Vestindiske Forhold. (Brev fra Vestindien). (Efterskrift tl Politivennen)

Det var bekjendt herude, at Oberst Arendrup, da han gik ind paa at modtage den ham tilbudte Post som Guvernør, stillede som Betingelse, at han skulde have et Aar til at sætte sig ind i Forholdene, inden han fremkom med nogen Indstilling om vore forkvaklede Anliggender. Vi vidste ogsaa, at Hs. Excellence Finansministeren særlig havde forbeholdt sig Afgjørelsen af et enkelt af disse Forhold, nemlig Ordningen af Overadministrationen. Med Bekymring have vi imidlertid set den nævnte Betænkningsfrist udløbe, uden at der er fremkommet noget, som tyder paa en Forandring til det bedre. Og dog er der saa overmaade meget, der trænger til en giennemgribende Reform.

Der er for det første Arbejderforholdene. Ved Anordningerne af 24de Oktober 1879 fik disse vel en Slags Ordning, men denne var aldeles ikke egnet til at skabe en heldig Overgang fra den ved Opstanden i 1878 fremkaldte Tilstand. Der er snarere større Usikkerhed og flere Forviklinger end under de gamle Arbejdsregulativer. De nævnte Anordninger ere paa gode Veje til at blive aldeles ignorerede, og Hr. Arendrup har ved Politiforanstaltninger og lignende midlertidige Udveje maattet slikke paa hele dette Værk for blot at tilvejebringe en arbejdsdygtig Tilstand paa Øerne. For landarbejdernes Vedkommende er der dog ét Skridt, som man nu er i Færd med at gjennemføre, der vistnok ikke vil forfejle sin Virkning, jeg mener Udlodningen af smaa Parceller Jord til Arbejderne. Men den rette Forstaaelse af og Evne til at bruge Friheden kommer ikke til en Befolkning som vor Landalmue med en Plet Jord alene eller med Frihedens ydre Former Der maa skabes Hjærter og Samvittigheder bos vore Negre, og det er ingen let Opgave, mindst for et, Nyankommen, om end Guvernør Arendrup er kommen med den bedste Villie.

I nær Forbindelse med dette Spørgsmaal staar Skolevæsenet. Det er en Sag, som i den nærmeste Fremtid maa finde sin Løsning paa en eller Anden Maade. Men ethvert Forsøg paa at gjennemføre Skoletvang vil efter Forholdene her utvivlsomt strande, og dersom man ikke vil følge Exemplet fra de engelsk-vestindiske Øer og i det mindste for Landalmuens Vedkommende overdrage Skolen til Menighederne mod et passende Tilskud fra det Offenlige, kommer der intet ud deraf. De sidst afholdte Examiner ved Landskolerne have ikke vist noget heldigt Resultat.

Vort Fattigvæsen er i den kummerligste Forfatning. Det almindelige er, at de Fattige faa udbetalt en vestindisk Daler om Maaneden. Hermed bestrides Huslejen, deres øvrige Fornødenheder sørge de selv for. At der heraf er opstaaet et omfattende og forkasteligt Tiggeri siger sig næsten selv. Men dersom man vilde raade os til at oprette Fattighuse, saa kunde det være et meget vakkert Raad, naar der blot var den fjærneste Mulighed for at følge det. Men det er der ikke. Bekostningen er ganske uoverkommelig for vore Forhold: den nuværende Ordning eller Mangel paa Ordning har i hvert Fald den Fordel at være billig ; men Arbejdshuse med Beklædning. Kost, Vask, stadig Pleje osv. vilde langt overstige vore Kræfter Og det Udbytte, der skulde vindes ved Lemmernes Arbejde, vilde blive lig Nul. Man behøver blot at komme paa Politikammeret en Dag, naar de maanedlige Udbetalinger finder Sted, og man vil faa et Begreb om, af hvilket Stof den Befolkning bestaar, som vilde komme til at ligge paa Fattighuset. Planen om Fattighuse har ogsaa været forsøgt andet Steds paa de vestindiske Øer, men den er mislykket. Noget maa der imidlertid gjøres, navnlig for at holde de saa hyppigt forekommende vederstyggelige Sygdomme (Spedalskhed m. m.) borte fra den øvrige Befolkning. Det er gruopvækkende at se, hvorledes endog spæde Børn ikke blot faa Lov til at omgaas, men ligefrem anbetros til saadanne Befængte.

Som andre Forhold, der vente paa deres Reformator, skal jeg blot nævne Vejvæsenet, Brandvæsenet, Fængselsvæsenet. For den sidstnævnte Posts Vedkommende er der vel sørget for en bedre Anvendelse af Fangerne dels til at rydde Land og plante Græs paa de saakaldte offenlige Grunde, dels til Rydning m. m. for Private, og Fangerne ere ogsaa i det hele med Hensyn til deres Arbejde komne under en fornuftigere Ledelse, men der mangler dog endnu Sikkerhed bl. andet mod saadanne Kombinationer som de, der førte til Tilstedekomsten af de bekjendte "Oprørsdøttre", for hvilke det Offenlige har maattet overtage baade Paterniteten og Alimentationen. Retsplejen og Politiforvaltningen svarer naturligvis ikke længer til de aldeles forandrede Forhold. Politiet magter paa ingen Maade de Pligter, som navnlig de forandrede Arbejdsforhold stiller til det. Politimesteren bør ikke tillige være Underdommer, Skifteforvalter, Avktionsholder, Notarius m. m., og Politiet burde have en anden mere regelmæssig Organisation.

