Pastor Sicks Afsked. (Efterskrift til Politivennen).

 En kras Afskedsprædiken.

Efter ca. 10 Aars Virksomhed som Sognepræst for Nørre Felding og Tvis Menigheder tog Pastor G. I. Sick i Søndags Afsked med sine Sognebørn i de respektive Kirker. Da der i den sidste Tid har staaet en Del Kny om Pastor Sick's Navn. og da han havde sendt os speciel Meddelelse om. at han agtede at holde Afstedsprædiken i Søndags, antog vi, at han havde noget særligt paa Hjærte. som han ønskede at komme frem med ved denne Lejlighed, hvorfor vi tog ud til Tvis og overværede Formiddagsgudstjenesten der. Vi blev forsaavidt ikke skuffet, som Pastor Sick efter sin Prædiken holdt en Afstedstale, der sikkert nok - og heldigvis, savner Sidestykke i den danske Folkekirke, thi det vilde se sort ud for denne, hvis der ret mange Steder herskede lignende Forhold mellem Præst og Menighed, som dem man her af Præstens egen Mund, i selve Guds Hus fik Bekræftelse paa, har været tilstede i de omhandlede Sogne.

Gudstjenesten tog først sin Begyndelse en halv Time over den fastsatte Tid, og der var ikke mødt flere, end at Kirken var godt halvt fuld. I sin Prædiken talte Pastor Sick varmt og smukt om dette at tilegne sig det rette Billede af Vor Herre og Frelser, men desværre hæmmedes hans Forkyndelse af enkelte altfor barokke Udtalelser, hvilke man yderligere til Skade for Helhedsindtrykket ikke kunde opfatte anderledes, end at der herigennem toges et bestemt Sigte fra Præstens Side. Det gælder om, udtalte han, at et Menneske kan komme til at staa saa højt, at det kan danne sig det rette Billede af Frelseren. Denne var jo ikke Vestjyde, han kunde næppe have klaret sig i en Studehandel eller med Held deltaget i Snyderiet paa et Marked, men han kunde dø for Mennesker. I Opfattelsen af vor Frelser gør der sig et dybt Skel gældende: derfor er det af Betydning for hvilket Standpunkt man aandeligt talt ser paa ham. Boer du saa lavt nede, som den, der mener, at enhver er sig selv nærmest, da vil det være haabløst at raabe dig op fra Toppen. En bodfærdig Magdalene, en Røver paa Korset, dem kunde Frelseren raabe op, men hans røst ville næppe nå til den Storbonde, der levede sit Liv efter Principet. at enhver skal passe sit Snit. Den Jesus, man fra et saadant Standpunkt danner sig et Billede af, er jo billig tilfals, men det bliver maaske det dyreste tilslut. Der er ingen anden Vej til at se den forklarede Frelser, end den at vi stræber efter at komme højt op. Der gives Storbønder, som mener om sig selv, at de ere gudfrygtige, de beder Bordbøn og gaar til Missionsmøder og ser med Foragt paa Præsten, som de anser for ugudelig: men hvorledes handler den samme Storbonde mod sin ukonfirmerede Tjenestepige? hvorledes er det fat med den Moral, han pukker paa, naar Tjenestepigen i hans Gaard maa værges imod at blive taget med Vold? Den Jesus, der bærer over med saadant, det er ikke den rigtige Jesus. Hold din Liderlighed borte fra en ung uberørt Kvinde, ikke fordi der kan true Vand og Brødstraf, men fordi der uværgerligt vil komme en Jesus, som vil spørge, hvem det er, der har saaet den skidne Sæd i hendes Sjæl. Men som vi maa hæve os højt op for at saa det rette Billede af Frelseren, saaledes maa vi ogfaa ind i Lyset, at vi kan se ham omstraalet deraf. Der maa Lys i vore dunkle Hjærter, at alle Skyggebillederne kunne forsvinde, alle de selvretfærdige Hjærter, der mener, at er man indremissionsk eller grundtvigiansk, saa har man Lov at se ned paa alle andre, de Hjærter trænger til Lys, for de er de mest tillukkede. Enhver af os maa gribe i sin egen Barm og spørge: er mit Hjærte varmt for al den Sorg og Nød og Elendighed, som er i Verden; kan vi sige et ærligt Ja hertil, da kan vi begynde at se Jesus saadan som han er, og saadan som han skal staa for enhver eneste ærligt søgende menneskesjæl. 

Efter en Salme traadte Pastor Sick derefter ned i Kordøren og udtalte omtrent følgende: Naar jeg nu skal bringe jer mit Farvel, saa bliver det ikke med nogen Klage over, at vi skal skilles, ejheller præget af nogen særlig Inderlighed, men det vil blive et sandt Farvel, thi Gud være lovet, saa lever den Mand ikke, der har kunnet sige. at jeg fo'er med Løgn. Kan mit Farvel i Dag derfor ikke blive den kærlige Afskedshilsen, som jeg gerne havde villet, det skulde være, saa har jeg dog den Glæde i denne Stund at kunne bringe en hjærtelig Tak til alle dem, der troede paa mig. Til de andre, som kastede Skidt paa en hæderlig Mand. har jeg ingen Tak at bringe, men for mit eget Vedkommende vredes jeg ikke paa dem i denne Stund: derimod vil jeg aldrig glemme, ej kunne tilgive, at der er handlet ligesaa ilde mod en værgeløs Kvinde. Det Ord af Jesus: Dig ske som du troede, det gælder ogsaa i vore Dage, det er det store Led i Loven om, at hvad et Menneske saar, det skal han og høste. Men jeg har ikke behov at retfærdiggøre mig overfor Mennesker, der troede skident om mig, thi i den store Ulykke, som har ramt mig, der kender de Faktorer, som har Krav herpaa, min Sag til Bunds. Der er Mennesker. som ikke kan forstaa. hvad en Gentleman er, thi en Gentleman er en Mand, som hellere vil lade sig flaa levende end forraade en Kvinde. Saadanne Folks Dom ændser jeg ikke. Der kom en Mand til mig en Gang her fra min Menighed og sagde, at jeg var en rigtig Husmandspræst, og jeg svarede ham af et oprigtigt Hjærte: Ja. gid jeg var det. Men I har ingen Brug for en saadan Præst, I har ikke Brug for en Præst, som ikke vil gøre Forskel paa en Storbonde og en Husmand Naar en Storbonde bedriver Hor, lyver eller stjæler, saa skal der bæres over med ham. men er det en fattig Mand, saa frem i Lyset med ham. Naar en af de fine Piger her i Sognet har givet sig hen til sin Kæreste, og det bliver nødvendigt, at Brylluppet staar snarest muligt, saa er Præsten god nok og saa er den Sag klaret, men er Talen om en fattig Pige, saa søles hun til, selv om det, der kan siges hende paa, ikke en Gang er Tiendedelen af det, der kan ligge paa en Negl.

