Gendarmerne. (Efterskrift til Politivennen)

Herinde, hvor vi har nydt det første Syn af de lyseblaa Uniformer, kan det ikke siges, at de har gjort et Indtryk af overvældende Alvor. Naar en Trup paa fire Mand og en Gefrejder passerer en Gade, halvt promenerende civilt, halvt marcherende militært, følger alle Gadens Øjne dem paa en Maade, der ikke fortrinsvis ligner Respekt. Folk vender sig og sir efter dem, som de sir efter alt, hvad der er lidt aparte. Men det var ikke Meningen. Efter Indledningen til Gendarmprovisoriet af 27de Oktober skulde disse blaa Mænd vidne om, at Staten er i Fare, idet der gjøres "vitterligt: at da det under de stedfindende Forhold kan ventes, at der af de civile Myndigheder vil blive stillet Fordringer om militær Bistand i større Omfang, end Hærens Tarv og Hensynet til de værnepligtiges Uddannelse taaler, have Vi fundet paatrængende nødvendigt at oprette" osv. Paa alle Spørgsmaal om, hvilket paatrængende nødvendigt Tilfælde der var for at bekoste disse Uniformer og leje Folk til at stikke i dem, har det været vanskeligt at faa et ordenligt Svar. Der er talt om, at Gendarmerne skulde hjælpe Kjøbenhavns Politi, som havde ondt ved at overkomme den udstrakte Tjeneste, og for Landets Vedkommende er der sagt, at Landpolitiet længe har været mangelfuldt, men den Slags Svar gjælder ikke. Selv Højremænd forstaar. at man ikke gjør saa extraordinære Anstalter for en saa ordinær Ting som at forøge Politistyrken, og Politiet forstaar allermindst, at Gendarmer skal udrustes og lønnes flottere end Politiet selv for kun at gjøre almindelig Polititjeneste.

Ude i Landet begriber man endnu daarligere Nytten af det Nellemann-Bahnsonske Korps. Man er der vant til at hjælpe sig fredelig saa godt som uden Politi; først efter at Herredsfogderne har begyndt at stille ved Møderne med deres Par Politibetjente eller Vægtere fra nærmene Kjøbstad, er der hist og her blevet lidt Røie, som Politi kunde bruges til. Saa snart Politiet vænnede sig til at blive hjemme fra politiske Lejligheder, vilde den offenlige Sikkerhed paa Landet næppe savne det.

At man derefter skulde længes stærkt efter Gendarmerne, var for meget at vente af Godmodigheden. Selv Højresindet i Kjøbstæderne lader til at være i Tvivl, om Gendarmerne e .enlig er en Lykke. Vi ser derved bort fra Højres Presse og faatallige Fanatikere. De maa pligtskyldig hejse Flaget, naar Gendarmerne rykker ind som en "paatrængende nødvendig" foranstaltning. Men Borgerne, som faar extra Udgift og Ulejlighed med Indkvarteringen, er ikke saa sikre paa, at Korpset egenlig er et Velsignelse. Deres Tvivl herom vil blive skærpet end yderligere, hvis det bliver almindeligt, hvad der meldes flere Steder fra, at Gendarmernes Nærværelse vil blive en Opfordring mere til Bønderne om ikke at komme til Bys.

Bortset fra, om Gendarmerne er en mere eller mindre ørkesløs, men derfor lige kostbar Indretning, kommer de i hvert Fald som en levende Paamindelse om, at Regeringen befinder sig i Krigstilstand med største Delen af Befolkningen. Gendarmerne vil bidrage deres til at liclde denne Situation klar De er Provisoriet i og de vil, selv om de aldrig faar mere at bestille, end de har haft til Dato, spare Oppositionens Talere og Blade mange Ord. En blaa Uniform i Sigte vil være bedre end den bedst skrevne Artikel, og hans Sabels Raslen paa Stenbroen vil mere indtrængende end en flunkende Tale holde Bevidstheden vaagen om den Regeringstilstand, hvorunder vi lever.

