Den derværende Overret har paadømt en fra Antvorskov Birks Politiret indanket sag under hvilken Meieripigerne W og S paa Idagaard tiltaltes for en Aften i Januar Maaned at have gjennembanket Avlsforvalteren, som under Ejerens Fraværelse havde Husbonds Myndighed paa Gaarden. Den 26de Januar havde Forvalteren, som i Mejeribødkerens Fraværelse førte Tilsyn med Malkningen, efterat denne var endt paalagt dem at tætte Jungerne med Mælken paa Vægten, forinden de blev kjørte til Slagelse, hvor ellers Vejningen først plejede at finde sted. Begge vægrede sig ved at efterkomme denne Ordre, og da S gik ind i sit Kammer, tog Forvalteren hende i Armen og førte hende ud i Mejeriet, hvor han skal have udskjældt dem, men begge vedblev at vægre sig ved at giøre Arbejdet, som maatte udføres af andre. Paa Forslag af S blev det nu aftalt, at de skulde hævne sig paa Forvalteren og ved Lejlighed banke ham af, og da denne den 28de f. M. om Formiddagen ved Stævningsmændene havde ladet en Indkaldelse til Forligsmægling i Anledning af deres Ulydighed forkynde for dem, blev Overfaldet bestemt til samme Dags Aften. Da Forvalteren henimod Kl. 10 Aften i Mørket vilde gaa fra Gaarden til sit Kammer, der er i en Bygning lige udenfor samme, blev han angrebet af de tiltalte, som havde iført sig Mandfolkeklæder og stillet sig paa Lur ved nogle Træer, Forvalteren skulde passere. Hver af dem medførte en Hesselkjæp Forvalteren blev omtrent samtidig angrebet baade for og bagfra, og da W. havde slaaet sin stok over, hentede hun en i Nærheden liggende Knippel og, idet hun holdt i den tynde Ende, bibragte hun Forvalteren et Par slag. De har begge forklaret, at de søgte at undgaa at ramme hans Hoved. Dagen efter Overfaldet havde Forvalteren som Følge af dette en stærk Hovedpine, det generede ham at tygge, og han kunde ikke bruge Armene til videre anstrængende Arbejde, men det kunde dog ikke antages, at de ham tilføiede Beskadigelser har haft skadelige Følger for hans fremtidige Helbred.
De tiltalte bleve ved Overrettens Dom, der stadfæstede Underretsdommen, ansete efter Tyendelovens § 26 sidste Led, med straf af Fængsel paa Vand og Brød hver i 2 Gange 5 Dage
(Morgenbladet (København 29. oktober 1884).
Forvalteren hed Castenschiold og var ansat af godsejer Spandet. Den oprindelige dom den 12. april 1884 ved politiretten lød på 5 dages vand og brød. Begge appellerede. Den ene af de to svenske mejeripiger appellerede herefter til Højesteret der i januar 1885 stadfæstede dommen på de 2 gange 5 dage på vand og brød
Idagård var opkaldt efter en af døtrene (Adelaide Caroline Johanne 1792-1857) til købmand og gehejmekonferensråd Johan Christian Constantin Brun (1746-1836) som i 1799 havde erhvervet hovedgårdene Antvorskov og Falkensteen og i 1806 delt Antvorskov Hovedgård i en hovedparcel og fire ladegårde opkaldt efter hans børn Ida, Augusta, Charlotte og Carl. Gården ejedes før Spandet overtog den i 1878, af overhofmarskal Adam Wilhelm Hauch, slotsforvalter Marcus Frederik Voigt. Ole Rasmussen Schou, William Mourier, kammerråd Lars Trolle og Ludvig Ferdinand Schultz. Sjovridder S. Spandet og senere hans enke havde gården 1878-1917
Ingen kommentarer:
Send en kommentar