Gendarm-Uro. (Efterskrift til Politivennen)

Overfald paa Gendarmer.

Den Ophidselse, der er baaren frem af samvittighedsløse Organer i Pressen og fanatiske Partimænd imod al bestaaende Myndighed, og som særlig har været rettet imod Gendarmerikorpset ligefra den første Dag indtil nu, har atter sat Frugt et Sidestykke til den endnu ikke afsluttede Brønderslevaffaire.

Skuepladsen er denne Gang Aars, en Landsby med Kirke og Markedsplads, beliggende imellem Hobro og Løgstør. Ligesom i Brønderslev havde der været holdt Marked, og i Tirsdags Aftes, da dette var sluttet, er det, at Tumulterne ere blevne satte i Scene.

Ad telegrafisk Vei er der i Løbet af Gaarsdagen igjennem Ritzaus Bureau indledet følgende Meddelelser om det Passerede:

Aalborg, den 2den Marts. Ved Markedet i Aars igaar blev en Sergeant og en Gendarm iaftes ved Forsøg paa at bringe Orden tilveie i Kroen overfaldne og trængte tilbage under Raabet: "Slaa dem ned! Sluk Lamperne!" Da Gendarmen af Mangel paa Plads ikke paa anden Maade kunde værge sig, affyrede han 2 Skud, hvorved to Personer saaredes. Senere fandt Uroligheder Sted udenfor Posthuset, hvortil en større Hob søgte at tiltvinge sig Adgang og endog truede Postmesteren paa Livet.

- Aalborg, den 2den Marts. Efter Markedets Ophør igaar i Aars fandt ud paa Aftenen forskjellige Excesser Sted, som opstod paa følgende Maade: Efterat de tilstedeværende Gendarmer, 1 Underofficer og 2 Menige, Kl. 9 havde hævet Markedet, hvor der herskede god Orden, gik disse ind paa Kroen tilligemed Sognefogden og sad i Værelset ved Siden af Krostuen. Noget over 9 anmodede Kromanden dem om Hjælp og forlangte en beruset Mand, der gjorde Spektakler, sat udenfor, hvilket skete uden videre Modstand.

Da Gendarmerne atter kom ind i Krostuen, bleve de omringede af Mængden og trængtes op mod Muren, hvor der henstod Ølankere. Samtidig lød der forskjellige Udraab som "Slaa dem", "Ned med dem", "Sluk Lamperne". Da Gendarmerne ikke kunde trække Sablen frem, greb den ene sin Revolver og affyrede 2 Skud, som saarede to Mand. Kort efter spredtes Mængden, som forlod Kroen, der strax blev stænget. Mængden samledes saa i ophidset og beruset Tilstand udenfor om Posthuset og forlangte Postmesteren frem for at faa telegraferet. Uagtet denne foreholdt Mængden det Umulige i paa dette Tidspunkt at kunne benytte Telegrafen, vedblev Mængden at trænge paa, stadig under Raabet "Han vil ikke!"; en særlig ophidset raa ung Mand truede flere Gange Postmesteren paa Livet. Det fortjener at bemærkes, at flere besindige Bønder forhindrede videre Udskejelser af Mængden.

Klokken ca. 11 var Alt roligt. Ved Lægesyn inat viste det sig, at Saarene forhaabentlig ikke ere livsfarlige. De to Saarede ere idag transporterede til Sygehuset i Hobro. Forhør vil sandsynligvis allerede blive optaget idag.

(Dagens Nyheder 3. marts 1887).

Social-Demokraten nævnte de to ovennævnte affærer og tilføjede følgende:

Vi har endvidere modtaget følgende Privattelegrammer om dette andet blodige Sammenstød mellem de jydske Bønder og de provisoriske Gendarmer:

Løgstør, den 2. Marts 1886. En beruset Mand blev efter Markedet i Aars omtrent Kl. halvni i Aftes af Gendarmerne sat ud af Skænkestuen. Straks derefter trænger nogle berusede Mænd sig sammen om Gendarmerne og trykker disse, en Sergent, en Menig og Sognefogden, op mod en Væg i Skænkestuen. Den menige Gendarm, der siges forud at have nydt en Del Spiritus, trak da sin Revolver og affyrede 2 Skud. Husmand Niels Andersen Troelstrup, Blære Sogn. fik en Kugle ind foran højre Øre gjennem Hovedet og ud af venstre Kind. Han gik nogen Tid omkring indtil han segnede om. Husmand Niels Kristian Nyrup, Gissum Sogn, fik en Kugle ind i venstre Øre, der trængte ind i Hovedet og kom ikke ud. Han faldt straks om som død, men kom i Morges til Bevidsthed. Gendarmen havde Revolveren trukket for at affyre det tredie Skud, men Sergenten afværgede dette og opfordrede Folk til at hjælpe til med de Saarede. Gendarmen blev afsendt for at afhente Distriktslægen i Farsø, men red i Stedet i fuldt Firspring frem og tilbage gennem Byen og ud af Oustrupvejen, indtil Sergenten og Kroejeren fik ham stoppet. Sergenten gav ham Ordre til at stige af, hvorefter Sergenten red til Farsø, medens Kroejeren fik Gendarmen ind i Børnestuen, hvor han rolig opholdt sig ca. 3 Timer. De Saarede er i Dag kørte til Hobro Sygehus. De er begge unge Mænd i smaa Kaar og med smaa Børn hjemme.

* * *

Aars. Skuepladsen for det sidste Sammenstød med Gensdarmerne, er en liden Flække i Aars Sogn, der hører til den Syd for Limfjorden liggende Landsdel Himmerland i Aalborg Amt. Sognet hører under Aars og Slet Herreders Jurisdiktion (Løgstør), Aalborg Amtstuedistrikt og Farsø Lægedistrikt. Fra Kirken, der ligger noget sydlig, er der 3 Mil til Nibe og 3 1/4 Mil til Løgstør. Indbyggernes Antal i Sognet er 627.

