14 juni 2024

Ejnar Andreasen (1914-1944). (Efterskrift til Politivennen).

Den 28. april 1944 kl. 16.51 blev graver fra Apostelkirken, Ejnar Andreasen, født i Ballerup den 6. Maj 1914, boende Tullinsgade 3, 3., skudt på Vesterbrogade ud for National-Scala. Andreasen var ledsaget af sin hustru og 2 børn, og blev ramt af et skud, der sandsynligvis blev affyret af tyske politifolk, der var i færd med at foretage en anholdelse udfor "Lido-Kaffebaren", Vesterbrogade 6 (overfor Hovedbanegården), og i den anledning skød efter en flygtende person. Skuddet var øjeblikkelig dræbende. Den 9. maj afleverede det tyske politi uopfordret sagen til Københavns Opdagelsespoliti og anholdt Niels Børge Jensen, der blev sigtet for uagtsomt manddrab på Andreasen.

Apostelkirken på Saxogade, Vesterbro, København. Husfacaden ud imod gaden er blevet fjernet senere, og tårnet danner en bemærkelsesværdig rest. Foto Erik Nicolaisen Høy.



Den dræbte Graver jordet på sin bryllupsdag
Højtidelighed fra Apostelkirken

VED en usædvanlig smuk højtidelighed blev graver Ejnar Andreasen, der forleden dag dræbtes at et vådeskud på Vesterbrogade, i går bisat fra Apostelkirken, den kirke, hvor han kun fik lov til at virke ved i fjorten dage, men til hvis menighed han havde været så nøje knyttet fra sin tidligste ungdom.

Kirken var fuld til sidste plads, da højtideligheden skulle begynde, og kirkerummet var meget smukt pyntet. Omkring kisten, der stod i koret, lå en lang række signerede kranse, således fra Apostelkirken, dens menighedsråd og menighedssamfund og Københavns Arbejdshjem.

Efter salmen “Hvo ved, hvor nær mig er min ende", talte kirkens sognepræst, provst, dr. phil. Jul. Schousboe, meget smukt om den unge graver, der nu var blevet kaldt bort fra sin familie. Provsten gik ud fra ordene: “Midt i livet er vi i døden" Ord der er hentet fra en gammel latinsk kirkesang.

Provst Schousboe udtalte videre, at vi lever i en tid, hvor vi daglig må mindes de ord som vi nu må tænke på ved Ejnar Andreasens død. Provsten udtalte videre, at graver Andreasen kun havde fået lov til at virke i fjorten dage i sit embede, som han var så glad for at overtage, og som man var så glad ved at se ham træde ind i, fordi han var en af menighedens gamle bekendte. Bisættelsen fandt sted netop på tre-årsdagen for Ejnar Andreasens bryllup i kirken, og dette viste jo, at midt i livet er døden.

Provst Schousboe rettede derefter i hjertelige vendinger nogle trøstens ord til fru Andreasen, hvorunder han bl. a. udtalte, at Andreasen selv havde beskæftiget sig så meget med livet hinsides døden og graven, og hvad han og hustruen havde til fælles. Det tager dødens håbløshed bort at vide, at der er et evigt møde for dem, der lever deres liv i Gud. Provst Schousboe sluttede med at udtale at håbet lyser over denne båre, og vi er alle blevet mindet om. at midt i livet er døden.

“Vi, der kendte ham, sagde provsten, forstår, hvor meget De har mistet, fru Andreasen, og vi vil sige et æret være hans minde, og salig er de, der dø i Herren.

Til tonerne af “Den er slet ikke af Gud forladt" blev kisten af slægtninge og en ven, der stod ham meget nær, båret ud af kirken. Selve jordefærden fandt sted på Vestre Kirkegård, hvor Provst Schouboe forrettede jordpåkastelsen.

(Nationaltidende, 5. maj 1944.)

13 juni 2024

Robert Willy Levy Wahlgreen Vigholt (1899-1944). (Efterskrift til Politivennen)

Læge Robert Willy Levy Wahlgreen Vigholt, født 8.4.1899 i København, død 6.1.1944 i Slagelse. Medicinsk embedseksamen 1924. Hospitalsuddannelse. 1929 embedslægeeksamen. Samme år praktiserende læge i Slagelse.

Medlem af den lokale konservative vælgerforenings bestyrelse. Udpræget nationalt indstillet, hvilket han ikke lagde skjul på i forholdet til den tyske besættelsesmagt. Efter likvideringen af en stikker i Slagelse udvalgtes læge Vigholt som offer for et gengældelsesdrab, der udførtes af medlemmer af Schalburgkorpset.

Vigholts gravsten på Vestre Kirkegård, Afdeling 7, rk. 12, nr. 27. Foto Erik Nicolaisen Høy.



Georg Wägelein 1901-1944. (Efterskrift til Politivennen)

Georg Wägelein. Født 26. december 1901 i Esstingen/Neck, dræbt 13. januar 1944 i København). Kriminalobersekretär hos det tyske sikkerhedspoliti. Han blev oprindelig begravet på Bispebjerg Kirkegård. Nu Vestre Kirkegård tyske grave B/625-626. 

