Lona Barrison Død. (Efterskrift til Politivennen).

Den yngste af søstrene opholder sig i København,

I vor omtale af testamentet efter den tidligere så berømte danserinde Lona Barrison skrev vi at hun var den sidste af de fem søstre.

Det viser sig at den yngste, Gertrude Barrison, lever endnu og hun opholder sig endda her i København hos en familie på Østerbro. Hun kom hertil for at deltage i Lona Barrisons begravelse.

(Social-Demokraten, 25. marts 1939).

Foto fra Nationaltidende, 24. marts 1939, forestillingen Lona Barrison under en optræden i København 1901. Artiklen fortæller at ægteparret flyttede til Wien hvor de levede under 1. verdenskrig og årene efter. Efter nazisternes "Anschluss" flyttede hun til København hvor hun 18. februar 1939 døde som enkefrue. 

Barrison-søstrene.

Lona Barrison der som omtalt i går efterlader sig en formue der bliver til et legat, døde i den tro at hun var den sidste af de fem søstre. Forbindelsen mellem de fem søstre var imidlertid i de senere år glippet - på et tidspunkt da i hvert fald to søstre levede og Lona bestemte derfor at hvis en søster meldte sig, skulle hun nyde godt af renterne.

Nu viser det sig at Gertrude Barrison - en mange år fejret danserinde efter at truppen forlængst var opløst - er ankommet til København efter Lonas død. Hun har i de senere år opholdt sig i Tyrkiet og givet danseundervisning i Istanbul. Nu bliver hun, i hvert fald foreløbig, i København og udgiver sandsynligvis sine erindringer og dermed de fem danske søstres usædvanlige roman.

(Nationaltidende, 25. marts 1939).

Illustration af Lona Barrison fra Social-Demokraten, 24. marts 1939

Legat til idealister.

Der er fremkommet meddelelse om at nyligt afdøde enkefru Abelone Marie Fleron har testamenteret sin formue til et legat der fortrinsvis skal tilfalde "værdige trængende personer der i deres liv har arbejdet med idealistiske, navnlig politiske og sociale formål for øje".

Bag meddelelsen ligger et helt livs mærkelige roman. Enkefru Fleron var nemlig identisk med den yngste af de verdensberømte danske Barrison-sisters, Lona Barrison. I sin tid tændte de hjerterne i brand i alle storbyer og gengaves i postkort, porcelænsfigurer og sæbe - en berømmelse på højde med "Snehvide og Dværgene". Legatet der får navnet "Journalist og forfatter William Fleron og hustrus mindelegat", skal være meget stort. Det nævnes at det skrives med et sekscifret tal.

(Demokraten (Århus), 25. marts 1939).

Lona Barrison boede ifølge Social-Demokraten 27. oktober 1928 i en villa på Carit Etlars Vej, hvor denne forfatters villa oprindelig sted. Lona Barrison døde af en hjerneblødning på Sct. Josef Hospital februar 1939.

Jøder her og der. (Efterskrift til Politivennen).

Hans "ånd" er ej ægte.

Falsk navn

I artikler om Rumænien har man kunnet læse tvangfrit henkastede bemærkninger som: "Da den rumænske handel for 60-70 % vedkommende dirigeres af jøder, vil der Iet kunne komme til vanskeligheder ved en for stærkt drevet antisemitisme". 

