Uhyggelige Arrestlokaler. (Efterskrift til Politivenen)

Vendsyssel Tidende skildrer et Besøg i Arrestlokalerne i Hjørring paa følgende Maade: "Vi traadte med en Lygte ud i den mørke, lave, halvt mugne Gang, hvortil vender 11 sorte, jærnbeslaaede Døre. Alle Fangerne er gaaede til Ro. De maa ikke have Lys. Inde i en af dem hører man Mumlen. Det er et Par, der forslaar Tiden for hinanden. Fra en anden lyder der Vuggen, en hæs og grov syngende Fruentimmerrøst og spæde Barneskrig. Den lille er kommen i Brummen i rigtig god Tid. Det Liv begynder under lovende Forhold. "Her er en," sagde Arrestforvareren, idet han lukkede en Dør op. Vi stod i et lille Rum med en Luft, der faldt for Brystet, skjøndt Vinduerne eller Glughullerne var aabne. Væggene var mørkplettede af Fugt, der er løbet ind fra Gaden. Et Par sammenslaaede Brædter danner Bordplade, hvorpaa en Vandkrukke og en laset salmebog, sædet er et Brædt, bag hvilket Væggen er smudsig af Fangernes Ryg, og en lang, flad, gjennemhullet, hyttefadlignende Trækasse er seng. "skal der være et - Menneske her?" - "Nej, der skal være tre. Denne seng er til to, og den der til en". Han viste paa en anden smallere Kasse, der var slaaet op ad Væggen bag ved. Jeg bankede med Knoen paa Loftet og maalte stiltiende Gulvet Det var fem skridt langt paa den ene Kant og fem skridt bredt. "Hvordan forhindrer De, at Folk, ja Fangernes medskyldige, taler med dem eller putter noget ind til dem fra Gaden?" sagde jeg, idet jeg bemærkede, at der var boret et fingerstort Hul gjennem Vinduets helt raadne Ramme, saa at det kunde aabnes. "Det kan vi heller ikke forhindre." "Ja. De kan maaske have dem ud til Gaarden?" - "Nej, der er kun 10 brugelige Arrester, og vi har haft indtil 31 Fanger. Vi har jo to Herreder." Den anden Række af Fængsler vender ud til en 11 skridt bred Gaard, af hvilken Halvdelen bruges til Have. Med andre Ord, Hjørrings Arresthus med Tilbehør er ikke alene daarligt, men det er en skandale.

(Morgenbladet (København 29. oktober 1884).

Hjørring Arrest var indtil 1886 i byens rådhus. I 1834 blev der opført et nyt rådhus på Torvet 6 opført og i kælderetagen blev indrettet med 11 arrestlokaler og en bolig til byens arrestforvalter. Et af arrestlokalerne blev kaldt for den borgerlige og blev benyttet som gældsfængsel. To andre lokaler var vand og brød arrester. Et ophold kostede i 1885 fangen i forplejning 40 øre i døgnet, brød kostede 7 øre og skulle man have rengjort sit tøj for utøj, kostede det 1 kr. Arresterne var på daværende tidspunkt overfyldte. Man opførte i 1886 et nyt ting- og arresthus i Jernbanegade.

Kvindehævn. (Efterskrift til Politivennen)

