14 juni 2024

Jørgen Ejvind Schacht, modstandsmand (1924-1944). (Efterskrift til Politivennen).

En af de 44 frihedskæmpere begravet på Vestre Kirkegård og som blev omtalt i datidens aviser var Jørgen Ejvind Schacht. I Social-Demokraten udtryktes tvivl om man kunne stole på tyskernes officielle meddelelse om hans henrettelse, idet vidner mente at have set ham i live en uge efter anholdelsen. Sagen indgik i retsopgøret efter besættelsen.

Jørgen Ejvind Schacht (1924-1944). Tilknyttet modstandsorganisationen BOPA og Frit Danmark. Dæknavn „Chang“ . Realeksamen fra Den Classenske Legatskole i København. Ansat som elev i vekselererfirmaet Ackeman og Schwanenflügel 1944. Læste sideløbende hermed til bankeksamen. Lod sig ansætte som korrekturlæser på „Fædrelandet“ for herigennem at kunne informere den illegale presse, således Frit Danmark, om forhold vedrørende Det nazistiske Parti. Arresteret og henrettet efter en sabotageaktion imod Globe. Under ildkampen mod fabrikkens vagter lå han i forreste linie. På et kritisk tidspunkt under aktionen, hvor angrebet var ved at blive afslået, lykkedes det ham ene mand at trænge ind på fabrikken og åbne fabrikkens port, således at gruppen kunne komme ind. Da han efter aktionen vendte tilbage til sin cykel, der var henstillet i nærheden af fabrikken, blev han genkendt af vagterne og pågrebet. Han førtes til Dagmarhus, men røbede trods hårde forhør intet, skønt han havde kendskab til en umiddelbart forestående aktion imod Værnemagtens flyvemaskineværksteder ved Kløvermarksvej. Aktionen gennemførtes som planlagt med betydelig succes. Allerede kort efter anholdelsen stod det Gestapo klart, at de ikke kunne få noget ud af ham. Den følgende dag blev han henrettet i Ryvangen.

Jørgen Ejvind Schachts gravsted på Vestre Kirkegård.


Sabotør, der var grebet på fersk gerning, henrettet.

Fra officiel tysk side meddeles:
Ved sabotage, der den 3. maj blev forøvet mod maskinfabriken "Globe", Kildevangsallé 6-8 Glostrup, er Jørgen Ejvind Schacht, født den 8. marts 1924 i København, boende St. Kongensgade 137, København, blevet arresteret. Han er blevet dømt til døden efter krigslovene og henrettet.

(Randers Dagblad og Folketidende, 6. maj 1944)

Endnu et af Gestapos Ofre identificeret

Den 20-årige vekselerelev Jørgen Eivind Schackt, der blev henrettet af Gestapo i Ryparken, er fundet og genkendt. Han var med ved den store sabotage den 3. maj i fjor mod "Globe" i Glostrup, og her blev  han arresteret. Senere dømtes han til døden. Begravelsen finder sted en af de nærmeste dage fra St. Pauls Kirke.

(Nationaltidende, 8. juli 1945).

Liget havde 14 skudhuller.



Bopasabotøren Jørgen Eivind Schacht bisat i går.

Den modige og uforfærdede BOPA-sabotør, Jørgen Eivind Schacht, med dæknavnet Chang, der blev henrettet af Gestapo i fjor, bisattes i går Kl. 14 fra St. Pauls-Kirken. Hans kammerater fra BOPA stod vagt omkring kisten og fulgte ham til hans sidste hvilested på Vestre Kirkegård, hvor en repræsentant for BOPA holdt en gribende mindetale for ham. Til slut affyrede BOPA-folkene en æressalut som en sidste hilsen fra hans kammerater. 