Byen Aars har Kirke, Præstegaard, Skole og Kro med Købmandshandel, Bageri og Maltgøreri. Der findes i Sognet i alt 54 Gaarde, 44 Huse med og 2 uden Jord.

Himmerland er en af Danmarks mest demokratiske Landsdele.

(Social-Demokraten 3. marts 1887)

Gendarm-Skuddene i Aars.

Gennem "Ritz. Bur." har vi modtaget følgende Telegram:

Aalborg, den 3. Marts 1887. I Følge "Aalborg Stiftstidende" befinder den ene af de ved Aars-Affæren Saarede sig efter Omstændighederne vel, medens den Anden, der fik Skuddet ved venstre Øje, næppe menes at kunne reddes.

* * *

Fra Gendarmerikorpsets Chef foreligger nu en officiel Beretning om Begivenheden.

Da denne Beretning selvfølgelig bliver lagt til Grund for Autoriteternes Undersøgelser mod den paagældende Gendarm, gengiver vi den her. Den lyder saaledes:

"Ved Kreaturmarkedet i Aars den 1. ds. var i Følge Rekvisition fra Herredsfogeden i Aars og Slet Herreder bereden Sergent Poulsen, bereden Gendarm Nr. 98 Petersen og ubereden Gendarm Nr. 93 Olsen, alle af Gendarmeri-Bistationen i Vester-Hornum, mødte for at overholde Orden. Foruden dem var i samme Anledning Sognefoged Jensen af Aars til Stede. Markedet forløb i god Ro og Orden. Omtrent Kl. 9½ Aften, da Sergenten, begge Gendarmerne, Sognefogden og endnu en civil Mand befandt sig i et særskilt Værelse i Kroen, medens dennes andre Lokaler vare fyldte af de endnu tilbageblevne Markedsgæster, ca. 150 a 200 Mennesker, anmodede Kroværten om Sognefogdens og Gendarmernes Assistance, for at bilægge et Slagsmaal i Skænkestuen. Sognefogden, Sergenten og den beredne Gendarm begave sig derind og satte Ophavsmanden til Slagsmaalet udenfor Døren, men næsten umiddelbart derefter styrtede han atter ind i Lokalet, fulgt af flere Personer, og i Forening med nogle af de i Skænkestuen værende Gæster styrtede Hoben, bevæbnet med Stokke, sig over Gendarmerne og Sognefogden under vilde Raab om at "slaa dem ned", medens enkelte Stemmer opfordrede til "at slukke Lamperne". Sidstnævnte Opfordring blev ogsaa til Dels øjeblikkelig efterkommen, idet alle Lamperne slukkedes med Undtagelse af en. Gendarmerne blev haardt trængte og var nær ved at overmandes, da det paa Grund af den snevre Plads og Angrebets Pludselighed var dem umuligt at trække deres Sidevaaben. Sergenten blev greben i Halsen og tvungen bagover og Gendarmen Petersen blev trængt tilbage over nogle Ølankere, inden det lykkedes ham at faa fat i sin Omdrejningspistol, med hvilken han affyrede to Skud paa sine nærmeste Angribere. Det ene Skud ramte en Mand i venstre Øje, det andet Skud gik tværs igennem Underansigtet paa en anden. Den førstnævnte styrtede bevidstløs til Jorden, hvorimod den anden flygtede ud i Gaarden. De øvrige Tumultuanter veg straks tilbage og fjærnede sig efterhaanden, uden at synes at føle Opfordring til at forny Angrebet paa Gendarmerne. Kroen lukkedes, men Urostifterne fortsatte senere Spektaklerne udenfor Postkontoret og demonstrerede mod Postmesteren. Kl. 11 Aften var imidlertid alt roligt. Gendarmerne, Sognefogden og et Par civile Mænd tog sig straks ester Kroens Rømning af de Saarede, som bragtes ind i et Værelse ved Siden af Skænkestuen, 2 Læger henledes, og den følgende Morgen kørtes Patienterne under Bevogtning af en Gendarm til Sygehuset i Hobro. Den enes Saar menes at være farlige.

Ovenstaaende Beretning støtter sig paa Sognefogdens og Gendarmerisergentens Forklaringer. Herredsfogden for Aars og Slet Herreder har fra den 2den ds., Eftermiddag, været til Stede i Aars og har paabegyndt Undersøgelse og Forhør i Anledning af det Passerede.

Naar flere Blade i deres Beretninger om det Passerede ville give det Udseende al, at Gendarmen har brugt sin Pistol ved den omhandlede Lejlighed under Paavirkning af nydte spirituøse Drikkevarer, da foreligger der aldeles ikke noget til Bestyrkelse heraf. Gendarmen har, da han under Udførelsen af et Kald blev angreben og truet paa Livet af en ophidset og beruset Hob, været i sin fulde Ret til at benytte de ham givne Vaaben til Selvforsvar og derved ikke paa nogen Maade overskredet sin Myndighed. At Udfaldet har været skæbnesvangert for tvende af Angriberne, er selvfølgelig beklageligt, men de bærer selv Ansvaret derfor, forsaavidt som dette ikke rettest maa lægges over paa dem, der gøre sig det til en daglig Opgave, ved en gennemført, systematisk Ophidselse at nedbryde Autoriteten for Gendarmeriinstitutionen og lægge den for Had hos Befolkningen."

* * *

Saavidt Gendarmerichefens Beretning. Selvfølgelig kan man ikke have nogen begrundet Mening om. hvorvidt hans Fremstilling er korrekt eller ikte, før der foreligger Udtalelser fra Oppositionens lokale Ledere der paa Egnen.

(Social-Demokraten 4. marts 1887).

