker rettet mod Børnene og disses Vel.

Hvilke Principper arbejder Værgeraadene efter?

De tre smaa Børn befinder sig nu paa Opholdshjemmet paa Vodroffsvej, og det vil sikkert - hvad enhver, som kender lidt til den Institution, som hedder Værgeraad, véd - falde svært at faa dem tilbage til Hjemmet igen.

Men man fristes uvilkaarligt til at spørge om de Principper, hvorefter Værgeraadet arbejder. 

Vi erindrer nemlig en lille Dreng, som levede hjemme hos et Par fordrukne Forældre. De tvang ham til at tigge Penge, som de brugte til Brændevin.

De sloges og Skændtes, og ofte sad Drengen hele Natten ude paa Trappegangen.

Se, denne Dreng vilde Værgeraadet ikke tage sig af!

Først da Moderen i et Anfald af Delirium styrtede sig ud ud Vinduet og slog sig Ihjel, medens Faderen laa døddrukken inde i Lejligheden, først da traadte man til.

Men her, i det Tilfælde, vi i Dag holder frem, trænger man brutalt ind i et Hjem, hvor der ikke kan sættes nogen Plet paa hverken Far eller Mor - de er blot fattige og maa slide for at skaffe Brødet til Børnene - men trods det røver man Børnene og nægter ovenikøbet at sige Forældrene, hvor de er bragt hen.

Ja, forstaa Principperne, hvem der kan!

Black.

(Folkets Avis - København 2. februar 1915).

Værgeråds-Affæren i Sverrigsgade.

Skolen stiller sig paa "Folkets Avis'" Side og betegner Værgeraadets Adfærd som en uhørt Skandale.

"Folkets Avis"« Artikel i Gaar om Værgeraads-Affæren i Sverigsgade vakte den allerstørste Opsigt inden for Byens Arbejderkredse, den fattige Far og Mor, der efter dette staar retsløse, selv om de lægger alle Kræfter i for at frelse Hjem og Børn ud af den fortvivlede Kamp for det daglige Brød.

Men naar Forholdet er dette, da er Tidspunktet inde til en gennemgribende Revision af Værgeraads - Loven, at den ikke skal komme til st virke som en Svøbe mod de fattige Hjem.

- - -

I Løbet af Eftermiddagen i Gaar modtog vi en Mængde Tilkendegivelser af, at vor Artikel havde ramt rigtig. Det var fra Beboerne i Sverigsgade, det var fra medfølende Forældre rundt omkring i Byens forskellige Kvarterer, og det var pædagogisk interesserede Mænd og Kvinder, som alvor Fremstilling af Sagen havde set det uretfærdige i Pastor Frantzens og Værgeraadets optræden.

Skolen stiller sig paa Forældrenes Side.

Den Støtte i Affæren, som dog har glædet os meget, er imidlertid kommen fra den Skole, hvor den 8 aarige Rikard hidtil har gaaet som Elev.

Hans Lærer, Hr. Thormar, som vil være godt kendt fra sit store Arbejde i Feriekolonisagen, var en af de første, der søgte os.

- De skal have Tak, fordi De har taget denne Sag op til Behandling, siger Hr. Thormar, som har kendt Familien al den Tid, de har boet paa Amager.

Den Uretfærdighed, fortsætter Læreren, som er begaaet mod Banemand og hans Hustru ved at fjærne Børnene fra Hjemmet, er oprørende, og Begivenheden er hverken mere eller mindre end en uhørt Skandale.

Jeg har kendt Rikards Forældre, medens jeg har haft ham som Elev jeg har været i det lille Hjem flere Gange, og jeg har intet ufordelagtig at sige om nogen af dem.

Saavel Banemand som hans Hustru har ærlig stræbt for at holde Hjemmet oven Vande, og hver Gang, Jeg har besøgt dem, har Stuerne været pænt holdte, som det nu en Gang kan være i et Smaamandshjem, hvor baade Mand og Hustru maa stride for det daglige Bred.

At Pastor Frantzen og Lygtetænder Schrøder - to Mænd, som er særdeles godt kendt her  paa Amager for deres mere eller mindre vellykkede Iver i Sager, de helst burde lade ligge - ikke har spurgt Skolen til Raads i denne Sag, ja, det synes jeg, kendetegner deres Adfærd tilstrækkelig.

Efter det indgaaende Kendskab, jeg som sagt har til Familien Banemand, kan jeg derfor ikke andet end stille mig paa "Folkets Avis'" Side i Kampen for at skaffe Forældrene deres Børn tilbage.

Præsten og den fattige Far og Mor.

Den Mand, som bar fejlet dybest i denne Sag, er uden Tvivl Pastor Frantzen.

- De skulde have givet Børnene noget at spise, Hr. Pastor, hvis De da ellers var sultne!

De skulde have lagt lidt Brændsel i Kakkelovnen, hvis Børnene frøs, hører De, Hr. Pastor !

De skulde have tænkt paa de fattige Forældres fortvivlede Kamp for Brødet og - have hjulpet dem! De skulde have tænkt paa deres eget lune Hjem, paa deres egne Børns Glæde for Far og Mor - og paa Grundlag heraf skulde De have skabt Glæde i det fattige Hjem.

Skynd Dem at gøre Fejlen god igen - giv denne Far og Mor deres Børn tilbage, hellere i dag end i morgen.

Black

(Folkets Avis - København 4. februar 1915).

Værgeraads-Affæren i Sverrigsgade.

Et Indlæg i Sagen af Kommunelærer Jørgen Thormar.

Hjemmet som Værgeraadet fandt fattigt og elendigt. Tilhøre ses Børnenes Legetøj, som Faderen selv lavede til dem. Billedet er taget Dagen efter at Værgeraadet tog Børnene.

Naar jeg i Løbet af de sidste Dage mange Gange er bleven spurgt om min Stilling til ovennævnte Sag, skal jeg i det følgende klarlægge mine Bevæggrunde til at stille mig paa Familien Banemands Side - og derved korrigere Udtalelser, der er tillagt mig.

Da jeg første Gang aamtalte med Banemand, fortalte han mig, at Børnene var taget fra ham af Værgeraadet. Samme Dags Eftermiddag (i Mandags) gik jeg da hen i hans Lejlighed for at danne mig et Skøn over, om det, der var bleven skrevet om Sagen, var helt paalideligt, - og om det kunde have været nødvendigt at benytte Værgeraadets skrappeste Bestemmelse: at fjerne Børnene straks.

Først maa jeg indskyde: Jeg er Lærer for Richard, den ældste Dreng. Han var klædt som de fleste, var velnæret, havde ikke bedt om at maatte spise paa Skolen, og jeg fandt megen Behag i Drengens aabne og ærlige Væsen. Han vilde gerne fortælle (uopfordret), hvad han havde derhjemme: Fugle - og Legetøj, som Faderen lavede osv. Det er som Privatmand, jeg kunde on«ke at støtte Banemands, særlig for Drengens Skyld. Paa Skolens Vegne optræder jeg ikke.

Da jeg kom i Banemands Lejlighed og besaa denne, fik jeg følgende Indtryk: I deres pæne Stue stod der et Spisestuemøblement til en Købspris af mellem 4 og 500 Kr. (Jeg kan bemærke hertil, at jeg før har boet hvor der var tarveligere møbleret). Vel, der var noget snavset paa Gulvet! Konen fortalte mig hertil, at hun ikke havde villet gøre rent, før jeg kom, saa at jeg kunde se, hvordan Lejligheden saa nd, da Eksekutionen skete. Hele Lejligheden saa jeg efter, og fandt den ikke saa slem, som jeg havde læst.

Ved Samtale med Forældrene fik jeg dette Indtryk:

Det er skikkelige, arbejdsomme Mennesker, der holdt af deres Barn, og som trolig hjalp hinanden med at holde sammen paa Hjemmet, og fast ved det, der stod paa Laanekontoret. 