Den derværende Overret har paadømt en fra Antvorskov Birks Politiret indanket sag under hvilken Meieripigerne W og S paa Idagaard tiltaltes for en Aften i Januar Maaned at have gjennembanket Avlsforvalteren, som under Ejerens Fraværelse havde Husbonds Myndighed paa Gaarden. Den 26de Januar havde Forvalteren, som i Mejeribødkerens Fraværelse førte Tilsyn med Malkningen, efterat denne var endt paalagt dem at tætte Jungerne med Mælken paa Vægten, forinden de blev kjørte til Slagelse, hvor ellers Vejningen først plejede at finde sted. Begge vægrede sig ved at efterkomme denne Ordre, og da S gik ind i sit Kammer, tog Forvalteren hende i Armen og førte hende ud i Mejeriet, hvor han skal have udskjældt dem, men begge vedblev at vægre sig ved at giøre Arbejdet, som maatte udføres af andre. Paa Forslag af S blev det nu aftalt, at de skulde hævne sig paa Forvalteren og ved Lejlighed banke ham af, og da denne den 28de f. M. om Formiddagen ved Stævningsmændene havde ladet en Indkaldelse til Forligsmægling i Anledning af deres Ulydighed forkynde for dem, blev Overfaldet bestemt til samme Dags Aften. Da Forvalteren henimod Kl. 10 Aften i Mørket vilde gaa fra Gaarden til sit Kammer, der er i en Bygning lige udenfor samme, blev han angrebet af de tiltalte, som havde iført sig Mandfolkeklæder og stillet sig paa Lur ved nogle Træer, Forvalteren skulde passere. Hver af dem medførte en Hesselkjæp Forvalteren blev omtrent samtidig angrebet baade for og bagfra, og da W. havde slaaet sin stok over, hentede hun en i Nærheden liggende Knippel og, idet hun holdt i den tynde Ende, bibragte hun Forvalteren et Par slag. De har begge forklaret, at de søgte at undgaa at ramme hans Hoved. Dagen efter Overfaldet havde Forvalteren som Følge af dette en stærk Hovedpine, det generede ham at tygge, og han kunde ikke bruge Armene til videre anstrængende Arbejde, men det kunde dog ikke antages, at de ham tilføiede Beskadigelser har haft skadelige Følger for hans fremtidige Helbred. 

De tiltalte bleve ved Overrettens Dom, der stadfæstede Underretsdommen, ansete efter Tyendelovens § 26 sidste Led, med straf af Fængsel paa Vand og Brød hver i 2 Gange 5 Dage

(Morgenbladet (København 29. oktober 1884).

Forvalteren hed Castenschiold og var ansat af godsejer Spandet. Den oprindelige dom den 12. april 1884 ved politiretten lød på 5 dages vand og brød. Begge appellerede. Den ene af de to svenske mejeripiger appellerede herefter til Højesteret der i januar 1885 stadfæstede dommen på de 2 gange 5 dage på vand og brød

Idagård var opkaldt efter en af døtrene (Adelaide Caroline Johanne 1792-1857) til købmand og gehejmekonferensråd Johan Christian Constantin Brun (1746-1836) som i 1799 havde erhvervet hovedgårdene Antvorskov og Falkensteen og i 1806 delt Antvorskov Hovedgård i en hovedparcel og fire ladegårde opkaldt efter hans børn Ida, Augusta, Charlotte og Carl. Gården ejedes før Spandet overtog den i 1878, af overhofmarskal Adam Wilhelm Hauch, slotsforvalter Marcus Frederik Voigt. Ole Rasmussen Schou, William Mourier, kammerråd Lars Trolle og Ludvig Ferdinand Schultz. Sjovridder S. Spandet og senere hans enke havde gården 1878-1917

Kronprindsesse Louises praktiske Tjenestepigeskole. (Efterskrift til Politivennen)

Kronprindsesse Louises praktiske Tjenestepigeskole. Den 11te Aarsberetning omfatter Tidsrummet fra 1ste Maj 1883 til 30e April 1884. Skoleaaret begyndte med et Antal af 20 Piger. I Aarets Løb tilkom 11 og udgik 10, saa at Aaret endte med et Antal af 21. Skolen har fortsat sin Virksomhed uforandret og med samme Held som tidligere. Pensionatet har været besat næsten hele Aaret, og Vaskeriet har været benyttet i samme Omfang som forrige Aar. Indtægten af betalende Skolepiger og Elever er aftagen med circa 2800 Kr. En af de væsentlige Aarsager hertil er den, at Skolen i det forløbne Aar har været meget lidet benyttet af private Elever, hvortil Grunden vistnok hovedsagelig maa søges i Oprettelsen af flere saakaldte Husholdningsskoler, hvor man er istand til at gjøre Undervisningen baade lettere og behageligere, end Tilfældet kan være i den praktiske Tjenestepigeskole. Skolen har ved denne Mangel paa højt betalende Elever lidt et ikke ringe pekuniært Tab, men paa den anden Side fremhæves i Beretningen, at saadanne Elever ofte stille Fordringer, der ikke kunne opfyldes. Regnskabet udviser et Deficit af 283 Kr., men det maa derved bemærkes, al der paa Skolens Prioritetsgjæld er blevet afbetalt 1204 Kr. 75 Øre.

