Landmandsbanken bedraget. (Efterskrift til Politivennen)

Landmandsbanken besveget for 150,000 Kr.

Dækning for en Del af Beløbet. - Bedrageren undgaar muligt Politianmeldse.

København. Lørdag.

I Landmandsbankens Afdeling paa Vesterbros Torv fik man sig forleden en lidt ubehagelig Overraskelse, idet man fik Formodning om. at en af Bankens højerestaaende Funktionærer gennem længere Tid havde besveget Banken for store Summer.

Der blev straks iværksat en omfattende Undersøgelse, hvorunder det fastsloges, at den paagældende Funktionær havde besveget Banken for et samlet Beløb af ca. 150 000 Kr.

Efter at han havde aflagt en uforbeholden Tilstaaelse, blev han omgaaende suspenderet fra sin Stilling men han vil muligvis kunne undgaa, at der sket Anmeldelse til Politiet. Han har nemlig faaet dækket en Del af sine Bedragerier, og desuden har Banken gennem Assurance sikret sig , at den ikke kommer til at lide tab i et tilfælde som det foreliggende.

- - -

Den Bankfunktionær, der har forøvet det andetsteds i Bladet omtalte store Bedrageri mod Landmandsbankens Vesterbro-Afdeling, er ifl. R. B. en kasserer Thøfner. Pengene har han brugt til Børsspil.

(Fyns Stiftstidende 27. februar 1921).

Det store Bedrageri mod Landmandsbanken.

En Kasserer har stjaalet 130,000 Kr.

Kbhvn. 26. Febr.

I Landmandsbankens Vesterbro Afdeling er der for nogle Dage siden opdaget et Underslæb paa 130,000 Kroner.

Det er en yngre Kasserer Thøfner, som har bedraget Banken. Naar han havde modtaget Indbetalinger ved Kassen, har han undladt at Indføre Indbetalingerne og revet Bilagene i Stykker. En Gang har han taget 50,000 Kr. paa een Gang, en anden Gang 40,000 Kr., og Resten har han taget i Smaabeløb.

Den unge Mand har brugt Pengene til mislykkede Spekulationer. Han er af rig Familie, og endnu er han ikke meldt til Politiet, idet Banken vistnok forventer at faa Familien til at dække Beløbet.

Det har vakt en Del Opsigt, at Banken har holdt dette store Underslæb hemmeligt. Man husker jo. hvilken Opsigt det vakte, da den lille Landmandsbank i Lemvig blev bestjaalet for 100,000 Kr., og hvorledes Bladene den Gang slog den Affære op.

(Vejle Amts Folkeblad 28. februar 1921).

I den danske Landmandsbank sad bl.a. E. Glückstadt, Harhoff, O. Ringborg, E. Rasmussen og Fr. Rothe. Flere af disse var involveret i skandalen året efter, og Glückstadt blev fængslet for bedrageri. Han døde i fængslet.

Vesterbro-afdelingen lå på Vesterbro Torv, Vesterbrogade 46.

Vesterbrogade 46. Nu Irma. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Naar Spiritisterne begraver deres Døde. (Efterskrift til Politivennen) - 1921

Forargelse i kirkelige Kredse

(privat)

På Vestre Kirkegård i København fandt i går en enestående jordefærd sted. Spiritisterne begravede en af deres døde under udfoldelsen af ejendommelige ceremonier. Der var ingen præst til Stede. Ligtalen blev holdt af et medium, der var hensat i trance. Hun talte ikke med sin egen tunge, men med en høj, klar mandsrøst. Der fandt ingen jordpåkastelse sted, men i stedet lod man liljer dale ned på kisten.

I kirkelige kredse hersker den største forargelse over denne begravelse.

(Demokraten (Århus), 26. februar 1921.)

Vestre Kirkegaard erobrer nyt Land 1921. (Efterskrift til Politivennen)

Vor smukkeste kirkegård, Vestre Kirkegård, bliver i denne tid betydeligt udvidet, idet hele den lund, der lå ud mod Vigerslevkanten langs skrænten ned mod de tusinder af kolonihaver, der ligger her bag Valby, bliver fældet og grunden lagt ind under kirkegården.

