Skt. Peders Gjæstehjem. (Efterskrift til Politivennen)

Skt. Peders Gjæstehjem, der for største Delen er opseet for frivillge Bidrag, nærmer sig nu med stærke skridt sin Fuldføreise og vil, hvis der ikke skulde indtræde aldeles uforudsete Forhindringet, efter al Sandsynlighed kunne tages i Brug endnu i indeværende Aar. Forbilledet for dette det første kiøbenhavnske Giæstehjem er det tyske "Herberg zur Heimats", en Instilution, som i Tyskland har vundet stor Udbredelse og der fra fundet Vei op til Hertugdommerne. Overalt hvor denne Institution har faaet Fodfæste, har den udbredt stor Velsignelse, idet dens Formaal nærmest er, ved at byde et godt og billigt Logi i Forbindelse med sund, god og billig Forpleining, at modvirke de billige, men slette og demoraliserende Logishuse, af hvilke Kjøbenhavn eier ikke ganske faa. Det første Giæstehjem hos os er ganske vist kun en ringe Begyndelse i en god Sags Tjeneste, men det maa haabes, hvis Foretagendet vinder den Støtte og Anklang, det fortjener, at det da maa lykkes de Mænds Ihærdighed, der have formaaet at føre Sagen ud i Livet, i en ikke saa fjern Fremtid at reise lignende Gjæstehjem i andre Dele af Byen.

Det nye Gjæstehjem, der ligger i Sct. Pederstræde, er en statelig eg anselig Bygning, som skudt noget tilbage fra Gaden og skilt fra Fortovet ved et Jerngitter tager sig aldeles godt ud. Bygningskomplexet har, set fra Gaden, Form som et omvendt T og omfatter Kjælder, en meget høi Stue, første og anden Sal samt betydeligt Loftsrum. Facaden mod Sct. Pedersstræde er fra Grunden og op over den høie Stue pudset med Cement, medens den øvrige Del er opført af graa og røde Mursten, Indgangsdøren og Vinduerne ere fremhævede ved Cementornamenter.

Begiver man sig ned i Kjælderen, finder man her den store, lyse og rummelige Spisestue, endvidere Kjøkken, Spisekamre, Kjedelhus og Maskinrum samt alle de for Økonomaen i et Logishus nødvendige lokaliteter. Gaar man op af Trappen fra Gaden, træffer man i Stueetagen, foruden Gjæstehjemmets Bestyrers den saakaldte "Herbergfaders", Leilighed, den store af Jernsøiler baarne Forsamlingssal og ved Siden af denne en Læse- og Skrivestue samt Opbevaringsrummet for de Logerendes Reisetøi. Første og anden Etage indtages i hele Bygningekomplexets Længde og Dybde af de to Sovesale, der ved spanske Bagge ere delte i flere mindre Rum. saa store, at der i de fleste er Plads til fire Senge. I begge Salene er desuden ladt saa store Rum tilovers, at der udenfor Soveværelserne kan anbringes de fornødne Vaskeapparater. Loftsrummet mod Gaden er ligeledes delt i mindre værelser, der faa Lys gjennem Tagvinduer; disse Rum samt nogle enkelte lignende paa første og anden Sal ere særlig bestemte til Udleining for faste Logerende. Den bageste Del af Loftet indtages af en større Sal, der vil kunne tjene til Afholdelse af Møder og Forsamlinger eller i lignende Øiemed. Alle Rummene oplyses ved Gas og opvarmes gjennem Dampovne, der faa Damp fra Kjedlerne i K|ælderen. Det er desuden paa forskjellig Maade sørget for Ventilation. Maden vil blive kogt ved Damp. Gjæstehjemmet vil naar det staar fuldt færdigt, kunne rumme c. 100 Logerende.

Murerarbeidet ved Gjæstehjemmet er besørget af Murmestrene Hansen & Kruse, Tømmerarbeidet af Tømmermester Thorup. Snedkerarbeidet af Snedkermester Evers. Malerarbeidet af Malermester Th. Brandt, Jernstøberarbeidet og Maskinerne af DHrr. Mogensen, Løwener samt Smith & Mygind og Smedearbeidet af Smedemester Høst.

Blandt de større Gaver til Gjæstehjemmet kan fremhæves, at Hds. Majestæt Keiserinde Dagmar har skænket 1000 Kr, Jernstøber Mogensen 1000 Kr. i Arbeide og Savværkseier Hansen 100 Stole.

(Nationaltidende 26. november 1883).

Sct. Peders gæstehjem lå i Sct.Pederstræde 19. Det åbnede februar 1884 og blev nedlagt april 1910. 

Johannes Hauerslev (1860-1921): Sct. Pedersstræde 19. Skiltet på væggen: "Gjæstehjem og Spisehus". Over kældervinduet: "De gamles Spisehus". Bygningen ligger rykket tilbage på grunden af hensyn til en påtænkt gadeudvidelse der aldrig fandt sted. Ca. 1887-1918. Kbhbilleder.