Vold mod Gendarmer. Da de uberedne Gendarmer C. og F. den 16de Januar d. A. gjorde Patrouilletjeneste mellem Jægersborg og Gjentofte traf de Kl. ca. 11 om Aftenen udenfor Jægersborg Kro 8 a 9 Mandspersoner, mellem hvilke de Tiltalte Lars og den tidligere straffede Jens vare, der paa upassende og støjende Adfærd, tiltrak sig Gendarmernes Opmærksomhed, hvorfor disse paa en høflig Maade opfordrede Personerne til at forføre sig bort. Denne Opfordring blev imidlertid itte efterkommet af de Paagjældende, der tvertimod i Kor tilraabte Gendarmerne, at disse ikke kunde forbyde dem at staa, hvor de stod og lignende Ytringer, hvorpaa de alle i Forening trængte sig ind paa de to Gendarmer. Disse trak sig derfor tilbage henimod Hovedindgangen til Beværtningen i Kroen, og da denne var lukket, maatte Gendarmerne, stadig forfulgte, begive sig gjennem Porten til Bagdøren, ad hvilken de kom ind i Beværtningen. Medens der nu under Sagen ikke var fremkommet videre end det Anførte mod de øvrige Urostiftere, saaledes at disse efter at have siddet arresteret i nogle Dage, have afgjort Sagen i Mindelighed ved Erlæggelien af Bøder, var der derimod mod de Tiltalte Lars og Jens yderligere oplyst Følgende: Medens Lars med sine Ledsagere trængte bag efter Gendarmerne, tog han fra en af de Andre en Halvflaske, som denne havde under Armen og slyngede Flasken mod Gendarmerne, og ihvorvel Tiltalte har forklaret, at han ikke bestemt veed, om han kun ramte den ene eller begge Gendarmer med Flasken, maatte det efter det Foreliggende antages for sandsynligt, at han ramte dem begge, men i ethvert Fald kunde det ikke være tvivlsomt at havde ramt Gendarm C. saaledes paa Kinden, at denne endnu ved Gendarmens Møde i Retten den 18de Januar var ophovnet. Under de samme Omstændigheder kastede ligeledes Tiltalte Jens en ham tilhørende Trepægleflaske efter Gendarmerne; ifølge Tiltaltes Forklaring kastede han Flasken efter Benene paa Gendarmerne, og disse have ogsaa forklaret, at der var blevet kastet en Flaske efter Benene paa dem. Begge de Tiltalte forklarede at de ved den paagjældende Leilighed havde været endel berusede, men efter det Foreliggende skjønnedes det ikke at have været Tilfældet i saa høi Grad, at det havde indvirket paa deres Tilregnelighed. Ved Kjøbenhavns Amts nordre Birks Extraret bleve de Tiltalte, af hvilke Lars er 39 Aar og ikke tidligere straffet og Jens 26 Aar gl. og ved Høiesterets Dom af 14de Oktbr. 1885 for Bedrageri m. v. anset med Fængsel paa Vand og Brød i 3 Gange 5 Dage, anset efter Straffelovens § 99 jfr. § 98 hver især med simpelt Fængsel i 1 Maaned.

(Dagens Nyheder 10. marts 1887).

En Have paa Hustaget. (Efterskrift til Politivennen)

Ikke sandt, det lyder næsten en Smule eventyrligt, at en Mand har anlagt en Have paa sit Hustag ude i Gothersgade, en komplet Have med Gran- og Løvtræer, Buskadser og Slyngplanter helt oppe mellem gamle, raagraa Mure og Skorstene.

Men Æventyret fremtræder som den skjønneste Virkelighed. Haven er der, den spirer, skyder, blomstrer om Sommeren og staar i denne Tid og længes efter, at de første milde Vinde og de første varme Solblink skal finde den paa dens ejendommelige Plads. For Resten er den ikke det mindste forknyt ved at være til Vejrs; langt hen ad Efteraaret og først paa Vinteren stod den endnu med Løvet i glansfulde grønne og gule og brune Farver, og med kraftige, friske Knopper venter den paa Foraarets Komme.

Den eventyrlige Haves Grundlægger er Guldsmed Petersen i Gothersgade. Han ejer Stedet Nr. 12, og her, hvor han har Værksted og fører en betydelig Forretning navnlig med Guld- og Sølvarbeider i oldnordisk Stil, er det, at han paa en Mellembygnings flade Tag har anlagt sin Have, Tagets Flade er en ret anselig, firkantet Plads, tæt omsluttet af Gavlmure og Hustage, der vel nu og da skygger for Solen, men ogsaa yder Læ og Lunhed.

Det er kun er Par Aars Tid siden, Hr. Petersen begyndte at sysle med Udførelsen af sin Haveplan. Han havde altid holdt meget af Planter og Friluftsliv, og denne Tilbøielighed indgav ham sagtens den snilde Ide. De fornødne Gartnerkundskaber skaffede han sig dels gjennem Læsning, dels gjennem Praxis. Han plantede, podede, gødede, Anlæget tog hele hans Fritid: Middag, Fyraften og Helligdag, og krævede stor Udholdenhed; men til Giengjæld skred alt ogsaa frem med forbavsende Fart, hver en ny Plantning lykkedes, Træer som Bøg, Gran og Lind skød frejdig til Vejrs. Hækker og Buske svulmede i tæt Grøde, Blomster og Græs vældede op som af den bedste Skovbundsmuld, og Springvandet sprang.

Træerne plantede i Spande og Baljer, de urteagtige Planter i Potter og lange Trækasser, der altsammen er ordnet net og smagfuldt i Grupper, Busketter og Løvhylter med Spaseregange imellem. Som Ramme om det hele stanger sig Vedbend og vild Vin, hvis Ranker snart hænger mageligt ud over Gitterværket, snart kravler ufortrødent op ad de graa, triste Murflader.

