En af de 44 frihedskæmpere begravet på Vestre Kirkegård og som blev omtalt i datidens aviser var Jørgen Ejvind Schacht. I Social-Demokraten udtryktes tvivl om man kunne stole på tyskernes officielle meddelelse om hans henrettelse, idet vidner mente at have set ham i live en uge efter anholdelsen. Sagen indgik i retsopgøret efter besættelsen.
Jørgen Ejvind Schacht (1924-1944). Tilknyttet modstandsorganisationen BOPA og Frit Danmark. Dæknavn „Chang“ . Realeksamen fra Den Classenske Legatskole i København. Ansat som elev i vekselererfirmaet Ackeman og Schwanenflügel 1944. Læste sideløbende hermed til bankeksamen. Lod sig ansætte som korrekturlæser på „Fædrelandet“ for herigennem at kunne informere den illegale presse, således Frit Danmark, om forhold vedrørende Det nazistiske Parti. Arresteret og henrettet efter en sabotageaktion imod Globe. Under ildkampen mod fabrikkens vagter lå han i forreste linie. På et kritisk tidspunkt under aktionen, hvor angrebet var ved at blive afslået, lykkedes det ham ene mand at trænge ind på fabrikken og åbne fabrikkens port, således at gruppen kunne komme ind. Da han efter aktionen vendte tilbage til sin cykel, der var henstillet i nærheden af fabrikken, blev han genkendt af vagterne og pågrebet. Han førtes til Dagmarhus, men røbede trods hårde forhør intet, skønt han havde kendskab til en umiddelbart forestående aktion imod Værnemagtens flyvemaskineværksteder ved Kløvermarksvej. Aktionen gennemførtes som planlagt med betydelig succes. Allerede kort efter anholdelsen stod det Gestapo klart, at de ikke kunne få noget ud af ham. Den følgende dag blev han henrettet i Ryvangen.
Jørgen Ejvind Schachts gravsted på Vestre Kirkegård.
Sabotør, der var grebet på fersk gerning, henrettet.
Fra officiel tysk side meddeles:
Ved sabotage, der den 3. maj blev forøvet mod maskinfabriken "Globe", Kildevangsallé 6-8 Glostrup, er Jørgen Ejvind Schacht, født den 8. marts 1924 i København, boende St. Kongensgade 137, København, blevet arresteret. Han er blevet dømt til døden efter krigslovene og henrettet.
(Randers Dagblad og Folketidende, 6. maj 1944)
Endnu et af Gestapos Ofre identificeret
Den 20-årige vekselerelev Jørgen Eivind Schackt, der blev henrettet af Gestapo i Ryparken, er fundet og genkendt. Han var med ved den store sabotage den 3. maj i fjor mod "Globe" i Glostrup, og her blev han arresteret. Senere dømtes han til døden. Begravelsen finder sted en af de nærmeste dage fra St. Pauls Kirke.
(Nationaltidende, 8. juli 1945).
Liget havde 14 skudhuller.
Bopasabotøren Jørgen Eivind Schacht bisat i går.
Den modige og uforfærdede BOPA-sabotør, Jørgen Eivind Schacht, med dæknavnet Chang, der blev henrettet af Gestapo i fjor, bisattes i går Kl. 14 fra St. Pauls-Kirken. Hans kammerater fra BOPA stod vagt omkring kisten og fulgte ham til hans sidste hvilested på Vestre Kirkegård, hvor en repræsentant for BOPA holdt en gribende mindetale for ham. Til slut affyrede BOPA-folkene en æressalut som en sidste hilsen fra hans kammerater.
En af Jørgens kammerater skriver til os:
"Jørgen eller Chang, som vi kaldte ham, blev arresteret og henrettet efter sabotageaktionen mod Globe i Glostrup den 3. maj 1944. Under ildkampen med fabrikkens vagter trængte han sig frem i forreste linie og på et meget kritisk tidspunkt af aktionen, hvor vi var ved at blive trængt tilbage, lykkedes det Chang som eneste mand at trænge ind på fabrikken, trods vagternes heftige skydning.
Han fik låst porten op, så vi andre kunne komme ind på fabrikkens grund. Det var hans skyld, at aktionen lykkedes. Da han efter aktionen gik tilbage efter sin cykle, udpegede vagterne ham for Gestapo, og han blev ført til Dagmarhus.
Trods hårde forhør røbede han intet, og end ikke den næste sabotageaktion mod Kløvermarken, som han skulle have været med til, røbede han noget om, og denne aktion blev gennemført til 100 pct. Det sidste bevis på Changs standhaftighed var, at Gestapo allerede få timer efter hans anholdelse var klar over, at ham fik de intet ud af, og den næste morgen læste vi i avisen om hans henrettelse.
Det var ikke alene sabotage, Chang gav sig af med. Han virkede også som korrekturlæser ved Fædrelandet.
(Land og Folk, 17. juli 1945)
Første dødsdom-sag ved Søndre Birk
20-årig sabotør skudt af tyskerne - men først en Uge efter Meddelelse om hans Henrettelse.
DEN 3. maj i fjor blev fabrikken Globe, i Glostrup, hvor nu den politiske afdeling af Sdr. Birks Kriminalret har til huse, saboteret. Blandt sabotørerne var den 20-årige Jørgen Eivind Schacht, St. Kongensgade 137, der for at udspionere nazisterne havde taget plads som korrekturlæser på “Fædrelandet«, hvor han lyttede og læste sig til mange ting, der kom modstandsbevægelsen til gode.