Ved at se det Legetøj, Banemand havde lavet til Børnene, ved at høre ham fortælle om deres fælles Kærlighed til Fuglene, de har, maatte jeg tro: Her er en Mand. der holder saa meget af sine Barn, at han vil gaa til Grunde, hvis han ikke faar sine Børn igen, og hvis det, man havde læst om ham, ikke mildnedes. Jeg lovede saa Forældrene at støtte dem, saa de - om muligt kunde faa Børnene Igen.

I Tirsdags læste jeg saa "Folkets Avis"s Artikel om Sagen, og da jeg med det Kendskab jeg da havde til Hjemmet fandt at Artiklen faktiske Oplysninger om Forholdene, i Hjemmet var rigtige, glædede jeg mig over at der ogsaa var andre, der kunde ønske, at Forældre fik deres Børn igen.

Derfor udtalte jeg overfor Bladet, at efter det Indtryk jeg havde af Forholdene, var Værgeraadet gaaet for skarpt frem, skønt det jo var i sin Ret dertil.

Jeg udtalte (som forud til Banemand), at den væsentligste Fejl, der kunde bebrejdes Banemands var, at de ikke havde sendt Børnene paa Asylet, og jeg holdt paa, at et Tilhold fra Værgeraadet burde være en Forløber for en Bortfjernelse som denne. Hvor ofte faar man ikke en Seddel med følgende Indhold: "... holdt jeg hjemme i Gaar, da han skulde passe sine smaa Søskende?" Børnene kunde vel nok have været anbragt et Sted, til Forældrene kom hjem, saa der kunde blive talt med dem først.

Hvordan de yngste Børn var klædt, og under hvilke Forhold de ellers fandtes, véd jeg kun paa anden Haand ; men trods alt, kunde jeg tænke mig langt værre Tilfalde, hvor jeg selv (hvis jeg blev spurgt) vilde fraraade at gaa for resolut frem.

Thi man maa huske paa, at det kan ødelægge lige saa ofte som gavne naar der fares for haardt frem.

Værgeraadet maa vel kunne taale Kritik som enhver anden Institution og jeg udtalte derfor over for Bladet i Tirsdags paa Grundlag af mit Kendskab til Richard og mit Besøg i Hjemmet, at jeg syntes, at naar Værgeraadet første Gang gjordes bekendt med Forhold i et Hjem som dette, saa burdo en Advarsel indtage første Plads i Aktionen. Hjalp den ikke, ja. saa vidste Forældrene hvad de kunde vente.

Pastor Frantzen og de Fattige.

Saa omtalte jeg overfor Bladet den Artikel, jeg havde læst andetsteds, og harmedes over dens Uretfærdighed, der maatte oprøre og skandalisere Banemand. Ligeledes omtalte jeg, at de Ord, jeg havde læst, Hr. Pastor Frantzen skulde have sagt ("at det var det sørgeligste Hjem, han havde set"), kunde jeg ikke forstaa, da jeg har været i flere Hjem, der var langt, sørgeligere. Dette var Indholdet af mine Ord til Pastorens citerede Udtalelser, og det er en Misforstaaelse. naar Bladet lader mig anbringe Pastoren som Parthaver i den Udtalelse, jeg brugte om Hr. Schrøder.

Mit hidtidige Kendskab til Værgeraadssager er dette: Naar et Barn blev anbragt af Værgeradet paa Optagelseshjemmet, var det en foreløbig Foranstaltning, til det - efter at Kendelsen var falden - anbragtes paa en Opdragelsesanstalt. Jeg tænkte mig, det vilde gaa ligesaa her.

I Dag er jeg til min Glæde af Værgeraadsmedlemmer bleven oplyst om, at en Bortfjernelse som denne kun er ret midlertidigt (en 14 Dages Tid), og at de havde skaffet Udvej for nogen Hjælp til Forældrene Denne Hjælp var desværre ikke saa stor som ønsket, saa hvis andre vil hjælpe lidt, vil "Folkets Avis" vel som jeg være villig til at modtage Bidrag.

Da "Folkets Avis" ogsaa læses meget i de Kredse, der har det som Banemands. er jeg glad ved at Bladet har villet omtale denne Sag, da andres Udsagn om denne ikke burde staa uimodsagt - og det kan ogsaa være en Advarsel til dem, der lader deres Børn alene.

Ærbødigst
Jørgen Thormar,
Kommunelærer,
Amager Fælledvej 27, 5/2 1915.

- - -

Det har været os en Glæde at bringe denne Artikel af Richards laerer. Hr. Jørgen Thormar, og idet vi atter punkterer, at Hovedansvaret for Affæren hviler tungest for ikke at sige udelukkende paa Pastor Frantzen, der endnu ikke offentligt har turdet forsvare sin Handling, skal vi tilføje, at "Folkets Avis" med Glæde modtager Bidrag til Understøttelse af den saa haardt ramte Familie.

(Folkets Avis - København 8. februar 1915).

Værgeraads-Affæren i Sverrigsgade.

Børnene bliver bragt tilbage til Hjemmet.

Samtale med Værgeraadsmedlem, Inspektør og Inkassator Anton Jensen.

Folkets Avis' Arbejde for at skaffe Familien Banemand den fortjente og retfærdige Oprejsning har vakt en offentlig Mening, som vi ikke kan tænke os, Værgeraadet mod Hr. Pastor Frantzen i Spidsen tør sidde overhørig.

Det glæder os derfor ogsaa i Dag at kunne meddele, i Overensstemmelse med lir. Kommunelærer Jørgen Thomsens Udtalelser i Gaar, at Børnene nu bliver bragt tilbage til Hjemmet i Løbet af ca. 14 Dage.

Denne Oplysning har vi fra det Værgeraadsmedlem, som sammen med Pastor Frantzen tog Børnene - fra Hjemmet hin Eftermiddag for nu ca 10 Dage siden, nemlig Forsikringsinspektør og Inkassator for Typograf-Foreningen, Hr. Anton Jensen.

- Det har aldrig været vor Mening, fortæller Hr. Jensen, at Børnene for bestandig skulde fjernes fra Hjemmet, og naar vi paa Fredag har haft Møde, vil Resultatet uden Tvivl blive det, at Forældrene faar dem tilbage i Løbet af ca. 14 Dage.

Vi maa nemlig først hjælpe Hjemmet lidt op, og det er der jo allerede gjort Skridt til.

(Folkets Avis - København 9. februar 1915).

Tre Børn lider Ned.

Da Børnene fjærnedes fra Sverigsgade 2.

Et uberettiget Overfald paa Værgeraadet.

Vi har modtaget følgende:

"Social-Demokraten" bragte den 31. Januar en Artikel "Tre Børn, der lider Nød", og der meddeltes i denne Artikel, hvorledes en af Bladets Medarbejdere havde fundet to smaa Piger, den ene omtrent nøgen, siddende frysende i en iskold Lejlighed i Sverigsgade, i hvilken der ikke fandtes den mindste Smule Mad.

Artiklen sluttede med en Meddelelse om, at Værgeraadet om Aftenen havde fjærnet Børnene fra det Hjem, hvor de blev saa forsømte.

Et Eftermiddagsblad har nu siden denne Begivenhed Dag efter Dag bragt Artikler om denne Affære, der er bleven pustet op til intet mindre end end en stor Værgeraadsskandale. Bladet fremstiller det som et Overgreb og skildrer de forsømmelige Forældre, Skibsværftarbejder Banemand og hans Kone, som de kærligste Væsner overfor deres Børn.

Overfor dette vil jeg gærne bemærke, at det - trods alle Eftermiddagsbladets mange Ord - ikke er afkræftet:

1) at Børnene var i en iskold Lejlighed;

2) at det ene af Børnene kun havde en tynd Klud over sit lille frysende Barnelegeme;

3) og at der ikke fandtes Spor af Mad i Huset.

Nu beder jeg imidlertid "Social-Demokraten" optage en lille Redegørelse fra mig, der føler Harmen over den Behandling, som det virkelig gode Værgeraad, som vi har i denne Kreds, bliver til Del i dette Tilfælde, og da jeg har boet i Lejligheden under Banemands, er jeg ret godt inde i de virkelige Forhold.

Og det er disse:

Mere forsømmelige Forældre skal man lede længe efter.