I har skidnet jeres Børn til med alt dette, I har fyldt deres Tanker med Snavs og I har været dumme nok til at tro, at I ogsaa kunde skidne mig til, men nu vil det ikke vare længe, før I faar Visheden for, at det er mislykkedes. Jeg har været glad over, at mine Konfirmander, de gamle og Husmandsfamilierne her ikke har troet noget Ondt om mig: Gang paa Gang har Breve givet mig Vidnesbyrd i saa Henseende. Naar en af Storbønderne afhængig Husmand er kommen til mig med Beklagelse over, at han ikke, af Frygt for at støde en saadan Storbonde, turde komme i Kirken for at høre mig, saa har jeg raadet mine Venner at blive borte, og derfor har jeg set saa faa om min Forkyndelse. Min bedste Minder her fra Tvis knytter sig til mine gamle Drenge og Piger fra Konfirmationstiden. I har været mig til Velsignelse, da alle de andre kastede Skidt paa mig. Præsten berørte der efter et Familieforhold og bragte endelig en Tak til dem, der havde været trofaste imod ham. Han sluttede saaledes : Denne Trofasthed lige til det sidste er det, jeg kan takke for, at jeg har holdt mig oppe under det altsammen; Gud lønne jet derfor og saa Farvel.

Under Præstens Tale sporedes der en Del Bevægelse blandt Tilhørerne, i hvis Kres der saas adskillige af Præstens Konfirmander, og flere af disse græd. Ude paa Kirkegaarden, der gemmer de triste Minder om Barnemordsdramaet, hilste Pastor Sick Farvel til tilstedeværende og trykkede flere af disse i Haanden, hvorefter den lille Tilhørerkres drog hver til sit. (Holstebro Av.)

(Herning Folkeblad - Vestjylland, 3. september 1909)

Pastor Sicks sidste Ord

i Nørre Felding Kirke.

Som tidligere omtalt var Pastor Sick Præst i N. Felding paa Heden sydøst for Holstebro. Han har taget sin Afsked. Kort forinden skrev han i "Ringk. Amts Social-Demokrat" en Artikel, der vakte megen Opsigt. Han erklærede i denne, at Mænd af Indre Mission holdt Vagt om Natten udenfor hans Sovekammer og udspionerede ham. Han tilbød at ville stille Stole ud til dem og haanede dem paa anden Maade.

I Søndags holdt han sin Afskedsprædiken. Derefter traadte han frem for Kordøren og holdt følgende Tale:

Til dem, der kaster Skidt paa en hæderlig Mand, har jeg ingen Tak. Jeg vredes dog ikke paa dem, men jeg vil aldrig kunne glemme eller tilgive, at der er handlet lige saa ilde mod en værgeløs Kvinde. Hvad et Menneske saar, skal han og høste, og det vil komme til at gælde dem, der troede skiddent om mig. Der er Mennesker, som ikke kan fatte, hvad en Gentleman er, thi han er en Mand, som hellere vil lade sig levende flaa, end forraade en Kvinde. Saadanne Folks Dom ændser jeg ikke. Min Sag kender de Faktorer til Bunds, som har Krav derpaa.

En Mand fra min Menighed sagde en Gang, at jeg var en rigtig Husmands-Præst, og jeg svarede: Gid jeg var det! Men I har ikke Brug for en saadan Præst, som ikke vil gøre Forskel paa en Storbonde og en Husmand. Thi naar en Storbonde bedriver Hor, lyver eller stjæler, saa skal der bæres over med ham. Men gælder det en fattig Mind, saa frem med ham offentlig! Naar en af de rige Piger her har givet sig hen til sin Kæreste, saa Brylluppet nødvendigvis skal staa snart, saa er Præsten god nok til at klare den Sag. Men er det en fattig Pige, saa søles hun til. I har skidnet eders Børn til med saadant. I har fyldt deres Tankeliv med Snavs.

I har været dumme nok til at tro, at I ogsaa kunde tilsøle mig; men om ikke længe vil I blive oplyst om det modsatte. Jeg har været glad over, at mine Konfirmander, de gamle og Husmandsfamilierne her ikke har troet noget ondt om mig. Naar en af Storbønderne afhængig Husmand har beklaget sig over, at han ikke af Frygt for at støde en sandan Storbonde har turdet komme i Kirke, har jeg raadet ham til al blive borte. Mine bedste Minder knytter sig til mine gamle Drenge og Piger fra Konfirmationstiden; de har i disse 10 Aar været mig til Velsignelse, medens alle de andre kastede Skidt paa mig. Tak til alle mine trofaste; de har holdt mig oppe under det altsammen. Gud lønne eder derfor. Og dermed Farvel.

Under denne Tale sporedes ikke ringe Bevægelse iblandt Tilhørerne, hvoraf flere græd. Det hedder sig, at man snart vil spørge nyt fra Pastor Sick, der altsaa ikke har ment at kunne holde ud at være i sit Embede paa Grund af de daglige Trakasserier. Han forbereder formentlig Udgivelsen af en Pjece, hvori der vil komme adskillige Ting frem om de, baade høje og lave, som har haft med hans Forhold at gøre.