En af Jørgens kammerater skriver til os:

"Jørgen eller Chang, som vi kaldte ham, blev arresteret og henrettet efter sabotageaktionen mod Globe i Glostrup den 3. maj 1944. Under ildkampen med fabrikkens vagter trængte han sig frem i forreste linie og på et meget kritisk tidspunkt af aktionen, hvor vi var ved at blive trængt tilbage, lykkedes det Chang som eneste mand at trænge ind på fabrikken, trods vagternes heftige skydning.

Han fik låst porten op, så vi andre kunne komme ind på fabrikkens grund. Det var hans skyld, at aktionen lykkedes. Da han efter aktionen gik tilbage efter sin cykle, udpegede vagterne ham for Gestapo, og han blev ført til Dagmarhus.

Trods hårde forhør røbede han intet, og end ikke den næste sabotageaktion mod Kløvermarken, som han skulle have været med til, røbede han noget om, og denne aktion blev gennemført til 100 pct. Det sidste bevis på Changs standhaftighed var, at Gestapo allerede få timer efter hans anholdelse var klar over, at ham fik de intet ud af, og den næste morgen læste vi i avisen om hans henrettelse.

Det var ikke alene sabotage, Chang gav sig af med. Han virkede også som korrekturlæser ved Fædrelandet.

(Land og Folk, 17. juli 1945)

Første dødsdom-sag ved Søndre Birk

20-årig sabotør skudt af tyskerne - men først en Uge efter Meddelelse om hans Henrettelse.

DEN 3. maj i fjor blev fabrikken Globe, i Glostrup, hvor nu den politiske afdeling af Sdr. Birks Kriminalret har til huse, saboteret. Blandt sabotørerne var den 20-årige Jørgen Eivind Schacht, St. Kongensgade 137, der for at udspionere nazisterne havde taget plads som korrekturlæser på “Fædrelandet«, hvor han lyttede og læste sig til mange ting, der kom modstandsbevægelsen til gode.

Desværre blev Jørgen Schacht genkendt af tyskerhåndlangere på “Globe”, som meddelte dette til den godt 30-årige tidligere sabotagevagt Johannes Ove Christiansen, som var gået ind i det tyske sikkerhedspoliti. Han foranledigede Jørgen Schacht anholdt hvorefter han blev dømt til døden for sabotage

Den tyske politiledelses officielle meddelelse om henrettelsen fremkom i pressen den 5. maj 1944, hvori der stod, at dødsdommen var fuldbyrdet, men ikke desto mindre har kriminalpolitiet ved sine undersøgelser konstateret at Jørgen Schacht levede en uge efter bekendtgørelsen om hans død. Dette er blevet fastslået ved vidneudsagn af kammerater, som har talt med ham i fængslet efter den 5. maj.

Johannes Ove Christiansen sidder nu fængslet, og politimesteren vil nedlægge krav om at han idømmes dødsstraf. Det bliver den første sag af denne alvorlige art ved retten i Sdr. Birk. Bach

(Social-Demokraten, 15. november 1945)

Sabotøren udpeget af Sabotagevagterne og straks efter skudt

- EFTER en vellykket sabotage mod fabrikken “Globe" i Glostrup, hvorunder der blev skudt voldsomt fra begge sider, blev den unge frihedskæmper Jørgen Ejvind Schacht, der var medlem af “Bopa", anholdt. Det skete den 3. maj 1944, og kort efter meddelte tyskerne, at Schacht var blevet henrettet den 4. maj.

Ved en domsmandsret i Søndre Birk begyndte i går formiddags sagen mod 3 tidligere sabotagevagter fra fabrikken, som bl. a. tiltales for at have anholdt og udpeget Schacht, da han kom tilbage for at hente sin cykle og se på resultaterne. De tiltalte er dem 27-årige arbejdsmand Johannes Ove Christiansen, den 32-årige chauffør Preben Milton Andersen og den 37-årige Hans Christian Frederiksen. For Christiansens vedkommende nedlagdes der påstand om dødstraf, idet det var ham, der foranledigede Schacht anholdt, medens de to andre blot skal have udpeget ham.

