Hovedmanden i kaffe-sagen: Stifter af politifaggruppen.
Undersøgelsen sluttede i går.
STATSADVOKAT Schlegel sluttede i går undersøgelsen i kaffe-affæren indenfor det københavnske politi. Der er ikke fremkommet væsentligt nyt ud over, hvad offentligheden allerede har hørt om. Antallet af implicerede er dog steget til 16-17, men enkelte erklærer, at de kun har købt kaffe gennem de to hovedmænd for rationeringen. Det er ikke lykkedes at få fastslået hvem det er, der har brugt en af de store, lukkede vogne til kaffeafhentning hos Linnet, men derudover skulle sagen være opklaret til bunds.
Først i denne uge vil der ved et møde mellem de højere Myndigheder blive truffet afgørelse om retssag eller disciplinærsag.
Nu, undersøgelsen er afsluttet, er der imidlertid ingen grund til, at hele politikorpset fortsat skal gå rundt med "mistanken" hvilende på sig. Det bør allerede nu siges, hvem hovedmanden er - altså hvem det er, som har købt mellem 500 og 1000 halvpundsdåser kaffe. I sammenligning med hans meriter blegner det øvrige ganske.
Det drejer sig om en politibetjent Robert Sustmann Ment, der indenfor korpset særlig er kendt som en af dem, der stiftede den clausenske faggruppe. Det er ikke normalt at bringe folks politiske overbevisning i forbindelse med deres private gerninger, men i tilfælde, hvor det drejer sig om folk, som vil forandre alt bestående, og selv bringe noget bedre, må man stille særlige krav til deres vandel. Det har vakt megen opmærksomhed indenfor korpset, at også hovedmanden i kaffesagen ligesom den politibetjent, der forleden dømtes for spiritustyveri, er fra "faggruppen", eftersom den kun tæller sytten mand!
Hele politistyrken længes efter at få den ubehagelige sag likvideret. menneskene husker jo nu engang længere de ubehagelige ting, der er at sige om andre, end de gode gerninger, og selv om et par betjentes strafværdige optræden er småting, sammenlignet med det dygtige arbejde, hundreder af betjente udfører hver dag, vejer det tungt i den vægtsskål som hedder den offentlige mening.
Out.
(Nationaltidende 30. marts 1941).
Robert Anders Peter Sustmann Ment, født i København 26. februar 1902. I forsvaret 1923-28, korporal. Herefter politimand. Medlem af DNSAP 24. oktober 1940. Meldte sig til Frikorps Danmark 29. Juni 1941. Han boede da på Jagtvej 87. Overført til Frikorpset til Langenhorn Kaserne i Hamburg. 20. august 1941 udnævnt til Unterscharführer (sergent), i en del af 4. kompagni (Frikorpset havde 4 kompagnier foruden et 5. kompagni, som senere blev Ersatz kompagniet). Deltog på Østfronten i Demjansk (Rusland) fra 8.Maj 1942, og i Welikie Luki/Newel i vinteren 1942/43. 9. november 1943 fratrådt Regiment Danmark (Frikorpset).
Herefter en del af det tyske SD (Sicherheistdienst), tolk på Dagmarhus og Shellhuset, deltog i arrestationer og mishandlinger af fanger. Fx når fangen havde håndjern på, smed han nogle mønter på gulvet og beordrede fangen til at samle disse op. Når fangen dukkede sig ned efter mønterne, sparkede Süstmann Ment ham bagi, så de røg ind i væggen. Andre tilfælde han brugte imod fanger var at holde en tændstik lige under en fanges næse. I starten af 1944, kendte BOPA ham, april 1944 var han på modstandsbevægelsens illegale blad ’De frie Danske’ her blev der bragt en stikker liste, med overskriften ’ Danske stikkere på Dagmarhus der heller ikke overlever freden’.