Drengegymnastik. (Efterskrift til Politivennen)

"Kiøbenhavns Ungdomsskole" afholdt i Søndags sin aarlige Præsentation i Gymnastik i Gothersgadens Exercerhus. Foreningen tæller nu henimod halvandet Hundrede Medlemmer, men Antallet er noget vexlende; der er Øvelse 2 Gange om Ugen i 1½ Time ad Gangen, og det maanedlige Kontingent er kun 65 Øre. Saa hvis der virkelig var nogen Interesse for Foreningen hos Publikum her i Byen, saa maatte der være et langt større Antal Medlemmer; desværre har Foreningens Medlemstal aldrig været synderlig over et Par Hundrede. Og Forældre kan ikke der undskylde sig med, at de ikke har kiendt Foreningens Tilværelse, eller at de var uvidende om Legemsøvelsernes Betydning for Børn; thi alle Vegne fra, særlig fra Pædagoger og Læger, raades der paa, at vor Ungdoms legemlige Opdragelse bliver forsømt. En af Hovedgrundene til den ringe Tilslutning, Ungdomsslolen har vundet, er den nationale Tilbøjelighed, vi alle har til at holde en vis Afstand imellem Tanke og Handling. Taler man f. Ex med en Fader om et hans Børn trænge til Gymnastik, saa varer det ikke længe, før han giver en Ret; men der er som oftest et umaadeligt Spring herfra og til at faa ham til at handle i Overensstemmelse med sin Indrømmelse. Kvinderne er i denne Henseende ofte lettere at faa med, men da desværre Moden hos dem har saa umaadelig meget at sige, saa føre deres Indrømmelser vist kun til det samme Resultat; der er jo hverken moderne eller rigtig fint at lave sin Søn gjøre Gymnastik en Times Tid hver Dag.

Det er ret betegnende, at medens Forældre med Glæde ofre 10-12 Kr maanedlig paa deres Børns Undervisning i Musik eller Sang, ja ofte med ligefrem febrilsk Iver lure paa Børnene for at opdage selv den ringeste Spirer til Begavelse i musikalsk Retning, saa finder man det urimeligt at ofre et Par Kroner maanedlig til Undervisning i gode Legemsøvelser, og det uagtet saadant ofte vilde spare mangen en Doktor og Apothekerregning. ikke at tale om at Barnets Væxt i aandelig saavel som legemlig Henseende fremskyndes. 

Gothersgade eksercerhus, april 1916. Mariboes Samling, kbhbilleder.

Men der er ogsaa andet end Fordom og Træghed, der skader Ungdomsskolen. Saaledes er Skolens mørke uhyggelige Lokaler med den fugtige raakolde Luft og det slette Lergulv alt andet end indbydende; selv de, der møde med Overfrakke og store Støvler, tabe her hurtig Humøret, og hvad skal man saa vente af Drengene, der møde i tynde Sko og Benklæder; passende Temperatur og nogenlunde godt Humør maa der til, naar Øvelserne skal gaa med Liv. For Sagens egen Skyld vil vi nødig sige det, men sandt er det, at det er mærkværdigt, at Børnene ikke blive syge i dette daarlige Lokale; vi haabe dog ikke, at nogen Moder skal tage sig dette til Indtægt og bruge det som Undskyldning for, at hun ikke sender sine Børn til Gymnastik. Nu er der jo desuden Udsigt til, at vi snart faar et nyt og godt Gymnastikhus; det var maaske mere praktisk at faa flere mindre, men dette er et Spørgsmaal som takket være de Mænds Energi, som staar i Spidsen for denne Sag, snart vil faa sin Løsning. Øvelser i en stor og lys Sal tager sig ogsaa ganske anderledes ud; det kan saaledes ikke nægtes, at den skumle Belysning i Søndags berøvede Øvelserne en meget stor Del af det lette og luftige, som der kan være over en rask Gymnastiker paa 12-14 Aar