(Langelands Social-Demokrat (Rudkøbing), 8. september 1909)

Artiklen er en del af en serie om pastor Sick, børnesagen og Indre Mission.

Robert Stricker 3/3: Herredsfoged Lolland 1908-1909. (Efterskrift til Politivennen)

I 1908 blev Robert Stricker herredsfoged i Lolland Lollands Sønder Herred, formentlig hjulpet af en gammel, god ven, justitsminister Alberti kort før denne selv meldte sig og endte med 8 år i tugthuset. Stricker sad dog kun kort idet fortiden nu indhentede ham.

Herredsfogden

Har han begaaet Uterlighed mod Drenge og Arrestanter.

Et Telegram meddelte i Gaar :

Under 21. August er Herredsfoged Stricker, Lollands søndre Herred, suspenderet fra sit Embede, og Herredsfuldmægtig H?ff konstitueret som midlertidig Bestyrer af Embedet.

Herredsfoged Stricker er født 21. Juli 1845 og er altfaa 54 Aar gl. Han er cand. jur. fra 1872, har tidligere været Byfoged i Svaneke og Kalundborg. Han kom til Nakskov for et Aars Tid siden.

Efter hvad vi erfarer skyldes Suspensationen nok Herredsfogdens mærkelige Optræden overfor Drenge og Arrestanter.

I .Loll -Falsters Soc.-Dem." for i Lørdags findes en Notits, som giver nærmere Forklaring: Hr. Stricker tog for nogen Tid siden Ferie paa Grund af Sygdom og rejste hl Hovedstaden. Imidlertid har der i Nakskov paaet Rygter om, at han var arresteret for Sædelighedsforbrydelse. Dette er dog ikke Tilfældet. Men Herredsfogden skal have gjort sig skyldig i et mindre propert Forhold overfor nogle Drenge, og disse Drenge har i de sidste Dage været i Forhør.

For nogen Tid siden havde Stricker ansøgt om Afsked paa Grund af Sygdom, og han har ogsaa i nogle Maaneder opholdt sig hos en Søn, der er Læge, men siden da har Rygterne taget fastere og fastere Former og omsider har Myndighederne maattet gribe ind og sætte ham fra Bestillingen som Dommer.

"Ekstrabladet" vil vide, at Stricker har lagt sig ind paa et Hospital i København. Men han er i Virkeligheden Arrestant.

Hr. Stricker, der var meget religiøs anlagt, havde for Skik at aflægge Visitter i Cellerne - for at "opbygge" Arrestanterne, hed det. Det er gaaet, indtil en af dem har sladret af Skole. Allerede i Kalundborg var der Tale om forskellige Historier af denne Art, og det vidstes, at den derværende Herredsfoged, Hr. Basse, ligefrem havde maattet nedlægge Forbud mod, at Stricker besøgte hans Arrestanter.

I Kalundborg, hvor Stricker var Borgmester fra 1893-1908, havde han den Gang ofte Selskab med Drenge paa 15-16 Aar og opholdt sig med disse paa sit Kontor om Aftenen.

I Lørdags har en Del af disse Gutter været i Forhør, og meget taler for, at det er disses Vidneudsagn, der har været fældende for ham.

Under sin Kalundborgvirksomhed gjorde han sig forøvrigt sørgelig bekendt, da han lod Købmand Borchsenius arrestere, sigtet for Ildspaasættelse.

Omsider blev Folkestemningen saa stærk, at han maatle lade en Sættedommer overtage Ledelsen af Brandhistorien, og denne Dommer lod hurtig Borchsenius sætte paa fri Fod.

Kort efter valgtes B. ind i Byraadet.

Denne Historie bevirkede i Forbindelse med utallige kommunale Bedrifter, at Alberti kategorisk afslog al Henvendelse fra Kalundborg om at forflytte ham! "Hvor skulde jeg dog gøre af ham sagde Ministeren. "Hvis I ikke kan mønstre ham deroppe, hvem kan saa?"

Stricker opnaaede dog omsider Forflyttelsen ved, da Jorden blev ham altfor hed under Fødderne, ved at henvende sig til selve Kongen.

Stricker her ogsaa gjort sig bemærket som Forfatter af nogle ikke altfor fremragende Digte og af en Roman, som blev offentliggjort i Beværterbladet "Enigheden".

Foruden sin literære Anseelse kan han smykke sig med en højtstaaende Frimurers Insignier.

Medens Stricker var Byfoged i Kalundborg, var nuværende Byfoged i Nakskov, Hr. Ole Kirk, Fuldmægtig hos Herredsfoged Basse. Kort efter Hr. Strickers Forflyttelse til Nakskov, blev Hr. Kirk udnævnt til Borgmester i samme By. Naa, sagde man saa i Kalundborg, saa bliver det altsaa Kirk, der før eller senere kommer til at optræde som Strickers Dommer.

Spaadommen er nu gaaet i Opfyldelse.

(Vestjyllands Social-Demokrat - Esbjerg 24. august 1909)

Den svinske Dommer.

Herredsfoged Robert Stricker, der er idømt 8 Mdr.s Forbedringshus.

Kort efter Redaktionens Slutning i Gaar modtog vi følgende Privattelegram fra Nakskov:

Vcd Nakskov Byting er i Dag Kl. 4 afsagt Dom i Sædelighedssagen mod Herredsfogden i Lollands Sønderherred, Stricker. Dommen lod paa 8 Maaneders Forbedringshus og Embedsfortabelse. Det er ved Undersøgelsen konstateret, at Stricker har begaaet sine Forbrydelser i en lang Aarrække baade i Byerne Aalborg, Svaneke, Kalundborg og her i Nakskov. Den dømte opholder sig for Tiden i København, hvor han er tvangsindlagt paa en Nerveklinik.

A. E. Hansen.

Den Straffelovsparagraf, efter hvilken den fhv. Herredsfoged er dømt, er Paragraf 135, i hvilken det bl. a. hedder:

"Den, som ved uterligt Forhold krænker Blufærdigheden eller giver offentlig Forargelse, straffes med Fængsel paa Vand og Brød eller med Forbedringshusarbejde."