Mærkeligt er det at se, hvor dygtigt de større Træsorter trives i deres Baljer. Der er Gran, Bøg og Lind af 6-7 Alens Højde, saa nøjsomme de er med Jorden, saa frodigt breder de sig i Luft og Lys - en yderst fornuftig Økonomi. Dernæst følger en Rigdom af Syrener, Jasminer, Guldregn, Tuja og Roser, af de sidste alene findes henved et Par Snese Træer og af vidt forskjellig Slags. Endelig er der en Vrimmel af Smaablomster fra Mark og Have og Skov, anbragte i Potter og Konkylier, de mindre under og omkring de større, saaledes at de i Sommertiden, naar Løvet er tæt, fuldstændig skjuler Plantningsmaaden, 

Midt i Haven knejser en Miniatur-Udgave af et middelalderligt Borgtaarn, Egenlig er det en ordinair Skorsten, som fra først af satte Havens Ejer i stor Forlegenhed, derved at den, anbragt som den var midt i Taget, i høieste Grad misprydede Anlægget. Men Hr. Petersen fik det lykkeligt Indfald at forvandle Skorstenens Prosa til sublim Romantik; det passede ind i Stilen til alt det øvrige. Han malede Skorstenen i smukke røde Munkestenstavl, forsynede den med en udskaaren, takket Krans foroven, med glasfarvede Vinduer i Spidsbuestil paa Siderne og endelig med en kunstig udskaaren Port, der bevogtes af to store Hunde, Tæt omgivet ai svajende Ranker og Blomsterklynger, som Taarnet er ved Sommertid, og vogtet af tavse Dyr, var det ret et Sted for Børn at høre om Æventyrets Slotte med fortryllede Prinsesser.

Foran Taarnet findes et anseligt Springvand, paa hvis smukke, buede Metalstativ der er anbragt en Ring af Gaslamper, medens ovenover svæver en vinget Gudinde. I Bassinet, hvor Roser og andre "yndelige Blommer" spejler sig, leger ikke blot Guldfisk, men tillige Karper og Karudser, der om Sommeren bliver saa fede, at de fanges til Vinterslagtning. Næste Foraar sættes saa ny Yngel i Vandet.

Medens et af Havens Hiørner er optaget af Mistbænke, der opelsker Køkkenurternes solide Retter, faar et andet Hjørne Fylde ved et prægtigt Lindelysthus, det omgives og overhvælves af et Metalstativ, som er tæt behængt med Slyngplanter, der dels skyder op fra neden, dels vælder ned fra hængende Potter foroven. I Lysthusets Indre fyldes den ene Væg af et stort Dekorationsmaleri, forestillende en østjydsk skovrig Egn - et Minde, som Hr. Petersen har bragt med sig fra Jylland, thi han er selv Kunstneren.

Hvis der virkelig kom en Skare Børn derop for at lytte til Æventyr, vilde de uden Tvivl flokkes i Grotten, som findes mellem Lysthuset og Borgtaarnet. Den er bygget af en Art tyk, furet Bark og bevoxet med Mos og Blomster og et skæglignende Græs, der giver den et eventyrligt kjønt og gammelt Udseende. Inde i Grotten fører en Trappe ned til Hr. Petersens Guldsmeddeværksted, og Trappen er en befærdet Vej af hans Arbejdere, idet de giærne, naar Lejret er mildt, søger op i Haven under deres Maaltider.

Naturligvis er Haven forsynet med Flagslang og en smuk Pynt af Statuetter, Kugler, Vaser. Konkylier o. desl.

De babyloniske hængende Haver, som Oldtidens Sagn har berømmet, har i Hr. Petersens Anlæg fundet et kjøbenhavnsk Sidestykke, som de gamle Huse i Gothersgade kan være ganske stolte af. Den ejendommelige Have er bleven til under et lykkeligt Lune og megen Flid. Men Ejeren kan nu ogsaa hver Dag nyde sin Kaffe og Cigar i det grønne, og naar han om Aftenen, ved højtidelige Lejligheder, tænder Gaslamperne, har han et helt lille Tivoli.

En Stump Friluftsliv med dets Glæder og Duft, Vækst og Pragt er bragt ind i denne Afkrog mellem halvmørke Baggaarde, fugtige Hustage og graa triste Mure. Endog Fuglene har søgt hertil og sat Bo i de udhængte Kasser.

(Morgenbladet (København) 26. februar 1887).

I Kraks Vejviser for 1887 er opført H. A. Petersen, guldsmed, Gothersgade 12 Bb1.

Fotograf Rasmus Frederik Hendriksen (1847-1938): Gothersgade (1917). Nr. 12 eksisterer ikke længere, men bygningen ses midt i fotoet. Til højre ses nr. 8 - nu indgangen til Boltens Gård, og nr 10 til venstre for den. Bygningen med påskriften Konfektion er nr. 12. Foto Kbhbilleder. Public domain.

Vælger i Rundetaarn. (Efterskrift til Politivennen)

En Vælger fra Rundetaarn. Den mærkeligste Stemmeafgivning blandt de mange mærkelige Stemmeafgivninger, der fandt Sted paa Valgdagen, er ganske sikkert den, der leveredes af Manden fra Rundetaarn - skriver en Provinskorrespondent. Man ved maaske ikke, at dette berømte Mindesmærke fra Kristian den fjerdes Tid har en Beboer oppe paa den øverste Del, hvor der endnu staar en lille Bygning, som i sin Tid benyttedes til Observatorium, og som nu er indrettet til Bolig for en Opsynsmand, der fører Tilsyn med Taarnets øverste Del. Den paagjældende Mand har mærkelig nok faaet en Sygdom i Benene, der forhindrer ham fra at bevæge sig ned fra Taarnet, og han fører altsaa en Slags Enebortilværelse der oppe, afskaaren fra Omverdenen. Ikke desto mindre maa Døgnets politiske Strid være trængt op til ham; ti han følte sig i høj Grad nedslaaet ved, at han ikke skulde komme til at afgive sin Stemme paa Valgdagen. Han henvendte sig i Midlertid til en af de Komiteer, der havde paataget sig Transport af Vælgere, og ved dennes ihærdige Bistand lykkedes det virkelig ogsaa Manden at faa sin Stemme afgiven (paa Holm). Dette skete paa følgende Maade: Paa Valgdagen ved det Tidspunkt, da den skriftlige Afstemning skulde foregaa, indfandt to Portører sig hos ham med en Bærestol, Manden blev sat i denne, baaren ned ad Taarnet og hen til Valgstedet, hvor han afgav sin Stemme. Det følger jo af sig selv, at man derefter maatte bære ham den besværlige Vej tilbage.