Hver Dag Kl. 7½ om Morgenen forlod de Hjemmet og vendte altid først tilbage henimod 8½ Aften, og ret jævnlig forlod de saa atter Lejligheden.

Børnene var altsaa overladt til sig selv, og det endda i et iskoldt Rum.

Banemands havde Brænde liggende paa Loftet, men deres Ligegyldighed for Børnene var saa stor, at de ikke lagde i Kakkelovnen.

Det er fremstillet i Eftermiddagshladet, som om der var Senge - men som "Social-Demokraten" har skrevet - var der kun én til Familiens 5 Medlemmer.

Børnene maatte ligge paa Gulvet.

Den ældste Dreng har selv overfor mig meddelt dette.

Og at Børnene gik omtrent nøgne, kan vel ingen bedre end jeg bevidne.

Den Aften, da Værgeraadet kom efter dem, blev de nemlig bragt ned i min Lejlighed, og man maatte da tage Faderens Ulster og Moderens Nederdel for at skjule deres Nøgenhed.

Og maa jeg i denne Forbindelse nævne, at i de sidste 4 Maaneder har Mand og Kone dog tilsammen tjent ca. 35 Kr. om Ugen, saa at der ingen Undskyldning er for, at de lod deres Børn være i den ynkva'rdign Tilstand.

Jeg har ønsket at fremkomme med disse Oplysninger, fordi det har harmet mig at se, hvorledes de Mænd, der vil tage sig af forsømte Børn, kan blive overfusede, og jeg vil - og jeg véd, jeg har mange, der ser paa Sagen som jeg - sige Værgeraadet saavel som "Social-Demokraten" Tak, fordi der blev grebet ind her.

S. Madsen, 

Snedker,

Sverigsgade 2 C, St

(Social-Demokraten 14. februar 1915).

Værgeraads-Sagen fra Sverrigsgade.

Banemand har faaet sine Børn tilbage.

Man vil maaske endnu erindre den Værgeraads-Sag, som bragte frem for Offentligheden angaaende en Skibsværftsarbejder Banemands Børn fra Sverigsgade. Værgeraadet havde her med Pastor Frantzen i Spidsen begaaet et brutalt Overgreb, som vi tog kraftig til Genmæle imod, og det synes da ogsaa nu, at Overværgeraadet, af hvilket man ellers ikke kan vente ret meget, er gaaet med os, imod det lokale Værgeraads Afgørelse.

I Søndags har Ranemand og Hustru nemlig faaet deres Børn tilbage, og det skønt der fra forskellige Mennesker, baade inden og udenfor det lokale Værgeraad var gjort store Anstrengelser for at sværte Forældrene sorte og gøre dem til slette Mennesker.

De onde Anslag man imidlertid være prellet af, og selv en Overretsassessor Brun har ikke turdet lage Ansvaret for en fuldstændig Fjernelse af Børnene fra Hjemmet.

Black.

(Folkets Avis - København 17. marts 1915).

 

Tre Børn, der led Nød

En Værgeraadssag fra Amager.

En bidende Frostdag, sent i Januar, fandt vi 3 Børn omtrent nøgne i en grufuld iskold Lejlighed i Sverigsgade. Samme Aften tog Værgeraadet Affære, og Børnene, der var overladt ene til sig selv uden Klæder og Mad, blev samme Aften fjærnet og foreløbig anbragt paa Vodrofsvejs Optagelseshjem.

Et herværende Eftermiddagsblad Overfald paa Værgeraadsmedlemmerne Pastor Frantzen og Typograf Anton Jensen, og nu meddeler dette Blad, at Børnene er komne tilbage, da "Overværgeraadet er gaaet imod det lokale Værgeraads Afgørelse".

VI skal i den Anledning oplyse, at Overværgeraadet overhovedet ikke har haft noget som helst med denne Sag at gøre, idet Fjernelsen af Børnene var ganske administrativ. At Børnene i Søndags er komne tilbage til deres Forældre er rigtigt, men før dette er sket, er der rigtignok ogsaa skabt en Garanti for, at de vil blive passede, ligesom en Tilsynsværge vil tilse Hjemmet. Endvidere er der sket det, at Børnenes Tøj er bleven løst hjem - ikke ved den Indsamling, som Eftermiddagsbladet foranstaltede, idet den kun indbragte 2 Kr. - men ved Pastor Frantzens og Typograf Jensens Anstrængelser. De to Værgeraadsmedlemmer skaffede 70 Kr. til at indløse de nødvendige Beklædningsgenstande for. 

Iøvrigt har Værgeraadet i denne Kreds i mange Tilfælde sørget for at faa Børnene tilbage i Hjemmene, når der vel og mærke var skabt et Grundlag for, at det kunde lade sig gøre.

Og den Advarsel, der ligger i en kortere Fjernelse af Børn fra et forsømmeligt Hjem, har da i mange Tilfælde ogsaa virket godt. Man maa haabe, at den ogsaa vil gøre det her.

(Social-Demokraten 23. marts 1915)

Slagtermester Kjærulff. (Efterskrift til Politivennen)

Slagtermester O. Kjærulff arresteret

Foreligger der omfattende Bedragerier ved Statsleverancer?

For nogen Tid siden omtalte vi, hvorledes en Lærling og en Slagtersvend hos en Mester i Frederiksborggade var bleven anholdt, sigtet for Bedragerier. Han havde solgt af Forretningens Beholdninger til egen Fordel.

Sagen har i Lørdags taget en uventet og meget opsigtvækkende Vending. Svenden har sigtet sin Mester, Slagter O. Kjærulff, Frederiksborggade 22, for i de sidste Aar systematisk at have bedraget ved en Række større Leverancer, han har haft til Staten.

Slagtermester Kjærulf blev kaldt op i Retten, hvor Sigtetsen blev foreholdt ham. Han nægtede til at begynde med paa det mest energiske, men da han ikke kunde gøre Rede for forskellige Regnskabsspørgsmaal, blev han tilbageholdt. En hurtig Revision af hans Regnskab viste nemlig, at der var udgaaet for væsentlig større Beløb 1ste Klasses Kød end der var indgaaet i Forretningen. Da Svendens Sigtelse gik ud paa, at Kjærulf havde solgt 2den Klasses - sortstemplet - Kød som 1ste Klasses, var dette jo et alvorligt Indicium.

I Søndagens Løb søgte Retspersonalet yderligere Oplysninger og indvandt paa denne Maade et saa fyldigt Materiale, at Assessor Simonsen efter et kort Forhør over den Anholdte i Formiddags afsagde Arrestdekret over ham.

Der foreligger endnu ikke nogen formel Tilstaaelse fra Kjærulff. Men efter alt at dømme har han i en hel Række Tilfælde systematisk bortskaaret de sorte Stempler fra Kødet, og paa denne Maade har han uden at blive opdaget formaaet at iblande ringere Varer i det første Klasses Kød, han solgte.

Sigtelsen lyder paa, at han ved denne forbryderiske Fremgangsmaade har skaffet sig en ulovlig Fortjeneste paa ikke mindre end ca. 20,000 Kr. Men selv om dette Beløb bliver væsentlig reduceret, er Forholdet alvorligt nok. Det er jo selve Besvigelsernes uhyggelige og samfundsfarlige Art og ikke Udstrækningen, der gør Sagen saa opsigtvækkende.

Kødforgiftningerne paa Rigshospitalet

Selv om Kjærulff ikke selv har skabt sin Forretning - han har overtaget den etter sin Fader, har han dog i væsentlig Grad oparbejdet den.

Foruden Hovedforretningen i Frederiksborggade har han et Udsalg i Jægersborg Allé og et ret stort Eksportslagteri, der ligger paa Roskilde Landevej.

Med megen Dygtighed har han forstaaet at skaffe sig forskellige større Leverancer, bl. a. til Staten. I Perioder har han saaledes haft Leverancen til Rigshospitalet og til Gardehusar-Regimentet, ligesom han har været Leverandør til "Forbrugsforeningen for Embeds- og Bestillingsmænd."