Den der har fulgt Ungdomsskolens Udvikling i de sedste 10 Aar vil fra Aar til Aar have set betydelig Fremgang saavel i Gymastiken i det hele som i Udførelsen af den enkelte Øvelser, og enhver maa indrømme, at man i nogle Retninger har naaet et Højdepunkt, som vistnok kun saare faa havde drømt om, da Skolen blev stiftet; dette giælder da navnlig om Smidighedsøvelserne, i hvilken Retning flere viste en Færdighed, der gik ud over Grænsen for det almindelige akrobatagtige. Saaledes smukt 3doddelt "Flik-Flak" dobbelte Luftspring og baglængs o s. v., vi brugte Udtrykket akrobatagtig, thi akrobatagtig er enhver Gymnastik, som kun har sig selv til Maal. At man i en Skole som denne, uden at lægge særlig Vægt paa disse Øvelser dog er naaet saa langt, taler til Fordel for Lærerne og for Gymnastikens Standpunkt i det hele, og det paa en Maade offer, hvilken Grad af Herredømme Eleven har opnaaet over sit Legeme Og man behøver næppe at nære nogen Frygt for, at det er en Udartning af Gymnastiken, man her er kommen ind paa. Vi er i vor Gymnastik bleven paavirkede baade fra Tyskland, England og Sverig, og disse vidt drevne Smidighedsøvelser turde nærmest være en Følge af Paavirkninger fra engelsk Side, medens man i andre Retninger kan spore en ikke ringere Indflydelse af det svenske Princip; saaledes vilde enhver Iagttager have kunnet bemærke, at der i Aar gjennempaaende var langt mindre exercermæssigt Sving eller "Ruf", om man vil, over Øvelserne, og det kan ikke noksom roses, at man er begyndt at komme bort fra dette høist uheldige og noget gammeldags Sving over Drengegymnastiken. Ligeledes kan vel ogsaa den Tagen Hensyn til Skjønheden, som paa flere Steder tydelig sporedes i Øvelserne, siqes tildels at hidrøre fra svensk Paavirkning; ligesom ved "Afpudsningen" paa selve den enkelte Øvelse mangler der dog sikkert der endnu en Del, navnlig for Rekøvelsens vedkommende, men det maa paa denne anden Side heller ikke overses, at disse Øvelser først nylig er indførte i Foreningen, at næsten alle Lærerne er fuldstændig uvante med at sysle med dem, og navnlig at Aparatet selv var slet - ja næsten saa slet som mulig - staar i Forbindelse med Lokalet. Det er ligeledes en Selvfølge, at naar som her Øvelsernes Antal bliver gjort dobbelt saa stort, saa kommer det let til at gaa ud over den enkelte Øvelse, og Eleven saavel som Læreren bliver mindre sikker i Præsentationen; man saa saaledes flere smaa Uheld eller lidt Usikkerhed (f. Ex. i Voltigering og Smidighedsøvelser) uden at det imidlertid altid var muligt at afgjøre, om det hidrørte mest fra Læreren eller Eleven. Øvelserne i Ringe, Trapez og Barre begynde efterhaanden næsten at fortrænge de ældre Øvelser i Voltigering og Springning, og de viste sig ogsaa i Gaar at staa paa en betydelig Højde baade hvad Antal og Udførelse angik. Vi beklage kun, at Stokkeslagene var faldne bort; for det første at den Grund, at der ikke saas en eneste Øvelse for Haandledets Smidighed og Hurtighed, og for det andet, fordi Stokkeslagene, foruden at være en god Øvelse for Aandedrættet, altid er et lille Surragot for Vaabenøvelserne, hvis anerkjendte psysiske Indflydelse, Drengene nu ganske mangle. Som en Eiendommelighed for Øvelserne i Aar skal endnu anføres, at den sidst præsenterede Kreds næppe var den bedst ledede. Til Slutning bragte Formanden, Oberst Vaupell en Tak til Foreningens Leder, Premierlieutenant Nielsen, og Lærerne for den Dygtighed, hvormed Skolen var ledet. Derefter uddeltes Præmierne. N

(Morgenbladet (København) 20. november 1883).

Kjøbenhavns Kogeskole og dens sociale Betydning. (Efterskrift til Politivennen)

Fru Elfride Fibiger har i det sidste Numer af "Tidsskrift for Kvinder" skrevet følgende angaaende denne Sag

Endskjønt jeg haaber, det er overflødigt at minde om, at Kjøbenhavns Kogeskoles Program først og fremmest er at bidrage de unge Piger af vort Samfunds ubemidlede Klasser saa mange positive Kundskaber og Færdigheder som muligt, foreløbig i Tidsrummet af et halvt Aar, vil jeg dog atter paapege det her. I lige Maade, st den Mad, som de unge Piger lære at tilberede, skal forhandles enten i dertil oprettede Spiselokaler, hvartil udelukkende hæderlige Damer og Kvinder have Adgang, eller ved at Abonnenter besørge Maden afhentet.

Det var til Oktober Flyttedag et Aar siden, at Leiligheden ved Gammelstrand, Hjørnet af Naboløs, erhvervedes ved Leiemaal til Brug for Kjøbenhavns Kogeskole. Beliggenheden - omtrent i Centrum af Byen - tilmed Stueetage, viste sig straks at være heldig valgt; særlig svarede de to til Spiselokaler indrettede Stuer udmærket til Bestemmelsen. Udenoms-Lejligheden var derimod langtfra god eller hensigtssvarende, en Ulempe, som fra Begyndelsen var paafaldende nok men desuagtet ikke at afhjælpe.