Ja. det tror Pokker. Helt fraset det noget ejendommelige i at et sådant forhold eller misforhold omtales som en ganske naturlig sag, så ved enhver, at ingen er mere hævngerrig end jøden. Disse over hele jorden spredte israelitiske pengepugere står jo altid sammen, hvor det gælder om at holde på det gods, de har fået fraranet folkene, hos hvem de er trængt ind. Har en nation været naiv nok til at lade jødesjakket få den magt over erhvervslivet, som det er tilfældet i Rumænien, kan det ikke vente ikke vente nåde, hvis det prøver at optræde som herre i sit eget hus. Det viste sig jo også at den indenlandske fjende var for stærk. - foreløbig! Dette til lære og advarsel for andre lande, som i deres tåbelighed styrer samme selvmorderiske kurs. Og for at holde os til vort eget! Er det egentlig mærkeligt, at arbejdsløsheden herhjemme er stadig stigende, når vi tillader den ene skare efter den anden af omvandrende israeliter at slå sig ned ved vore desværre altfor gæstfri strande? Hvor jøden går ind, går den hvide mand ud. Det er i hvert fald en af grundene til den  voksende arbejdsløshed. At denne landsulykke passer fortræffeligt i regeringens program, er igen noget andet. Men lærerigt er det i hvert fald at se hvilke stadigt mere og mere snedige krumspring jøden bruger for at bore og fedte sig ind hos os og tage danskernes stillinger, arbejde og løn fra dem.

Den herved aftrykte artikel fra "Jødisk Ugeblad" er derfor ikke uden interesse. Nu ved vi det! De navne, der røber jødens udenlandske oprindelse, skal skjules, gode danske navne skal som lånte fjer pryde hans sorte rokkehoved. Ganske vist viser det en noget vidtdreven optimisme, når jødebladet formoder, at vi ikke skulle kunne høre forskel på noget snadrende jiddisk isprængt uforståelige danske brokker og på vort modersmål. Mon dog ikke de fleste vil formode, at disse lyde skyldes "en udlænding"? Og kunne det ikke tænkes at vække en vis opsigt, hvis en navngiven "Hansen" eller "Jensen" udtrykte sig så ejendommeligt? Mange falsknerier er vi dagligt ude for, men mon denne dog ikke er for tyk??

Men hvad der kan gøres for at bedrage de af naturen sørgeligt lettroende og tillidsfulde danskere, det skal altså gøres og bliver såvist gjort. Hertil er ingen midler for underfundige! Men det er et stærkt stykke, at et firma, der formodentlig praler med at kaldes dansk, ligefrem er med i arbejdet for at vise en uønsket og uindbuden, påtrængende fremmed nomadestamme midler og måder til at tage de retmæssige indbyggere det mest mulige ved næsen. Det er virkelig et højdepunkt af jødeluknjskhed!

Mon der skulle være håb om at bærerne af de danske navne, som det altså er meningen systematisk at tilsmudse ved at overlade dem til jiddisk brægende usurpatorer, ville tage sig sammen og nedlægge en lidenskabelig protest? Eller skal jøden også ad denne vej bore sig stadig længere ind i det danske forretnings- og handelsliv og for hvert år mere, nu også ved hjælp af falske navne, fortrænge danske kvinder og mænd fra det arbejde, de dog vel skulle formodes at eje førsteretten til?

Olga Eggers.

Oedisk Ugeblad Emigrant. skriver:

"3500 nye slægtsnavne til brug ved navneskifte, udgivet af Personalhistorisk Institut. S. Otto Brenner. 

Vi har nogle gange her i bladet slået til lyd for nødvendigheden af at mange af vore læsere burde forandre deres polsk-russiske navne til mere letflydende overfor det store samfund, thi de ovennævnte polsk-russiske navne er i høj grad en unyttig gene for Dem selv og unyttig besvær for landets befolkning. Til hvad nytte er det egentlig til at tumle rundt med et halsbrækkende polsk-russisk navn! Særlig burde ungdommen lægge sig dette stærkt på sinde for at undgå i deres opbyggende fremtid mange umulige svar på spørgsmål: "Hvor er De fra? Er De udlænding?" o. s. v. Vi kan i dag med glæde konstatere, at vore hidtidige henstillinger har båret frugt. Adskillige af vore læsere har allerede gjort alvor deraf og forkortet eller forandret deres for danske øren fremmedklingende navne gennem Personalhistorisk Institut. Kultorvet 4 og mange står sikkert i begreb med at følge efter. Vi har modtaget en fiks lille brochure indeholdende 3500 nye slægtsnavne udgivet af hr. direktør O. Brenner. Bl. a. indeholder brochuren praktisk vejledning for navneskifte og en interessant statistik over befolkningens vækst i året 1936, og over antallet af dem der har søgt navneskifte, og man erfarer, at 2000 medborgere har valgt nye praktiske navne samt ovenomtalte 3500 nye korte og velklingende navne for dem der vil søge navneforandring. Vi anbefaler endnu engang vor læsere bamle at stifte bekendtskab med Personalhistorisk Instituts nyttige brochure og at tage skridt til at forandre deres noget vanskelige navne"

Mit navn er (H)ansen

Emigrant

(Stormen, Kampblad for Dansk-Socialistisk Parti. 1. marts 1938).