Fra flere Byer, f. Ex. Hjørring, udtales der imidlertid Bekymring for, at Bønderne ikke trænger til at blive paamindede om denne Tilstand, at de kjender den godt nok. Men en Kjøbstad uden Bønder til Bys er en sørgelig Ting, som hurtig bliver en Ruin. Allerede i længere Tid har der fra Byerne lydt bitre Klager over, at Gaderne er livløse og Butikerne øde. Den økonomiske Tilstand og Politiken har her samvirket. Tiderne er ikke til at give store Penge ud end højst nødvendigt, og den provisoriske Fanatisme, som endnu har Boder i mange Kjøbstæder, drager saa vist ikke Folk til Staden, naar de ellers ikke har Ærinde der. Det er derfor ganske naturligt, at forstandige Borgere kan nære Betænkelighed ved at saa plantet Gendarmer i Gaderne. Men de ved, hvem der har sendt disse Prydelser

(Morgenbladet (København) 29 november 1885).

Korpset var oprettet ved en provisorisk lov af 27. oktober 1885 for at "yde civile Myndigheder Understøttelse til Opretholdelse af den offentlige Sikkerhed, Ro og Orden samt til Haandhævelse af de bestående Love og Anordninger”. Det hørte under krigsministeriet og bestod af officerer og befalingsmænd fra de forskellige våben. De menige gendarmer blev hvervet for mindst et år og skulle være ugifte, sunde, ædruelige og ikke være over 35 år. De fik en årlig løn på 750 eller 650 kr. afhængigt af, om de var beredne eller uberedne. Den samlede styrke var på 429 til 658 mand. Der blev oprettet stationer over hele landet. 

Deres opgaver var af lettere politimæssig karakter: forkyndelse af tilsigelser og stævninger, opkrævning af bøder samt indsamling af oplysninger i anledning af forbrydelse. De anholdt tyveknægte, betlere og vagabonder og forsøgte at forebygge opløb og uordner. Selv om samarbejdet med de lokale med årene blev bedre, blev det aldrig helt godt, og marts 1894 blev korpset opløst i forbindelse med et politisk forlig der bragte provisorietiden til ophør. Mange gendarmer søgte i øvrigt ind til politiet og statsbanerne efter deres afsked.

Opdaget Barnemorderske. (Efterskrift til Politivennen)

Efter at der i Bladene havde staaet en Meddelelse om, at der i et Vandhul i Nærheden af Nordre Fasanvej var fundet Liget af et ca. et halvt Aar gammelt Barn, indfandt der sig i Torsdags en Væver fra Ringsbjerg ved Tureby Station, som, efter at have taget de Klædningsstykker i Øjesyn, som Liget var iført, med Bestemthed genkendte disse at være dem, som et Barn, han havde havt i Pleje fra den 20. Juni til den 1. ds., havde været iført, da Moderen, en 19 Aar gammel, svensk Pige, afhentede Barnet. Pigen havde tjent hos en Bonde i Nærheden og havde fortalt, at hun vilde rejse hjem med Barnet til sine en Forældre i Sverig, og at hun havde [haabet] at en Fæstemand paa Halmtorvet, der havde bortfæstet hende til den Tjeneste, hun nu forlod, vilde hjælpe hende med de fornødne Rejsepenge. Pigen havde af sin Løn betalt ham de akkorderede Plejepenge. Om Faderen, en svensk Karl, havde Pigen fortalt, da hun en Dag kom hjem fra Helsingør, at han var kommen af Dage ved ulykkelig Hændelse. Efterat Politiet derefter havde faaet oplyst, at Pigen var bleven bortfæstet til Forvalteren paa Schelenborg i Fyen, afrejste samme Dags Aften to Politibetjente til Fyn og traf igaar Pigen i den opgivne Tjeneste. I Førstningen nægtede hun Alt, men da hun var iført ganske samme Slags Tøj som det fundne Barn, og dette blev foreholdt hende, afgav hun Tilstaaelse om at være Moder til Barnet og at have kastet Barnet i det ommeldte Vandhul. Hun havde stadig, navnlig efter at hun havde faaet at vide, at Barnets Fader var bleven slaaet ihjel af en Hest, havt til Hensigt at aflive Barnet, men havde ikke før nu kunnet finde Lejlighed dertil. Efter at hun den 1. ds. rar kommen til Frederiksberg Station, opsøgte hun strax et Sted, hvor hun kunde drukne Barnet, og gik i den Anledning over Sporet ved Stationen samt over nogle Marker, indtil hun kom til "en lille Sø", i hvilken hun kastede Barnet ud af al Magt, hvorefter hun strax forlod Stedet uden senere at vende sig om for at se, hvad der var blevet af Barnet. Hun er ikke af Nogen bleven tilskyndet til sin Gerning, men Motivet var, at hun ikke kunde forsørge Barnet og endnu mindre faa Tjeneste, naar hun førte det med sig.