Af større finansiel Betydning er Militærvæsenet, en Sag, hvortil Guvernøren ganske vist ikke kan tage Initiativet. Det Forslag, der i sin Tid forelagdes Rigsdagen om Statens Overtagelse af Militærudgifterne, naaede som bekjendt ikke ud over de allerførste Stadier. Og dog er det saa, at dette Spørgsmaal maa ordnes og ordnes snarest muligt, dersom St. Kroix skal kunne bære sig som Kommune. Det er utvivlsomt, at disse Udgifter kunne taale nogen Nedsættelse, en gjennemført Sparsommelighed kunne de i hvert Fald taale. At anskaffe kostbare Heste er en Overdaadighed, og det er mere end dette, naar de kort efter maa kasseres.

Hansen & Weller: Christian Arendrup (1837-1913). Officer guvernør i Vestindien. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Jeg kommer endelig til Embedsforholdene, som jeg tillader mig at sige et Par Ord om med Frygt for, at man hjemme skal anse det for altfor dristigt, at vi vove en Mening herude om noget, som man naturligvis i og udenfor Ministeriet forstaar at vurdere langt bedre end vi. Hs. Excellense Finansministeren har i al Fald i Kraft af denne Evne til at vurdere Folk paa den senere Tid udfoldet en betydelig Iver for at forsyne os med "ny og friste Kræfter", hvorom vi have Lov til at haabe, at de ville svare til Forventningerne og vise sig den Forøgelse i Pensionsbyrden værd, som deres Udnævnelse har medført. At det ikke er juridisk Indsigt, det skorter os paa, vil man forstaa, naar vi alene ved Overøvrighedskontoret paa St. Kroix have tre Jurister (1 Sekretær og 2 Fuldmægtige) foruden den juridisk uddannede Præsident. Der er endvidere ved Kontoret en Løjtnant som Assistent og 3-4 Skrivere foruden Extraskriverne. Paa St. Thomas er der ved Guvernementet 2 Jurister (1 Sekretær og I Fuldmægtig) og 3 Skrivere. Regeringen paa St. Croix maa saaledes utvivlsomt være i den bedste juridiske Orden, og man kan forstaa, at Chefen med en saadan Assistance har Tid nok at anvende paa sin Yndlingssyssel: Byens Beplantning og Ryddeliggjørelse samt Land- og Strandpromenaders Anlæg.

Herved kommer vi naturlig til Overøvrighedsposten paa St. Croix, et af de Forhold, Hr. Estrup har forbeholdt sig Afgjørelsen af. Det man vel nu anses for givet, at det umulig gaar an at lade St. Croix uden egen Overøvrighed. Den i sin Tid drøftede Plan om at lægge Øen ind under en for St. Thomas og St. Jan fælles Overbestyrelse forsvares ikke længer af nogen. Men efter den Vending, Tingene have taget paa St. Thomas, er der ikke en Gang nogen virkelig Nødvendighed for, at Guvernementet har sit Sæde paa denne Ø. Det bør forlægges til St. Croix. De forskjelligartede Forhold her. Vigtigheden af, at de opstaaende Spørgsmaal faa en stedlig, endelig og hurtig Afgjørelse, og ikke mindst den Betydning, det har, at Forhandlingerne med Kolonialraadet ledes paa Regeringens Vegne med fornøden Alvor og Paalidelighed, alt dette kræver med Styrke, at Regeringens ofsicielle Repræsentant vender tilbage til St. Croix. Som bekjendt blev Forlæggelsen af Guvernementet til St. Thomas iværksat, uden at St. Croix fik Lejlighed til at udtale sig derover, Oen har lidt meget mere herved, end man er villig til at indrømme. Om St. Thomas i saa Fald kunde undvære lokal Overøvrighed er et Spørgsmaal, som jeg ikke skal udtale mig om.