Hr. Stricker har nedkaldt den i Paragrafen anførte strængeste Straf over sig. Hans Forbrydelser har altsaa været af en særlig ondartet Natur. Det fremgaar af Telegrammet, at han foretog sine Forbrydelser i alle de Byer, hvor han har været ansat som Dommer, og hans Synderegister maa være uhyggeligt langt. Han er i Følge et Ritzau-Telegram tillige dømt "tildels efter Paragraf 141 og for et enkelt Tilfælde efter § 46". Den førstnævnte af disse Paragrafer omhandler Embedsmisbrug, hvorved "Privates eller det Offentliges Rettigheder krænkes", den anden angaar Forsøg paa Forbrydelse, ved hvilken der navnlig bliver at tage Hensyn til, "om Forsøget mer eller mindre nærmer sig Forbrydelsens Fuldbyrdelse".

Stricker er født 1845, blev Student 1865 og tog juridisk Eksamen 1872. 1883 ansattes han som Byfoged i Svaneke, 1903 som Byfoged i Kalundborg, 1908 som Herredsfoged i Lollands Sønder Herred, et af de fedeste Herredsfogedembeder. Inden hans Ansættelse i Svaneke, var han Byfuldmægtig i Aalborg. Her øvede han allerede sine perverse Forbrydelser, dem, han fortsatte som Rettens Haandhæver baade i Svaneke, Kalundborg og Nakskov. Undersøgelsen mod ham er dog ikke ført længere tilbage end til hans Embedstiltrædelse for 10 Aar siden i Svaneke. Han har bl. a. i Nakskov i flere Tilfælde benyttet sig af sin Stilling som Forhørsdommer og drevet sine Forbrydelser i Arresthusets Celler overfor unge Mænd, som af ham selv var sat i Varetægtsfængsel. 

Mærkeligt nok gik Strickers Meriter med de mandlige Fanger upaatalt hen, indtil en af dem, der sad i den lollandske Arrest, anklagede Herredsfogden for Nakskov Politimester, Hr. Ole Kirk og fik denne til at tage Affære.

Efter at "Loll.-Falst. Social-Demokrat" i August Maaned havde omtalt Sagen, lod Amtmanden Stricker suspendere fra hans Embede, og han tog til København. Politimester Kirk beordrede dog stræng Opsigt med Forbryderen, saa denne hverken ved Flugt eller Selvmord kunde unddrage sig sin Straf.

Det, der drev Stricker fra Kalundborg, var hans Nederlag i det Felttog, han førte mod Materialist Borchsenius, hvem han holdt indespærret i flere Maaneder som sigtet for "Brandstiftelse". Borchsenius fik tilkendt Erstatning for uforskyldt Varetægtsfængsel, og Byens Borgere valgte ham til Byraadsmedlem. Saa søgte Stricker Embedet paa Lolland og fik det. Han havde en formaaende Ven i Justitsminister Alberti, der bogstavelig talt forfremmede Stricker, idet Embedet i Kalundborg kun var lønnet med 3400 Kr., det lollandske Embede derimod med 5200. Ved Forflyttelsen opnaaede han altsaa en Lønforhøjelse paa 1800 Kr. Det formenes, at han iøvrigt var Ejer af en Kapital paa ca. 100,000 Kr., altsaa i Virkeligheden en "anset Mand", hvem det naturligvis ikke gik an at anklage for Sædelighedsforbrydelse.

Stricker er ikke indlagt paa nogen privat Nerveklinik, men befinder sig paa Frederiksberg Hospital. Under Sagen har han ikke været stedet for Retten i Nakskov, men er afhørt af Birkedommer Sylow. Dommen vil antagelig blive appelleret af Strickcr, der haaber ved at faa Afgørelsen trukket ud at kunne opnaa Benaadning paa Kontoen af sin høje Rang som Frimurer.

I et Interview, som "Lolland-Falsters Social-Demokrat" i Dag har haft med Dommeren, Borgmester Kirk, udtalte denne, at Stricker havde begaaet sine Perversiteter i et Utal af Tilfælde, og at Sagens Akter indeholdt en saadan Hoben Griseri, at han væmmedes ved at tale derom.

Borgmester Kirk var forøvrigt Herredsfuldmægtig i Kalundborg samtidig med at Stricker var Borgmester i samme By.

(Vestsjællands Social-Demokrat (Slagelse) 15. januar 1910).

Overretten stadfæstede underrettens dom i februar 1911. Hans ansøgning om benådning blev afslået i april 1911. Han blev overført til Oringe til observation, indtil han den 14. juni 1911 blev overført til Vridsløse til afsoning.

På Lolland begik Stricker sine forbrydelser i Nakskov femte rådhus fra 1876 tegnet af arkitekt V. Tvede. Lolland Sønder Herred delte tinghus med byfogden i Nakskov og herredsfogden i Lollands Nørre Herres. Her havde bl. a. Anders Sjællænder siddet indtil 1882 hvor han blev halshugget. I 1921 blev dette erstattet af det nuværende ting- og arresthus i Nybrogade tegnet af arkitekt L. Larsen. Dermed fjernedes også gerningsstedet for Strickers forbrydelser. 

Stricker døde 27 (?) april 1916 på Sct. Joseph Hospital. 70 år gammel. Han døde af lungehindebetændelse (københavnske begravelsesprotokol). Ifølge Fyens Social-Demokrat 30. april 1916 levede han i København i største fattigdom ved tilfældigt afskriver- og kontoristarbejde. Hvilket ikke stemmer overens med andre oplysninger om at han havde en formue på 100.000 kr.

Robert Strickers kone, Cecilie de Stricker (født Bruun) flyttede efter mandens død ind hos deres datter, Harriet Stricker Olsen i København. Hun døde februar 1922.

Pastor Sick: Tjenestepigesagen 1909. (Efterskrift til Politivennen)

 Pastor Sick.

Er han for hjertelig mod Tjenestepigen, eller er det ondsindet Sladder?