Alle tiltalte nægtede sig skyldige i noget strafbart. Om sabotagen mod “Globe" forklarede Christiansen, at han var hjemme på orlov som SS-mand, da fhv. folketingsmand Ejnar Jørgensen ringede til ham og sagde, at der var sabotage mod “Globe". Christiansen greb sin revolver og løb derover. Da var fabrikken imidlertid gået i luften, men han gik “i funktion" og pegede på folk med revolveren og foretog visitation. Om anholdelsen af Schacht sagde han, at han - som han mente, han var nødt til - havde bragt Schacht ind på fabrikken og derefter hentet Frederiksen og Andersen, som han antog havde udpeget sabotøren, og de bekræftede begge, at det var manden.

Retten nåede inden afslutningen at afhøre en del af de i alt 9 vidner, som skal afgive forklaring. Der fortsættes i dag, og dommen falder formentlig ikke før sent på eftermiddagen.

(Nationaltidende, 8. maj 1946)

Stikkeren fra Globe livsvarigt fængsel

Anklageren krævede dødsstraf.

Tirsdag og Onsdag behandlede retten i Søndre Birk sagen mod de tre sabotagevagter fra "Globe", der var tiltalt for at have angivet sabotøren Jørgen Ejvind Schact, som senere blev henrettet af tyskerne.

Dommen faldt sent i aften. Den 27-årige arbejdsmand Johannes Ove Christiansen, der havde været SS-mand, og for hvis vedkommende anklageren havde nedlagt påstand om dødsstraf, idømtes fængsel på livstid.

Den 32-årige chauffør Preben Milton Andersen frifandtes, medens den 37-årige Hans Chr. Frederiksen fik 5 års fængsel. Begge dømte blev desuden frakendt retten til almen tillid for bestandig.

Aktionen fandt sted den 3. maj 1944, og det udviklede sig til en voldsom ildkamp mellem sabotører og sabotagevagter. Da sabotagen var gennemført, vendte Schacht tilbage for hente sig cykle, der var punkteret, og for at se virkningerne af sprængningen, men uheldigvis genkendte flere af sabotagevagterne ham. Christiansen anholdt den unge sabotør og ringede efter Gestapo. Frederiksen har indrømmet, at han var med til at udpege sabotøren for Gestapo, men Andersen ville ikke erkende, at han også havde angivet ham. Han hævdede, at de to andre havde sammensvoret sig for at knalde ham for noget han ikke havde gjort. Dommerne troede Frederiksen, men anklagemyndigheden vil nu sandsynligvis appellere Dommen.

(Socialdemokraten 9. maj 1946.)

Den 19. december 1946 stadfæstede Landsretten dommen over Christiansen, mens Frederiksen fik sin straf nedsat fra 5 til 4 år for meddelagtighed. Milton blev frikendt, men kendt uberettiget til erstatning. Christiansen forklarede i retten at han i 1943 arbejdede i Norge, kom ind i SS og gjorde tjeneste i det tyske sikkerhedspoliti. Da sabotagen fandt sted, var han udlånt til fabrikken. Han hævdede at han ikke vidste at tyskerne skød sabotører, men erfarede dagen efter at Schacht var blevet henrettet. Christiansen havde i været cykelrytter, men udelukket siden 1939 fra banerne.

Ejnar Andreasen (1914-1944). (Efterskrift til Politivennen).

Den 28. april 1944 kl. 16.51 blev graver fra Apostelkirken, Ejnar Andreasen, født i Ballerup den 6. Maj 1914, boende Tullinsgade 3, 3., skudt på Vesterbrogade ud for National-Scala. Andreasen var ledsaget af sin hustru og 2 børn, og blev ramt af et skud, der sandsynligvis blev affyret af tyske politifolk, der var i færd med at foretage en anholdelse udfor "Lido-Kaffebaren", Vesterbrogade 6 (overfor Hovedbanegården), og i den anledning skød efter en flygtende person. Skuddet var øjeblikkelig dræbende. Den 9. maj afleverede det tyske politi uopfordret sagen til Københavns Opdagelsespoliti og anholdt Niels Børge Jensen, der blev sigtet for uagtsomt manddrab på Andreasen.