Den nuværende midlertidige Ordning paa St. Croix bør under alle Omstændigheder have en Ende. Øen regeres nu paa halvandet Aar af Hr. v. Brakle som konstitueret Præsident. Det anses for en offenlig Hemmelighed herude, at Hr. Etatsraad Stakeman, der indtil 1881 beklædte Overøvrighedsposten paa St. Croix, trak sig tilbage "paa Grund af Alderdom" umiddelbart efter visse Forestillinger, som fra hans Side vare indgivne til Regeringen, og som berørte dels den daværende Guvernør Garde, dels Etatsraadens egen Sekretær, nævnte Justitsraad v. Brakle. Som bekjendt trak ogsaa Guvernør Garde sig tilbage "paa Grund af Alderdom", men forinden havde han at træffe midlertidig (Foranstaltning saavel til Guvernørpostens som Præsidentskabets foreløbige Bestridelse, og til almindelig Bestyrtelse konstituerede han Hr. v. Brakle som Præsident Af alle her paa Øen, der overraskedes ved denne Udnævnelse, opfattedes Hr. v. Brakles Præsidentskab som noget aldeles forbigaaende, og vi bestyrkedes heri af flere sammenstødende Omstændigheder. Saaledes hørte vi, at det kort efter fra Ministeriet udtrykkelig var paalagt Hr. v. B. at tilføje "konst." (konstitueret) ved sin Underskrift paa officielle Udfærdigelser, vi mærkede os, at hans Konstitution alene angik Præsidentskabet og ikke tillige Viceguvernementet, og at den Ordensregn, der gjorde Guvernementssekretæren og 4 andre til Riddere af Dannebrog, ikke ramte Hr. v. Brakle. Nu er der imidlertid gaaet halvandet Aar, og Hr. v. B. er fremdeles Præsident, ganske vist kun med halv Gage, men dog med fulde Taffelpenge og fri Bolig i det "pragtfulde" Guvernementshus. Af private Breve fra Kjøbenhavn høre vi, at Guvernør Arendrup har gjort sin Indstilling, men vi vente stadig forgjæves paa Finansministerens Afgjørelse.

Hr. v. Brakle hører ikke til de "ny og friske Kræfter". Han er Student fra 1839 og juridisk Kandidat (med haud.) fra 1846, altsaa en aldrende Mand nu Efter at have været Godsejer i Danmark en Del Aar, hvorved han blev bekjendt med godsejerlige Naboer som den nuværende Finansminister, dukkede han i 40 Aars Alderen op herude med en Udnævnelse som Sekretær under Guvernementet i Lommen, og skjønt der ikke var stort for ham at gjøre, blev han modtagen, som vi modtage alt det Personale, der sendes os fra Kjøbenhavn, uden Hensyn til om vi have Brug for det, og uden Hensyn til om vi have haft Bud efter det. I 1872 blev han saa anbragt paa St. Croix som Præsidentskabssekretær, og det maa vel, skønt vi ikke fatte det, være hans Tjenester i denne Stilling, der nu har konstitueret ham paa Præsidentstolen.

Hvorom al Ting er, saa beklæder Præsidenten paa St. Croix en Stilling, som ikke i Længden lader sig udføre ved en Kraft, der som en rent midlertidig Nødhjælp er tagen af, hvad der var for Haanden. Til denne Post er det bedste ikke for godt. Allerede Stillingen i Kolonialraadet kræver en Mand med Anseelse og Avtoritet og med Omløb nok til at finde et fornuftigt Svar paa et simpelt Spørgmaal. Det er derfor vort Haab, at det maa lykkes Finansministeren at finde den rette Mand og at finde ham lidt snart. Selvfølgelig ere vi herude i vort lille Samfund ganske anderledes afhængige af vore Embedsmænd end hjemme, hvor en stærk offenlig Mening og en mægtig Presse baade er i Stand til at tilskynde og holde igjen. Og naar vi først have faaet vore Embedsmænd, saa klage vi ikke let over dem. Thi dels have vi en Følelse af at der hjemme er saare ringe Interesse for vore Klager og maaske mindst, hvor vi snarest skulde vente det modsatte, og dels er det en vanskelig Ting at bedømme de personlige Forhold i Vestindien ovre i Kjøbenhavn Naar der paa Klagen følger en "konfidentiel" Indberetning fra Embedsmanden, som Klagerne ikke se, og som udvikler de personlige og rænkefulde Motiver, der have sat den misfornøjede Rebel op imod hans Øvrighed, saa er det vist kun altfor naturligt, at Ministeren søger Afgjørelsen i denne konsidentielle Indberetning, og at Enden paa det bliver Nul eller endog yderligere Ulejlighed for den selvkaldede Reformator. Jeg skal derfor nøjes med at udtale et beskedent Ønske om, at vor Præsident, naar vi en Gang faar en - det ske snart - maa blive en Mand med nogen Betydning, der har Betingelsen for at vinde offenlig og privat Tillid og Agtelse.