Da min Stræben imidlertid den Gang nærmest gik ud paa at faa Institutionen igang igiennem dens gradvise Udvikling bevise Gavnligheden af dens Oprettelse, ansaa jeg det endog for heldigt, at den begyndte sin Virksomhed under mindre Forhold. Dette saa meget mere, som Hr. Grosserer Benny M. Goldschmidt, ledet af varm Interesse for Foretagendet betragtet som filantropisk Institution, havde stillet den betydelige Gave af 8000 Kr. til Disposition, medens Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn forud for denne Gave havde skænket 10000 Kr. til Kogeskolens Fremme, og da disse Pengemidler efter mit Skjøn vare tilstrækkelige til en tarvelig, men solid Iscenesættelse af Foretagendet, ønskede ogsaa d'Herrer i Bestyrelsen, som vare traadte til for at støtte dets Fremme, at Kogeskolen allerede aabnede sin Virksomhed til December. For dette Resultat skylder altsaa alle og enhver, som have nydt godt af Foretagendet, først og fremmest Hr. Grosserer Benny M. Goldschmidt deres varmeste Tak, men ogsa de andre Herrer af Bestyrelsen, idet deres godhedsfulde Overbærenhed og altid hensynsfulde Imødekommen var den Støtte, som hjalp til saa hurtig at faa alle Hindringer ryddede af Veien.

Med Hensyn til Kogeskolens Virksomhed som Læreanstalt, er der indtil l. September kun udgaaet 3 Elever, som havende havt Ophold her i det dertil bestemte Tidsrum; til November forlade atter to Elever Skolen.

Om disse fem unge Piger kan jeg med Glæde udtale, at deres Opførsel har været upaaklagelig, og at de have været lærvillige og ihærdige, Det er derfor min Overbevisning, at den Grund, der i Kogeskolen kan lægges paa de unge Piger, vil hjælpe til, at de blive flinke og hæderlige i den tjenende Stilling, saavel som ogsaa med Tiden i deres eget Hjem. Jeg vil ogsaa haabe, at de altid med Glæde vil mindes deres  Ophold i Kogeskolen og altid indse, at det er Sandheden, som er bleven sagt, og lært dem der, at Nøisomhed, Beskedenhed og Orden høre med til en Kvindes bedste Egenskaber, Egenskaber, som overalt i Verden, hvor hun færdes, gjør, at hun bliver agtet og respekteret, lige meget fra hvilket Samfundslag hun end stammer.

Men for at de Goder, som Kjøbenhavns Kogeskole tilsigter, skal kunne komme flere end det begrænsede Antal unge Piger tilgode, som den for Øieblikket har Ly til, er en Udvidelse af dens Lokaler, og overhoved hele dens Drift, paatrængende nødvendig.

Jeg har altid tænkt mig det eneste Rette at være, saa snart det viste sig, at Kogeskolen havde slaaet Rod og magtede sin Opgave, hvortil ogsaa hører, at den helst skulde kunne bære sig selv, da at lade den arbejde med to Kjøkkener, et tarveligere og et finere. For de unge Pigers Skyld vil derved opnaas, at naar deres Oplæring begyndte i det tarveligere Kjøkken, vilde deres forskjellige Evner bedre kunne sigtes, saavel som deres fysiske Kræfter mere skaanes, idet Uddannelsen i det tarvelige Kjøkken i flere Retninger stiller færre Fordringer. Viste det sig da, at de vare kvalificerede til at lære mere, bør deres Uddannelse afsluttes med, at man lader dem gaa over til ogsaa at uddannes i det finere Kjøkkens Theorier og Praxis. Oprettelsen af det tarveligere Kiøkken vilde efter min Overbevisning tilmed i filantropist Retning være et stort Gode, idet den tarvelige, men dog ligesaa veltillavede og dog billige Mad, som her tilberedes, skulde forhandles eller serveres saaledes, at den kunde komme de allerfattigste Kvinder af Samfundet til Gode,

For disse Kvinder, der mangen Gang maa kjæmpe haardt for at kunne leve Livet, der med saare knap Haand tilmaaler dem sine Goder, saavelsom for deres smaa Børn, kunde jeg ønske et tage Ordet ved indtrængende at paapege Betydningen af Kogeskolens Udvidelse i Retning af dens Virksomhed som Restauration.

Trods al vor store Godgjørenhed lide navnlig de smaa, i alt Fald mindre Børn, efter min Overbevisning tit Uret, idet man nærmest kun sørger for de ældre Børns Bespisning ved at sende disse i alt Fald i Vintermaanederne, saa snart de ere store nok dertil, derhen, hvor Godgjørenheden lader Maden fordele, medens f. Ex. det diende Barn, der skal ernæres af en svag, forsulten Moder, samtidig med hende lider Nød og endog gaar til Grunde.