Apostelkirken på Saxogade, Vesterbro, København. Husfacaden ud imod gaden er blevet fjernet senere, og tårnet danner en bemærkelsesværdig rest. Foto Erik Nicolaisen Høy.



Den dræbte Graver jordet på sin bryllupsdag
Højtidelighed fra Apostelkirken

VED en usædvanlig smuk højtidelighed blev graver Ejnar Andreasen, der forleden dag dræbtes at et vådeskud på Vesterbrogade, i går bisat fra Apostelkirken, den kirke, hvor han kun fik lov til at virke ved i fjorten dage, men til hvis menighed han havde været så nøje knyttet fra sin tidligste ungdom.

Kirken var fuld til sidste plads, da højtideligheden skulle begynde, og kirkerummet var meget smukt pyntet. Omkring kisten, der stod i koret, lå en lang række signerede kranse, således fra Apostelkirken, dens menighedsråd og menighedssamfund og Københavns Arbejdshjem.

Efter salmen “Hvo ved, hvor nær mig er min ende", talte kirkens sognepræst, provst, dr. phil. Jul. Schousboe, meget smukt om den unge graver, der nu var blevet kaldt bort fra sin familie. Provsten gik ud fra ordene: “Midt i livet er vi i døden" Ord der er hentet fra en gammel latinsk kirkesang.

Provst Schousboe udtalte videre, at vi lever i en tid, hvor vi daglig må mindes de ord som vi nu må tænke på ved Ejnar Andreasens død. Provsten udtalte videre, at graver Andreasen kun havde fået lov til at virke i fjorten dage i sit embede, som han var så glad for at overtage, og som man var så glad ved at se ham træde ind i, fordi han var en af menighedens gamle bekendte. Bisættelsen fandt sted netop på tre-årsdagen for Ejnar Andreasens bryllup i kirken, og dette viste jo, at midt i livet er døden.

Provst Schousboe rettede derefter i hjertelige vendinger nogle trøstens ord til fru Andreasen, hvorunder han bl. a. udtalte, at Andreasen selv havde beskæftiget sig så meget med livet hinsides døden og graven, og hvad han og hustruen havde til fælles. Det tager dødens håbløshed bort at vide, at der er et evigt møde for dem, der lever deres liv i Gud. Provst Schousboe sluttede med at udtale at håbet lyser over denne båre, og vi er alle blevet mindet om. at midt i livet er døden.

“Vi, der kendte ham, sagde provsten, forstår, hvor meget De har mistet, fru Andreasen, og vi vil sige et æret være hans minde, og salig er de, der dø i Herren.

Til tonerne af “Den er slet ikke af Gud forladt" blev kisten af slægtninge og en ven, der stod ham meget nær, båret ud af kirken. Selve jordefærden fandt sted på Vestre Kirkegård, hvor Provst Schouboe forrettede jordpåkastelsen.

(Nationaltidende, 5. maj 1944.)

13 juni 2024

Robert Willy Levy Wahlgreen Vigholt (1899-1944). (Efterskrift til Politivennen)

Læge Robert Willy Levy Wahlgreen Vigholt, født 8.4.1899 i København, død 6.1.1944 i Slagelse. Medicinsk embedseksamen 1924. Hospitalsuddannelse. 1929 embedslægeeksamen. Samme år praktiserende læge i Slagelse.

Medlem af den lokale konservative vælgerforenings bestyrelse. Udpræget nationalt indstillet, hvilket han ikke lagde skjul på i forholdet til den tyske besættelsesmagt. Efter likvideringen af en stikker i Slagelse udvalgtes læge Vigholt som offer for et gengældelsesdrab, der udførtes af medlemmer af Schalburgkorpset.