Som Offentligheden vil erindre, fandt der ifjor et Par alvorlige Tilfælde af Kødforgiftning Sted paa Rigshospitalet. Den Tanke opstaar meget let, at disse Forgiftninger er opstaaede i leveret ringere Kød. Naturligvis har Retten ogsaa dette Spørgsmaal til Undersøgelse. Foreløbig hævder Arrestanten, at han ikke har leveret 2den Klasses Kød til Hospitalet.

Assessor Simonsen fortsætter i Eftermiddag med Forhørene. Sagen, der i høj Grad er egnet til at vække Eftertanke, vil forhaabentlig snart blive fuldt opklaret. I Fagkredse har Kjærulffs Arrestation vakt megen Røre.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 18. januar 1915, 2. udgave)

Tegning af Kjærulff fra Nordjyllands Social-Demokrat 11. januar 1917.

Slagtermester O. Kjærulff arresteret.

Stempelsvig ved Kødleverancer til Rigshospitalet og Militæretaten.

Sortstemplet Kød i Stedet for blaastemplet.

Forklaringen paa Masseforgiftningerne paa Rigshospitalet?

Han meldte sine Folk, og disse angav bagefter ham.

For ganske faa Dage siden bragte "Aftenbladet", som vore Læsere vil huske, Meddelelse om en Hække omfattende Tyverier hos det kendte Slagterfirma Kjærulff i Frederiksborggade Nr. 22.

En Lærling, Aage Johansen, blev grebet paa fersk Gerning af en Mester, denne overgav ham straks til Politiet, der anholdt ham og sendte ham videre til Kriminalretten, hvor han straks i det førte Forhør fortalte, at han kun havde været en underordnet Arbejder i Tyverierne, og at det var selve Forretningens Mestersvend, Hans Jacobsen, der var Sjælen i Tyverierne, og som havde lært Drengen at stjæle.

Mestervenden blev øjeblikkelig afhentet af to Opdagere og taget med til Domhuset, netop som han stod og ekspederede i Butikken. Efter et kort Forhør i tredie Kriminalkammer, hvortil Sagen var henvist, afsagde Assessor Simonsen ogsaa Arrestdekret over ham, og Retten lavede sig til gennem et større Undersøgelsearbejde at faa konstateret, hvor langt tilbage i Tiden Tyverierne strakte sig, og hvilken Værdi i Penge disse løb op til.

Inden man ret havde faaet begyndt paa disse Undersøgelse, fik Assessoren imidlertid en Overraskelse, han aabenbart næppe havde været forberedt paa

Den arresterede Svend angiver sin Mester.

Efter at det næste Forhør var sluttet i Lørdags, anmodede Svenden om en Samtale med Assessoren, inden han skulde føres over i Arresten igen.

Han fik denne Samtale, - der naturligvis dog stadig havde Forhørs Karakter - og han betroede da Assessoren, at hans Mester gennem lange Tider havde gjort sig skyldig i Bedrageri og Besvigelser ved de Leverancer, han havde haft til forskellige offentlige Institutioner.

Efter at Svendens Forklaring var uddybet i Enkeltheder og ført til Protokols, gav Dommeren Ordre til at anholde Slagtermesteren. Og i Dag til Morgen er han blevet afhentet i sit Hjem og indsat i Arresten paa Nytorv.

Bedrageriernes Form.

Osvald Richard Kjærulff eller "Unge Kjærulff", som han altid kaldtes paa Kvægtorvet efter at han for 7-8 Aar siden overtog den gamle Forretning i Frederiksborggade efter sin Fader, der i Forvejen er prøvet saa haardt gennem Sygdom og anden Modgang, er kun 35 Aar gammel.

Tiltrods for sit lidet slagtermæssige Ydre, sin elegante og næsten lapsede Optræden har Unge Kjærulff altid været anset for en meget dygtig Fagmand. Han har foruden Butikken i Frederiksborggade et Udsalg ude i Jægersborg Alle og har endvidere et betydeligt Eksportslagteri ude paa Roskilde Landevej.

Men han har altsaa været for dygtig - for smart. Han har ikke kunnet nøjes med de Indtægter, den jævne, hæderlige Forretning gav ham. Og han har da Vovet sig ud paa de Afveje, der nu har ført ham i Rettens Hænder

En frygtelig Anklage.

Det Kjærulff sigtes for, og som han altsaa i hvert Fald foreløbig ikke har kunnet fri sig for, er dette, at han ved Leverancerne bl. a. til Rigshospitalet - hvor han var Leverandør indtil sidste Efteraar og til forskjellige militære Institutioner, saaledes Gardehusarregimentet samt til "Brugsforeninger for Embeds og Bestillingsmænd" har stukket store Mængder af anden Klasses, sortstemplet Kød ind imellem første Klasses blaastemplet Kød, idet han har bortskaaret alle de sorte Stempelmærker!

Inden Assessor Simonsen lod Kjærulff anholde, har han afhørt forskellige af de Svende der tidligere har haft Ansættelse i Forretningen i Frederiksborggade. Overfor en Del af disse har Kjærulff ganske vist kunnet hævde, at de var bortjaget af deres Pladser hos ham paa Grund af Tyveri, og at deres Vidnesbyrd imod ham saaledes var lige saa lidet værd som den nu arresterede Svends. Men samtlige Vidnesforklaringer er gaaet ham imod. Og i Formiddag har Dommeren trods hans Benægtelse afsagt Arrestdekret over ham.

Bærer Kjærulff Skylden for Masseforgiftningerne paa Rigshospitalet?

I de første Dage, tør det vel antages, vil Rettens Undersøgeler samle sig om at faa konstateret det, der for den store Offentliglied vil være det central i hele den opsigtvækkende Affære:

Har det sortstemplede Kød, som Kjærulff har leveret til Rigshospitalet, været saa fordærvet eller sygt, at det har været Aarsagen til de Masseforgiftninger, der i Fjor og i Forfjor fandt Sted mellem baade Patienter og Sygeplejersker ude paa Rigshospitalet?

Undersøgelsen heraf vil næppe være saa særlig vanskelig, idet Hospitalets Bøger Uge for Uge maa udvise Størrelsen af den modtagne Leverance, og Kjærulffs Bøger jo samtidig maa vise hans tilsvarende Indkøb af blaat- og sortstemplet Kød.

Konstateres der blot en Sandsynlighed for, at den arresterede Slagtermester her kan have nogen Skyld, vil han have forskertset den sidste Smule Medfølelse, selv hans nærmeste og bedste Venner mulig kunde nære for ham, samtidig med, at Offentligheden med Undren og Forbavselse vil se Afsløringen af den Kontrol, Myndighederne paa Staten store nye Hospital har vist ved Modtagelsen og Tilberedningen af de Fødevarer, der skulde serveres for Hospitalets Syge og deres Plejersker.

Forhørene ved tredje Kriminalkammer vil i de kommende Dage blive fulgt med den største Spænding. 

(Aftenbladet (København) 18. januar 1915.)

Forgiftningerne paa Rigshspitalet,

Skyldes de Bedragerier ved Kjødleverancen?

"Social-Demokraten" advarer forgæves Hospitalsdirektøren.

En omfattende Skandale.

I Gaar er den kendte Slagtermester O. Kiærulff, der har Forretning i Frederiksborggade 22, bleven arresteret, sigtet for bedrageri ved Leverancen af Kød til Hospitalerne og militære Institutioner.

Slagtermester Kiærulff, der har en meget stor Forretning, skal have sendt Hospitalerne 2. Klasses Kød som 1. Klasses efter at have fjærnet det sorte StempeL

Kiærulff anmeldes af sit Personale.

Kiærulffs Arrestation har fundet Sted efter Angivelse af Mestersvenden og Lærlingen i hans Forretning. For et Par Dage siden anmeldte Kiærulff til Politiet, at de to igennem længere Tid havde bestjaalet ham for store beløb, op imod et Par Tusind Kroner.