Morsø Folkeblad 14. februar 1887.

Lars Peter Elfelt (1866-1931): Opsynsmand Jens Peter Nielsen med familie i lejligheden i Rundetårn i Købmagergade. 1911. Kbhbilleder. Public domain. Fotoet er en del nyere end artiklen fra 1887, men kan måske give et indtryk af lejligheden.

Pastor Ussing og Aarhus Latinskole. (Efterskrift til Politivennen)

En Episode i Aarhus Latinskole, der har været Gjenstand for en Mængde Rygter, omtales i "Jyllp." paa følgende Maade, der i det Væsenlige stemmer med en fra den Paagjældende selv afgiven Erklæring :

Pastor, lic. theol. Henry B. Ussing til Vejlby, der som Timelærer underviser i Religion i Aarhus Latinskole, holdt i Fredags i dennes femte (næstøverste) Klasse et kirkehistorisk Foredrag om Overgangen fra Middelalderen til den nyere Tid, i hvilket han bl. A. omtalte Frihedsbevægelserne i Nutiden og navnlig efter den store franske Revolution. Han udtalte i denne Forbindelse, at Friheden siden Revolutionstiden var bleven hæmmet af "Slyngler som Louis Philippe, Napoleon den Tredie, Estrup og Christian den Niende". Denne Omtale af Hs. Maj. Kongen forargede en Del af Disciplene, og de raadsloge efter Timens Slutning om at melde det Passerede til Rektoren. Dette blev dog ikke til Noget, hvorimod Nogle af dem fortalte deres Fædre den efter deres Opfattelse utilbørlige Udtalelse. Sagen blev derpaa af Faderen til en af Disciplene strax meldt til Skolens Rektor, til hvem ogsaa Disciplene næste Dag henvendte sig med Begjæring om, at der maatte blive givet Pastor Ussing Leilighed til at klare for dem Meningen med den omtalte Udtalelse. Rektor Dahlenborg foranledigede derpaa i Mandags en Sammenkomst mellem Klassens Disciple og Pastor Ussing, ved hvilken denne erkjendte at have udtalt sig som meldt, men udviklede, at Udtalelsen var brugt som refererende, hvad Tilhængere af det falske Fremskridt kunne sige, og ment ironisk, og han bebreidede Disciplene, at de ikke havde forstaaet dette. Rektoren tog derefter Disciplenes Forklaring om den Forbindelse, hvori den om handlede Udtalelse (som alle Disciplene havde hørt med Undtagelse af et Par, der havde været uopmærksomme) var fremkommen i Pastor Ussings Foredrag. Sagen, saaledes belyst, saavel ved Pastor Ussings Fremstilling som ved Disciplenes Forklaring, er derefter indsendt til Kultusministeriet, paa høie Afgjørelse den nu beroer. De mange Rygter, der verserer i Aarhus, hvor Sagen har vakt en pinlig Opsigt, f. Ex. om, at Drengene havde afbrudt Pastor Ussing og derved forhindret ham i at forklare sig, og at Klassen er hjemsendt i tre Dage, ere grebne ud af Luften.

Der er blandt Fædre til Disciple i Latinskolen en Bevægelse i Retning af Indgivelsen af en Adresse om at faa Pastor Ussing fjernet fra Skolen som Religionslærer. "Jyllp." troer, at en saadan Henvendelse i hvert Fald vil være unødvendig og anbefaler at afvente den Afgjorelse fra Myndighedernes Side, som vistnok ikke vil lade vente længe paa sig.

(Dagens Nyheder 12. februar 1887).

Redaktør Chr. Nielsen. Foto fra artiklen Emanuel Sejr: Pedanteri og politik. En skolesag fra provisorietiden. Arhus Stifts Årbøger, 55. bind. 1962, s. 7-23.

Redaktør på Højreavisen Jyllands-Posten Christen Nielsen (1838-1895) var far til en af eleverne i klassen. Han havde juridisk eksamen (1862) og var ansat som herredsfuldmægtig på Kær herreds kontor i Nørre Sundby og 1872 bestalling som underretssagfører. I 1874 overtog han redaktionen af det "Nordjyllands Folkeblad" og i 1877 købte han Jyllands Posten som han drev som et konservativt, jysk centralorgan.

Henry Braëm Ussing (1855-1943) var sognepræst i Vejlby 1882-1891. Han var religionslærer 1883-1887. Ussing erklærede sig dengang for at stå udenfor de politiske partier, selv om han ved det seneste valg  med urette var blevet anset for tilhænger af den liberale dr. J. Pingel der havde været Ussings lærer i København. Ved en afhøring af eleverne mente disse at hans udtalelser var ironiske. Han blev i 1891 Jesuskirkens første præst, 1909 provst for Københavns vestre provsti, 1915 sognepræst ed Vor Frue Kirke og stiftsprovst. Der findes adskillige indslag her på bloggen om ham.

I Anledning af den meget omtalte Episode i Aarhuus Kathedralskole indeholder "Dgbl." Følgende:

Hr Redaktør! I Anledning af Deres og "Avisen"s Beretning om "en Episode i Aarhuus Latinskole" udbeder jeg mig Plads for følgende Bemærkninger .

1. Alt, hvad det af "Avisen" refererede Rygte saavelsom dens saa paalidelig udseende Privattelegram beretter om Disciplenes Adfærd overfor de formeentlig forbryderske Udtalelser, om Autoriteternes Undersøgelse af Sagen, om min Erklæring og den mærkværdige (for Skoledisciple næppe saa følelige) Straf at blive hjemsendt i tre Dage, er usandt og opdigtet fra Ende til anden.