Vigholts gravsten på Vestre Kirkegård, Afdeling 7, rk. 12, nr. 27. Foto Erik Nicolaisen Høy.



Georg Wägelein 1901-1944. (Efterskrift til Politivennen)

Georg Wägelein. Født 26. december 1901 i Esstingen/Neck, dræbt 13. januar 1944 i København). Kriminalobersekretär hos det tyske sikkerhedspoliti. Han blev oprindelig begravet på Bispebjerg Kirkegård. Nu Vestre Kirkegård tyske grave B/625-626. 

Fra Kl. 15,28 til 16,50 har det tyske Politi foretaget Husundersøgelse i Ejendommen Aabenraa 10. Der blev skudt livligt baade fra Ejendommen og af Tyskerne. 3 antagelig tilfældige Personer blev saaret og kørt til Hospitalet. En tysk Kriminalassistent blev dræbt og en tysk Politimand saaret. Der blev anholdt 5 Personer - formentlig Sabotører. Tysk Politi havde afspærret i Kvarteret, og dansk Politi var til Stede i tilbørlig Afstand. Georg Wägelein var kriminaloversekretær ved det tyske sikkerhedspoliti i København. Han døde på lazaret den 13. januar 1944, da Gestapo kom i ildkamp med modstandsbevægelsen i den københavnske gade Aabenraa. 

(Politiets daglige beretninger: 13. januar 1944)

I den københavnske Gade Aabenraa kom det i Gaar til en langvarig Ildkamp mellem tysk Politi og unge Danskere. En tysk Kriminalassistent dræbtes paa Stedet, en Gestapomand saaredes. Fire Danskere blev ligeledes saaret. Saa vidt man har kunnet rekonstruere Begivenhederne, begyndte det med, at en tysk Bil kørte op foran en Ejendom i Aabenraa ved 15-Tiden. Fra Bilen aabnede Gestapomænd Ild mod en Mand paa Fortovet. Han besvarede Ilden og dræbte Kriminalassistenten, Derefter flygtede han, skønt saaret i Maven. Da Tyskerne skød efter ham, saarede de en forbipasserende Konditor i Benet. Flygtningen undslap gennem en Kaffebar. Da Tyskerne derefter trængte ind i Huset, aabnedes der Ild imod dem. Mens Kampen, der af og til blussede op, stod paa, spærrede dansk Politi Gaden af. Mændene i Huset, saavidt vides fem, overgav sig, da de ikke havde mere Ammunition. Det formodes at være Sabotører. Store Tilskuerskarer overværede i nogen Afstand Kampen. De to andre danske Saarede er tilfældigt forbipasserende.

(Information 14. januar 1944)

Georg Wägelein er begravet på Vestre Kirkegårds tyske afdeling B/625-626.En Oberwachtmeister der Polizei Erich Gessert står anført på samme sten. Foto Erik Nicolaisen Høy.

12 juni 2024

Heinrich Karl August Prasuhn (1908-1943). (Efterskrift til Politivennen).

Heinrich Karl August Prasuhn. Kriminaloberassistent u. SS-St.Hauptscharführer. b.d. Sipo u. SD Kopenhagen (from Staatspolizeileitstelle Hamburg). Født 28. april 1908 Fischbek/Hamburg. Gift med Lisa Margarethe Prasuhn, født Meier. Dræbt 13 december 1943 i København. Oprindelig begravet på Bispebjerg Kirkegård. I dag Vestre Kirkegård B/623-624.

At Werner Best var med til hans begravelse, fremgår af "Dr. Werner Best Kalendernotater 1943-1944." Bind 2 (Slægtsbiblioteket) fremgår ovenstående notits: Heinrich Prahsuhn aus Grunburg auf dem Bispebjerg Friedhof. Herefter gik turen til Dagmarhus.