Mestersvenden og Lærlingen arresteredes, og det viste sig rigtigt nok med Tyverierne. Men da de havde lettet deres egen Samvittighed, meddelte de Assessor Simonsen ved 3. Kriminalkammer, hvor de sad arresteret, at deres Principal i sin Tid, da han havde Leverancen til Hospitalerne og flere militære Etablissementer, havde bedraget disse ved at levere dem Sortstemplet Kød som 1. Klasses efter at have skaaret Stemplet væk.

Slagtermester Kiærulff, der hidtil havde mødt i Retten som Anklager, maatte nu selv møde som Sigtet. Og Sagen tog straks en for ham meget ugunstig Vending.

Mistanken bekræftes.

Ikke alene bekræftedes Sigtelsen ved Vidnesbyrd fra anden Side, men det viste sig ved Gennemgang af Kiærulffs bøger, at han havde solgt meget betydeligere Kvanta 1. Klasses Kød, end der var indgaaet i hans Forretning. Kjærulf nægtede stadig, men da Assessoren i Gaar var kommen i besiddelse af et meget vægtigt Materiale, afsagde han Arrestdekret over Kiærullf og lod straks denne føre over i Arresten.

Forgiftningerne paa Rigshospitalet.

Kiærulffs Arrestation er meget sensationel i Forbindelse med den Omstændighed, at han var Leverandør til Rigshospitalet netop paa det Tidspunkt, da de i sin Tid meget omtalte Forgiftninger paa Rigshospitalet fandt Stod.

Det var, som man maaske erindrer, "Social-Demokraten", der bragte denne Aflære frem. Vi oplyste, at der var forefaldet meget alvorlige Tilfælde af Forgiftning paa flere Afdelinger paa Rigshospitalet efter Nydelsen af Kalvefrikasé. En af Patienterne var endog saa stærkt angrebet, at han flk et alvorligt Tilbagefald og flere Dage svævede imellem Liv og Død.

Da vi bragte Sagen frem, omgaves den fra Hospitalets Side med megen Hemmelighedsfuldhed. Hospitalsdirektør Seidelin mente ikke, at der var Grund til Ængstelse. Den Slags Forgiftninger var noget uafvendeligt - noget, der passerede en Gang imellem paa alle Hospitaler.

Offenlighoden kunde naturligvis ikke slaa sig til Taals med saadanne Udtalelser, og Direktør Seidelin lovede en Undersøgelse. 

"Social-Demokraten" henledte Opmærksomheden paa Slagter Kjærulff.

Nogle Dage efter oplyste vi, at det var Slagter Kiærulff, der havde Leverancen af Kød til Rigshospitalet. Og samtidig meddelte vi, at man fra en vis Side havde ladet os tilflyde den graverende Oplysning, at der leveredes Hospitalet 2. Klasses Kød som blaatstemplet. Vi havde en Samtale med Hr. Kiærulff, der selvfølgelig nægtede alt.

Og Hr. Hospitalsdirektør Seidelin kom Hr. Kjærulff til Hjælp. Overfor "Social-Demokraten"s Oplysninger udtalte Hr. Seidelin til "Nationaltidende":

Vi faar nuturligvis hver Dag frisk Kødforsyning, som specielt undersøges af Kvægtorvets Overdyrlæge, der er vor Tillidsmand. Om Kødets Kvalitet kan der saaledes ikke herske Tvivl.

Desværre for Hr. Seidelin - og ogsaa for de ham undergivne Patienter - viser det sig nu, at Hr. Seidelin var lidt for hurtig i Paadømmelsen af vore Oplysninger.

Den af Hr. Seidelin bebudede Undersøgelse hørte man senere intet mere til.

Samtale med Hospitalsdirektør Seidelin. - Har der været brugt falske Stempler?

Det var os heller ikke muligt under en Samtale, vi i Gaar havde med Hr. Hospitalsdirektør Seidelin, at erfare, hvad der var kommet ud af denne Undersøgelse.

Hospitalsdirektøren erklærede, at han slet ikke kunde tænke sig, at der var foretaget bedragerier med Kødet til Rigshospitalet.

"Hvorledes skulde det være gaaet til", siger Hr. Seidelin. "Kødet stemples to Gange. Første Gang af Overdyrlæge Rasmussen og derpaa atter specielt for Rigshospitalet -

"Af hvem?"

"Ja - ogsaa af Hr. Rasmussen. Men man maa dog gaa ud fra, at der derved er skabt al den Sikkerhed, man kan forlange for, at Kødet, vi faar, er absolut 1. Klasses. Hvis vi ikke kan stole paa det, naar der foreligger en saadan Dobbeltstempling, saa holder jo alting op. Man maa dog kunne stole paa de Mænd, der har denne Kontrol under sig. Men hvis der er foretaget bedragerier, saa kan det kun være sket ved - ikke alene at det sorte Stempel er skaaret væk, men der maa ogsaa ligefrem være blevet brugt falske første Klasses Stempler.

Vi faar nu se, hvad Undersøgelsen bringer frem. Foreløbig kan jeg selvfølgelig ikke udtale mig nærmere om Sagen, da jeg jo intet kender til den - - .

"Men blev der i sin Tid foretaget Undersøgelser paa Grundlag af vore Meddelelser, specielt om Slagtermester Kjærulff?"

"Nej - det blev der ikke. Vi forhørte hos Køkkenpersonalet, om det Kød, man der modtog, havde 1. Klasses Stempel - og andet syntes jeg ikke, at vi havde at gøre - ".

Man er sikkert ikke tilbøjelig nu til at give Hospitalsdirektøren Ret i, at der ikke kunde foretages andet. Der var al mulig Grund til at foretage nærmere Undersøgelse af Slagtermester Kjærulffs Leverancer - og naar man har undladt det, forekommer det os, at Hospitalsdirektøren har paataget sig et meget stor Ansvar.

Ganske vist toges Leverancen nogen Tid efter fra Hr. KjæruIff, men efter Hospitalsdirektørens eget Udsagn var det af Grunde, der slet ikke vedrører Forgiftningerne.

Man maa med Interesse afvente, hvad der yderligere kommer frem i denne betydningsfulde Sag.

M-f.

Løslades Kiærulff? 

Fremdragelsen af Slagtermester Kiærulffs bedragerier vakte en saadan Opmærksomhed, at der i Løbet af Eftermiddagen i Gaar samlede sig en Del Mennesker udenfor Forretningen i Frederiksborggade. Det kom endogsaa til Optøjer, og Politiet maatte skride ind og lukke Forretningen.

Efter hvad vi erfarer, er der til Assessor Simonsen sket Henvendelse om at faa Slagtermesteren løsladt mod Kavtion, og det skal ikke være udelukket, at en saadan Løsladelse vi finde Sted efter Forhøret i Dag.

(Social-Demokraten 19. januar 1915.)

Kødskandalen. Den største skandale indenfor vort sundhedsvæsen igennem mange år.

Forgiftningstilfældene på Rigshospitalet skal undersøges meget nøje

Folk stimlede i Aftes sammen udenfor Kjærulffs Forretning i Frederiksborggade og indtog en truende Holdning. Personalet i Forretningen maatte tilsidst slukke og lukke, og Politivagt blev tilkaldt.

Afsløringen af de uhyggelige Kødbedragerier, som den 35. aarige Slagtermester Osvald Kjærulff, Frederiksborggade 22, har gjort sig skyldig i, vakte selvfølgelig den allerstørste Opsigt hele Byen over, ikke mindst fordi det netop skulde være ham, der havde gjort sig skyldig i noget saa gement.

Kjærulff eller "Lille Osvald" , som han jo kaldtes blandt Kolleger, var en af de mest kendte blandt Laugets yngste Mestre.

Han var tillige anset som en meget dygtig Forretningsmand, rask i Vendingen og altid paa Færde, hvor der var noget at tjene. En lystig Svend var han tillige, saa der var altid Liv og glade Dage, hvor "Lille Osvald" sad bænket.

For en 5-7 Aar siden overtog han Slagterforretningen i Frederiksborggade 22 efter sin Fader, som havde drevet den igennem mange Aar.

Da Sønnen kom til Styret, var der meget trange Kaar i Forretningen; siden da har han faaet den oparbejdet, saa den nu anses for at være en af yens bedste Slagterbutikker.