Blandt de torterede var bl.a. modstandsfolk herunder Holger Danske medlemmet Preben Hagelin, som blev anholdt af Süstmann Ment og Ib Birkedal Hansen (henrettet efter krigen).
Det lykkedes medlemmer fra BOPA at likvidere ham 7. august 1944. Han var på vej fra sin bopæl på Jagtvej 87 til Shellhuset, og blev forfulgt af BOPA medlem Søren Levinsen, Süstmann Ment var klar over der var noget galt, han vendte sig om og kiggede søgende efter hver 10 skridt, den ene hånd havde han hele tiden i sin jakke, som man må formodes at have holdt en pistol. På Nørrebrogade tog han Linje 16 Sporvognen, inden vognen kørte, nåede tre fra BOPA at hoppe på vognen. Udenfor Bulgros Cafe i Ravnsborggade stoppede sporvognen, og 20.25 skød BOPA mand Søren Levinsen ham i hovedet. Han var død med det samme. Søren Levinsen og to andre fra BOPA hoppede af vognen og forsvandt.
En officiel tysk meddelelse i danske aviser den 9. august meddelte at medlem af det tyske sikkerhedspoliti Süstmann-Ment var blevet likvideret på linje 16, Nørrebrogade. Danske aviser skrev fx.
Ofret for et snigmord begravet.
Gennem Ritzaus Bureau meddeles:
Den i ugens begyndelse ved et fejt mord dræbte Sustmann-Ment blev i går bisat med militære æresbevisninger og under stor deltagelse fra kammerater, venner og foresatte.
Sustmann-Ment der kun blev 42 år gammel, trådte som unge mand ind i det danske politi hvor han i løbet af sin femtenårige tjenestetid erhvervede sig mange venner. Han deltog som frivillig i kampen mod bolsjevismen og udviste her personligt mod og gode soldateregenskaber. Efter tre års tjeneste i Waffen SS vendte han tilbage til Danmark og var ved sin død ansat i det tyske politi.
(Ribe Stifts-Tidende, 12. august 1944).
Süstmann-Ments mindesten på Vestre Kirkegård. Samme sted som de tyske krigergrave. Foto Erik Nicolaisen Høy.
Efterfølgende likviderede en terrorgruppe ledet af den berygtede Birkedal 11 medlemmer af Holger Danske og BOPA 9. august 1944 ved landsbyen Rorup mellem Roskilde og Ringsted. Det rygtedes hurtigt, og den 15. august 1944 meddelte Pancke (SS- og politifører) at 11 fanger havde forsøgt at løsrive sig fra en fangetransport og efterfølgende var blevet myrdet lidt udenfor Roskilde.
Ifølge nedenstående officielle meddelelse var de på vej til Frøslevlejren i Sønderjylland. De blev beordret ned af lastbilen og skudt, kamoufleret som et flugtforsøg. Nogle af de 11's sager blev efterforsket af Sustmann Ment inden han blev likvideret.
Drabsmændene var tre danskere: Birkedal, Arvid Waltenstrøm og Walter Carl Rasmussen, samt nogle tyskere: Bunke (en overordnet Gestapomand), Tony Thomer, Falkenberg, Käsemodel, Buck og Lautenburg. Waltenstrøm udgav sig for at være fange, og det var ham der skulle fingere et flugtforsøg. Drabene var stærkt medvirkende til den efterfølgende folkestrejke. Mordet på de 11 medførte at Frihedsrådet udsendte en opfordring til en 24 timers strejke for at mindes de myrdede og vise undertrykkerne harme og foragt.
Mytteri i en fangetransport.
Pressekontoret hos den højere SS og politifører i Danmark meddeler:
Den 9. august 1944 skulle et antal personer der var arresteret på grund af voldsforbrydelser, efter afslutning af den politimæssige undersøgelse transporteres fra København (Vestre Fængsel) til en koncentrationslejr i Tyskland. Det drejede sig om følgende:
Jens Jacob Wolf Martens, født den 2.1.1920 i København.