2. Realiteten i Sagen er den, at jeg i en ironisk Fremstilling af de vildeste Fremskridtsmænds Historieopfattelse lagde saadanne Folk den Yttring i Munden, at Verdens Fremskridt i vore Dage kun var blevet hæmmet af Slyngler som Louis Philippe, Napoleon III, Kristian IX og Estrup! hvortil jeg for at pointere Ironien saa tydelig, at ikke den tarveligst Begavede skulde tage fejl, føjede de Ord: "ja, for de (Kongen og Estrup) ere naturligviis de værste Slyngler!" Af hvilken Grund en Deel af Disciplene (ingenlunde alle) har misforstaaet denne Udtalelse - om fordi jeg har været for udygtig en Lærer til at holde deres Opmærksomhed oppe, saa at de have sovet, indtil de famøse Ord vækkede dem - eller fordi deres Opfattelsesevne er ualmindelig indskrænket - eller af andre skjulte Motiver - tør jeg ikte nærmere afgjøre.

3. Hvad "Dagbladet" meddeler om, at jeg som Timelærer i Latinskolen jævnlig skal yttre mig nedsættende om Regjeringen, er fuldstændig Usandhed, da saadant aldrig er skeet.

4. Afseet fra den utrolige Dumhed, der er forudsat hos en Lærer, der vilde og kunde bruge saadanne Ord for Alvor i en Skole, tør jeg tilføje, at de Mennesker maae ane meget Lidt om, hvad Kristendom er, som kunne tvivle paa, at en kristen Præst hellere udrev sin Tunge end udtalte Haansord imod den, hvem Guds aabenbare Ord og Bud daglig minde ham om baade selv at ære og at skaffe æret af dem, han arbejder iblandt. 

5. Endelig skal jeg, da "Avisen" synes at lægge en særlig Vægt paa mit personlige politiske Standpunkt, oplyse - hvad Dr. Pingel sikkert vil bekræfte - at han ganske vist een Gang har været i Ilden i Vejlby Præstebolig, men det var ikke Tilbedelsens Ild; at jeg ikke har stemt og aldrig vilde stemme paa Dr. Pingel, som han nu staaer. og at jeg ikke er eller nogensinde har været Venstremand, idet jeg overhovedet som Præst føler mig bedst at tjene Guds Rige ved at holde mig heelt udenfor Politiken.

p. t. Kjøbenhavn, d. 10de Febr. 1887.

Henry Ussing,

Sognepræst til Vejlby

ved Aarhuus.

* * *

"Brig. Td." for Fredag Eftermiddag indeholder i samme Anledning Følgende :

Hr. Redaktør!

I Anledning af de i flere Blade meddeelte Skandalrygter fra Aarhuus Latinskole har jeg modtaget følgende Erklæringer fra de to Grene af min Embedsvirksomhed som Sognepræst i Vejlby og som Præst ved den nørrejydske Sindssygeanstalt:

"I Anledning af den ærekrænkende Beskyldning, som er udslynget mod vor Sognepræst, Hr. Pastor, Lic, theol. H. Ussing, har han anmodet os om en Udtalelse angaaende sit Forhold til Spørgsmaalet om Lydighed og Ærbødighed imod Konge og Øvrighed. Og kunne vi da, Alle som Een, erklære - hvad vi desforuden ville være istand til at faae underskrevet af alle Sognets Mænd, paa hvilket politisk Standpunkt de end maatte staae - , at næppe nogen Præst i Landet mere stadigt, alvorligt og indtrængende har forkyndt Guds Ords Formaninger om at ære Kongen og være de lovlige Øvrigheder underdanig.

Samtlige Menighedsraadets Medlemmer i Vejlby ved Aarhuus, den 9de Februar 1887.

Peder Kjeldsen. P. Hjortshøj. L J. Kjeldsen A. P. Nielsen."

"Skjøndt Pastor Ussing ingenlunde trænger til nogen Attest med Hensyn til sin Optræden, hvor der er SpørgSmaal øm Lydighed og Ærbødighed imod Konge og Øvrighed, skal jeg selvfølgelig med Glæde føje min Underskrift til ovenstaaende Mænds, idet jeg særlig tilføjer, at Pastor Ussing ogsaa i sin Virksomhed overfor Sindssygeanstaltens Personale altid, hvor Lejlighed har været, er optraadt som den, der har hævdet og indskjærpet Lydighed og Ærbødighed overfor baade den lavere og den højeste Øvrighed.

Sindssygeanstalten ved Aarhuus, 9de Februar 1887.

R. Holm,

Oberlæge ved Anstalten"

Idet jeg beder Dem, Hr. Redaktør, optage disse Erklæringer, henviser jeg iøvrigt til min Berigtigelse i "Dagbladet" og "Avisen" for idag.

p. t. KjøbenHavn, den 11te Febr. 1887.

Henry Ussing.

(Aarhuus Stifts-Tidende 12. februar 1887).

Henry Ussing ca. 1880. Foto fra artiklen Emanuel Sejr: Pedanteri og politik. En skolesag fra provisorietiden. Arhus Stifts Årbøger, 55. bind. 1962, s. 7-23.

Den Ussing'ske Sag. En Sag, som i de sidste tre Uger har lagt Beslag paa Opmærksomheden i Aarhus og i videre Kredse, har, efter hvad "Aarhus St." har erfaret, nu fundet sin i alt Fald foreløbige Afgjørelse ved Ministeriets Resolution.

Sagen angik nogle utilbørlige Ytringer om Hs. M. Kongen og Konseilspræsidenten, som Pastor Ussing af Veilby i hans Egenskab af Timelærer ved Aarhus Latinskole skulde have brugt i Skolens 5te Klasse under et kirkehistorisk Foredrag. Efter den ved den anstillede Undersøgelse af Hr. Ussing givne Forklaring have de af ham anvendte Ord "saadanne Slyngler" i Forbindelse med de to ovennævnte Navne og med et Par andre Fyrsters (Napoleon den Tredie og Louis Philippe) været brugte ironisk som de vildeste Fremskridtsmænds Opfattelse af Historien.