I Felding ved Holstebro har der været meget Vrøvl mellem den fra Tvis-Dramaet kendte frisindede Pastor Sick og særlig den Del af Menigheden, som tilhører Indre Mission og mod hvilken Retning Hr. S. sidste Aar skrev en Pjece.

Tid efter anden var der fremkommet forskellige Rygter om Pastor Sick, som var slaaet ned igen, men nu var der fremkommet særlig graverende Beskyldninger mod ham, som, hvis de viste sig at være rigtige, vilde bevirke, at Manden ikke kunde være Præst.

I Fredags Eftermiddags afholdtes et Møde i Felding Præstegaaard, hvor Menighedsraadene i Felding-Tvis og Biskop Koch, Ribe, var til Stede. Her blev de ny Rygter, der gaar ud paa, at Præsten stod i Forhold til en Tjenestepige, meget indgaaende behandlet. Mødet varede fra om Eftermiddagen til Kl 11 Aften. Angaaende disse Forhandlinger og Resultatet deraf er der udstedt følgende 

Erklæring:

Aar 1909, 2. Juli, holdt Nørre Felding og Tvis Menighedsraad Møde i Nørre-Felding Præstegaard med Biskop Koch. Til Forhandling var den til Biskoppen indsendte Skrivelse af 25. Juni 1909 med tilhørende 4 Bilag, hvori samtlige de valgte Medlemmer af begge Raad begærede nogle om Pastor Sick verserende Rygter oplyste og klarede.

De forskellige Punkter i den nævnte Skrivelse blev foreholdte Pastor Sick, der paa det mest afgjorte nægtede sig skyldig i noget af Punkterne og overhovedet i noget som helst, der med mindste Ret kunde udlægges som sædelig urent, hvorhos han erklærede "ikke i nogen Maade af Hensyn til andres eventuelle urene Tanker at ville forandre sin hidtidige hjertelige Maade at være paa overfor Mennesker af begge Køn."

Tre derom anmodede Personer var til Stede og svarede paa de til dem stillede, Sagen angaaende, Spørgsmaal.

Efter at Sagen var undersøgt, erklærede Menighedsraadene, at de om Pastor Sick verserende i den omtalte Skrivelse nævnte Rygter dels synes at være grundløse, dels i alt Fald ubeviste Under disse Omstændigheder finder Menighedsraadene det uforsvarligt ikke at faste Lid til Pastor Sicks egen Erklæring i Sagen. Og idet Raadene gør dette, udtaler de Ønsket om, at de for begge Parter, Menighed og Præst, sørgelige Følger af denne Sag titan formindskes saa vidt som muligt. Ingen Retssag maa anlægges, og ingen Avispolemik maa føres af nogen af Parterne angaaende denne Sag.

Nørre Felding og Tvis Menighedsraad, 2. Juli 1909

Geo. Jul Sick. A C Maigaard

Knud Spaabæk. Peder Pedersen.

Carl Uhre. Niels Clausen.

Jens Lauritsen Høvids.

Anders Hedegaard. Jens Mikkelsen,

Kristen Boutrup. Iver Iversen

SaaledeS passeret.

G. K o ch,

Bistop

- Nu planlægger Indre-Mission et nyt Felttog mod den frisindede Præst.

(Kolding Social-Demokrat. 8. juli 1909)

"Demokraten" tilføjede at det samtidig vedtoges at pastor Sick i løbet af et par år skal søge sin afsked som præst i Felding.

Kraftig Salut.

I anledning af nogle nærgaaende Beskyldninger, som for nogen tid siden rettedes mod Pastor Sick, Nørre Felding ved Holstebro, var der stærkt Røre i Sognet. Det hele ordnedes dog ved Biskoppens Mellemkomst, hvorefter man ventede rolige Forhold, men at dette saa langt fra er Tilfældet, fremgaar af nedenstaaende kraftige Salve, som Pastoren affyrer i "Ringk. A. Soc. Dem.":

Missionsmand og Liderlighedsmænd.

De tre "hellige" Guds Børn, som efter den derom trufne hemmelige Aftale skiftevis staar paa Lur om Natten udenfor de mandlige og kvindelige Beboeres Sovekammervinduer i Nørre Felding Præstegaard, opfordres herved til - for ikke at blive overanstrengte af denne Natmandstjeneste - at benytte de Stole, som vi fra Dags Dato at regne hver Aften skal huske at sætte ud til dem. Men jeg maa ærbødigst bede om Undskyldning for, at jeg desværre ikke kan byde d'Hrr.s beundringsværdige Nidkærhed i Liderlighedens Tjeneste Resultater, der blot nogenlunde kan svare til Ledigheden af deres Uterligheds Haab. Jeg er flov over at maatte sige det, men for ikke at nære Forhaabninger, der dog aldrig kan blive andet end fromme Ønsker, vil jeg helst rentud bekende: Der er ikke noget at komme efter, endsige da kigge efter; jeg for min Part er en gruelig Grimrian, naar jeg er paaklædt. og i Natskjorte - kære, saa er jeg reverenter talt en Sjældenhed.

Men for at paaskønne de tre Missionærers Gemenhed vil vi hver Nat Kl. 12 traktere dem med Kaffe og Søsterkage samt skiftevis hveranden Nat yde gratis Udlaan af Fotografiapparat og en Aargang af "Indre Missions Tidende"; husk paa, Natten er lang nu. Derimod den standsmæssige Dragt Prygl, som jeg indrømmer, at d Hrc.s hellige Horetanker giver dem et berettiget Krav paa, nænner jeg rentud sagt ikke at eksekvere. Jeg mener selvfølgelig af Hensyn til min pæne Pisk - den vilde jo blive saa modbydelig skiden.

Nørre Felding Præstegaard, den 1. August 1909.

Geo. Jul. Sock.

P. S. I tilfælde af Regnvejr bedes man banke paa Ruden for at blive lukket ind, men det kan ikke nytte at spekulere i Sølvtøjet - det er kun Plet.

S.

