Affaldet fra de store Byer. (Efterskrift til Politivennen)

Det kgl. Landhusholdningsselskab holdt som meddelt i Forgaars Aftes et Møde paa Prinsens Palais, i hvilket Landbrugskandidat, Assistent Maar indledede en Diskussion om Anvendelsen af Affaldet fra de store Byer.

Taleren vilde behandle det foreliggende Æmne fra et landøkonomisk Standpunkt; det lægevidenskabelige, som spillede en nok saa væsenlig Rolle, vilde han i det væsenlige se bort fra. - Hvad Havet tidligere opslugte her - Affaldet fra hele Byen - bortførtes nu i Form af 2 Hovedgrupper pr. Are: Menneskeexkrementerne og Dagsrenovationen. De første udgjorde omtrent pr. Individ aarligt 1000 Pd.; men heraf udgjorde Urinen de 90 pCt. Værdien af den i dette Kvantum samlede Mængde af Kvælstof, Fosforsyre og Kali ansloges til en Værdi af henimod 10 Kr. Hertil maatte imidlertid bemærkes, at en stor Mængde (overvejende af Urinen) ikke opsamledes, men paa forskjellig Maade gik tabt, saaledes at det, der blev tilbage, selvfølgelig ikke nær var lig med den anførte Værdi Der beregnedes, at Renovationskompagniet saaledes kun bortførte omtrent 2/3 af Vægtmassen.

---

Fra et landøkonomisk Synspunkt maatte Hovedvægten lægges paa, at Ekskrementerne naaede Landbruget i saa frisk Tilstand som muligt. Dette kunde ske under 4 Former: som ublandet, i blandet Tilstand (flydende), som Kompost og endelig som Pudrette. Hvad den første Form angik, var den jo gammel og prøvet: --- Amager var det første Sted, hvortil Latrinen kjørtes ud. Oprindelig benyttedes Grubesysstemet; nu brugtes alene Tøndesystemet; Renovationskompagniet, der opstod i halvfjerserne, benytter alene dette sidste, hvis praktiske Fordele Taleren derefter udførligen oplyste.

Anvendelse af Latringødningen havde til sine Tider været meget vidstrakt i Kiøbenhavns Omegn. Landbrugerne indskrænkede i den Anledning endog Besætningerne, da deres Gødningsproduktion til Dels blev overflødig. Men Følgen af denne overdrevne Anvendelse blev færre Fold og Halm af slet Kvalitet, indtil landbrugerne lærte at anvende det i den rette Forbindelse med Staldgødning. Erfaringen gik bestemt i den Retning, at al Latringjødning var særdeles virkende ved Grøntsager, Rodfrugter og Grønafgrøder, mindre ved Bælgsæd, Rug, Byg og Havre og aldeles forkastelig til Hvede (som det paastodes, at den gav Rust), ligesom den maatte anvendes i smaa Portioner (kun 1 Læs pr Td Land af det samlede Areal).

- - -

At udføre Exkr. i Kompost synes lidet tiltalende. Transporten fordyres og den iværksatte Blanding stod Landmanden sig bedst ved at foretage selv. Derimod var Omdannelsen til Pudrette naturligvis meget anbefalelsesværdig, naar den skete efter rationelle Principer: Transportomkostningerne reduceredes, Gødningen fandt et større Marked, og Fordelingen over Arealet blev mere ensartet.

- - -

Taleren gik derpaa over til at skildre den saakaldte Dagrenovation og dens Fjernelse fra Gaderne, særligt for Kjøbenhavns Vedkommende. Værdien af det bortkjørte var ikke ringe ringe; paa Lossepladserne gjennemsøgtes Indholdet omhyggeligt, det brugelige opsamledes, Resten kastedes for de Svin, som holdtes paa saadanne Pladser, og det hele solgtes endelig, naar Svinene tilstrækkeligen havde gjennemrodet det, til Omegnens Landmænd for ½ Kr pr. Læs. Anvendelsen af det steg Aar for Aar. Gødningen viste sig, "da den jo var meget blandet med Sand, særlig hensigtsmæssig paa Lerjorder, og i Modsætningen til Latringødning kunde denne Gødning bruges hyppigt til samme Jorder og var langsom virkende og ikke slappende. Enkelte Jordbrug anvende indtil 20 Læs aarligt pr. samlet Areal og særligt til de langstraaede Afgrøder; af disses ensidige Dyrkning fremkom imidlertid en meget uren Jordbund, hvilket dog næppe direkte hidrører fra Fejskarnsgødningen. Man antog, At Kbhvn aarligt leverede omkring 50,000 Læs Skraldgødning og 30-40,000 Læs af Gadeopfejning c: Gødning til omtr. 1½ Kvadratmil, naar man regner 10-20 Læs pr. Td. Land. Det var en OPgave for Landmændene at bringe den hele Handel ind i et fast Sport, fremtvinge Analyser, hvor det lod sig gjøre, og undgaa al Vilkaarlighed og Tilfældighed.