Ministeriet udtaler nu, at det vel er enigt i, at Pastor Ussing, naar han overhovedet vilde bringe Kongens Navn ind, skulde have talt saaledes, at enhver Misforstaaelse blev umulig, ligesom det i det Hele misbilliger, at man under de nuværende Forhold drager vore indre politiske Anliggender og navnlig Kongen ind som Exempler, men da paa den anden Side Hr. Ussing klart har godtgjort for Ministeriet, at han ikke har havt fjerneste Tanke om at udtale sig fornærmeligt om Kongen, saa finder Ministeriet ikke retfærdig Aarsag til at opsige ham til Fratrædelse udenfor Tiden som Timelærer ved Skolen, hvor imod det overlades Rektor efter Skoleaarets Udløb at gjøre Indstilling om Timelærerne saaledes som han til den Tid maatte finde rigtigt.

(Randers Amtsavis og Adressecontoirs Efterretninger 28. februar 1887).

Jyllands-Posten fik på grund af sagen flere abonnementsopsigelser. Lærerne hvoraf de fleste var Højremænd, sendte en sympatitilkendegivelse til ussing.

Rektor J. C. L. Dahlenborg (1831-1922) havde været adjunkt og senere overlærer ved katedralskolen i Ålborg 1858-1885. Han var rektor indtil 1901.

J. V. Pingel (1834-1919) var 1871-1883 adjunkt og senere overlærer ved Metropolitanskolen. I 1883 afkedigede ministeriet ham da han nægtede at afgive løfte om større tilbageholdenhed i sin politiske agitation. 1884, 1887 og 1890 valgtes han til folketinget som venstres kandidat i Arhus.

Angiveri af Drenge. For en Tid siden blev der af nogle Drenge i Aarhus Latinskole fremsat Klager over, at Skolens Religionslærer, Pastor USsing fra Vejlby, i en Religionstime havde ytret sig fornærmelig om Kongen og Ministeriet "Avisen", der elsker alt, hvad der blot smager af Angiveri, var strax paa Pletten for at bringe Angiveriet videre, ved hvilket Arbejde den trolig støttedes af "Jyllandsposten". Pastor Ussing, der er en Elev af Dr. Pingel, men er ivrig Højremand, har nu faaet sit Forhold undersøgt, og Resultatet heraf foreligger i følgende Telegram ti! Ritzaus Bureau: "Pastor Ussings Sag, angaaende fornærmelige Udtryk ved "et kirkehistorisk Foredrag i Latinskolens 5. Klasse, er afgjort derhen, at da han klart har godtgjort for Ministeriet, at han ikke havde den fjærneste Tanke om at fornærme, findes der ikke retfærdig Grund til at opsige ham som Timelærer."

(Aalborg Stiftstidende 28. februar 1887).

Skandalen i Aarhus Latinskole. "Aarh. Amtst." bemærker i Anledning af den i Gaar meddelte Afslutning paa denne kuriøse Sag  bl. a.:

Hvad Skoledrengene angaar, vil de naturligvis fortsætte med en anden Lærer, hvor de slap med Ussing.

Deres sidste Bedrift har de kun haft Fornøjelse af; det er lykkedes dem at sætte baade gejstlig og verdslig Øvrighed i Aarhus By og den hele Presse i Aktivitet; de har set og hørt sig omtale, de har følt sig som interessante Fænomener, og alt det har de naaet uden fjærneste Risiko.

De vil ikke være Skoledrenge, om de ikke proberede den Svir endnu en Gang.

(Kolding Folkeblad 3. marts 1887).

Latinskole Skandalen. Efter hvad vi fra paalidelig Kilde have erfaret, har Pastor Ussing fra Vejlby nu taget sin Afsked som Religionslære ved Skolen. Saaledes endte altsaa Chr. Nielsens 3die puniske Krig.

(Aarhus Amtstidende 15. marts 1887).

Affæren er nærmere omtalt i artiklen Emanuel Sejr: Pedanteri og politik. En skolesag fra provisorietiden. Arhus Stifts Årbøger, 55. bind. 1962, s. 7-23.

Voldeligt Overfald i et Prostitutionshus. (Efterskrift til Politivennen)

Om et i et Prostitutionshus her i Byen forefaldet voldeligt Overfald har vi indhente, følgende Enkeltheder:

I Torsdags Aftes traf en Mand - efter Sigende en Smedemester - paa et offenltgt Sted sammen med en Bagersvend Johansen, der foreslog, at de i Fællesskab skulde besøge hans "Forlovede", et prostitueret Fruenttimmer ved Navn Davidsen, der har Bopæl i Aabenraa Nr. 19. Her nød de forskellige Drikkevarer og spillede Kort, formodenlig om Penge.

Da Klokken var Et om Natten blev en Familie, der bebor en Lejlighed umiddelbart op til Bordellet, vækket ved Jamren og Raab om Hjælp, og da man kort efter fik Bud efter Politi, og dette sprængte den aflaasede Dør, fandt man Smedemesteren liggende blødende med forslaaet Hoved. Paa Sofaen fandtes en Del Blodpletter. I Værelset befandt foruden den Mishandlede kun Pigen Davidsen: Voldsmanden Johansen havde Lejlighed til at skjule sig i Skorstenen, og under den Forvirring, der nu opstod i Huset, undløb han. Han bIev om Formiddagen anholdt i sit Logis i Aabenraa Nr. 4. Pigen blev først anholdt om Middagen hos Politilægen. hvor hun mødte til den reglementerede Visitation. Begge er nu under Laas og Lukke i Raadhusets Arrestlokale paa Nytorv, og Forhørerne er i fuld Gang.