Naar en saadan fattig Moder, der sidder hjemme og f. Ex, ernærer sig ved at naadle eller andet Haandarbeide, og som mangen Gang ikke har Tid til at lave Mad, hvis hun overhoved har faaet samlet, hvad dertil behøves - fordi ogsaa Fortjenesten afknappes, saa længe - kunde tage sit sæde Barn med og det lidt ældre ved Haanden, uden at tænke paa sin og deres Paaklædnings Fattigdom - selv om det ikke blev hver Dag at dette skete, vilde der ske noget virkelig godt for mange saare ulykkelig stillede baade unge og gamle Kvinder, samtidig med at man gav de unge Elever en sund og alvorlig Paamindelse om Samdrægtighedens Betydning lige overfor Samfundets uforanderlige menneskelige Forhold og Omskiftelser, men ogsaa i Henseende til Selvfølelse og dens gode Indvirkning paa den moralske Bevidsthed hos Kvinden vilde meget vindes. Vel oprettes der rundt om i Byen billige Kaffe- og Spisehuse, hvor altsaa ogsaa disse Kvinder og Børn, hvis Existens ligger mig saa stærkt paa Sinde, maaske kunne og ville ty hen; men det er dog et Spørgsmaal, om deres Komme der vil blive set paa med sympathisk Blik enten af de respektive Mænd og Fædre, eller af andre, hvilkel jeg vil finde tilgiveligt, idet der derved er Fare for, at disse Institutioner paatrykkes et Stempel, der minder om den Uro og Uhygge, som var hjemme i Barnekammeret eller Ammestuen og for Mændene altid er besværlig,

Saafremt de fornødne Pengemidler vare til Stede, ville det derfor være ønskeligt, om der kunde leies blot en hyggelig Stue i hvert af vore fattigste Kvarterer, samtidig med at Kjøbenhavns Kogeskoles tarvetige Kjøkken gjordes til det centrale Udgangspunkt for denne Barmhjertighedens Gjerning ved at sende den der tilberedte Mad paa bestemte Tider pr. Akse ud til billigste Forhandling der.

Da Oprettelsen af Kogeskoler, specielt i Udlandet er erkjendt at være en af de sundeste Frugter, som Kvindebevægelsen har sat, er mit Haab ogsaa, at vi herhjemme skal komme ind paa, at saavel Staten som hele Samfundet i Erkjendelsen af en saadan Kogeskoles Betydning for Hovedstadens Vedkommende vil finde sig foranlediget til at støtte Kjøbenhavns Kogeskole saa kraftig, at dens fornødne Udvidelse kan fremmes, og at den kan komme til at staa i Høide med, hvad Udlandet i saa Henseende præsterer.

(Nationaltidende 8. november 1883).

Forfatteren Christine Dorothea Michelle Elfride Fibiger, født Müller (1832-1911), mor til Johannes Fibiger (1867-1928) udsendte i 1871 en populær kogebog. Hun skrev herefter noveller og fortællinger. I 1882 havde hun taget initiativet til oprettelsen af Kjøbenhavns Kogeskole (1882-1889), senere kaldet Kjøbenhavns uddannelsesskole for tjenestepiger og vordende husmødre. Kvinden skulle være rustet til at blive leder af hjemmet og beskytte det mod tidens moralske forfald. Den lå Gammelstrand 46 (se foto Erik Nicolaisen Høy). På et postkort fra ca. 1910 fremgår at der da var Café & Frokostkælder i kælderen, samt A/S Ringested Liste- Ramme ovenover.

Jyderup-Slaget: Politiet ved Jyderup. (Efterskrift til Politivennen)

Hvem har Skylden? Ja, hvem? Alle Mennesker raaber Nancke! Nancke! Men hvem er Nancke? Er det Politimesterens Nej, det er Fuldmægtigen. Hvor var da Politimesteren? Ih! han sad jo inde i Teltet og spiste.

Hr. Nellemann siger rigtignok, at Politimesteren kan møde ved sin Fuldmægtig; men skjønt det er Justitsministeren, der siger det, er Sætningen dog saadan i al Almindelighed saa forkert som muligt. Det er kun undtagelsesvis, at Politimesteren kan møde ved sin Fuldmægtig, nemlig naar han selv har Forfald, naar han er fraværende fra Jurisdiktionen eller syg og sengeliggende. Men her til Lands synes det rigtignok at være endnu en Forfaldsgrund, at der er noget extraordinært paa Færde. Til daglig Brug, naar der ingen Ting sker, er Politimesteren selv til Stede; men naar der skal foregaa noget usædvanligt, saa forsvinder han og efterlader en Fuldmægtig. Fuldmægtigen har intet Ansvar, det er Politimesteren, der har Ansvaret, og Politimesteren kan ikke gjøre for, hvad Dumheder Fuldmægtigen begaar i hans Fraværelse. Saaledes har begge Ryggen fri, og det er det, det kommer an paa.

Hvor var Politimesteren, da Anders Sjællænder skulde henrettes, og hvilke Foranstaltninger havde han forud truffet? I Hillerød hørte man mere Tale om den kjøbenhavnske Assistent end om Politimesteren, og hvor var Politimesteren i Jyderup? De holder sig helst borte, for de føler sig uøvede i exekutive Forretninger, det har de ikke lært hverken paa Universitetet eller i Ministeriet, og den Forstand, der i gamle Dage fulgte med Embedet, har man i vore kritiske Tider ikke Mod til at løbe an paa.