Dette er et afsnit i en artikelserie om Olga Eggers - som gennem sit liv var forfatter, kvinderetsforkæmper, socialdemokrat og glødende antisemitisk nazist. Man kan finde artiklerne ved at følge dette tag. Artiklen udtrykker bestemt ikke Redacteurens synspunkter, tværtimod tager jeg stærkt afstand fra dem.

Jøder her og der. (Efterskrift til Politivennen).

Forfatteren Olga Eggers havde skrevet for Social-Demokraten indtil 1933. Muligvis pga en personsag følte hun sig svigtet af Socialdemokratiet og meldte sig i 1934 ind i DNSAP (det danske nazistparti), og blev erklæret nazist i 1936. Dem ragede hun også uklar med, og endte i National Socialistisk Arbejder Parti, hvis opfattelse var at DNSAP ikke var antisemitisk nok. I 1938 skrev hun hver måned i "Stormen" en artikel hvor nedenstående er et eksempel. Artiklen udtrykker bestemt ikke Redacteurens synspunkter, tværtimod tager jeg stærkt afstand fra dem. Øvrige artikler om Olga Eggers kan findes ved at følge dette tag.

Man siger at jøderne

ikke ødelægger Danmarks erhverv! Man siger, at vi danskere selv er herrer i vort eget hus! Man siger, at arbejdsløsheden ingen forbindelse har med den jødesværm der oversvømmer Danmark ! Det er i det hele utroligt, hvad man siger - .

Så var der engang en fornuftig mand som ikke nøjedes med at efterplapre det, man sagde, men som gav sig til at tænke selv, og han fortalte mig!

"Om morgenen bliver min kaffe bragt ind til mig. Jeg fik forleden at vide at den var importeret af en vis hr. Moses Melchior. Og at dømme efter det markskrigeri, der stadig i bladene følger med Richs (Salomonsens) kaffetilsætning, må jeg antage, det er dette surrogat, der er tilsat den sorte drik. Det var to jøder, der - om jeg så må sige - demonstrerede deres nærhed, inden jeg endnu var klædt på.

Nå, men jeg må videre gennem hver dags gøremål! Jeg tager mine sko, - i dem står prentet "Hertz". Slipset husker jeg at jeg ved et tilfælde fik købt hos en herre ved navn Brudzewsky, hvilket lyder en smule udenlandsk, og tøjet er fra et firma Jacobsen, hvilket kan være både det ene og det andet. Jeg tager min avis - mærkeligt, så mange kunstnere, forfattere, musikere o. s. v., der er omtalt, og som alle bærer mystiske og vanskeligt udtalelige navne. Og som de roses! Spalterne er så fulde af lovtaler over disse "begavelser", at der aldeles ikke bliver plads for en eller anden eventuelt også begavet Hansen eller Jensen. Og radioens program svømmer ligeledes over med navne der synes at måtte stamme fra en ret fjern del af kloden.

Jeg ser på annoncerne! Det var såvist ikke blot kaffetilsætningen, der reklameres op af en hr. jøde. Nej, allevegne får man en anelse om at det er jøder, der betaler annoncerne. De må skam være velhavende, de herrer jøder. Hvor kan de dog have fået alle de penge fra? Har de haft dem i en pose på nakken, da de kom her ind? For det skulle da ikke være vore små penge, de flotter sig med? Men så forstår man bedre den megen virak for de fremmedartede navne. Noget for noget, siger de uafhængige, upartiske "danske" aviser.