Aksel Jensen, født den 13. 2. 1919 i Fredericia.
Gunnar Mogens Dahl, født den 7.5.1917 i Nykøbing F.
Viktor Bering Mehl, født den 6.2.1911 i Raarup.
Erik Nyemann, født den 6.4.1922 i Østermarie,
Karl Helmuth Preben Berg Sørensen, født den 5.12.1917 i Hillerød.
Knud Erik Henning Gyldholm, født den 9.7.1914 i København.
Peer Sonne, født den 10.4.1921 i Farsø.
Kaj Holger Schiøth, født den 12.3.1921 i København.
Preben Hagelin, født den 15.11.1922 i København.
Edvard Frederik Sommer, født den 12.12.1922 i Lyngby.
Martens var en terrorist der den 9.9.1943 havde skudt den tyske politifunktionær Hans Smok.
Aksel Jensen havde den 2.5.1944 spillet en ledende rolle ved sabotagen på transformatoren i Frihavnen og derunder såret den danske overbetjent Julius Peter Jacobsen.
Gunnar Mogens Dahl var meddelagtig i mordet på den tyske løjtnant Schippmann den 26.12.1943.
De øvrige fanger har tilstået at have begået sabotagehandlinger, Viktor Bering Mehl alene 20 forbrydelser af denne art som leder af en sabotage gruppe.
Transporten foregik i en lastbil. På landevejen kort efter Roskilde forsøgte fangerne med magt at befri sig. Det ledsagende mandskab måtte bruge skydevåben, og derved blev fangerne skudt, dels mens de ydede modstand, dels under flugt.
(Aftenbladet (København), 15. august 1944).
Robert Süstmann Ment blev begravet på på Vestre Kirkegård. Stenen er opsat i den tyske afdeling (A/266-265). Süstmann Ment var gift med Ella Johanne Sofie Süstmann Ment, parret havde ingen børn. Hun arbejdede som telefondame på telefoncentralen. Modstandsfolk mente hun fungerede som stikker for tyskerne, da hun aflyttede telefon samtaler. Den 16. december 1944 blev hun likvideret. Modstandsgruppe ’Lange’ havde siden klokken 06.00 lagt og observeret bopælen(Jagtvej 87), hos en portner på en skole overfor. En lirekasse i nærheden spillede uafbrudt ’ Julen har bragt velsignet bud’. Klokken 11.00 viste Ella Süstmann Ment sig, sammen med sine to hunde som hun skulle lufte. Ved en legeplads gik Poul fra gruppe ’Lange’ frem og skød Ella Süstmann Ment i nakken, hovedet blev knust.
Var mordet på "de 11" hævn for Sustmann-Ment?
Mystikken om en af Gestapos værste voldshandlinger i Danmark ved at hæves.
BLANDT de mange voldshandlinger, som Gestapo forøvede i Danmark under besættelsen, var "Mordet på de 11 i Shellhusets kælder" sikkert en af dem, der gjorde det dybeste indtryk - både fordi det kostede så mange menneskeliv, og fordi det var så skændigt.
Mest af alt vakte det måske harme, fordi "den højere SS og Politifører" Pancke frækt meddelte gennem bladene, at de 11 unge mænd var blevet skudt på grund af mytteriforsøg.
Man var hurtigt klar over, at dette ikke var sandt; men alligevel har voldsdåden lige siden været omgivet af megen mystik, som naturligvis piner de efterladte. Nu ser det imidlertid ud til, at denne er ved at hæves.
Forskellige oplysninger, som er kommet frem, understøtter den formodning, at "de 11" simpelthen er blevet myrdet som hævn for likvideringen af den berygtede gestapomand, Sustman Ment. Dette må naturligvis give anledning til skærpede afhøringer af alle de gestapomænd, som arbejdede i Kriminalrat Bunckes afdeling, under hvilken "sagen" hører.