At der let vilde finde Uorden Sted i Jyderup, maa Politimesteren have ventet; thi han rekvirerede jo 30 kjøbenhavnske Betjente til Hjælp. Dette er hans første Fejl. En praktisk Mand, der nogenlunde var Pladsen voxen, vilde fremfor alt bede sig forskaanet for slige Hjælpetropper. Overhovedet bør en Politimester ikke paakalde extraordinær Hjælp uden i yderste Nødsfald, thi det er altid en Slags Falliterklæring, og der skal meget til, for at en Politimester i sin egen Retskreds ikke selv med sine Fuldmægtige, Politiassistent og Sognefogeder skulde kunne holde Orden paa vor danske Landbefolkning, som er alt andet end ustyrlig, naar han blot bærer sig fornuftigt ad. Men skal han have extra Hjælp, saa bør han hente den fra selve Jurisdiktionen, hvor der er brugeligt Mandskab nok, og hvor den bedst og hensigtsmæssigst findes. Der er altid i Sognene nogle Mænd foruden Sognefogeden, som nyde særegen Anseelse, og som han kan forsyne for den paaqjældende Lejlighed med Amtets Politiskilte, hvoraf han maa have en Del paa sit Kontor. Disse Mænd (f. Ex ansete Gaardmænd, private Skovridere og Skovfogeder) har den Fordel, at de kjende og er kjendte af Befolkningen og let vil kunne tale den til Rette. Enhver er efter Lovgivningen endog under Strafansvar forpligtet til at modtage en saadan midlertidig Politifunktion.

Skulde der nogen Sinde blive Tale om en virkelig Sammenrottelse og Opstand, saa at fremmed Hjælp skulde være nødvendig, maa der rekvireres Husarer eller Dragoner fra den nærmeste By. Dette er den rene Magtudfoldelse, og or optræder ikke som Politibetjente. De holder ingen Taler og advarer ikke, men bruger i strunk militærisk Tavshed Hestenes Bagparter eller Klingen, og for deres Personer kan de næppe nyde den særegne Beskyttelse, som de uforholdsmæssig strænge Straffebestemmelser giver for Vold imod Politiet. 

En Politimester vil vist meget betænke sig paa at bruge sine egne Betjente for Kjøbstaden ude i sin Landjurisdiktion, hvor de ingen Politimyndighed har; men at rekvirere og bruge kjøbenhavnske Betjente til at holde Orden ude omkring paa Landet er endnu Iangt mere bagvendt. Hvorpaa støtter man deres særegne Myndighed der? De kan ikke have anden end den, som Politimesteren laaner dem af sin. Men har han da proklameret for Forsamlingen, at disse ubekjendte Mandfolk skulde gaa og gjælde for vore Politibetjente, mens de slog løs? Og selv om han havde, saa var det ikke nok, naar han ikke tillige havde forsynet dem med Amtets Politiskilte; thi der existerer intet for hele Landet. De kjøbenhavnske Politibetjentes Skilte bærer Staden Kjøbenhavns Vaaben. og de gjælder ikke udenfor Kjøbenhavns Grund; der dur de kun som en Brystplade til at tage et Stød af med. Og endnu mindre gjælder Munderingen. Der er Domme for, at en tiltalt for at have øvet Vold imod en uniformeret kjøbenhavnsk Politibetjent paa Kjøbenhavns Grund, maa frifindes, naar han erklærer, at han ikke kjendte Uniformen, da Betjenten ikke tillige havde vist sit Skilt - Hvad vil man nu svare, naar alle de tiltalte fra Jyderup sige: Skiltene (dersom de er foreviste dem) kjender vi ikke, og de dur ikke. og Munderingen med de sorte Hjælme den kjender vi endnu mindre; der var nok nogle, som formodede, at det var kjøbenhavnske Betjente, men hvad kommer det os ved; vi maatte nærmest antage dem for kjøbenhavnske Brandsvende, som var komne ned for at slukke, dersom der gik Ild i Højres Barakke, og som saa, for at faa noget at bestille, paa egen Regning og Risiko leverede os en Bataille.