Det vilde ikke være rigtigt at slutte dette lange Hjærtesuk uden et Par Ord om vor øjeblikkelige økonomiske Stilling. Efter flere Aars ret heldigt Vejrlig og deraf følgende god Høst har Øen nu igjen været hjemsøgt af 8 Maaneders Tørke, der i en bedrøvelig Grad nedslaar Forventningerne for i Aar. Fælleskogeriet har i dets sidste Kampagne havt et meget gunstigt Udbytte. Resultatet vil dog først foreligge en Gang i Januar, naar Generalforsamlingen er bleven afholdte, men det anses dog allerede nu for givet, at der trods det gode Udbytte dog ikke vil blive mere tilovers, efter at Driftsomkostningerne ere trukne fra, end det Beløb, der udfordres til Renter og Afdrag til Statskassen Derimod kunne Præferenceaktierne ikke vente Betaling, skjønt de hidrøre fra Gjæld, som Kogeriet skylder for Sukkerrør, der ere leverede for flere Aar siden. Til Aktionærerne bliver der heller ingen Renter, skjønt de have Udbytte til gode for flere Aar. Kolonialkassen er ganske vist Garant, men den er jo fallit, og de faa Penge, der komme ind, have andet Steds Ærinde f. Ex. til Gageforhøjelser, Bygningsreparationer og andre Formaal, hvorom der, som om alt her i Verden, kan være delte Meninger. Om den finansielle Forvaltning i Vestindien mindes jeg dog kun at have hørt ên Mening.

(Morgenbladet (København) 17. november 1882).

Kristianshavns Kanal. (Efterskrift til Politivennen)

Som i sin Tid omtalt, modtog Indenrigsministeren i Slutningen af Marts d. A. et Andragende fra en Del Beboere af Kristianshavn, der daglig passere den nævnte Kanal eller bo i Nærheden af denne, om, at Forholdene ved Kanalen snarest maa blive tagne under Overveielse og særlig, at der allerede i afvigte Foraar maatte blive foretaget cn grundig Oprensning af kanalen, der Aaret rundt, men navnlig i den varme Sommertid, udbreder en uudholdelig og i sanitær Henseende meget skadelig Stank. Andragerne henledede Opmærksomheden paa, at Kloaker og andre underjordiske Afløb udmunde i Kanalen, hvorved Spildevandet afsætter Bundfald i Kanalen, navnlig paa den sydøstlige Side af Børnehusbroen. Paa dette Sted laa endog Mudder og Slam i Sommeren 1881 høiere end Kanalens Udløb og dannede en fuldstændig Mudderbanke, der ved Lavvande var fuldstændig tør og udbredte en saadan Stank, at den hindrede de Omboende i at aabne deres Vinduer for at faa frisk Luft. En da af Havnevæsenet mellem de to Broer foretagen Oprensning var saa overfladisk, at Forholdene ikke bleve forbedrede. De anbefalede derfor, at man skulde overveie, om Kloakerne ikke ved Amagerbros Ombygning kunde af denne Vei ledes mod Syd ad Kløvermarken i Stedetfor til Kanalen, og endelig anbefalede de en Tilkastning af Kanalen fra Vilders Kanal til tysk Plads, da Kanalen ikke er til nogensomhelst Nytte, og i ethvert Fald er den Nytte, den yder et Par Firmaer som Færselsvei, aldeles forsvindende overfor den Skade, den gjør, dels i sanitær Henseende, dels ved at besværliggjore Færslen, med Hensyn til hvilken de oplyste, at der alene fra Amager mellem Kl. 6 Morgen og 8 Aften daglig passerer ca. 12,000 Fodgængere og 1400 Kjøretøier. Ministeriet afæskede derefter Havnekaptainen en Erklæring. I denne udtales det, at det paa ingen Maade kan antages, at den Stank, som sagdes at opstaa fra Kanalen om Sommeren, skriver sig fra Mudderet paa Kanalens Bund, men at den, for saa vidt den er stærkere end den Stank, som i de varme Maaneder af og til mærkes gjennem hele Havnen, naar der ikke er Strøm gjennem denne, vistnok maa antages at hidrøre fra Kloakløbene, særlig fra dem nord for Børnehusbroen, hvor Vanddybden er meget ubetydelig, saa at selv en mindre Ansamling af Mudder naar op til Vandets Overflade. Hvis sanitære Grunde stærkt tale for en Tilkastning paa den fornævnte Strækning, er der fra Havnevæsenets Side ingen Nødvendighed til at modsætte sig den, men Udgiften herved maa selvfølgelig blive fuldstændig uvedkommende for Havnevasenet, der i Ingen Henseende har nogen Interesse af Tilkastningen, medens denne tværtimod vil berøve den endel Plads, navnlig til Vinterliggen. Havnekaptajnen tror iøvrigt ikke, at man for at faa Ulemperne fjernede noget, behøver at tilkaste Kanalen, men man bør søge den reguleret noget saa vel i Breden som i Dybden. En betydelig Forbedring i saa Henseende vil ske ved den vedtagne Ombygning af Snorrebroen, hvis faste Landpiller, der indskrænke Strømprofilet i Broen til en Brede af ca. 25 Fod, ville blive helt bortgravede, og en ligesaa betydelig Forbedring vilde det være, hvis Børnehusbroen maatte blive ombygget saaledes, at ogsaa dens faste Landpiller bleve bortgravede, men en saadan Ombygning maatte ligeledes blive Havnevasenet uvedkommende.