Fra Kl. 15,28 til 16,50 har det tyske Politi foretaget Husundersøgelse i Ejendommen Aabenraa 10. Der blev skudt livligt baade fra Ejendommen og af Tyskerne. 3 antagelig tilfældige Personer blev saaret og kørt til Hospitalet. En tysk Kriminalassistent blev dræbt og en tysk Politimand saaret. Der blev anholdt 5 Personer - formentlig Sabotører. Tysk Politi havde afspærret i Kvarteret, og dansk Politi var til Stede i tilbørlig Afstand. Georg Wägelein var kriminaloversekretær ved det tyske sikkerhedspoliti i København. Han døde på lazaret den 13. januar 1944, da Gestapo kom i ildkamp med modstandsbevægelsen i den københavnske gade Aabenraa. 

(Politiets daglige beretninger: 13. januar 1944)

I den københavnske Gade Aabenraa kom det i Gaar til en langvarig Ildkamp mellem tysk Politi og unge Danskere. En tysk Kriminalassistent dræbtes paa Stedet, en Gestapomand saaredes. Fire Danskere blev ligeledes saaret. Saa vidt man har kunnet rekonstruere Begivenhederne, begyndte det med, at en tysk Bil kørte op foran en Ejendom i Aabenraa ved 15-Tiden. Fra Bilen aabnede Gestapomænd Ild mod en Mand paa Fortovet. Han besvarede Ilden og dræbte Kriminalassistenten, Derefter flygtede han, skønt saaret i Maven. Da Tyskerne skød efter ham, saarede de en forbipasserende Konditor i Benet. Flygtningen undslap gennem en Kaffebar. Da Tyskerne derefter trængte ind i Huset, aabnedes der Ild imod dem. Mens Kampen, der af og til blussede op, stod paa, spærrede dansk Politi Gaden af. Mændene i Huset, saavidt vides fem, overgav sig, da de ikke havde mere Ammunition. Det formodes at være Sabotører. Store Tilskuerskarer overværede i nogen Afstand Kampen. De to andre danske Saarede er tilfældigt forbipasserende.

(Information 14. januar 1944)

Georg Wägelein er begravet på Vestre Kirkegårds tyske afdeling B/625-626.En Oberwachtmeister der Polizei Erich Gessert står anført på samme sten. Foto Erik Nicolaisen Høy.

12 juni 2024

Heinrich Karl August Prasuhn (1908-1943). (Efterskrift til Politivennen).

Heinrich Karl August Prasuhn. Kriminaloberassistent u. SS-St.Hauptscharführer. b.d. Sipo u. SD Kopenhagen (from Staatspolizeileitstelle Hamburg). Født 28. april 1908 Fischbek/Hamburg. Gift med Lisa Margarethe Prasuhn, født Meier. Dræbt 13 december 1943 i København. Oprindelig begravet på Bispebjerg Kirkegård. I dag Vestre Kirkegård B/623-624.

At Werner Best var med til hans begravelse, fremgår af "Dr. Werner Best Kalendernotater 1943-1944." Bind 2 (Slægtsbiblioteket) fremgår ovenstående notits: Heinrich Prahsuhn aus Grunburg auf dem Bispebjerg Friedhof. Herefter gik turen til Dagmarhus.

Claus Christian Heilesen, Modstandsmand (1925-1943). (Efterskrift til Politivennen).

Jordefærden fandt sted onsdag eftermiddag.
Højesteretssagfører C. C. Heilesens jordefærd fandt sted onsdag på Vestre Kirkegård. Højtideligheden foregik i stilhed men en ret betydelig skare af den afdødes venner havde dog givet møde for at sige Heilesen det sidste farvel.

Den radikale rigsdagsgruppe har torsdag ladet henlægge en smuk krans på Heilesens grav.

(Sydvestjylland (Esbjerg), 12. november 1943).


Heilesen er en af de 44 på Vestre Kirkegård som har en medaljon for Faldet i Danmarks Frihedskamp 1940-45.

Claus Christian Heilesen (1925-1943) var tilknyttet flygtningetjenesten. Samme år som han blev student, var han 9. oktober 1943 på vej til Sverige med en transport af jøder fra Tårbæk Havn, men blev opdaget af tysk politi og blev dræbt.

Heilesen ventede sammen med en del jøder på Taarbæk Havn på at blive overført til Sverige, da nogle gestapofolk og danskerne Otto Brenner og Paul Henning dukkede op. De råbte "Halt", og da man ikke reagerede hurtigt nok, faldt de dræbende skud. Hennig blev efterfølgende to gange forsøgt likvideret af modstandsbevægelsen. Han søgte til Frøslevlejrens "Stikkergade", beskyttelsesarrest. Begge havde stærkt antijødiske holdninger og aktiviteter.

Den ene gestapo var Fritz Renner (se andetsteds på denne blog). Han døde under bombardementet af Shell-huset i marts 1945. Om det var ham eller Paul Hennig der dræbte Heilesen, er ikke fastslået. 

Claus Heilesen, angivet midterst på gravstenen på Vestre Kirkegård i København.