I den derpaa følgende livlige Diskussion, sporedes det tydeligt at der særlig tillagdes Spørgsmaalet om Natrenovationens heldige Bortskaffelse betydelig Vægt ...

- - -

Viceinspektør Ambt fandt, at Byere vare fuldt berettigede til i Spørgsmaalet om Renovationens heldigste Bortskaffelse at sætte de landøkonomiske Hensyn til Side, særligt da den for Kbhn. trufne Ordning viste saa ufordelagtige økonomiske Resultater. Byen betalte 157,000 Kr. om Aaret for at faa Renovationen bort, og Renovationskompagniet solgte kun for 92,000 Kr. 

- - -

(Morgenbladet (København) 31. marts 1882. Stærkt forkortet).

Mishandling af sin Hustru. (Efterskrift til Politivennen)

Arrestanten B.,  der er Smedesvend, men i de sidste Aar har levet af tilfældigt Arbeide, og som tidligere er straffet 1 Gang for Tyveri med 2 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand Brød og 1 Gang for Vold mod Politiet med 2 Gange 5 Dages do., overbevistes under en ved kriminalretten behandlet Sag om at have gjort sig skyldig i Mishandling af sin Hustru under følgende Omstændigheder: I Begyndelsen af 1859 blev Arrestanten gift med sin nuværende Hustru, med hvem han har havt 8 Børn, af hvilke 3 leve. Forholdet mellem Ægtefolkene har allerede i en Række af Aar været slet, og i Aaret 1877 blev der indledet criminel Undersøgelse mod Arrestanten for Mishandling af hans Hustru, uden at dog Tiltale fandt Sted, idet Hustruen gik i Forbøn for ham. For 1 Aar siden bleve de separerede, men da Arrestanten ikke vilde holde sig borte fra Hustruen, som gjentagne Gange maatte paakalde Politiels Hjælp for at faae ham fjernet, indvilligede hun efter omtrent et Aars Forløb i at fornye Samlivet med ham, og siden den Tid have de igjen boet sammen. I Løbet af denne sidste Periode af deres Samliv har Arrestanten, som imidlertid var bleven mere og mere drikfældig og næsten aldrig fortjente Noget, men overlod til sin Hustru at skaffe det Fornødne til Familiens, og derunder hans eget Underhold, jævnlig med kortere eller længere Mellemrum mishandlet hende med voldsomme Slag med Hænderne, uden at hun dertil har givet anden Anledning, end at hun har bebreidet ham hans uordentlige Liv. Særlig har Arrestanten, som fra Juleaften f. A. til Nytaar gik i en stadig Ruus, øvet saadan Vold mod hende 2den Juledags Nat og Nytaarsaften samt en Dag i  Slutningen af Januar d. A. De Slag, Arrestanten saaledes har tilføret sin Hustru, have ingensinde havt nogen egentlig Skadelig Følge, men have derimod jevnlig efterladt Buler, Hævelser og Ømhed deels i Hovedet og deels paa andre Dele af Legemet. For dette Forhold blev Arrestanten ved ovennævnte Rets Dom anseet efter Straffelovens § 202 med 4 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 22. marts 1882).