(Social-Demokraten 22. november 1885).

Sogneraadsvalget i Taarnby Sogn paa Amager. (Efterskrift til Politivennen)

Initiativet til at faa opstillet Kandidater, der med god Evne og Vilje ville varetage Kommunens Interesser, blev fornylig taget af Bestyrelsen for Sundbyernes Grundejerforening; men, som det i Almindelighed er Tilfældet her paa Øen, manglede vedkommende Ledere selv Evne til at foretage dette Skridt paa en for Vælgerne fyldestgørende Maade.

Det er som bekendt de højst beskattede Vælgere, der denne Gang have Ordet, og den ærede Bestyrelse mente derfor, at disse i Henhold til deres større Skatteevne burde bestemme, hvilke Kandidater, der burde opstilles.

Der er imidlertid 4 andre Foreninger i Sundbyerne, der ogsaa i deres Love have optaget Paragrafer, der forbyde at virke i kommunal og politisk Retning.

Efter at 2 af disse Foreningers Formænd havde underrettet Grundejerforeningens Bestyrelse herom, bleve samtlige Formænd for de respektive Foreninger naadigst tilkaldte til et Møde, som Grundejerforeningens Bestyrelse arrangerede.

Saaledes var jo alt vel; men desværre. Indbydelsen var kun et Slag i Luften.

Mødet aabnedes med en Kandidatliste, der absolut fastholdtes, uagtet Bestyrelsen ikke i nogen Maade saa sig i Stand til at motivere, hvorfor disse Kandidater vare opstillede; ej heller vilde man forhandle en anden Liste, der fra anden Side var opstillet.

Den ærede Grundejerforenings Bestyrelse har ved denne Optræden præciseret sit Standpunkt. "Vi alene vide, hvad der tjener til Sognets Vel", at højt beskattede Vælgere kunne alene finde de bedste Kræfter i Sognet og have alene Interesse af at besætte Pladserne i Raadet; I andre Smaaborgere i Sognet maa kønt holde eder hjemme og ikke have nogen Mening om Sager, der berøre fælles Interesser."

Som gode Demokrater kan vi dog ikke saaledes uden videre lade os afvise, saa meget mere som en Del af vore Meningsfæller ogsaa høre til de højst beskattede Vælgere.

Grundejerforeningens Bestyrelse har ved sin slette Ledelse af denne Sag bevirket, at Vælgerne i Sundbyerne splittes, skønt den med al Forsigtighed burde søge at opnaa Sammenhold, hvilket i højeste Grad er nødvendigt for at naa det tilsigtede Maal.