(Langelands Social-Demokrat (Rudkøbing), 12. august 1909).

Pastor Sick afskediget.

En officiel Meddelelse fortæller, at den kendte Pastor Sick i Tvis (i Vestjylland) har ansøgt om Afsked og faaet denne bevilget.

Pastor Sick var en af de faa humant tænkende og virkelig varmtfølende Præster i Folkekirken, og vore Læsere vil endnu erindre hans kraftige og uforfærdede Optræden under Hebron-Affæren, hvor han skarpt angreb Fru Bransholm og det Opdragelsessystem, hun drev.

Naturligvis var hans hele frisindede Færd en Torn i Øjet paa Indremissionen, og man brugte fra denne Side de mest smudsige Midler for at komme ham til Livs. Det er kun nogle faa Dage siden, vi gengav en Artikel, han havde skrevet i "Ringkøbing Social- Demokrat", og hvori han viste, hvorledes de indremissionske Luskepetere end ikke veg tilbage for om Natten at stille sig op udenfor Præstegaardens Vinduer og kigge ind. At en saadan Tilstand i Længden har været utaalelig, er forstaaeligt, og Pastor Sick har derfor nu sagt Præstestanden Farvel.

Stadig bekræfter det sig: Hver Gang en Præst nærer frisindede og humane Synsmaader, maa han herut!

De moderne Kristendomsforkyndere har ikke brug for Humanitet.

(Social-Demokraten for Randers og Omegn, 20. august 1909)

Den 19. marts 1910 fik han tilladelse til at virke som medhjælper ved Langaa. Artiklen er en del af en serie om pastor Sick, børnesagen og Indre Mission.

En Kæmpe-Bygning. (Efterskrift til Politivennen)

Statsbanernes nye Centralværksteder.

De Indvies den 1ste Oktober.

Statsbanerne har længe trængt til større og bedre Værksteder. De første Ønsker herom dukkede op allerede for 15-16 Aar siden, men Sagen blev stadig udskudt. Imidlertid blev Kravene stærkere og stærkere, og da det viste sig, at de nye store Lokomotiver og de 8-hjulede Vogne ikke kunde istandsættes herhjemme, men maatte sendes til Tyskland for at blive reparerede, skred man omsider til Bevilgelse af de 3 3/4 Million Kroner, Opførelsen af de nye Centralværksteder skulde koste.

Nu er de færdige, og det er blevet et imponerende Appendix til Centralbanegaarden, en kæmpemæssig Bygning, der har rejst sig ved Kallebodstrand. Komplexet spænder over 25 Tønder Land og omfatter en Række særlige Bygninger, af hvilke den til Vognværkstedet indrettede et den største; den er 600 Fod lang og 200 Fod bred. Endvidere er der Lokomotivværksted, Grovemedie og Kedelværksted, en omfattende elektrisk Afdeling og en Række store Magasiner til Vognene. Under Værkstederne er dybe Gruber, der letter Arbejdet paa Vognenes Underdele.

Gravningen af disse Gruber har forsinket Fuldendelsen noget; men nu er som sagt det hele færdigt, og den 1ste Oktober vil den højtidelige Indvielse finde Sted.

Henrik.

(Dannebrog (København) 14. august 1909).

Jørgen Wilhelm Frohne 1832-1909. (Efterskrift til Politvennen)

Den 13. juli 1909 døde murermester og kunstsamler Jørgen Wilhelm Frohne, 15.8.1832-13.7.1909 hvorom de to nedenstående artikler handler. Bemærk at kilderne er uenige om han hed Jørgen eller Jacob.

Han var i Flensborg hvor han gik på latinskolen. Han kom 1848 i murerlære og drog som svend 1852 til København. 1853-54 rejste han sydpå på professionen, var derefter konduktør hos N. S. Nebelong og nedsatte sig 1859 som murermester i København. Han var med til at bygge bl.a. Hvidøre, Springforbi, katedralskolen i Ålborg, nybygninger på Polyteknisk læreanstalt og Marstrands Bryggerier.

Frohne opbyggede en stor samling som kom på auktion på Charlottenborg 1910 efter hans død året før. En af de største danske kunstauktioner opsøgt af kunsthandlere fra de forskelligste lande.

Fotograf Friedrich Leopold Hermann Hartmann (1839-1897): Murermester Jacob Wilhelm Frohne (1832-1909). Det kongelige Bibliotek.

Den Frohne'ske Samling

Kongres i Kjøbenhavn af Musæumsdirektører.

Festmiddag hos Murmester Frohne.

I August Heftet d. A. af det bekjendte engelske Tidsskrift "The connoisseur" har Hr. Georg Brøchner skrevet en Artikel, der bærer Overskriften "The Frohne collection" og i flere end een Henseende fortjener at kiendes i videre Kredse end de, til hvilket Tidskriftet særlig henvender sig.

"Paa faa Samlere" - begynder Artiklen - kan Ordet "Kiender" finde bedre Anvendelse end paa J. W. Frohne i Kjøbenhavn. Hans Hus, der er beliggende i den gamle Del af Byen, og hvorfra der er en malerisk, gammeldags Udsigt tværs over en Stadsgrav eller Kanal til de graa Mure og Kobbertagene, som staa tilbage af Kristiansborg Slot, er et fuldendt Paradis for Elskere af Antikviteter. Hr. Frohne kan ikke alene rose sig af at have en stor, i visse Henseender enestaaende Samling, men han har selv bragt den til Veje med stor Udholdenhed og et Kjendskab og en Forstaaelse, som man sjælden træffer paa."

Efter at Artiklens Forfatter dernæst har ladet Hr. Frohne give en ypperlig Forklaring af, hvordan en Samler egentlig bør vække, fremhæver han, at det særlig er paa Keramikens Omraade, at Hr. Frohne har været virksom som Samler, og at han navnlig her rager højt op som en fin Kjender. Artiklen, der betegner sig som Nr 1, omhandler iøvrigt kun det saa berømte Delster-Porcellæn, af hvis Historie i de skiftende Tider Forfatteren giver en kortfattet Skildring, som faaer yderligere Interesse ved de talrige, ganske fortrinlig udførte Afbildninger, hvoraf den ledsages. Alle disse Afbildninger skrive sig fra den Frohneske Samling og give et godt Billede af de mange Kostbarheder og sjældenheder, der paa Delster-Porcellænets Omraade findes i Frederiksholmsgade Nr. 16, hvor Hr. Frohne er boende.