Ja, "Lille Osvald" satte ikke alene Fart i den gamle Forretning, han udvidede endog, stiftede Filialen i Jægersborg Allé og startede Eksport-Konservesfabrik, der fik Lokaler i Valby Svineslagteri, som han lejede, da det selv indstillede Bedriften.

Samtidig med dette betalte han endog en ret betydelig Gæld, der hvilede paa Forretningen, da han overtog den.

Overbetjent Schwenger ved 3. Kriminalkammer, der behandler Kødskandalen.

Som man heraf vil se, var den unge Kjærulff en dygtig Mand i sit Fag, og Grunden til hans Bedragerier er altsaa ikke at søge i Næringssorg eller Forretningstilbagegang; men ene og alene i en noget forvidt dreven Smartness som gør Affæren endnu mere graverende og uhyggelig. 

Affæren vækker den største Opsigt indenfor Sundhedspolitiet.

Det er ret ufatteligt, at Kjærulff troede, hans Falsknerier kunde spænde af, uden at blive opdagede en skønne Dag.

Man forstaar ikke rigtig, at en Mand, der har saa uhyggelige Ting paa sin Samvittighed, kan være saa naiv at anmelde to Mennesker for Tyveri, naar han var klar over, at de vidste Besked med hans Bedragerier. Han maatte jo nemlig vide, at det var ensbetydende med, at han selv kom i Fedtefadet.

Inden for vort Sundhedspoliti vakte Sagen straks den allerstørste Opsigt.

Det var allerede i Torsdags Kjærulff maatte give Møde i 3. Kammer hos Assessor Simonsen, og aldrig saa snart havde Assessoren fattet Mistanke, før Sundhedspolitiet fik Affæren overdraget til Undersøgelse.

- Det er den største Kødskandale, vi har haft gennem mange AarI sagde en Politimand til os, da vi forleden talte med ham om Affæren. - Og den Maade, hvorpaa Falsknerierne skal være lavede, gør det saa vanskeligt at komme til Bunds i det hele, sluttede Politimanden, der tilligemed sine Kolleger har arbejdet uafbrudt med Undersøgelserne siden i Torsdags.

Naar Politiet anser denne Kødskandale for saa slem, saa er det selvfølgelig ikke mindst, fordi Bedragerierne er udført mod en Institution som Rigshospitalet, hvortil Kjærulff jo havde Leveret Kød indtil i Efteraaret, da Slagtermester Arildsen, St. Kongensgade, fik den ved Licitationen.

Direktør Seidelin, Rigshospitalet.

Ved Siden af Sundhedspolitiets Undersøgelser, vil der finde en meget stor Vidneafhøring Sted af de Mennesker, som har været i Berøring med Kjærulff og hans Forretning, medens Bedragerierne har fundet Sted, og efter hvad vi fra sikker Kilde har erfaret, venter man endnu et Par Anholdelser i Affæren.

De skimlede Svinekroppe i Slagterkælderen.

Det ligger nu ca. 1½ Maaned tilbage i Tiden.

Da kom der en Aften en Slagteriarbejder op til os paa "Folkets Avis"s Redaktion. Han ville gerne fremsætte en Klage i Bladet, sagde han, over Slagtermester Kjærulff og om det Svineri, der fandt Sted ude i hans Lager i Valby.

Denne Mand havde været ansat en kortere Tid som Arbejder hos Kjærulff ved den Eksportfabrik, som han, da Krigen udbrød, havde indrettet i Valby Svineslagteri.

Imidlertid var han bleven afskediget, og nu vilde Manden altsaa hævne sig, og saa fortalte han, at Kjærulff havde liggende ca. 200 Svinekroppe derude i Slagteriets Kælder, og ikke en af disse var tjenlig til Menneskeføde.

De lugtede som Pesten, og flere Steder var Kroppene bedækket med Skimmel, saa man kunde kaste op, blot ved Synet af dem.

Kjærulff havde forsøgt at skille sig af med dem herhjemme; men det var selvfølgelig umuligt, og da en Agent for et tysk Flæskefirma havde set paa dem, betakkede ogsaa han sig.

Det turde han dog ikke byde sit Firma, og Kjærulff "brændte" da inde med hele Partiet, saafrernt det da ikke er bleven brugt til Pølsefabrikation, hvad Manden ikke kunde sige, da han blev afskediget forinden.

Foruden dette gav han os flere andre Beskrivelser af Forholdene derude, og de var sandelig ikke appetitlige.

Filialen i Charlottenlund.

Slagtermester Kjærulff ejer den store Ejendom "Jægersborghus", Jægersborg Allé 25 i Charlottenlund, hvor han har boet i mange Aar indtil for nogen Tid siden. Her har han endnu et Kødudsalg, der bestyres af Slagtersvend Petersen; men tiltrods for Mesterens Anholdelse er Forretningen stadig aaben, lige som Ordrup Politi endnu i Gaar ingen Underretning havde faaet af dets Kolleger i Kobenhavn eller af Kriminalretten; og man solgte lystigt, væk af det tilsyneladende lækre Kød.

- Denne Forretning er noget helt for sig selv, sagde dens Bestyrer i Gaar til os. Ganske vist bærer den Husets Ejers Navn, og den er ogsaa i økonomisk afhængig af Hr. Kjærulff ; men Kødet er godt

- Ja - men faar De da ikke noget Kød fra Hr. Kjærulff? 

- Joh - men det har altid været godt vort Kød - altid.

Samtale med Rigshospitalets Direktør Hr. Seidelin.

Foruden til Rigshospitalet havde Kjærulff ogsaa i de sidste Par Aar Leverancen til forskellige andre Statsinstitutioner, og Priserne paa Kødet var her den samme overalt, fastsat paa de forskellige Licitationer.

At nu Rigshospitalet i den Tid, Kjærulff har leveret det Kød, har haft et Par uhyggelige Forgiftningstilfælde, gør selvfølgelig, som tidligere omtalt, Affæren endnu mere uhyggelig.

Hvor Gang har Hospitalet iværksat en Undersøgelse; men det lykkedes aldrig at komme til Bunds i Begivenhederne, som saa eflerhnanden døde bort; ingen anede jo, at Hospitalet havde em samvittighedsløs Leverandør, der gav dem andre og daarligere Varer, end han maatte.

Hvor megen eller hvor lidt Skyld, der kan paalægges Kjærulff, vil nu ved en ny og grundig Undersøgelse sikkert komme for Dagens Lys.

Vi havde i Gaar en Samtale med Direktør Seidelin fra Rigshospitalet, og denne udtalte da følgende:

- Paa Forhaand maa jeg lige Dem, at jeg først i Dag gennem "Folkets Avis" er bleven bekendt med Affæren. De Forgiftningstilfælde, vi har haft, vil selvfølgelig nu blive meget grundigt undersøgte; men da vi her skal afhøre en 20-30 Vidner, kan det godt trække i Langdrag

Den Tanke har aldrig kunnet falde mig ind, at Slagtermester Kjærulff vilde indlade sig paa den Slags Ting. Han gjorde et udmærket Indtryk, og vi havde Tillid til ham, hvad jeg finder er en Nødvendighed i saadanne Forretningsforbindelser.

Han fik Leverancen paa den aarlige Licitation, og da det er faste Priser, han skal levere Kødet til, kan der altsa ikke være Tale om Bedrageri her paa dette Omrnade.

At han, saa har været saa samvittighedsløs at ville "tage" paa Varernes Kvalitet, ja det synes jeg er mere end forkasteligt.

Der findes ingen særlig Kontrol ved Afleveringen af Kødet.

Alt Kød, fortsætter Direktør Seidelin, som Hospitalet har Brug for, stemples ekstra af Overdyrlæge Rasmussen paa Kvægtorvet, og han afgør ogsaa, hvilket Kød der egner sig for os.

- Findes der ellers nogen særlig Kontrol ved Modtagelsen af Kødet herude paa Hospitalet? spørger vi.