Foranlediget ved denne af Grundejerforeningen udviste Tilsidesættelse overfor et stort Antal Vælgere anmode vi alle Vælgere i Sundbyerne, der har bedre Anvendelse for deres Tid, Penge og Støvlesaaler, at blive hjemme fra "Ny Kro" den Dag, Valget finder Sted, medmindre de ville stemme paa de Kandidater, der opstilles af en Kreds, som ikke vil tage noget som helst Hensyn til et almindeligt Ønske, der næres af et stort Antal af Vælgerne.

Den 20e Novbr. 1885.

Bestyrelserne for den liberale og demokratiske Forening i Sundbyerne.

(Social-Demokraten 22. november 1885).

Forberedelser til Modtagelse af Gendarmkorpset. (Efterskrift til Politivennen)

Gendarmkorpsets Fordeling I F. Ribe A Td. skal der i Varde stationeres 1 Kaptejn, 1 Løjtnant og 25 Mand, af hvilke de 10 stal være rivende. Styrken vil sandsynligvis ankomme dertil i Begyndelsen af December Maaned. Hvorvidt det er lykkedes at skaffe Kvarterer, er Bladet ubekjendt, men det vides bestemt, at man adskillige Steder ikke har havt Tilbøjelighed til at modtage dem.

- I Kolding skal der paa Staldgaarden stationeres 25 Mand under Kommando af Ritmester Sass og 3 eller 4 Underofficerer.

Gendarmer i Ringsted. I Forgaars Eftermiddag blev der i F. Ringst. Flktd. med kort Frist indvarslet et Byraadsmøde til Kl. 6, hvor der blev givet Meddelelse om, at der i Ringsted vil blive stationeret en Afdeling Gendarmer, bestaaende af 1 Officer, 4 Underofficerer og 25 Menige samt 16 Heste. Styrken indtræffer allerede paa Mandag eller Tirsdag. Da det er en for længere Tid - "aarevis" hed det endog - truffen Foranstaltning, kunde der ikke være Tale om at lægge dem ind hos Befolkningen efter de for Indqvartering gjældende almindelige Regler, men man maatte se at skaffe dem Logement paa anden Maade. Heste og Mandskab skulde helst holdes nogenlunde samlede, og navnlig Postgaarden blev nævnt som et Sted, der kunde afgive Kaserne i alt Fald for Hestenes og for en Del af Mandskabets Vedkommende; Officeren vilde sandsynligvis leje sig en Lejlighed. Denne Indkvartering vilde bebyrde Kommunen med en Del Udgifter. Medlemmerne vexlede nogle Bemærkninger om, hvorvidt Kommunen kunde tvinges til at modtage en saadan Indkvartering, og om der kunde være Tale om at indgive et Andragende til Indenrigsministeriet om at holde Kommunen skadesløs eller maaske helt at blive fri for Gendarmerne. Carl Nielsen foreslog at afvise det hele som Kommunen uvedkommende, eventuelt som ulovligt. Dette Forslag blev forkastet med alle Stemmer mod Carl Nielsens.

Man skred derester til Valg af en Indkvarteringskommission.

(Morgenbladet (København 20. november 1885).

Gendarmerne. Varde Byraad afholdt i Fredags Møde angaaende Modtagelsen af Gendarmerne. Redaktør Bølling foreslog i F. Varde Av. at afvise Sagen som Byraadet uvedkommende. Det var Ministeriet og ikke Byraadet, der havde ønsket Gendarmer til Byen, og Ministeriet maatte derfor ogsaa sørge for Husrum til dem. Ballings Forstag faldt med 5 St. mod 3.