Jeg tænder min cigar, - firma Horwitz.

Landsdommer Gammeltoft forbød mig at tegne i retten, men han forbød mig dog ikke at se, og her er synet"

Tegneren.

Tilfældigt falder min vej forbi Østre Landsret. Jeg ser indenfor. Der sidder minsandten en jødisk udseende herre med et afgjort jødisk navn paa dommersædet. Og han er i færd med at høre på en forsvarstale, der gælder en hvid mand, som har vovet at anføre talmud-ord. Den ærgrer ham åbenbart, for han afbryder ustandseligt forsvareren. Det generer måske hans jødiske øre at høre de citater fra hans jødiske sæde- og troslære, som nu fremtures. Man må også forbavses, især da det kundgøres, at den øverste jødiske rabbiner for ganske nylig har skrevet, at disse talmudlærdomme er det afgørende for det jødiske, religiøse Liv. Han synes ikke om det, den hr. jødedommer, der er sat til at dømme en hvid mand i hvid mands land. Og den hvide mand bliver da ogsaa dømt til at spærres inde, fordi han har haft den utilladelige fripostighed at citere ud fra jødernes egne "hellige bøger". For det må man ikke! Jøderne ønsker det absolut ikke åbenbaret for almenheden, hvad de lærer i deres egne skoler. I hvert fald bliver man altså straffet, dersom man vover at citere dem. Besynderligt, - eftersom de fleste andre religioner kun er alt for ivrige efter at delagtiggøre verden i deres lære."

Dette var altså den fornuftige mands tanker. Men lad det ikke uroe nogen. Han er endnu et ret enestående fænomen. Størsteparten af folket foretrækker at snorke videre, medens jøden våger og "arbejder". God søvn.

Olga Eggers

(Stormen, Kampblad for Dansk-socialistisk Parti, 1. februar 1938).

På hænder ned fra Rundetårn. (Efterskrift til Politivennen)

København, torsdag (Privat)

En 14-årig smededreng, Jack Rasmussen, søn af en københavnsk chauffør, udførte i dag en ikke helt almindelig bedrift. Han havde læst om en pige der var gået på hænder ned ad 27 trappetrin, og den rekord ville han slå. Han begav sig helt op i toppen af Rundetårn, og derefter "spadserede" han på hænder ned ad sneglegangen lige til porten.

(Aarhus Amtstidende, 8. oktober 1937)

Hedtoft's Børn. (Efterskrift til Politivennen)

Hr. Hedtoft-Hansen er utvivlsomt stolt til mode! Tre hundrede spanske børn, skal forstås som: kommunistisk indstillede, fra den kommunistiske lejr afsendte spanske børn, skal huses i Danmark.

"Hvor er det rørende", siger de naive mennesker med stemmen fuld af deltagelse. "Tre hundrede stakkels børn, - vi er vel nok en hjertensgod lille nation. Og hvor må dog Hedtoft- Hansen være et ædelt menneske, der sådan lægger sig i selen for de stakkels spaniere."

Mon ikke hr. Hedtoft-Hansen lægger sig i selen for en helt anden sag end denne specielle "børnesag"? Er det ikke helt andre herrer han dyrker, end børnekærlighedens? Ved ikke hvert Mmnneske, der ikke går med et godt, tykt bind for øjnene, at kommunisterne bruger alle kneb og alle løgne for at provokere deres sag frem, og at de mest forskellige skalkeskjul anvendes? Hvor foregår indsamlingen til disse "stakkels" børn? I Sovjets kontor i Vesterport. Hvad er det for børn, der sendes herop, og hvorledes er de kommet her? Udelukkende - udelukkende - børn fra den såkaldte "lovlige" regering i Spanien hvis spidser er Sovjet-jøder, og hr Hedtoft-Hansen har såvidt ikke luftet sine børnekærlige følelser over for andre end de udsendinge fra samme lejr, som han til sin inderlige glæde stødte på og plejede venskab med. Denne historie med de spanske børn er ikke noget som helst andet end et af de mange kamouflerede forsøg på at tage det naive danske folk ved næsen og indsmugle kommunistisk-jødiske sympatier i det.