- Nej, svarer Direktøren, det gør der i Grunden ikke. Det er Køkkenpersonalet, som tager imod Varerne, og udover det har vi ingen Kontrol!

- Mener Direktøren da, det kunde tænkes, at Køkkenpersonalet kunde tage fejl af Stemplerne eller muligvis slet ikke lægge Mærke til dem?

- Tja, - det ved jeg saamænd ikke; men det kunde vel nok tænkes, sluttede Hr. Seidelin, der nu i dem kommende Tid vil faa travlt med Undersøgelserne.

Hans Udtalelser synes imidlertid at være noget foruroligende; thi i Følge dem er der jo i Virkeligheden ingen som helst Kontrol ved Hospitalet, naar Kødet afleveres.

Vejen staar fuldstændig aaben for enhver Svindel, og det viser sig da ogsaa nu, at Vejen er bleven rigelig benyttet, trods Køkkenpersonalets Kontrol, der nærmest falder ind under det komiske.

Man maa efter dette kunne forlange af Hospitalet, at der indføres en effektiv Kontrol; thi Publikum kan ellers ike føle sig trygge over for Institutionen.

Slagterlaugets Oldermand, Slagtermester og Hotelejer Anders Jensen.

Naar Hospitalskedet udsøges paa Kvægtorvet.

Vi har endvidere haft en Samtale med Overdyrlæge Rasmussen, som har med Kødkontrollen at gøre paa selve Kvægtorvet.

Bedragerierne med Kodstemplerne maa være udførte efter, at Kroppene har forladt os, siger Hr. Rasmussen; thi herude er al Snyderi i saa Henseende udelukket.

Udtagelsen af Hospitalskødet finder Sted for at sikre de syge Mennesker det bedste af det bedste, paa dette Omraade ligger vor Bestilling, og her kan ingen Slagter løbe om Hjørner med os.

De Kroppe, vi udtager er selvfølgelig alle stemplede med 1. Klasses Stempel; men da det jo ikke er alt 1. Klasses Kød, som egner sig til syge Mennesker, saa udtager vi det, vi finder passende.

Kødkontrollens Stempel er jo nemlig kun et Sundhedsstempel; men det ekstra Stempel - i dette Tilfælde Rigshospitalets R. H. - som derefter bliver paastemplet Kødet, det er en Garanti for, at Kødet har den Alder og Størrelse som Hospitalet skal bruge.

Dette er i korte Træk den daglige Kontrol her paa Torvet og jeg kan i et og alt garantere for, at her har Kjærulff ingen Fiduser kunnet lave.

En Publikums-Demonstration i Frederiksborggade i Aftes.

Da Afsløringen af Falsknerierne naaede ud omkring i Byen, voksede der en Harme, der er let forstaaelig.

Intet er jo nemlig saa gement som at snyde paa Levnedsmidlernes Kvalitet, især hvor det gælder Mad til syge Mennesker.

Ved 5-Tiden havde der samlet sig flere Hundrede Mennesker udenfor Kjærulffs Forretning i Frederiksborggode, og de indtog efterhaanden en saa truende Holdning, at Politiet bød Forretningspersonalet lukke Forretningen.

Hvad Kjærulffs Koleger mener om Sagen

Kjærulff var som nævnt en af de yngre Slagtermestre, og det har derfor ikke vakt mindst Opsigt mellem hans Kollegers Kreds, at han nu er falden paa den Slags Ting.

Straks, da Affæren dukkede op, blev der da ogsaa fra flere Sider gjort alt for at dysse Sagen ned; men det siger sig selv, at et saadant Arbejde var haabløst.

Katastrofen var inde, og den kunde ikke forhindres.

Direktør Anders Jensen, som jo er Slagterlaugets Oldermand, udtaler sig om Affæren saaledes:

- Er denne Sag ikke pustet for stærkt op? Jeg tror det, og min Tro bestyrkes, naar jeg tænker paa, hvem der er Anmelder.

At Kjærulff var nødt til at levere daarligere Kød til Rigshospitalet for at faa Regnskabet til at balancere, tror jeg ikke: thi det er jo Mestrene selv, som bestemmer Priserne.

løvrigt tror jeg ogsaa, at Publikum nogen Grad overvurderer Forskellen mellem blaat og sort Stempel. Den er nu slet ikke saa stor; thi ofte kan man være uheldig med et godt Kreatur, saa det faar sort Stempel, hvorimod et virkeligt 2. Klasses Dyr udmærket godt kan faa blaat Stempel. Dette er noget, som enhver Slagter kan konstatere Rigtigheden af, og det synes jeg har sin Betydning for at skønne rigtigt i en Sag som denne.

Bliver Kjærulff løsladt i Dag mod Kavtion?

I Gaar var der intet Forhør i Sagen, udover at Rigshospitalets Økonom, Frk. Westergaard, var til Afhøring. Og hun udtalte da, at Kjærulff netop havde haft Kødleverancen paa det Tidspunkt, da Forgiftningstilfældes indtraf. Frk. Westergaard hævdede endvidere, at der altid havde været 2 Stempler paa det Kød, Hospitalet havde modtaget.

Havde Kjærulff nu leveret 2 Klasses Kød, maatte Stemplerne altsaa være falske.

I Dag vil der blive afholdt stort Forhør i Sagen, og Assessor Simonsen haaber da at naa til Bunds i den uappetitlige Affære.

Samtidigt vil det blive afgjort om Kjærulff kan blive løsladt mod en større Kavtion (10,000 Kr.), indtil der falder Dom; men der kan endnu ikke siges noget om Udsigterne her for.

Det er en Række kendte Slagtermestre, som har stillet Kavtionen.

Kjærulff selv tager sig Begivenheden meget nær. Han er dybt nedbøjet og sønderknust.

Black.

(Folkets Avis - København) 19. januar 1915

Kød-Skandalen.

Kjærulff blev ikke løsladt i Gaar, men Løsladelsen ventes igen i Dag.

Man havde som nævnt ventet, at Asscsaor Simonsen havde løsladt Slagtermester Kjærulff i Gaar Eftermiddag, naar Dagens Forhør var til Ende.

Det skete ikkel

Og - før en Gang i Eftermiddag vil Sagen næppe sære saa vidt fremskreden, at Assessoren vil kunne ophæve Arrestdekretet over ham.

Til Gengæld vil Løsladelsen saa foregaa uden Kaution, idet Retten ræsonnerer som saa, at det i og for sig er ganske latterligt at fordre Kaution af en Mand som Slagtermester Kjærulff. Han løber sikkert ingen Steder, dertil har han for meget om Ørerne.

Forhøret i Gaar trak meget længe ud, og først ved 6-Tiden var man færdig.

Der blev afhørt en Bunke Vidner, ligesom nogle af Kjærulffs Familie havde givet Møde for at udvirke hans Frigivelse.

Til Slut var den arresterede Mestersvend og Lærlingen Aage i Forhør, hvor de blev stillet overfor Slagtermesterens Forklaring.

(Folkets Avis - København 21. januar 1915.)

Frederik Riise: Frederiksborggade. Linnésgade gør ind til højre cirka midt i fotoet. Det var på dette hjørne Kjærulffs slagterforretning lå, indtil i hvert fald 1944. Så ældre mennesker kan muligvis huske forretningen. Kbhbilleder. Public Domain.

Kjærulff blev ganske rigtigt løsladt dagen efter. Mellem den 5. februar 1915 og 15 februar 1915 bragte Social-Demokraten næsten daglig reportager og interviews om sagen. Den 27. marts var der edsaflæggelse i retten efter at alle vidner var blevet afhørt, endda op til flere gange. Vidneudsagnene var ret graverende, men hverken Rigshospitalet eller Gardehusarkasernen foretog anmeldelse for bedrageri, hvorfor han ikke kunne blive dømt for sine mulige bedragerier af dårligt kød. 

I begyndelsen af maj 1915 gik sagen til politidirektøren. Han satte Kjærulff under tiltale for overtrædelse af straffelovens paragraffer om falsk og bedrageri. Ved landsretten blev han i november 1915 idømt 80 dages fængsel på sædvanlig fangekost. Dommen gik videre til Højesteret og blev afgjort i starten af 1917. Her blev straffen skærpet fra 80 dages fængsel til 4 måneders fængsel (i Vestre Fængsel), og i modsætning til landsretten blev han dømt for samtlige forhold.