Nakskovs Drikkevand. (Efterskrift til Politivennen)

En Ulæmpe, som Nakskov saa vel som det øvrige Lolland bestandig har lidt under, er i F. Loll -Falst, St, Mangelen paa godt Drikkevand, Paa Lolland savnes de store Sandlag, gjennem hvilke Vandet naturlig filtreres, og hvori det kan afsætte alle skadelige Plante- og Dyrestoffer, Naar man dertil boer i Nærheden af Stranden, hvor Jordbunden er saltholdig og dyndet, saa bliver Vandet endnu daarligere, I Byerne forværres disse Forhold endyderligere derved, at det Smuds og Affald, som uundgaaeligt samles, hvor en større Befolkning flokkes sammen, afgive skadelige Bestanddele, der tilføres Brønde og andre Vandbeholdninger. Af disse Grunde er Vandet i Nakskov mange Steder aldeles udrikkeligt, og selv naar det er kogt har det et saa uappetitligt plumret Udseende, at kun Nødvendigheden kan formaa Folk til at bruge det, Lolland afgiver derfor ogsaa en frodig Jordbund for mange Sygdomme, som næsten ikke kjendes i andre mere højtliggende og med godt Vand forsynede Egne af Danmark. I Nakskov er der ganske vist fra Byraadets Side gjort meget for ved gode Brønde at skaffe godt Vand, men de gode Brønde komme væsentligst kun de Nærmestboende til Nytte, Der gjøres derfor i denne Tid forberedende Skridt henimod Anlæggelsen af et Vandværk, som skal føre Vandet fra Vesterborg Sø til Nakskov, hvorved man altsaa i enhvert Hus uden Ulejlighed og forhaabentlig uden for stor Bekostning kan faa rent og godt Vand,

(Morgenbladet (København) 2. april 1882).

Christian Adolph Barfod Lønborg (5.9.1835-27.10.1916) fotograf, litograf: Østergade i Nakskov 1871. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Ferdinand Vilhelm Weikop og Emilie Marthine Myhre. (Efterskrift til Politivennen).

Mishandling af sin Hustru. Under en ved Criminalretten behandlet Sag tiltaltes Arrestanten Ferd. Vilh. Weikop, der tidligere er straffet med 6 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød for overnævnte Lovovertrædelse. I Aaret 1862 blev Arrestanten gift og har siden samlevet med sin Hustru, med hvem han har 7 Børn, med Undtagelse af lidt over 1 Aar fra Slutningen af 1878 til Begyndelsen af 1880, i hvilken Tid de vare separerede, men efter Mandens Anmodning sluttede de igjen sammen. I Begyndelsen af Ægteskabet var Forholdet mellem Ægtefolkene godt, men i de sidste 8 Aar har det derimod været meget slet, idet Arrestanten forfaldt til Drik og forødte største Delen af sin Arbeidsfortjeneste til Svir, og naar Konen bebreidede ham hans uordentlige Liv og beklagede sig over, at han ikke bidrog Tilstrækkeligt til Familiens Underhold, mishandlede han hende hyppigt ja næsten daglig med Slag i Hovedet og paa Legemet, som jevnlig have efterladt mindre Saar og Skrammer, Contusioner og Hævelser, og dette uden anden Grund end hendes ovennævnte Bebreidelser. De mod Arrestantens Hustru saaledes udøvede Mishandlinger have dog ikke medført varige eller blivende Følger for hendes Helbred, og Arrestanten har ogsaa paastaaet, at det aldrig har været hans Hensigt at paaføre hende nogen egentlig Skade. Ved ovennævnte Rets Dom blev Arrestanten anseet efter Straffelovens § 202 med Fængsel paa Vand og Brød i 6 Gange 5 Dage.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 10. marts 1882).

Ferdinand Vilhelm Weikop (26. november 1839) blev 9. maj 1862 gift med Emilie Marthine Myhre (24. april 1839). Hun var født på fødselsstiftelsen. En arbejdsmand Ferdinand Vilhelm Weikop blev marts 1908 begravet på Vestre Kirkegård.