Karel Sedivy: Fra Kristianshavns Kanal. Illustreret Tidende nr. 1264, 16. december 1883

Sagen blev derefter den 20. September sendt til Magistraten fra Ministeriet, som, næst at meddele, at det af Hensyn til denne Sags Afgjørelse havde stillet Arbeiderne ved Snorrebroens Ombygning i Bero indtil videre, havde sluttet sig til Havnekaptainens Anskuelser. Magistraten sendte derefter Sagen til Stadsingeniøren, som den 23. f. M. afgav sin Erklæring, hvori han oplyser, at Spildevandet af Mangel paa det fornødne Fald ikke kan føres ud til Stranden paa Amagers Østkyst. Kloakerne maa altsaa blive, hvor de ere, men da bliver det ogsaa nødvendigt ligesom nu at sørge for, at Kanalerne blive gjennemstrømmede af saa store Vandmængder, at de kunne holde sig fri for Bundfald. For at dette kan ske paa den simpleste og bedste Maade, bør hele Kanalen fremdeles bibeholdes aaben, som den er, men dog helst noget reguleret for yderligere at forøge Strømløbet gjennem Kanalerne og derved formindske Mængden af de bundfældte Masser. Iøvrigt er han enig med Havnekaptainen, at en væsenlig Forbedring vil naas ved Snorrebroens Omgjøring, og at det næste Skridt bør vare en Regulering og Udvidelse af Strømløbet under Børnehusbroen, men han kan ikke gaa ind paa, at disse Arbeider ikke skulle vedkomme Havnevæsenet, men alene Kjøbenhavns Kommune, thi denne har jo ikke noget med Havnens og Kanalernes Renholdelse at gjøre. Magistraten udtaler derefter ved Skrivelse af 2. ds., at da en væsenlig Forbedring vil ske ved Snorrebroene Omdygning, maa den anse det for tilstrækkeligt, at der jævnlig foretages en Oprensning af Kanalen, navnlig af dennes sydlige Del i en Udstrømning af ca. 600 Fod ned mod tysk Plads. Iøvrigt er Magistraten enig med stadsingeniøren om det Heldige i en Regulering af Løbet under Børnehusbroen og det uhjemlede i Havnekaptainens Paastand om, at Udgiften derved skulde være Havnevæsenet uvedkommende.

(Nationaltidende 15. november 1882).

Ukendt fotograf: Christianshavns Kanal, Overgaden Oven Vandet ved Wilders Plads. Set fra Snorrebroen mod nord. 1887. Kbhbilleder. Ingen kendte rettigheder.

Glyptotheket paa Ny Carlsberg. (Efterskrift til Politivennen)

Som det vil være vore Læsere bekjendt, har Hr. Brygger C. Jacobsen jun. i længere Tid syslet med at anskaffe sig en Gamling af skulpturarbeider i Marmor, Gibs og Bronce dels af danske, dels af fremmede Kunstnere, og den Samling, han har erhvervet sig, har nu naaet et saadant Omfang, at han har fundet sig foranlediget til at gjøre den tilgængelig for Publikum. Den er opstillet i hans Eiendom, der er beliggende for Enden af Pilealleen, i en med Hovedbygningen i Forbindelse staaende Hal, der faar sit Lys fra oven. saaledes at de udstillede Arbeider altsaa tage sig særlig godt ud for Beskueren. I Haveanlægget udenfor Hovedbygningen staar der midt paa Græsplænen en prægtig Bronceafstøbning af den berømte "Skraber" fra Vatikanet, hvilken i Gibs ogsaa er kjendt fra Antiksalen paa Charlottenborg. Og i Haven til Venstre for Indgangen har Professor Th. Steins i sin Tid saa meget omtalte Statue af Asmus Jacob Carstens faaet Plads. Støbningen er foretaget i Paris. Siderne paa Fodstykket ere prydede med Basrelieffer, modellerede af Billedhuggeren efter Carstens Kompositioner; til Venstre for Beskueren ses Jason hjemvendende fra Kollhis med det gyldne Skind og til Høire Natten med sine Børn, Døden og Søvnen, samt Parcerne og Nemesis. 