Det er kommunens jubilæumsgave til den park-lignende store kirkegård, der sidste år fejrede 50-årsdagen for sin indvielse. Det nye stykke begravelsesplads skal allerede være færdig til at tages i brug i løbet af den tilstundende sommer. Det vil afgive et nyt mål for en sommersøndagsudflugt. Selve kirkegården er jo et besøg værd alene for sin skønheds skyld og dens omgivelser, det yderste Valby og Vigerslev er jo også nok værd at se, for selv om byggeriet ikke har været stærkt de senere år, er denne udkant af Stor-København dog stadig under forvandlingens, udviklingens og fremskridtets lov.

(Folkets Avis - København 14. februar 1921.)

Kronprinsesse Louises praktiske Tjenestepigeskole. (Efterskrift til Politivennen)

I december 1920 gjorde Socialdemokraten Fornæs i forbindelse med Frederiksbergs Kommunes bevillinger opmærksom på at mens Kronprinsesse Louises Tjenestepigeskole fik penge, så gjaldt det samme ikke Husassistenternes Fagskole, selv om denne havde langt større tilslutningen.

Kronprinsesse Louises praktiske Tjenestepigeskole.

Aldrig har nogen Maler malet dette Billede, og det vilde dog være et anderledes Sujet end Pakkasserne: Et stort lyst Køkken af Størrelse som en mindre Dansesal med Køkkenborde langs Vinduerne, opfyldt med Fade, Skaale og Krukker med Mad under Tilberedning. Midt paa Gulvet et mægtigt Komfur, hvor en lystig Ild brænder. Der er 8-9 Huller med Pander og Gryder, og foran hver staar en lille Kokkepige i Bomuldskjole med blaat Forklæde og et hvidt Tørklæde om Hovedet og rører med en Slev andægtigt og opmærksomt. Bagved dem en Dame ivrig belærende med et Øje paa hver Finger.

Eller et andet Billede: En nydelig Dagligstue med Fløjlsmøbler. To smaa Stuepiger flytter Møblerne bort fra Væggen, ruller Tæppet sammen, børster, banker, tørrer af, vasker Gulv, mens en Lærerinde nøje vaager over deres Færd.

Eller et lille Pjevs med to lange lyse Fletninger ned ad Nakken manøvrerende med et Par mægtige Herrestøvler, som hun lærer at børste saa blanke som et Spejl.

Vi kan give et Billede endnu: En Vaskekælder med en Klynge Smaapiger, der staar og skyller og vrider Tøj. I dette tætte Slør af Damp ser de ud som smaa legende Alfer.

Kronprinsesse Louises praktiske Tjenestepigeskole skabtes for 47 Aar siden efter svensk Mønster af vor nuværende Enkedronning, daværende Kronprins Frederiks Gemalinde. Den blev, hvad der var Hensigten: praktisk. Den nuværende udmærkede Bestyrerinde, Frk. Blichfoldt, er et Menneske paa sin rette Plads. Dygtig, energisk, selv foran i alt Arbejde ejer hun det rette Haandelag og den fulde Forstaaelse af den grønne Ungdom, der er betroet hende.

Paa Skolen kan der optages 31 Børn. De antages i Fjortenaarsalderen og bliver i to Aar. De betaler for Undervisning i al Huslighed og fuldt Ophold 25 Kroner Maaneden. De arbejder i Hold, to Maaneder skiftevis ad Gangen i hvert Fag. Det ser ud, som om de gaar med Lyst til deres Arbejde, og naar de er udlærte, er der Rift om dem, som de flinke Husterner de er.

Men hvorfra kommer nu de Støvler, de lærer at blanke, den Mad de laver, og Vasken, der vaskes? Jo, det er ligesaa simpelt som praktisk indrettet. Tjenestepigeskolen har Pensionat. Sytten Damer og Herrer, mest ældre, og; det er disse Menneskers Tjenerinder, Pigebørnene er.

Ja, det koster jo lidt, Læretiden herinde, men de Forældre, der kan ofre Pengene, giver deres Børn en Uddannelse, der ikke blot kan blive et godt Levebrød for dem, men ogsaa komme dem tilgode, naar de engang selv faar Hus og Hjem.

Fru Rosalie.

(Folkets Avis (København) 27. januar 1921).