* * *

Slagene og Saarene, der er tilføjet den Overfaldne, er meget betydelige. Johansen har slaaet sit Offer med forskellige Servantemøbler; en Vandkande blev slaaet i Stykker, og med den skaarede Hank bearbejdede Johansen længere Tid den andens Hoved, hvori flere Småstykker af Hanken blev siddende fast. 

Politiet fik naturligvis i en Fart den Overfaldne transporteret i Droske til Kommunehospitalet, hvor der skal være hengaaet flere Timer, inden man fik udtaget de mange Skaar og fik forbundet Hovedet.

* * *

Et her i Byen i Gaar verserende Rygte om, at den Overfaldne skulde være død af de ham tilføjede Saar, blev i Gaar Eftermiddags benægtet af Politiet ved vor Henvendelse til det.

* * *

Af Beboere i Huset siges det, at Johansen er en raa og ondskabsfuld Krabat, der meget ofte indlader sig i Slagsmal og tidt uden nogen Anledning har overfaldet Folk.

Forhaabenlig vil Politiet nu være i Stand til at dæmme lidt op for Fyrens Brutalitet.

(Social-Demokraten 9. februar 1887).

Overfaldet i Aabenraa 19.

Til det af os i vort Gaarsnumer omtalte voldelige Overfald i Prostitutionshuset, Aabenraa 19, skal vi i Dag til vor Omtale af Sagen, der i sin Helhed er korrekt, efter indhentede Oplysninger bringe følgende Supplement:

Voldsmanden, Bagersvend Theodor Johanson, kom Torsdag Aften ned paa et herværende Beværtningssted, hvor han traf sammen med Smed T. De blev, efter at de gensidig havde trakteret hinanden med Drikkevarer, snart enige om at spille Kort. Kortene kom paa Bordet, men under Spillet lagde Johanson Mærke til, at Smeden havde mange Penge hos sig, og Tanken om at komme i Besiddelse af dennes Penge opstod da hos ham. Han fortsatte imidlertid þ- uden at lade sig mærke med noget - Spillet til henad Kl. 12, Da Lokalet straks efter lukkedes, foreslog han Smeden, at de begge skulde besøge hans "Kæreste", Hansigne Davidsen, der boede i Aabenraa 19. Hertil havde Smeden intet at bemærke, og de begav sig derfor til Prostitutionshuset, hvor de Kl. 12½ atter begyndte at spille Kort. Johanson lod da sin "Kæreste" hente noget Øl, og medens hun var borte, op lod der et Skænderi imellem de Spillende, der udartede til det Overfald, vi i Gaar omtalte, under hvilket Smeden blev stærkt forslaaet i Hovedet af en Vandlande, og som førte til det Resultat, at Johanson samt Fruentimmeret, der efter Sigende er ganske udenfor denne Sag, næste Dags Formiddag blev arresteret.

* * *

Den Overfaldne. Smed der af det tilstedekaldte Politi fandtes liggende stærkt blødende paa Gulvet, blev straks indlagt paa Kommunehospitalet, hvor det viste sig, at han var forholdsvis sluppet let fra Overfaldet. Skønt der hengik lang Tid, inden Skaarene blev notaget af Panden og Hovedbunden, var han dog saa vidt restaureret, at han i Tirsdags Middags efter Familiens Ønske blev udskrevet af Hospitalet. Dog vil der endnu hengaa nogen Tid til hans fuldstændige Helbredelse.

* * *

Arrestanten Theodor Johanson er 26 Aar gammel og er født i Sverig. Han har flere Gange tidligere været tiltalt for Slagsmaal og er som Følge deraf saa godt kendt af Politiet som Kvarterets Slagsbroder, at det sikkert denne Gang varer længe, inden han atter faar sin Frihed.

* * *

Et herværende Blad omtalte i Gaar, at Pigen "af Had til sine Forældre beboede en Lejlighed i Ejendommen lige over for disse, og at Gadens Beboere af Medlidenhed til Forældrene - (af disse lever kun Moderen. Faderen er død for 10 Aar siden) - indgav en Adresse til Politiet om Prostitutionens Forflyttelse fra For- til Baghus".

Endvidere at en bekendt Overretssagfører paa Nørregade ejer Stedet, og at "denne driftige Mand gør en indbringende Forretning af Huset".

Begge Meddelelser er fri Fantasi. For Overretssagsørerens Vedkommende er der dog saa meget sandt i Historien, at han administrerer Ejendommen paa nogle Kreditorers Vegne.

Samme Blad meddeler tillige, at den Overfaldne var forsvundet ved Politiets Tilstedekomst, som saa omsider fandt ham ude i Skorstenen. Sandheden er, at den Overfaldne laa blødende paa Gulvet, medens Voldsmanden var løbet ud i Køkkenet, krøbet ind i den aabne Skorsten og gemt sig der, indtil han saa Lejlighed til al snige sig ud og saaledes undløbe.

Tidsangivelsen "i Forgaars" i Stedet for "Natten mellem Torsdag og Fredag" er Bladet ogsaa i Vildrede med, og Historien om "Blikspanden fuld af Kobbermønter" og en mindre dito med Sølvpenge, reducerer sig til en lille Blik-Sparebøsse med nogle faa Kobberpenge.

(Social-Demokraten 10. februar 1887).

Åbenrå 19 lå i en nu nedrevne husrække mellem Hauser Plads og Landemærket. Den nutidige husrække er fra nyere tid. Fotoet nedenfor viser husrækken overfor juni 1903. Om bygningerne overfor, fortæller fotoet selvfølgelige ikke, men kan være retningsgivende. Et andet foto af Åbenrå 25 fra 1890 (også Kbhbilleder) antyder at dette kan være tilfældet.

Åbenrå. Tagparti fra Landemærket 43. Juni 1903. Johanson boede i Åbenrå nr. 4, måske et af husene som ses til venstre. Kbhbilleder. Ingen kendte rettigheder.