Kronprindsesse Louises praktiske Tjenestepigeskole er anlagt som en Slags Normalskole for hele Landet. Den optager unge Piger af tarvelige Kaar strax efter deres Konfirmation og oplærer dem i et toaarigt Kursus i Madlavning, Vask, Strygning og al Pigegjerning. Der er udgaaet efterhaanden circa 150 Piger fra Skolen til Tjeneste baade i fornemme og borgerlige Huse og saa godt som alle have vist i Gjerning, at Skolen havde løst sin Opgave med dem. Af dens nuværende 22 Elever ere 14 fra Kjøbenhavn og Frederiksberg og 8 fra Provindserne. Skolen fik paa Udstillingen i Bryssel en hædrende Anerkjendelse og er i Norge bleven benyttet som Forbillede. Den virker for Tiden desværre under trange Forhold, og Bestyrelsen har for ikke ret lang Tid siden rettet en Opfordring til Medborgere og Medborgerinder om at komme Skolen til Hjælp ved hver i sin Kreds al vække Interesse for Sagen og skaffe Skolen Hjælp enten ved aarlige Bidrag eller en Gang for alle. Skolen har sin Bygning i Emiliegade Nr. 8.

(Ribe Stifts-Tidende 24. oktober 1884).

Se øvrige afsnit om tjenestepigeskolen ved at bruge søgefeltet.

Vesterbros Badeanstalt. (Efterskrift til Politivennen)

I disse Dage er der paa Vesterbrogade 36 i Bagbygningen aabnet en ny Badeanstalt til Afløsning af den hidtilværende romerske Badeanstalt i Absalonsgade, der som bekendt for et Aar siden solgtes til Selskabet for Oprettelsen af billige Kaffe- og Spisehuse. Den ny Badeanstalt, som er beliggende paa dem, mest befærdede Del af Vesterbrogade, optager hele den af 4 Etager bestaaende Bagbygning, idet Kælderen benyttes til Kuloplag og tillige giver Rum for Dampkedlen og Maskinen, medens Stueetagen indeholder en smuk dekoreret Vestibule og Ventesal, i hvilket ogsaa Billetsalget foregaar. De tvende Salsetager er indrettet til Badene, idet Herrebade findes paa 1. Sal og Damebadene paa 2. Sal. Badeanstalten indeholder saaledes fuldstændige Afdelinger saavel for Herrer som for Damer, hvorved den Bekvemmelighed opnaaes, at Publikum ikke som for sor visse Bade er henvist til enkelte Timer paa Dagen, men i hele Badetiden har Adgang til alle Arter af Bade. Et fuldstændigt Ventilationsapparat sikrer en rigelig Luftfornyelse i Badeafdelingerne. Anstalten præsterer: kolde og tempererede Styrtebade, kolde og varme Karbade, Afsæbningsbade, Dampstraalebade, halve og hele Dampbade, Fyrre- og Grannaalebade men i hver Afdeling vil der tillige være reserveret Plads til medicinske Bade, naar saadanne maatte blive forlangte. Anstalten er oprettet af et Interessentskab, som for en længere Aarrække har lejet Bygningen med Gaardsplads osv af Ejeren Hr. Kunstdrejermester T. Tulinius, Murerarbejdet er udført af Entreprenøren fra Etablissemtet National og Dagmar Teatret, Murmester R. Hansen, Tømrerarbejdet af Tømrermester L. Jørgensen, Kedel og Maskine af Borch & Henriksen, Ledningsarbejderne af E. Mariboe og Dahl & Gamborg, Snedkerarbejdet af J. Rasmussen og E. Willrodt, Dekorationsarbejdet af Malermestrene E. Lange og Th. Kruse. Som Bademester i Herreafdelingen fungerer Bademesteren fra den ældre Anstalt, S. Lieberkind, og Anstalten har sikret sig dygtig kvindelig Bistand til Betjening i Dameafdelingen.