Se øvrige afsnit om tjenestepigeskolen ved at bruge søgefeltet.

Mægtig Vandflod over Vesterbro. (Efterskrift til Politivennen)

Hovedvandrøret paa Gl. Kongevej sprængt.

En meget alvorlig Kalamitet lndtraadte i Aftes ved 9-Tiden paa Vesterbro. Et Hovedvandrør, der løber ad Gamle Kongevej forbi Trommesalen, sprængtes med højt Knald. I samme Nu strømmede Floder af Kommunens friske Vand ud over det omliggende Terræn. I meterhøje Kaskader sendtes Vandstraalerne op i den disede og regnmættede Luft og faldt dereftet ned paa de vaklende Brosten. Paa én Strækning af el halvt Hundrede Meter sank Stenbroen over Vandledningen, og hele Vognmandslæs Grus at de skulde bruges til Be- og Sand aflejrede sig i alle Fordybninger. Efterhaanden blev Vandets Kraft mindre, men endnu længe efter, at man paa Vandværket havde lukkede  af for Tilførslen, sprudlede vandet ud i en mægtig Vandflod over Vesterbro.

Vandet naaede til Vesterbros Torv.

Gamle Kongevej, St. Jørgensgade, Trommesalen, Heinesgade og Vesterbrogade omdannedes til Kanaler. Ikke med dovent, drivende Vand, men som brusende Floder, der skyllede sit Folket bort i panisk Flugt. Helt ud til Vesterbros Torv og ned til Istedgade dækkedes Gader og Fortove af Vandet, og de mange Lys i de store Gadekareer spejledes i Kanalerne, saa man fik et Indtryk af canale grande i Venedig med alle dens Bikanaler.

Lift efter lidt sank Vandet i Jorden, eller det løb ned i Kloakerne, men det varede en Timestid, Inden Gaderne var saa tørlagte, saa de kunde passeres. Flere Steder var der blevet Smaasøer tilbage, og Gruset laa i Dynger.

Panik i Hjemmene.

Midt under alt dette var der Panik i Hjemmene paa Vesterbro. Afbrydelsen medførte, at Husmodrene intet Steds kunde faa Vand til Kaffen. - Er Værket blevet galt? spurgte man. Tror han, at der bliver en saadan Frost I Nat, at Vandet vil fryse? Flere gik derfor mismodige til Sengs, men de taalmodige gjorde endnu et Forsøg paa at faa Vand, og efter en halv Times Forløb lykkedes det. Vandet lededes gennem andre Ledninger.

Den sprængte Ledning.

Det Hovedrør, hvis Sprængning foranledigede hele Kalamiteten, er nylig taget I Brug. Det ligger 1 ½ Meters Dybde over en Del af det gamle Jernbaneterræn. Hvad Aarsagen er til Sprængninger, vidste man intet om i Aftes. Man trøstede sig derimod med, at den gamle Hovedledning ikke var blevet helt afbrudt. Den blev derfor taget til Naade igen, og ved Hjælp af denne vil Vesterbros Vand-Forsyning foregaa i de nærmeste Dage.

Stor Skade i Kælderne.

Overalt i de tilstødende Gader kom Kælderne til at staa under Vand, og der er herved sket megen betydelig Skade. Hvor stor er det naturligvis ugørligt allerede nu at udtale sig om. Ser man imidlertid blot paa den store Ejendom paa Hjørnet af GI. Kongevej og Trommesalen, faar man et lille Indtryk af Skaden. I denne Ejendoms Kældre stod Vandet alen højt op. Her findes der bl. a. et stort Kurvelager og et Cyklelager. Tillige har Statsbanerne her en betydelig Del af sit Arkiv opmagasineret. Dette har taget betydelig Skade.

Skaden kunde, som Brandvæsenet sagde, dog være blevet meget større. Var der f. Eks. sket en større Ildebrand paa Vesterbro, havde man staaet ganske magtesløs i over en halv Time. Nu skete der heldigvis ingen Brand, men Skaden er ogsaa stor nok endda.

(Social-Demokraten 22. januar 1921).

Falck og Brandvæsnet arbejdede senere med at pumpe vandet bort. Karreen Trommesalen-Vesterbrogade-Gl KOngevej-St Jørgens Alle fik betydelige skader.