For jøde-kommunismen er alle midler tilladte og alle veje lige gode, blot de fører til det attråede mål - at ødelægge dansk national vilje og klarsyn overfor de internationale slyngelstreger og banditmetoder. Danmark er under jødedommen! Jøderne siger det selv, de roser det skikkelige land som det sted, hvor de kan boltre sig aldeles som de vil og more sig tykt over den danske søvnighed og håbløse naivitet. Jøderne og Sovjet er et, - måske taler de undertiden med to stemmer, men munden er den samme. Jøden Karl Marx gjorde sit arbejde godt, da han såede klassehadets og bolsjevismens sæd, og hans lakajer gør en rig høst. Nu gælder det kun om, at folket ikke opdager giftens virkninger, før den har gjort sin gerning, før nationen er således ødelagt, at en genrejsning er udelukket.

Men om dette enderesultat ties der! Endnu arbejdes der på fuld kraft mod målet. Aviserne sørger for, at det bliver udlandets jødeblade og deres udsendte jødekorrespondenter, hvis referater af verdensbegivenhederne proklameres som den sidste sandhed. Hvorledes fordrejes ikke kendsgerningerne når talen er om Tyskland? Hvorledes ties der ikke om forholdene i det ulykkelige Rusland? Hvorledes drejes og vendes ikke krigens begivenheder, så sympatien stadig påkaldes overfor den front, der kæmper for den internationale jødedom? Derfor har sandheden så trange kår i Danmark. Pressen og pengevæsenet har jøden forstået at lægge sin klo over, og så længe materialismen og løgnen har den magt over sindene, som tilfældet er, bør det ikke undre, at Danmark glider baglæns.

Det er notorisk kommet dertil, at vi er en fabel for udlandet! Mens land efter land udenom os går fremad, formindsker arbejdsløsheden, bygger folkesindet op til ansvar og rank selvbevidsthed. er det omvendt her. Hos os stiger arbejdsløsheden med frygtelig fart, sluserne slås op for at modtage den mest mulige internationale gift som jødedommen fra alle sider lader strømme imod os. Folket forarmes. Jøder sender penge ud af landet til deres forskellige hjælpeaktioner. Skatter og fødemidler stiger.

Men vi pynter os med gæstfrihed, gør os til jødens ydmyge skosvende. - Indtil den dag da de internationale bandithorder lader den blodige økse falde over nakken på dem der med skamløst slavesind kaldte sig og lod sig kalde "nederlagets folk".

Olga Eggers

Bødlen

Bolchevismen er folkenes ulykke, men at jøderne står i spidsen for bolchevismen, det betyder folkenes undergang.

(Stormen. Kampblad for Dansk-Socialistisk Parti, 1. oktober 1937).

Bladet "Stormen" var allerede i mellemkrigsårene et af de mest berygtede nazistiske blade pga sin hæmningsløse stil, antisemitisme og udhængning af navngivne personer. Bag bladet stod bl.a. Wilfred Petersen. Dansk Socialistisk Partis medlemmer blev kendt som voldelige og gjorde kriminalitet til en del af deres virke.

Den 1. juni 1937 havde et medlem, Viggo Madsen sandsynligvis sammen med et par andre, udført et bombeattentat mod minister Alsing Andersens bolig. Statskup, borgerkrig, sabotage, politiske mord, gidseltagninger, bankrøverier og anden kriminalitet var ifølge Wilfred Petersen fremtidens midler. Se bl.a. Claus Bundgaard Christensen: Følg Wilfred! Gyldendal, 2022.

Dette er et afsnit i en artikelserie om Olga Eggers - som gennem sit liv var forfatter, kvinderetsforkæmper, socialdemokrat og glødende antisemitisk nazist. Man kan finde artiklerne ved at følge dette tag. Artiklen udtrykker bestemt ikke Redacteurens synspunkter, tværtimod tager jeg stærkt afstand fra dem.