"Mytteri i en fangetransport"
"I en fangetransport" den 9. august i fjor meddeltes det i bladene, at fem ikke navngivne medlemmer af den tyske værnemagt og det tyske politi var blevet "snigmyrdede" i København. Det sidste af de opregnede tilfælde dateredes til den 7. august; og det er likvideringen af Sustmann-Ment, der her tales om. Han blev om aftenen skudt ned i en linje 16, mens vognen kørte ad Nørrebrogade. Først den 15. fremkom så meddelelsen om et "mytteri i en Fangetransport", hvorved følgende 11 danske, politiske fanger var blevet dræbt: Jens Martens, Aksel Jensen, Gunnar Dahl, Viktor Mehl, Erik Nyemann, Preben Berg-Sørensen, Knud Gyldholm, Peer Sonne, Kai Schiøth, Preben Hagelin og Edvard Sommer. Det blev angivet, at "mytteriet" havde fundet sted på landevejen kort efter Roskilde den 9. august, da de omtalte fanger var på vej fra Vestre Fængsel til en tysk koncentrationslejr.
Myrdede i bilen?
Det blev i de Illegale blade straks skrevet, at det 11-dobbelte mord havde fundet sted i Shellhusets kælder, og nogle vidneudsagn tydede også i den retning, ligesom det kunne fastslås, at ingen politimand eller privatperson den pågældende aften havde hørt hørt skyderi i nærheden af Roskilde.
Et andet vidneudsagn, som den, der skriver disse linjer, personlig har indhentet under påtvunget samvær i Vestre Fængsel med en Gestapo-chauffør, Orla Christiansen, tyder dog på, at de 11 i hvert fald er blevet myrdede, mens de sad i en fangetransportbil.
Fængselsbetjent Kaj Hansen, Vestre Fængsels illegale postmester som er med til at løfte sløret fra mordet på de 11 danske patrioter.
(Nationaltidende, 22. juni 1945).
Gestapo provokerede til flugt og skød 11 patrioter.
Grufuldt blodbad på landevej ved Roskilde sidste sommer.
København (Privat).
Det er nu lykkedes kriminalpolitiet i København i snævert samarbejde med allierede myndigheder at opklare de 11 mord på danske patrioter som blev begået af tyskerne i sommeren 1944 som repressalier for likvideringen af den berygtede fhv. politibetjent Sustmann Ment.
Mens man hidtil har ment at de 11 patrioter blev myrdet i Shell-huset, er det nu gennem afhøring af en af brødrene Birkedal-Hansen fastslået at mordene er foregået under et provokeret flugtforsøg i nærheden af Roskilde.
Det var den berygtede Ib Birkedal-Hansen som arrangerede det hele. Ind blandt de 11 patrioter smuglede han ved borttransporten fra Vestre Fængsel en af tyskernes provokatører som arrangerede flugtforsøget under en natlig køretur, som officielt havde en tysk koncentrationslejr til mål, men i virkeligheden kun havde det formål at muliggøre nedskydningerne.
Ib Birkedal-Hansen menes at opholde sig på falske papirer i den amerikanske zone i Tyskland.
(Randers Dagblad og Folketidende, 8. november 1945)
Ifølge HIPO-manden Carl Walther Rasmussen i 1962 (han sad da i sikkerhed i Hamborg under tysk statsborgerskab), kritiserede Pancke Birkedal og Rasmusen for ikke at have kørt ligene til Ryvangen, men til Shell-huset, hvorfra oplysninger hurtigt tilflød modstandsbevægelsen.
Mindestenen ved Rorup. Stenen blev rejst i 1946. På stenen er ofrenes navne, samt denne inskription: "Lovløst dræbtes her den 9. august 1944 11 danske mænd, fædrelandets tro sønner. Her skrev med blod de deres troskab ind i danske hjerter og i danske sind." Foto Erik Nicolaisen Høy.