Men der er endnu en Grund, hvorfor har fundet Anledning til at henlede Opmærksomheden paa den ovennævnte Artikel i det engelske Tidsskrift. Midt i næste Maaned vil der blive afholdt en Slags international Kongres her Kiøbenhavn, idet mellem tredive og fyrretyve Direktører for de forskjellige Kunstindustrielle Musæer hovedsagelig i Tydskland, men ventelig ogsaa fra Holland, Italien og Frankrig, ville samles i vor By for at drøfte, paa hvilke Maader man bedst kan sikre sig mod at blive bedragen ved Indkjøb af ældre Sager. Forfalskningerne spille nu til Dags en fremragende Rolle, og det er ikke blot den kun lidet kyndige Samler, der føres bag Lyset, nej, selv den mest erfarne og prøvede Musæumsdirektør maa ofte strække Vaaben og erklære sig for ude af Stand til med Vished at afgjøre, om en Gjenstand er ægte eller kun eftergjort, Det er ikke blot det gammeldags Sølvtøj, der af habile Guldsmede eftergiøres med den højeste Grad af Kunstfærdighed, men ogsaa alle andre Sager, over hvilke Samlerne kaste sig, finde øjeblikkelig Efterlignere. Nu til Dags eftergjør man Porcellæn, saa at det gamle næppe er til at skjelne fra det nye, de gamle franske, sachsiske og danske Fabrikmærker indbrændes i Efterligningerne, og i Paris findes der store Etablissementer, som udelukkende leve af at kopiere de gamle Stykker. Ogsaa Møbler ere Gjenstand for saadanne Bedragerier. Dygtige Billedskjærere efterligne de gamle Motiver, og ad kemisk Vej er man nu i Stand til at frembringe alle de smaa Huller i Træet, saa at dette seer ud som ormædt. Ikke blot gamle Mønter, men Autografer, ja, endog Malerier eftergiøres i stor Stil, og her skal det igjen være Paris, der gaaer i spidsen.

For at værne sig mod disse habile Efterlignere er det som sagt nu, at Direktørerne for en hel Del kunstindustrielle Musæer i Udlandet ville samles her og drøfte Midlerne til at stanse denne mindre hæderlige Industri og de forskjellige Maader, hvorpaa man kan stille det Ægte fra det Uægte, og ikke uden Grund har Dr. Brinckmann, den kyndige Leder af Gewerbe-Musæet i Hamborg og vistnok Ophavsmanden til dette Møde, foreslaaet  København til Samlingssted. Han har ønsket, at Direktørerne skulde se Hr, Frohnes udmærkede Samling, som rummer saa mange Unika paa det keramiske Omraade, og tillige høste Gavn af Samlerens store Erfaring.

Murmester Jacob W. Frohne, der i Fredags fejrede sin halvfjerdsindstyvende Fødselsdag og i den Anledning modtog talrige Beviser paa den Højagtelse og Hengivenved, han som selfmade man har vidst at erhverve sig hos Alle ved sin store Dygtighed, sin Retsindighed og sin Elskværdighed, imødeseer naturligvis med Glæde dette Besøg, der jo er en stor Ære for ham, og han har indbudt alle Kongresmedlemmer til en Middag, der - vistnok den 17. September - skal finde Sted i hans Hjem, og hvor han da vil have den bedste Lejlighed til at fremvise alle sine Skatte. Thi om det ogsaa navnlig er Delster Porcellain, hvorpaa hans Samling er saa enestaaende rig, saa rummer den dog tillige mange Kostbarheder og Sjældenheder paa mange andre Omraader. I hans med en sjælden kunstnerisk Smag udstyrede Lejlighed finder man en fortræffelig Malerisamling, der tæller flere Perler, en stor Mængde pragtfulde Møbler fra ældre Tider, udmærkede udskaarne Sager i Elfenben og Træ, en meget righoldig Samling af gammelt Sølv fra de mægtige Drikkekrus ned til de smaa Lugtedaaser, ja, endog en righoldig Kollektion af Lysesaxe fra alle Herrens Lande og alle Perioder.

Naar undtages de Faa, der herhjemme ere Samlere, ane vistnok de Færreste her i Landet, hvilken fremragende Samler og Kender vi eje i Murmester Frohne. Men blandt Udlandets Samlere er den Frohneske Samling med Rette berømt, og der bedste Bevis derpaa turde være det, at Musæumsdirektørerne fra Storbyerne har sat hverandre Stævne her for blandt Andet ogsaa at kunne tage i Øjesyn, hvad en Enkeltmand med stor Taalmodighed og indgaaende Forstaaelse i en Menneskealder har været i Stand til at skaffe til Veje. Til den i vort Kunstindustrimusæum forestaaende Udstilling af gammel danske Porcellain og Fajance har Hr Frohne allerede udlaant en betydelig Mængde Stykker, uden at det dog er synligt, at der mangler Noget i Samlingen. Saa righoldig er den, og saa mange fortræffelige Arbejder omfatter den, ikke blot fra Delst og Kjøbenhavn, men ogsaa fra Rouen, Strasbourg, Marseille, Kiel, Meissen, Fyrsterberg, Eckernförde, Kellinghusen, Warschaw, Kina og Japan.

(Nationaltidende 20. august 1902)

Den Frohneske Samling.

Afdøde Murermester Frohnes Arbejdsværelse.

En Antikvitets- og Kunstavktion over en Samling af Størrelse og Valør som den Frohneske hører til de store Sjældenheder i et Land af Danmarks Størrelse, og. der er derfor næppe nogen Tvivl om. at Charlottenborg den 7de Februar. Avktionens første Dag vil blive Genstand for et enestaaende run fra alle Verdens Kanter.