Faderen H. O. Kjærulff havde startet slagterforretningen i 1872 i Korsgade. Den var blevet overtaget af Osvald Kjærulff i 1908. Han overlod den i 1944 til sin søn, Arne Kjærulff (Danmarks ældste forretninger, 1950). Slagtermester Osvald Kjærulff boede privat Skovvang nr. 5, Ordrup. Den 29. juli 1922 kørte han på motorcykel i stærk fart ind i et tospændigt køretøj fra mejeriet "Enigheden". Han blev kørt på Rigshospitalet og blev rask efter et længere sygeleje.

Forretningen lå på hjørnet af Frederiksborggade og Linnesgade. 

Carl Goos 80 Aar. (Efterskrift til Politivennen)

Denne artikel er en del af en serie om Carl Goos: Carl Goos Minister for Kirke- og Undervisning (1891). Amalie Good død (1904). Carl Goos 80 år (1915). Carl Goos død (1917)

Carl Goos

Paa 80-Aars Fødselsdagen.

Det er et sjældent langt og daadrigt Forskerliv, Geheimekonferensraad Dr. juris. Carl Goos i Dag paa sin firsindstyvende Fødselsdag kan se tilbage paa. Thi selv om han ogsaa paa flere andre Omraader har forstaaet at gøre sine store Evner og sin sjældne Energi gældende, og ogsaa der, navnlig i Administrationen som Leder af vort Fængselsvæsen og som Politiker - Minister gentagen Gange og senere Formand i Landstinget - har sat sig varige Spor og vidst at naa frem i første Række, er det dog utvivlsomt som juridisk Embedsmand, at han har vundet de Palmer, der længst vil være hans Navn til Efterverdenen.

Siden Ørsted har ingen dansk Retslærd haft en saa indgribende og omfattende Betydnig for vor Retsvidenskab som Goos. Med en sjælden Forening af filosofisk skolet, logisk Klarhed og Forstaaelse af Retslivets praktiske Krav, formaaede han i sin "Almindelige Retslære" at give en systematisk Oversigt over hele Retssystemet, hvori den gældende Ret Punkt for Punkt underkastedes en kritisk Vurdering ud fra Retsideens Krav, og selv om Resultatet maaske paa flere Punkter noget for meget kunde blive en Godkendelse af den gældende Ret som nærmest Idealet, maatte man altid beundre den Originalitet og lysende Gennemsigtighed, hvormed han løste Problemerne. Og indenfor Retssystemets enkelte Afsnit rager han op som den mest fremragende Dyrker af Strafferetten, vort Land har haft. Hans almindelige Del var med sin af Tanker fortættede Fremstilling den ypperste Lærebog til at vække de unge Juristers Eftertanke og anspore dem til selvstændig Tænkning, ligesom hans Strafferettens specielle Dem med sin imponerende Udnyttelse af Praksis og sine mange skarpsindige Enkeltundersøgelser blev den uundværlige Haandbog for Strafferettens Praksis.

Ogsaa paa Retshistoriens Omraade har han ydet fremragende Bidrag ved sit store Skrift om Ørsteds Betydning for Moral- og Retsfilosofien samt Strafferetsvidenskaben. Og selv paa den internationale Rets og Statsrettens Omraade har han ydet fortjenstfulde Bidrag, selv om han statsretlige Fremstilling naturligvis ikke undgik at blive paavirket af hans personlige politiske Partistilling. Sine fremragende videnskabelige Evner og sin sjældne Arbejdskraft forstod han tillige i rigt Maal at lade komme sin Deltagelse i den praktiske Politik tilgode: Udkastet til Lov om Strafferetsplejen og den i 1912 afgivne omfangsrige Straffelovs-Betænkning er de mest imponerende Frugter af Goos' Deltagelse i vort Lovgivningsarbejde.

Et enestaaende omfattende og udmærket Forsker-Arbejde ligger saaledes bag Goos, et Arbejde, hvorfor han med Rette fortiener sin Nations Tak. Men desuagtet sidder han den Dag i Dag, trods sine 80 Aar, lige utrættet ved Arbejdsbordet og fortsætter med usvækket Energi sit Videnskabelige Virke. Maatte endnu mange Arbejdsaar være ham forundt, og Ilden sent slukkes paa hans Esse.

Knud Berlin.

Goos i sit Hjem.

Naar Geheimekonferensraad Goos endnu den Dag i Dag holder sig saa frisk og ungdommelig, naar han stadig med varm og levende Interesse følger ikke alene Begivenhederne i det offentligt Liv, men ogsaa de mange Menneskers Skæbne, for hvem han igennem sit lange Liv har fattet Interesse, saa skylder han i en væsentlig Grad det Hjem, han og hans afdøde Hustru skabte for 50 Aar siden, en Tak derfor, lige saa vist som dette Hjem og de, der søgte det, staar i Gæld til ham for de mange lyse Minder, de gemmer derfra.

De, der som unge kom i dette Hjem, først i den lille Villa paa Bernstorffvej, siden i den store Professorbolig paa Universitetet, lærte maaske Goos og hans Hustru bedst at kende. Der var først og fremmest Alvoren; man skulde staa til Regnskab for Professoren, senere Ministeren, og hans Frue for alt, hvad man havde gjort og oplevet; men altid dømte de mildt, altid raadede de og hjalp os Unge.

Men saa var der den glade Ungdoms Spøg. I slutningen af Firserne og Begyndelsen af 90'erne samledes her en munter Skare unge, som egentlig fik Lov at regere det hele. Vi spillede Komedie, vi sang og var glade, og vi skrev Komedierne selv, og der var ingen Personanseelse.

Spøg om sig selv har Goos altid taalt. Da han var Efor paa Borchs Kollegium tilegnede de Unge ham i Anledning af Kollegiets Jubilæum et humoristisk Festskrift, hvor Tilegnelsen satiriserede over hans mange Stillinger. Det gik paa den respektløse Melodi: Peter Skøtt, og lød:

Dr. Juris og Professor, 
Borchs Kollegiums Efor,
ekstraordinær Assessor
ved Retfærdighedens Bord,
Mand af Hæder, Magt og Ros
August Hermann Carl Goos,
Kongevalgt i Tinget vorden,
Overfængselsinspektør
og af Dannebroges Orden
Ridder - Mand og Kommandør
Med Højagtelse p. p.
helliget

Forfatterne.

Gamle Kong Christian holdt af i Formiddagstimerne at besøge Fru Goos, der, som en født Irminger, havde mange Ungdomserindringer til Fælles med Konge. Fruen, der altid var ligefrem, jog saa alle os Unge ud i Universitetsgaarden, men hun modtog Majestæten i samme strikkede Uldvest, hun gik med til daglig. Naar Kongen saa traadte ud paa Stentrappen, der førte ned til Universitetstrappen, pegede han paa alle os glade unge Mennesker, der løb og spøgede derned, og spurgte: Er det alt sammen Deres, Frue? Og Fruen svarede, idet hun pegede paa en enkelt Student: Ham der har jeg intet Ansvar for. - Og naar vi saa gik ind, sagde den altid korrekte Goos: Det kan man ikke sige, Amalie! 

Mange Aar er gaaet siden den Gang. Men Goos husker endnu alle de unge Mennesker, han da kom til at holde af. Jule- og Nytaarskort fra ham er Aarets Orden. Paa et Portræt skrev han en Gang: Kære Student . . .: Ord er kun Ord, men er der nogen Gerning af mig, De ved dette Billede ønsker at mindes, er jeg Dem oprigtigt taknemmelig derfor. -

Mange Gange siden har vi den Gang unge banket paa Goos' Dør, altid fandt vi Hjælp og Raad, - næsten altid fik vi lidt Skænd; men Goos har aldrig svigtet den, han én Gang kom til at holde af.

Student.

(København 3. januar 1915)