- Skanderborg A. Av. skriver: Gendarmerne vil, som det synes, ikke alene faa fast Station i Kjøbstæderne, men ogsaa rundt om i Landdistrikterne vil de blive "garnisonerede". Efter hvad der meddeles os, kom der i Lørdags Meddelelse fra Silkeborg Birkekontor til Sogneraadsformanden i Ry Kommune om, at han skulde være belavet paa en Indkvartering af 4 menige Gendarmer og 1 Befalingsmand. Kvarteret vil formodenlig blive d'Hrr Ordensopretholdere anvist i Ry Kro, idet Beboerne formenes helst at ville være fri for mere end den højst nødvendige Forbindelse med Ministeriet Estrups Gendarmer. Det vil erindres, at Ry Sogneraad paa Forespørgsel fra Birkedommer Drechsel i Silkeborg har svaret, at det vel ikke troede, at Gendarmerne var nødvendige til Ordenens Opretholdelse der i Kommunen, men at man dog hellere foretrak at lade sig disse paanøde, i Stedet for selv at paatage sig Gendarmtitlen.

(Morgenbladet (København 25. november 1885).

Lock-out'en er sluttet. (Efterskrift til Politivennen)

Ved nedenanførte Resolution, der Enstemmig vedtoges paa et i Gaar Formiddags afholdt Møde af samtlige udelukkede og strejkende Smede, Maskinarbejdere og Formere, er disse gaaet ind paa at gjenoptage Arbejdet paa Grundlag af det fra Fabrikantforeningen senest vedtagne Forslag til Overenskomst.

Fabrikanternes Forslag, der er Resultatet af de sidst førte Forhandlinger, lyder saaledes:

"Saafremt Arbejderne melde sig til Arbejde hos samtlige Smedemestre og Fabrikanter inden den 20de ds., tilsige Fabrikantforeningen og Smedemesterforeningen at indføre de Fabrikant Eickhoff under 23de Juni d. A. før Strejkens Udbrud tilraadede 4 Punkter uden Hensyn til hvilken Forening Arbejderne er Medlemmer af, - som Forholdene var tidligere - nemlig:

1. Den normale Arbejdstid er fra 6 Morgen til 6 Aften med l Time Middag og 1 Time Frokost.

2. Overarbejde fra 6-10 Aften og Søndags Arbejde fra Kl. 6 Morgen til Kl. 4 Efterm. betales med 1 Times Løn ?r. Time. Arbejde fra Kl. 10 Aften til Kl. 6 Morgen og Arbejde fra Søndag Efterm. Kl. 4 til Mandag Morgen Kl. 6 betales med 2 Timers Løn pr. Time. I Betaling for Nattearbejde fradrages den til Spise og Hvile medgaaede Tid.

3. Udearbejde betales med 3 Øre extra pr. Time.

4. Naar en Mand, der staar i fælles Akkord, forlader Fabriken, udbetales hans Andel i det mulige Overskud til de ved Akkordens Fuldførelse og Opgjørelse tilbageværende Deltagere.

Kjøbenhavn, d. 14. Novbr. 1885.

Th. Hüttemeier."

Efter at ovenstaaende Forslag var bleven behandlet af Formernes Fagforenings og Smede- og Maskinarbejdernes Forbunds Bestyrelser i Forening med Repræsentanter for flere af de større Fagforeninger, blev det forelagt paa det i Gaar Formiddags Kl. 11 afholdte Møde, ved hvilket samtlige udelukkede og Strejkende var til Stede. Mødet, der talte saa mange Deltagere, som Forsamlingsbygningens store Sal kunde rumme, og som saaledes var lige saa talrig besøgt som det første Møde, der afholdtes efter Lock-out'ens Begyndelse, vedtog enstemmig følgerne Resolutioner:

1) "Formere, Maskinarbejdere og Smede beslutter at tiltræde den af Arbejdernes Udvalg forelagte og i Fabrikantforeningen vedtagne Overenskomst for Arbejdets Gjenoptagelse.

Vel har vi ikke fuldt ud opnaaet det af os ønskede Resultat af Underhandlingerne; men vi ser i Anerkjendelsen af vor Foreningsret en Betryggelse for, at vi ogsaa i Fremtiden vil være i Stand til at hævde vor Medbestemmelsesret om Arbejdsvilkaarene. Vi har af Hensyn til Arbejdernes økonomiske Stilling anset det for rigtigt at slutte Kampen med det foreliggende Resultat.