Desværre blev Jørgen Schacht genkendt af tyskerhåndlangere på “Globe”, som meddelte dette til den godt 30-årige tidligere sabotagevagt Johannes Ove Christiansen, som var gået ind i det tyske sikkerhedspoliti. Han foranledigede Jørgen Schacht anholdt hvorefter han blev dømt til døden for sabotage
Den tyske politiledelses officielle meddelelse om henrettelsen fremkom i pressen den 5. maj 1944, hvori der stod, at dødsdommen var fuldbyrdet, men ikke desto mindre har kriminalpolitiet ved sine undersøgelser konstateret at Jørgen Schacht levede en uge efter bekendtgørelsen om hans død. Dette er blevet fastslået ved vidneudsagn af kammerater, som har talt med ham i fængslet efter den 5. maj.
Johannes Ove Christiansen sidder nu fængslet, og politimesteren vil nedlægge krav om at han idømmes dødsstraf. Det bliver den første sag af denne alvorlige art ved retten i Sdr. Birk. Bach
(Social-Demokraten, 15. november 1945)
Sabotøren udpeget af Sabotagevagterne og straks efter skudt
- EFTER en vellykket sabotage mod fabrikken “Globe" i Glostrup, hvorunder der blev skudt voldsomt fra begge sider, blev den unge frihedskæmper Jørgen Ejvind Schacht, der var medlem af “Bopa", anholdt. Det skete den 3. maj 1944, og kort efter meddelte tyskerne, at Schacht var blevet henrettet den 4. maj.
Ved en domsmandsret i Søndre Birk begyndte i går formiddags sagen mod 3 tidligere sabotagevagter fra fabrikken, som bl. a. tiltales for at have anholdt og udpeget Schacht, da han kom tilbage for at hente sin cykle og se på resultaterne. De tiltalte er dem 27-årige arbejdsmand Johannes Ove Christiansen, den 32-årige chauffør Preben Milton Andersen og den 37-årige Hans Christian Frederiksen. For Christiansens vedkommende nedlagdes der påstand om dødstraf, idet det var ham, der foranledigede Schacht anholdt, medens de to andre blot skal have udpeget ham.
Alle tiltalte nægtede sig skyldige i noget strafbart. Om sabotagen mod “Globe" forklarede Christiansen, at han var hjemme på orlov som SS-mand, da fhv. folketingsmand Ejnar Jørgensen ringede til ham og sagde, at der var sabotage mod “Globe". Christiansen greb sin revolver og løb derover. Da var fabrikken imidlertid gået i luften, men han gik “i funktion" og pegede på folk med revolveren og foretog visitation. Om anholdelsen af Schacht sagde han, at han - som han mente, han var nødt til - havde bragt Schacht ind på fabrikken og derefter hentet Frederiksen og Andersen, som han antog havde udpeget sabotøren, og de bekræftede begge, at det var manden.
Retten nåede inden afslutningen at afhøre en del af de i alt 9 vidner, som skal afgive forklaring. Der fortsættes i dag, og dommen falder formentlig ikke før sent på eftermiddagen.
(Nationaltidende, 8. maj 1946)
Stikkeren fra Globe livsvarigt fængsel
Anklageren krævede dødsstraf.
Tirsdag og Onsdag behandlede retten i Søndre Birk sagen mod de tre sabotagevagter fra "Globe", der var tiltalt for at have angivet sabotøren Jørgen Ejvind Schact, som senere blev henrettet af tyskerne.
Dommen faldt sent i aften. Den 27-årige arbejdsmand Johannes Ove Christiansen, der havde været SS-mand, og for hvis vedkommende anklageren havde nedlagt påstand om dødsstraf, idømtes fængsel på livstid.
Den 32-årige chauffør Preben Milton Andersen frifandtes, medens den 37-årige Hans Chr. Frederiksen fik 5 års fængsel. Begge dømte blev desuden frakendt retten til almen tillid for bestandig.
Aktionen fandt sted den 3. maj 1944, og det udviklede sig til en voldsom ildkamp mellem sabotører og sabotagevagter. Da sabotagen var gennemført, vendte Schacht tilbage for hente sig cykle, der var punkteret, og for at se virkningerne af sprængningen, men uheldigvis genkendte flere af sabotagevagterne ham. Christiansen anholdt den unge sabotør og ringede efter Gestapo. Frederiksen har indrømmet, at han var med til at udpege sabotøren for Gestapo, men Andersen ville ikke erkende, at han også havde angivet ham. Han hævdede, at de to andre havde sammensvoret sig for at knalde ham for noget han ikke havde gjort. Dommerne troede Frederiksen, men anklagemyndigheden vil nu sandsynligvis appellere Dommen.
(Socialdemokraten 9. maj 1946.)
Den 19. december 1946 stadfæstede Landsretten dommen over Christiansen, mens Frederiksen fik sin straf nedsat fra 5 til 4 år for meddelagtighed. Milton blev frikendt, men kendt uberettiget til erstatning. Christiansen forklarede i retten at han i 1943 arbejdede i Norge, kom ind i SS og gjorde tjeneste i det tyske sikkerhedspoliti. Da sabotagen fandt sted, var han udlånt til fabrikken. Han hævdede at han ikke vidste at tyskerne skød sabotører, men erfarede dagen efter at Schacht var blevet henrettet. Christiansen havde i været cykelrytter, men udelukket siden 1939 fra banerne.