- I selve Glyptotheket optages de tre Sider af Rummet foroven af to store Friser af Professor J. A. Jerichau: Hektors og Ajas Tvekamp samt Alexanders og Roxanes Bryllup, medens den fjerde, den vestlige Side er optaget af to Basrelieffer af H. V. Bissen samt en Afstøbning af Medusa Rondarini. Der er i Glyptotheket opstillet ialt henved 40 forskjellige kunstværker. Blandt disse skulle vi langs den nordlige Væg særlig fremhæve den franske Kunstner J. Gautherins Gruppe i Gibs Le reveil, et Mesterstykke af moderne fransk Billedhuggerkunst, der skriver sig fra dette Aars "Salon" i Paris, Paul Dubois' Marmorstatue "Den nyfødte Eva," ligeledes et betydeligt Værk af denne fremragende franske Kunstner, samt tre forskjellige Gibsstatuer fra H. V. Bissens ældre Tid. Langs den østlige Væg træffer man J. A. Jerichaus fra Kristiansborg bekjendte Gruppe "Herkules og Hebe," hvoraf den originale Gibsmodel findes her, samt Kunstnerens skjønne Kristusfigur, der modelleredes i Rom i 1847 og udførtes i Marmor for Prinsesse Anna af Preussen. Midten af den sydlige Side optages af den franske kunstner E. Delaplanches deilige Marmostatue La musique, der fra Udstillingen paa Charlottenborg vil være vore Læsere saa bekiendt, at vi ikke behøve at dvæle nærmere ved dette udmærkede Kunstværk, som paa Salonen i Paris 1878 fik Hæderspræmien. Her har man tillige Leilighed til at se Bissens storslaaede Portrætstatue i Gibs af Anders Sandø Ørsted, et Værk, der skriver sig fra 1837, og ved at se de, kan man kun beklage, at denne monumentale Statue af en af vore store Mænd ikke er bleven støbt i Bronce og har faaet sin Plads paa et af vore offenlige Torve, hvad saavel Manden som Statuen i lige høi Grad fortjente. Man ser desuden her Bissens karakteristiske Statue af den saarede Filoktet og hans Marmorstatue af Akilles, et ypperligt Arbeide fra 1861. Paa den vestlige Væg findes en af Samlingens Sjældenheder, en Prøve paa virkelig antik Kunst. Det er Hovedet af en Athlet, udført i pentelisk Marmor i arkaisk Stil og rimeligvis skrivende sig fra Midten af det sjette Aarhundrede før Kristi Fødsel. Naar undtages, at Næsen er afhugget, er Hovedet forøvrigt godt konserveret, og karakteristisk er det at iagttage, at den rødlige Farve, hvormed Haar, Øine og Læber have været bemalede, endnu tildels er bevaret. Man antage, - og vel ikke med Urette - at det er Hovedet af en Nævefægter, hvorpaa de opsvulmede Øine ogsaa synes at tyde; det er et i flere Retninger dygtig modelleret Arbeide og er kjøbt i 1879 paa Auktionen i Paris over Olivier Layets Efterladenskaber. Paa denne Væg findes ogsaa to Basrelieffer af Thorvaldsen: "Amor og Erato" og "Jesu Daab" samt flere Basrelieffer af Bissen og Jerichau. Endnu skulle vi kun nævne den franske Kunstner Banjaults Statuette i Bronce: "le premier miroir", der ligeledes er kjendt fra Kunstakademiets Foraarsudstilling, hvor den i sin Tid vakte berettiget Opmærksomhed, Professor C. Peters' dygtige Broncestatuette af Faunen med Vinkrukken og en lille Statuette i Gibs, "Den syngende Parce", der er modelleret i 1795 af A. J. Carstens og er det eneste af hans plastiske Arbeider, hvoraf der er nogen Afstøbning tilbage. 

- Man ser af det ovenanførte, at det er en ikke blot righoldig, men tillige interessant Skulptursamling, som her ved en Privatmands Initiativ er bleven bragt til Veie, og vi kunne forsikre vore Læsere, at de ikke ville fortryde et Besøg i Glyptotheket paa Ny Carlsberg. Ved Indgangen opkræves en Entré af 25 Øre, fem tilfalder Asylet i Valby, og et omhyggelig redigeret Katalog giver Publikum alle nødvendige Oplysninger.

(Nationaltidende 13. november 1882. Afsnit indsat for læsbarhedens skyld).

Indgangen til glyptoteksbygningen i Carlbergbyen. Foto Erik Nicolaisen Høy, 2023.

Brev fra Vestindien. (Efterskrift til Politivennen)

(Korrespondance til "Nationaltidende")

St. Kroix, den 19. Oktbe. 1882.

I Kolonialraadets sidste Møde forefaldt uventet et ganske interessant Optrin. Præsidentskabet havde indbragt et Forslag til en Tillægsbevillingslov om Midler til Gjenopførelsen af den under Oprøret afbrændte Toldbodbyggning i Frederiksted samt til Anlæg af en Badeanstalt ved Hospitalet paa Peters Farm, og endelig om at forhøie Kontoen for uforudsete Udgifter ved Bygningsvæsenet med 500 Doll. for saaledes at dække forskjellige mindre Udgifter, der allerede vare afholdte og beløb sig til 637 Doll. Dette Forslag var overgivet til et Udvalg, som anbefalede Vedtagelsen af Forslaget, men med den Forandring, at de allerede afholdte Udgifter opførtes som saadanne hver med sit Beløb og ikke sloges sammen med uforudsete Udgifter, hvorved der ganske vist vilde blive bevilget en større Sum, end af Regieringen forlangt. Man skulde nu synes, at Udvalgets Forslag var saa aldeles korrekt; men af den Mening var den konstituerede Præsident ikke. Han angreb Udvalget i de voldsomste Udtryk og paastod, at enten beskyldte det ham for at handle meget uklogt, eller ogsaa sigtede det ham for Forsøg paa at indsmugle en ny Praxis i Landet, hvorhos han hævdede, at den var en meget farlig parlamentarisk Praxis at bevilge mere, end det forlangtes. Udvalgets Ordfører, Prokurator Lemming blev ham imidlertid ikke Svar skyldig, men paaviste tydelig, at Udvalget havde Ret, og at naar der i selve Lovforslaget stod, at Udgifterne allerede vare afholdte, kunde man ikke forelægge et Forslag om at forøge Kontoen "uforudsete Udgifter", men maatte forlange Beløbene efterbevilgede. Det større Beløb, Raadet ville bevilge, var Regeringen ingenlunde forpligtet til at benytte til det til "uforudsete Udgifter" bevilgede Beløb. Efter et Par Repliker fra de to Talere bevilgedes naturligvis Pengene under den Form, Udvalget havde foreslaaet. Ved Planter A. Latimers Bortreise var en Plads i Kolonialraadet bleven ledig, og ved et Valg i Frederikstad d. 23. valgtes forhenværende Toldkontrollør P. E. Birch, som flere Gange tidligere har søgt Valg og hører til Oppositionen.