Vor Bestræbelse vil for Fremtiden være at befæste det udmærkede Sammenhold, der under den lange, haardnakkede Kamp har været til Stede. Vort fremtidige Løsen skal være Broderskab og Solidaritet".

2) "De forsamlede Arbejdere beslutter, at de forskjellige Fabrikers Arbejdere træder sammen for i Fællesskab og igjennem de bestaaende Udvalg at træffe Bestemmelse om Arbejdets Gjenoptagelse paa det i den vedtagne Resolution angivne Grundlag."

Arbejdets Gjenoptagelse paa samtlige Fabriker og Klejnsmedeværksteder vil saaledes finde Sted paa ovenanførte Grundlag. Som udtalt gjennem Resolutionen har vi ikke naaet hele det Resultat af Kampen, som vi tilsigtede at naa, idet vi har givet Afkald paa Fordringen om Minimallønnen, men idet det er lykkedes os at hævde vor Foreningsret, mener vi dog derved at have opnaaet et saa gunstigt Resultat, at en videre Fortsættelse af Kampen kan anses for unødvendig.

Vi udtaler herved vor hjærteligste Tak til alle dem, der paa en saa opofrende Maade, som sket er, har støttet os i vor Kamp. Vi nærer den faste Overbevisning, at Arbejderne i Jærnindustri stedse vil vise sig værdige til at udgjøre ikke alene et Led i Arbejderbevægelsen, men tillige et Led i den store demokratiske Bevægelse, der omfatter Flertallet af Landets Befolkning. 

Det er imidlertid en Kiendsgjærning, at Konjunkturerne paa Arbejdsmarkedet for Tiden er i høj Grad ugunstigt, og som Følge deraf vil der blive en Del arbejdsløse, som for nærværende Tid ikke kan faa Ansættelse paa Fabrikerne.

Vi betragter det som vor Pligt fremdeles at yde disse arbejdsløse en saa kraftig Støtte som muligt, idet vi derved tillige bidrager til at styrke og vedligeholde det gode Sammenhold i vor Organisation, som er Betingelsen for, at vi ogsaa i Fremtiden bliver i Stand til at arbejde for Bevarelsen af vor Frihed og vore Rettigheder.

Efter den lange Kamp, vi har ført, er vi ikke selv i Stand til at skaffe de nødvendige Midler til de arbejdsløses Understøttelse. Vi ser os derfor nødsagede til atter at henvende os til dem, der hidtil har støttet os, om fremdeles at yde os deres Bidrag til dermed at understøtte de arbejdsløse.

Smede- og Maskinarbejdernes Forbund.

Formernes Fagforening.

(Morgenbladet (København) 17. november 1885).

Maskinfabrikant Peter Theodor Hüttemeier (1832-1893) overtog 1863 det af P. F. Lunde 1829 oprettede jernstøberi som lå uden for Københavns volde. Han var adskillige år medlem af borgerrepræsentationen og til sin død en af de ledende inden for Industriforeningen og fællesrepræsentationen for dansk industri og håndværk. Januar 1885 var han med til at starte den første større arbejdsgiverorganisation i Danmark, Foreningen af fabrikanter i jernindustrien i København, hvis første formand han blev. Hüttemeier var politisk konservativ. Han blev 1888 ved et kup stemt ud af foreningens bestyrelse. Kort før hans død overgik jernstøberiet til Caroc & Schiemann der 1895 sammensluttedes med Niels Smiths og Jens Christian Myginds. Han er begravet på Garnisons Kirkegård. 

Far til den senere kendte Kirsten Hüttemeier var ingeniør Johan Aage H. (1871-1959) og havebrugskandidat Bodil Locher (1885-1969). Dennes forældre var Johan Edvard Hüttemeier (1838-1874) og Mathilde Larsen (-1919).