Afdøde Frohne var nemlig Samler par excellence, og hans Samling er maaske endog bedre kendt i Udlandet end de fleste af vore mindre Museer. Thi Frohne forstod at samle; han arbejdede f. Ex. endnu lige for sin Død paa et uhyre grundigt Værk om danske Fajancefabriker, som, fuldført af en anden, forhaabentlig en Gang vil se Dagens Lys.

Nu staar altsaa hele Frohnes pragtfulde Samling opstillet paa Charlottenborg, parat til den 7de i næste Maaned at splittes for alle Vinde. Det forekommer én. naar man nu genser den, ubegribeligt, at en ægte Samler som Frohne kunde nænne at splitte hele sit Livs Arbejde saaledes, og det vil altid blive et gaadefuldt Punkt, hvorfor han udtrykkelig i sit Testamente bestemte det saaledes.

Naar man har overvundet denne velforstaaede Ærgrelse over, at den smukke Samling, der kunde danne et helt lille Kunstindustrimuseum for sig, skal ødelægges, saa er her imidlertid i disse Dage paa Charlottenborg Stof til skønne Timer for en Samler og Antikvitetselsker.

Samlingen er ordnet saaledes, at man begynder med at sælge Stentøjet, af hvilket der findes et pragtfuldt Udvalg.

Der er Nassauerkrus i Dusinvis, Krus fra Raeren, Frechen, Krenssen og Siegburg. Denne Del af Samlingen vil, hvis der møder mange Repræsentanter for tyske Museer, opnaa fabelagtige Priser. Der findes blandt andet et mægtigt Monstrum af en "Tudekande", som vil faa alle Stentøjssamleres Hjærter til at slaa Tappenstreg. Efter Stentøjet følger Lervarer og Delsterfajancer. Delsterfajanceme tæller ikke mindre end 316 Numre, deriblandt pragtfulde Vaser, hvis Glassur nærmer sig det fineste Porcellæn, med Mærker som Louwys Fictoor, Lambertus van Eenhorn, Duyn o. a. Denne Del af Samlingen har sikkert haft Bud efter en Del kunstinteresserede Hollændere.

Fajancerne fortsættes med spinske og niavriske Fajancer fra Rhodos, Strassburg og Marseille, fra Rouen, Nevers og Moustier.

De slesvig-holstenske Fajancer, blandt hvilke der findes en hel Rokokoovn fra Stockelsdorf, danner en Gruppe for sig.

Efter Fajancen sælges Porcellænet. Foruden mindre Samlinger fra Kina, Japan og Sévres ejede Frohne en af de bedste Meissener-Samlinger, baade Service og Figurer. Navnlig mellem Figurerne findes der saa sjældne og smukke Exemplarer, at Priserne vil gaa højt i Vejret.

Samlingen af gamle københavnske Porcellænsfigurer og Vaser er ogsaa pragtfuld og tæller de bedste og sjældneste Exernplarer.

Ved Nr. 879 begynder Metalgenstandene med en Samling kirkelige Genstande, bl. a. en smuk Monstrans og flere gode Kalke. Em stor Sjældenhed er den umaadelige Lavspokal, der har tilhørt Bagerlavet i Flensborg. Den stammer fra 1673 og er behængt med 43 Skilte fra Oldermænd i Lavet. Den vil imidlertid nok blive tilbageerhvervet af Lavet, der er repræsenteret ved Avktionen.

Af Sølvkrus rummer Samlingen ikke mindre end 30, af Sølvbægre ca. 75 Numre, deriblandt et ualmindelig smukt Udvalg af danske Bægre.

Selvet fortsættes med en sjælden Samling Skeer.

Iblandt de øvrige Metalgenstande findes udmærkede Kirkestager, Røgelsekar, Vaaben og en Mængde Kuriositeter.

Møblernes fornemste Stykke er en slesvigsk udskaaren Dragkiste af Egetræ, en Brudegave fra Anna Ahlefeldt til Biritte Buchwaldt, hendes Niece; den er ud ført i Slesvig ca. 1575.

Dette Pragtværk, der efter Sigende oprindelig kostede Frohne 1200 Kr., vil sikkert nu opnaa er Pris af lige saa mange Tusender.

Blandt Samlingens øvrige Møbler nævner vi det smukke indlagte Skab Nr. 1189, en Sjældenhed, som sikkert vil bringe stærk Kamp imellem Avktionens Samlere.

Opsaa af udskaarne Træsager findes her udmærkede Exemplarer, ligeledes af Elfenben, Emailler, Glas, Miniaturer og Uhre.

En stor Afdeling for sig danner den afdødes enestaaende Samling af Lysesaxe. Frohne var altid paa Jagt efter disse, og han ejede ikke mindre end 427 saadanne i alle Stilarter, alle Metaller, alle Faconer og fra alle Tidsaldre. Han kunde kæmpe som en Løve, naar der kom en ny Lysesax paa Markedet, og han betalte op til mange Hundrede Kroner for dem, naar de var særlig Sjældne.

- - Vi har har nu, saa vidt det lader sig gøre i en enkelt Artikel, gennemgaaet den Frohneske Auvktionsudstilling; den vil vel nok blive Sæsonens celebreste. Forhaabentlig bliver en Del af de Ting, der har Interesse ror Danmark, her i Landet; i hvert Fald ruster vore Museer sig i disse Dage og venter med Længsel de Pengebevillinger, der skal til for at holde den mandstærke udenlandske Køberskare Stangen.

Fritz

(Dannebrog (København) 23. januar 1910).

Frohne havde betænkt Dansk Folkemuseum i sit testamente med københavnsk fajance. Det lykkedes Nationalmuseet og Dansk Folkemuseum ved hjælp af bevillinger at opkøbe samlingens danske værdigenstande.

J. W. Frohnes og Agnete Louise Frohnes gravsted på Vestre Kirkegård, København. Afdeling B, rk. 9, nr. 15. Foto Erik Nicolaisen Høy.