Om deres liv fortæller måske deres datter Olivia: Hun blev 1875 på Store Kongensgade 100. Som 5-årig kom hun på Børnehjemmet 1870 i Ryesgade 80 (1880). I 1883 annoncerede Ferdinand og Emilie efter en plejefamilie til det ene af deres børn. I 1890 boede Olivia på Grevinde Danner Stiftelsen i Jægerspris, sammen med sin 2 år ældre søster Agnes Emilie. Emilie døde året efter på Sankt Hans Hospital. I 1892 flyttede hun til Læsøegade 24, hun arbejdede som tjenestepige og buffetjomfru, og flyttede adskillige gange rundt i København. Ferdinand blev som ovenfor nævnt anholdt flere gange, for bedrageri (1876) og hustruvold (1882). Han fik fattighjælp i 1887 og 1890 fattiglem på Almindelig Hospital hvor han døde i 1908. Olivia kom 1912 ud for en trafikulykke, og boede på Lindevangs Alle 11 hos kunstmaleren Georg Achen og hans hustru Ane Cathrine Elisabeth Thiele. Hun blev udskrevet 8 måneder senere (29. april 1913) og flyttede til Elmegade 17, med en erstatning for en invaliderende benskade på 5.120 kr. I 1924 fik hun forsørgelse og fattighjælp. Hun døde i 1936 af brystkræft. 

Vesterbro 1882. (Efterskrift til Politivennen)

I starten af 1880'erne var der en del debat i aviserne om Stormgades forlængelse, anvendelsen af Sydhavnen og Tivoli. I en debatartikel omtales forholdene på Vesterbro således:

- - -

At der er stor Trang til en sydlig Forbindelse mellem Vesterbro og Byen, synes at maatte være aabenbart for Enhver, og det en Trang, som er af en langt større Betydning for Byen - ikke alene for "Westend" - end Tivoliøen og tilstødende Arealer. Den lange Forstad, som begynder omtrent ved Frihedsstøtten og ender ved sorte Hest, strækker sig i en Bredde af 1000 - Alen og har et stort Antal Gader mod Syd, der ere henimod 1000 Alen lange. Af disse indeholde Absalonsgade og Dannebrogsgade 50-60 Ejendomme, Saxogade 35, men denne saavelsom flere andre ville blive endnu længere end de to nysnævnte. Da disse Gader for en stor Del dannes af Bygninger med Smaalejligheder, findes her en talrig Befolkning sammenstuvet, som ingen Steder kan komme uden at gaa betydelige Omveje, eftersom Gaderne tildels ere uden Forbindelse indbyrdes og navnlig kun staa i Forbindelse med Byen ad Vesterbrogade I denne Hovedgade udmunde Roskilde Landevej med megen Bondekjørsel i Frederiksberg Allee og Gamle Kongevej med al Færdselen fra Sidevejene, men desuden maa al Færdselen fra Oplandet Syd fra Vesterbrogade ned ad denne Hovedgade; saaledes fra den store By Valby, for Fabrikkerne deromkring, ved Bakkegaardsvej og Vesterfælledvej. Carlsberg Bryggerier. Cikoriefabrikkerne, Cementfabrikken, et Jernstøberi, et Garveri, en Lervarefabrik, Bryggeriet i Rahbeks Allee, Frederiksholms Teglværker m. V. ligesom til den alt nu stærkt benyttede Vestre Kirkegaard; endvidere fra Forretningerne ved selve Stormgades Forlængelse, Gasværket, Kvægtorvet, flere kemiske Fabrikker, to store Sandpladser, Sten- og Tømmerpladse; endelig gaar ogsaa Meget af den betydelige og stadig voxende Trafik ved Gasværkhavnen om ad Vesterbrogade, ligesom fra Tømmerpladserne, da Gaden "Ved Kalvebodstrand", hvor tillige Havnebanen passerer, dels gaar meget afsides og dels paa sine Steder indsnevres betydelig. Det er en Uting, at at denne svære Kjørsel skal passere Hovedgaderne, saa meget mere, da den den derved føres ned ad de smalle Hovedgader inde i Byen. 

- - -

(Dagbladet (København) 2. marts 1882)

Nye Bygninger ved Vesterbroes Passage. Illustreret tidende 759, 12. april 1874.

Illustreret Tidendes version af Vesterbros Passage, nuværende Vesterbrogade. Set fra omkring Frihedssøjlen ind mod Rådhuspladsen, med Tivoli til højre i billedet. 1879/1880. Det kongelige Bibliotek. Muligvis beskyttet af ophavsret.