(Social-Demokraten 22. oktober 1884).

Omkring 1908 blev Vesterbro Badeanstalt lukket og nedrevet. Byggeselskabet og margarineproducenten ”Bona” havde planer om at opføre et teater og åbne en passage mellem Gammel Kongevej og Vesterbrogade med butikker, restaurationer og koncertlokaler: Teaterpassagen.

Ukendt fotograf: Vesterbrogade 36, Tulinius Paraplyfabrik. I forgrunden mand med reklamevogn for Vesterbros Badeanstalt i samme bygning. I kælderen Oluf Sønderbys magasin for damekonfektion. 1890. Kbhbilleder.

Kantonnement i Jylland. (Efterskrift til Politivennen)

Godsejeres Behandling af Soldater under Kantonnementet i Jylland. Provinsbladene indeholder en Meddelelse efter "Horsens Folkeblad" om, hvorledes Godsejerne i Jylland har behandlet deres indkvarterede Soldaler. Som Supplement til denne Meddelelse kan følgende os tilsendte Skrivelse tjene. 

". . Med Hensyn til den Behandling, der er bleven os til Del fra Beboernes Side, maa jeg tilstaa, at naar vi trækker samtlige Godsejere og nogle ganske enkelte Bønder fra, var den ligefrem udmærket. Ja, jeg maa ikke forglemme selve Byen Vejle, der i Sandhed var en saa gæstfri By som nogen. Den gjorde endogsaa Bal for vore Officerer; jeg tænker, at det var for at faa nogle uforsørgede unge Piger forlovede.

Behandlingen paa Herregaardene fortjener en lille Omtale, da den giver et nyt og stort Bidrag til Karakteristiken af disse mere ærede end just nyttige Samtidige. Paa en Gaard ved Vejle, der ejes af en meget rig Godsejer, blev Folkene henviste til at ligge i - Svinestien. Sovekammeraterne var 17 store Svin og en Snes Smaagrise. Det eneste, de fik, var en Taar koldt Vand, og det fik de ikke en Gang, det tog de sig ude ved Springvandet. Godsejeren har vel nu ment, at det generede hans Springvand, at danske Soldater drak deraf; thi han fik hurtigst muligt Springvandshanen lukket. Nu kunde de heller ikke faa Vand. Om Eftermiddagen kom en Soldat gaaende'som Ordonnans med Sabel paa og vilde op til Obersten, som boede i Godsejerens Slot. Men da Soldaten var kommen op paa det første Trin af Hovedtrappen, kom Godsejeren farende med en Hundepisk og slog dermed Soldaten lige i Ansigtet flere Gange. Nogle Kammerater bemærkede det og hentede selvfølgelig de Andre, og nu kom de op efter den Slagne og gav derefter Godsejeren en lille venskabelig Serenade. Selvfølgelig løb denne, da det kneb, saaledes som den Slags Folk altid gør. Men samtlige Soldater klagede over den Tort, der var overgaaet deres uskyldige Kammerat, og nu er der indledet Undersøgelse mod vedkommende Godsejer. Han slog Soldaten, forti denne var for simpel til at betræde hans Hovedtrappe. Er det egenlig ikke betegnende? Netop den Slags Folk, der raader allermest paa Krig og Patriotisme, de bærer sig saaledes ad overfor de Mænd, som de vil bruge til Kanonføde. Det er nu deres Udtryk for Fædrelandskærlighed - og Pligtopfyldelse.

- En anden Herregaardshistorie er ligefrem morsom Der skulde Herremanden flotte sig og sendte derfor Mandskabet noget varmt Øl om Morgenen. Om han har villet haft Betaling derfor, faar staa hen. Nok er det, Obersten, som boede paa samme Gaard, kom noget efter ned til Soldaterne og lod dem vide, at naar de havde faaet Øl, "var det ikke mere end deres Pligt at give Godsejeren deres Rugbrød." Tak, for en Kop næsten udrikkeligt varmt Øl et 5 Pds Rugbrød. Jo, De ser, at Officererne holder paa deres Soldaters Bedste. En Menig.

(Social-Demokraten 4. oktober 1884).