Forhørene siges jo nu at nærme sig deres Afslutning, og det kommer da for en Dag, hvad der er om den store forud lagte Plan til at banke Politiet. Naturligvis er der intet om den. For det første vidste man jo ikke, at der var gaaet Bud efter de kjøbenhavnske Betjente, det var en behagelig Overraskelse fra Politimesterens Side Og dernæst, hvis der havde været en Plan, hvorfor blev den da ikke udført? Hvorfor ventede man, til fire Femtedele af Forsamlingen var tagen bort, og hvorfor nøjedes de tilbageblevne med at værge sig efter fattig Lejlighed? Naar der var 1000 Mennesker med en Plan til at knubse Politiet, hvorfor knubsede de det da ikke? At det skulde være en fysisk uoverkommelig Opgave for 1000 Bønder at overmande og bagbinde 30 Betjente, vil man dog næppe paastaa. Men alt det om Planen er Vaas. Der skal en langvarig Ophidselse og en særlig Brutalitet til, inden vor fredsommelige og tilbageholdne Landbostand bringes til at slaa løs. Men at den Kreds af ansete og indflydelsesrige Gaardmænd, der ledede Venstres Møde, skulde have planlagt et almindeligt Slagsmaal med Politiet, det er i samme Grad Nonsens, hverken mer eller mindre, end om man vilde underlægge et af det kjøbenhavnske Grosserersocietet ledet Møde en hemmelig Lyst til at komme i Haandgemæng med Politiet.

Tilbage staar det Spørgsmaal, hvor Politimesteren havde sine Ængstelser fra. Havde han undersøgt Stemningen? Hvilke Beretninger om det forestaaende Oprør var der indløbet til ham? Lad os faa at vide, om Politimesteren i Holbæk havde sine slemme Anelser fra Holbæk Amt, eller om han havde faaet dem sendt fra Kjøbenhavn. Naar en Politimester gaar paa Opdagelse, er der en naturlig Traad, som han først søger at finde Enden paa. Han spørger: hvem har Interesse af denne Sag, for hvem har der været noget at tjene? Naar Regeringens Mand i Holbæk er færdig, saa turde det være Tid at tage fat fra denne Ende. Lad os saa begynde med at spørge: Hvem var interesseret i at faa en Skandale ud af Møderne i Holbæk Amt? Maaske det fra dette Udgangspunkt bedre vil lykkes at finde Planen og dens Ophavsmænd.

Fra et Politimester Synspunkt var det at rekvirere og bruge de kjøbenhavnske Politibetjente en hovedløs Malkonduite. Alene det at opstille 30 ubekjendte i kampberedt Slagorden er en Udfordring. Det maa irritere selv de mere besindige, og ægge Modviljen og føre den fra Modpartiet over paa den truende brutale Magt. Og dette gjælder naturligvis endnu mere, naar Hærstyrken møder i den forhadte kjøbenhavnske Uniform. Det vilde være af Interesse at vide, af hvilke Grunde Politimesteren, naar han endelig skulde have Hjælp, har forlangt at faa den uniformeret, hvilken beroligende Virkning har han ventet sig heraf for den ophidsede Stemning, som han jo, siden han rekvirerede Hjælp, maa have været belavet paa. 

Men den anden store Fejl, der er begaaet, er den, at Politimesteren ikke selv personlig overtog Ledelsen. Det er ved saadanne Lejligheder, at han skal vise, om han dur noget som Politimester, om han har Mod og Aandsnærværelse. Mangfoldige er de Tilfælde, hvor det er Politifunktonæren selv, der ved kejtet frygtsom og som Følge dern urolig og febrilsk Adfærd fremkalder de Uordener, som han skulde og kunde forebygge. Ved saadanne Lejligheder, hvor en hovmodig, vigtig Mine hos en Betient er nok til at fornærme og opirre enkelte Brushoveder, og paa den anden Side en vel anbragt godmodig Vittighed nok til at vende et truende Uvejr, der bør Politimesteren selv være til Stede og stille sin egen Person ind paa Ansvaret. Paa Landet, hvor han er kiendt af hver eneste en af Befolkningen, hvor man har Tillid til ham som den, der vil holde Orden for Ordenens og ikke for Partiernes Skyld, og Agtelse for ham som den, der har Lovens Myndighed, er det sandelig ikke vanskeligt - naturligvis naar der ikke er ligefrem Opstand - at forebygge Uorden. Bonden i sin Helhed er udmærket sejq og energisk i passiv Modstand, men til aktiv der holder han sig tilbage, med mindre han er bleven længe og stærkt angreben. Skulde der være en enkelt modig Oprører, som, dog helst skjult i Mængden, tør være grov imod Politimesteren, naar han staar der paa sin Post i sin kjendte Uniform, saa vil han, naar Politimesteren springer hen og tager ham i Nakken, aldrig vove at slaa til ham, og han vil kunne bortføres, uden at en Kat skal gjøre Mine til at redde ham.

Noget anderledes forholder det sig med Fuldmægtigen. Ligesom Børn, der ubevidst og ubetinget bøie sig for Forældrenes Avtoritet, i Almindeligbed vise en stridig Oppositionslyst imod alle andre, hvis Herredømme de ikke anerkjender, saaledes gaar det ogsaa med Almuen lig overfor Fuldmægtige og underordnede Funktionærer, som i Almindelighed er yngre Mænd, om hvem de godt vide, at de kun har deres Myndighed paa anden Haand. Her tør de bedre, især naar disse har forstaaet ved uklog og overmodig Opførsel at vække Modstandslyst. Skjønt ogsaa her et ligefrem Angreb vil være næsten utænkeligt, er der dog en Forskjel og derfor maa en Politimester ikke møde ved Fuldmægtig, naar han selv kan være til Stede.