Da Tiden nærmer sig til den aarlige Generalforsamling i St. Kroix Fællessukkerkogerier, have Folk her talt meget om, hvorledes Status saa vil stille sig. "St. Kroix Avis" indeholdt for kort Tid siden en længere Artikel om denne Sag, hvori det fremhæves, at Kampagnen 1881 gav 26,962 Sække Sukker, 1096 Tønder Melasses med en Brutto Indtægt af 1,252.000 Kroner, en Udgift af 1,085,877 Kr., aItsaa et Overskud af 166,123 Kr. Da der iaar er forarbejdet 44,217 Sække Sukker foruden Melasse i omtrent samme Tid som ifior, maa Overskudet iaar rimeligvis være meget større. Af de 166,123 Kr. fra ifjor henhørte 14.201 til dette Aars Regnskab, og 72,009 Kr. henlagdes til Fornyelsesfonden, medens Resten anvendtes til at betale "Renter o. l." Disse Renter ere imidlertid ikke betalte til Aktionærerne og kunne ikke være betalte til Statskassen, da der stadig fordres den samme Sum paa St. Kroix Budget som svarer for Renterne af Aktiekapitalen. Man kommer derfor til den Slutning, at Pengene ere anvendte til at dække tidligere Fordringer med, hvortil man hidtil har manglet den fornødne Kapital. Herunder findes imidlertid en Del Fordringer, c. 10-15,000 Doll., som henstaa fra Faktoriets første Kampagne og ere fremkomne ved, at Faktoriet ikke var i Stand til at betale for modtagne Rør. Rørleverandørerne, Planterne, gik tildels ind paa at modtage Præferenceaktier for deres Fordringer, men dem have de endnu ingen Rente faaet af, og heller ikke ere de blevne indløste, medens man siger, at de, der nægtede at modtage Aktier, ere blevne betalte. Da det var meget imod Vedkommendes Ønske at modtage Aktier i Stedet for rede Penge, og mange af dem ingenlunde have Raad til at holde disse Aktier, henstilles til Bestyrelsen, om ikke disse Aktier nu kunne blive indløste.

Dernæst fremhæver Artiklen i "St. Kroix Avis", at en Paragraf i Lovene (§ 11) aldrig er bleven overholdt. Der findes nemlig en Bestemmelse om. at Selskabets Regnskaber for det forløbne Aar skulle fremlægges for Aktionærerne baade i Kjøbenhavn og paa St. Kroix. Selv om Lovens Ordlyd vilde være vanskelig at følge, kunde man dog godt fremlægge Regnskabet her, hvor der findes en meget stor Interesse for Faktoriet. Medens de første Aars Regnskaber vel nok vilde frembyde et sørgeligt Syn, idet mange Penge ere blevne anvendte til frugtesløse, dog næppe unyttige, Experimenter - hvad man dog ingenlunde kan dadle nogen for, da hele Systemet med Rørledningen jo tildels var et eneste stort Experiment - maa man nu kunne vente, at Regnskaberne ville udvise Fremgang og Overskud, og vi haabe derfor at faa dem at se her.

I samme Numer af Avisen klager en Indsender over Veienes og Gadernes slette Tilstand og henleder Opmærksomheden paa, at den Arbeidsstyrke, som ellers har været brugt til Reparation af Byens Gader, nemlig Straffefangerne, i lang Tid har været anvendt til at rydde et Stykke det Offenlige tilhørende Jord, som findes øst for Kristianssted, og som den konstituerede Præsident herved har faaet omdannet til en Have med Gange og Græsplæner og hist og her beplantet med nyttige Træer. Det Hele er særdeles net, men Indsenderen mente, at det var nødvendigere først at holde Gaderne i god Orden, og de trænge unægtelig meget til Reparation. Da en anden Indsender i det næste Numer af Avisen roste Gadernes og Veienes udmærkede Tilstand, paatog Prokurator Lemming sig Stykke for Stykke at paavise, hvor slet Landeveien mellem de to Byer er. Imidlertid gav denne Diskussion gav Anledning til, at det paa Præsidentens Opfordring sammensattes en Forskjønnelseskomite for Byen Kristiansted og nærmeste Omegn, som atter har nedsat et snævrere Udvalg, bestaaende af Præsidenten, Dr. med. Neumann og Planter Hvid, som foreløbig have taget Sagen i Haand. Man haaber, at der ved smaa maanedlige Bidrag fra Indbyggerne vil indkomme saa meget, at den kan udrette en Del i Retning af Forskønnelse, hvortil Byen haardt trænger.

Fotograf Jens Futtrup (1865-1950): Christiansted. Plantagen Jolly Hill. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Siden midt i forrige Maaned har her været en meget stor og smuk Komet at se. Den viste sig temmelig overraskende, da der intet Sted fra var meldt noget om en saa stor og smuk Gjæst heller ikke i "Nationaltidendes" astronomiske Meddelelser for September findes den nævnt. Den ses herfra i omtrent østlig Retning og hæver sig Kl. 4 om Morgenen med Halen øverst. Halen er meget bred og skinnende, navnlig c. ½ Time før Solopgang. Kjærnen lyser omtrent som en almindelig Stjerne af første Størrelse. Den lettroende Befolkning har naturligvis indbildt sig mange Ting, som denne mærkelige Stjerne skulde bebude; mest almindelig mener man Tørveir, og det synes desværre, som om det skal slaa til. Siden i den har været tydelig, have vi næsten ingen Regn havt, og vi trænge særdeles meget dertil, navnlig til en ordenlig blødende Regn; Rørene gro ikke hurtig længer. 

Den bekjendte StatspIantage "Mt. Pellier blev forgæves opraabt til Salg ved en Auktion for nogle Dage siden. Der blev budt 6500 Dollars, men Regjeringen forlangte 10,000, saa meget faas næppe, men efter Forlydende er der Underhandlinger l Gang om Salg for et noget mindre Beløb.

For nogle Dage siden blev Byen allarmeret ved Brandraab, og det viste sig, at der var udbrudt Ild i et lille Træhus mellem Guvernementshuset, Kirken og Apotheket. Heldigvis var det blikstille, ellers var rimeligvis en meget stor Del af Byen gaart op i Luer, navnlig de tre nævnte Bygninger; nu bliv Ilden slukket meget hurtig af det hastig tililende Brandkorps. Ilden var opkommet ved Uforsigtighed.

Det er meget glædeligt, at det er lykkedes Politiet at udfinde Gjerningsmanden til i hvert Fald nogle af Ildebrandene ved "Princes Station". Det er en Neger, der ikke har angivet nogen egenlig Grund til sine Handlinger. Han nægter imidlertid at have paasat alle Ildebrandene og tilstaar kun at have foraarsaget de 2 sidste og at være den Mand, Politibetjenten overraskede, just som han var i Færd med at stikke Ild, uden at det dog lykkedes at fange ham den Gang.

(Nationaltidende 1. november 1882. Uddrag).

Et sørgeligt Liv. (Efterskrift til Politivennen).

I Tirsdags Formiddags blev en gammel, fattig klædt Mandsperson antruffen paa Strandvejen mellem Hellerup og Charlottenlund, hvor han gik ind paa Landsteder og betlede. For den Politibetjent, som anholdt ham, vedgik han al vare den 71 Aar gamle Væversvend Niels Vilhelmsen, som for ca. 14 Dage siden om Natten hemmelig havde absenteret sig fra Korsør Arbejdsanstalt, hvor han var meget utilfreds med Opholdet. Siden han undveg fra Korsør, har den gamle Mand, som, efter i 1862 at være inddømt paa Livstid i Tugthuset for Tyveri, blev benaadet i 1878 og senere indlagt paa fornævnte Arbejdsanstalt, flakket omkring her paa Sjælland. Om Dagen holdt han sig i Almindelighed skjult, men ved Mørkets Frembrud listede han omkring ved Gaardene og tiggede sig det Nødvendigste til Livets Ophold. Han kom hertil Byen i Lørdags og havde nu til Hensigt at afsøge Landstederne paa Strandvejen, hvor han ventede sig et godt Udbytte. De tre sidste Nætter havde han tilbragt dels i Kornstakke paa Marken, dels i Charlottenlund Skov. I Tirsdags Morges havde han indfundet sig ved Charlottenlund Slot for at tale med Kronprinsens Kammerherre og med et af ham affattet Bønskrift, hvori han bad om at maatte komme bort fra Korsør Arbejdsanstalt og blive hjemsendt til sin Forsørgelseskommune paa Fyen og, hvis dette ikke kunde lade sig gøre, ansøgte han om, at Kongen vilde tage sin Benaadning tilbage, saaledes, at han kunde komme til at tilbringe Resten af sine Dage i Horsens Tugthus, hvilket han foretrak for Opholdet paa Korsør Arbejdsanstalt. Den gamle Niels Vilhelmsen hensidder nu i Arresthuset paa Blegdamsvejen.

(Social-Demokraten 5. oktober 1882).