Det har været en Malkonduite og under alle Omstændigheder unødvendigt at rekvirere kjøbenhavnske Betjente, men det maa anses for en utilgivelig Forsømmelse, at Politimesteren ikke under Omstændighederne, som han anser for extraordinært vanskelige, selv personligt har taget Kommandoen.

En Politimand.

(Morgenbladet (Jøbenhavn) 2. november 1883).

Følger af Jyderup Skandalen. I et Brev fra Holbæk Amt til "Sorø Amtstid" hedder det bl. a.: "Den stærke Gæring og Bevægelse, der i de nærmeste Dage efter Provisoristernes Heltebedrifter ved Jyderup beherskede Sindene og skabte en Stemning mellem de politiske Partuer af en saa fjendtlig Art, at der vil gaa Aar, før et taaleligt godt Forhold atter vil kunne bringes til Veje, er nu afløst af en vis ydre Ro. Folket stiller sig aabenbart afventende, og især er man spændt paa at erfare, hvad der til Slut vil blive foretaget mod de Personer, der endnu sidde arresterede i Anledning af Jyderup Affæren. Det endelige Resultat af denne Sag vil sikkert blive af afgjørende Betydning for det fremtidige Forhold mellem Parterne. Bortset fra de enkelte Personer, som det paa Grund af deres Sammenstød med Politiet særligt er kommel til at gaa ud over, har Jyderup-Affæren gavnet Venstre og dets Sag betydeligt idet den Maade, hvorpaa der er gaaet frem fra den anden Side, mægtigt har styrket Sammenholdet og vakt en levende Bevidsthed om, hvor alvorlig den politiske Situation egentlig er. Ikke saa faa, der før hin Septemberdag stod vaklende mellem Parterne, er nu uigjenkaldeligt drevne over i Venstres Lejr, og Mænd, der før har været bekiendte for deres moderate Sympatier og maadeholdne politiske Anskuelser, forbavser nu deres Omgivelser med at udtale de krasseste radikale Betragtninger. Hvad Agitation inden for vore egne Rækker ikke har kunnet udrette gjennem Aar, det har Vilkaarligheden og Hensynsløsheden fra vore Modstanderes Side udrettet paa nogle faa Dage".

(Morgenbladet (København) 16. november 1883).

Kvindelig Matros. (Efterskrift til Politivennen)

Den kvindelige Matros. Begivenheden med den Kvinde, som fremstillede sig paa Sessionen her i Byen, har selvfølgelig vakt en Del Opmærksomhed, og den Paagældende har maattet finde sig i at give Møde hos Politiet for al meddele nærmere Forklaring om, hvorledes hun er kommen i sin nuværende Forklædning. At denne havde varet i flere Aar, fremgik allerede af den Omstændighed, at hun ved Konfirmationsalderen var blevet tilført Lægdsrullen, og efter hendes egen Fremstilling af Sagen, der bestyrkes ved Oplysninger fra anden Side, er Forklædningen endog af endnu flere Aar ældre Dato. Allerede i en Alder af 10 Aar foretog hun nemlig med Faderen, der var Skibskaplejn, en Rejse til Island, og paa denne var hun af Bekvemmelighedshensyn iført Drengeklæder. Paa Rejsen fik hun Lyst til Søen, beholdt Drengeklæderne, rejste med Faderen som Skibsdreng og har senere dels i samme Egenskab, dels som Kok og endelig som Matros havt Hyre i omtrent 14 Aar - hun er nu 25 Aar gammel. I hele denne lange Tid, i hvilken hun som oftest bar faret paa Island, er der aldrig Nogen, som har fattet Mistanke om hendes virkelige Kiøn, og sit Arbejde om Bord har hun forrettet i samme Omfang som Skibets mandlige Besætning. Af hvad der saaledes er oplyst, fremgaar det altsaa, at der foreligger en med Forsæt foretagen Forvandling fra Pige til Dreng.

(Social-Demokraten 14. oktober 1883).

Matros-Pigen har i Breve til herværende Velyndere, som i sin Tid havde taget sig af hende, skildret sin Nød. Den Understøttelse hun modtog ved Afrejsen herfra, var ved at slippe op. Hun havde forsøgt paany at faa Hyre som Matros, men det var ikke lykkedes, da Politiet havde frataget hende hendes Mønstringsbog. For Pigeklæder synes hun ligefrem at have Skræk, og hun kan jo heller intet kvindeligt Arbejde. Det har iøvrigt bekræftet sig, at hun havde forlovet sig her i Byen med en ung Tjenestepige og skulde have havt Bryllup med hende i Efteraaret - Brudekjolen var allerede bestilt.

(Social-Demokraten 21. oktober 1883).